Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 145
Offentligt
2543705_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. marts 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 52 til L 145 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten
Gejl (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 52 til L 145:
Vil ministeren redegøre for, om forældre, som får ophold under særloven, selv be-
slutter, hvornår barnet er klart til at starte i institution eller skole?
Svar:
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Børne- og Un-
dervisningsministeriet, der lyder som følger:
”På dagtilbudsområdet har forældre, som får opholdstilladelse efter særlo-
ven, ret til ydelser efter dagtilbudsloven på linje med andre børn. Efter de
gældende regler i dagtilbudsloven har kommunerne pligt til at sikre forældre
en pasningsgaranti. Pasningsgarantien indebærer, at kommunen skal sikre
forældre en plads til deres barn i et alderssvarende dagtilbud inden for de
frister, der er fastsat i dagtilbudsloven. Det er forældrene selv, der vælger
hvorvidt og hvornår, de vil ansøge om en plads i et dagtilbud.
Det følger herudover af dagtilbudslovens § 11, stk. 8, at kommunalbestyrel-
sen har ansvaret for, at give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30
timer om ugen i et dagtilbud til tosprogede børn, der ikke er optaget i dagtil-
bud, og som på baggrund af en sprogvurdering i 3-årsalderen eller 2-årsalde-
ren, hvis kommunen har fremrykket sprogvurderingen, vurderes at have be-
hov for sprogstimulering.
Det følger videre af dagtilbudslovens § 44 a, at børn med bopæl i et udsat
boligområde, som ikke er optaget i dagtilbud, når de fylder 1 år, skal optages
i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen.
Dagtilbudslovens § 11, stk. 8 og § 44 a vil således indebære, at børn, der er
meddelt opholdstilladelse efter særloven og ikke er optaget i et dagtilbud, vil
skulle optages i et 30 timers sprogstimuleringstilbud, såfremt barnet opfylder
Side
1/2
15. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 4274
1937788
L 145 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 52: MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om forældre, som får ophold under særloven, selv beslutter, hvornår barnet er klar til at starte i institution eller skole, til udlændinge- og integrationsministeren
de kriterier, som knytter sig til optagelse i et sprogstimuleringstilbud 30 timer
om ugen. Såfremt et barn og dets forældre bor i et udsat boligområde og
barnet ikke er optaget i et dagtilbud, vil barnet blive omfattet af reglerne om
obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen.
På grundskoleområdet er børn i den undervisningspligtige alder med ophold
under den kommende særlov omfattet af undervisningspligten, og de vil der-
for kunne indskrives i fx folkeskolen. Undervisningspligten gælder alle børn,
der bor fast i Danmark samt børn, der skal opholde sig her i landet i mindst
seks måneder. Det er kommunen, der afgør, om barnet er undervisningsplig-
tigt på baggrund af en konkret vurdering.”
Mattias Tesfaye
/
Katrine Bang Nielsen
Side
2/2