Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 145
Offentligt
2544064_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsender hermed opdateret besvarelse
af følgende spørgsmål nr. 34 til L 145, der blev besvaret den 15. marts 2022.
Spørgsmål nr. 34 til L 145
Vil ministeren oplyse, hvor mange tredjelandsborgere, der har haft ophold i Ukra-
ine, der for øjeblikket hhv. ankommer til Danmark og / eller søger asyl i Danmark,
herunder de tal der kendes fra politiet?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”I forbindelse med en ansøgning om asyl i Danmark indhenter Udlændinge-
styrelsen en række oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Disse oplysnin-
ger findes fx i samtalereferater, breve og dokumenter og indgår i styrelsens
behandling af den konkrete ansøgning. Oplysningerne er gemt i udlændinge-
myndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem, men det er kun en
delmængde af oplysningerne, som registreres som metadata i det elektroni-
ske sagsbehandlingssystem, og som derfor kan udtrækkes til statistiske over-
sigter. Metadata kan fx være ansøgningsdato, ansøgerens navn, afgørelsens
udfald og lignende.
Oplysninger om, hvorvidt de udlændinge, som har søgt asyl i Danmark efter
den 24. februar 2022, har haft ophold i Ukraine forud herfor, registreres ikke
som metadata i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlings-
system på en sådan måde, at oplysningerne kan udtrækkes statistisk. Det er
derfor ikke muligt at udarbejde den ønskede opgørelse på baggrund af det
eksisterende registreringsgrundlag i det elektroniske sagsbehandlingssy-
stem.”
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der på baggrund af bidrag fra Rigspolitiet har
oplyst følgende:
Side
1/2
16. marts 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Ministersekretariatet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2022 - 4274
1939525
L 145 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 34: Spm., om ministeren vil oplyse, hvor mange tredjelandsborgere, som har haft ophold i Ukraine, der for øjeblikket ankommer til Danmark og/eller søger asyl i Danmark, herunder de tal, der kendes fra politiet, til udlændinge- og integrationsministeren
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet som led i håndhævelse af den midlertidige
grænsekontrol i Danmark foretager stikprøvevise kontroller på de indre
grænser af indrejsende i Danmark. I denne forbindelse håndterer politiet på
grænsen også den stikprøvevise grænsekontrol af de tredjelandsstatsbor-
gere, der har haft ophold i Ukraine, og som nu ankommer til Danmark med
henblik på at tage ophold i landet, søge asyl eller gennemrejse til andre
lande. Rigspolitiet kan videre oplyse, at politiet ikke foretager en systematisk
registrering af alle udlændinge, der ankommer til grænsen.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Rigspolitiet indhentet data om
antallet af afviste tredjelandsstatsborgere med opholdstilladelse i Ukraine
fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi samt Syd- og Sønderjyllands Politi,
der pt. er de politikredse, som har langt de fleste tilrejsende fra Ukraine.
Data er trukket fra politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) den 15. marts
2022.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i denne forbindelse oplyst, at der i
perioden fra den 24. februar 2022 til og med den 14. marts 2022 er afvist
følgende:
- 20 tredjelandsstatsborgere med opholdstilladelse i Ukraine.
- 19 tredjelandsstatsborgere uden opholdstilladelse i Ukraine.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at der i perioden fra den 6. marts
2022 til og med den 14. marts 2022 er afvist:
- 186 tredjelandsstatsborgere med opholdstilladelse i Ukraine.
- 111 tredjelandsstatsborgere uden opholdstilladelse i Ukraine.
Syd- og Sønderjyllands Politi har videre oplyst, at der i perioden fra den 24.
februar 2022 til og med den 14. marts 2022 er afvist i alt 433 tredjelands-
statsborgere. Det bemærkes, at for perioden fra den 24. februar 2022 til og
med den 5. marts 2022 er der ikke sondret mellem, om den afviste var tred-
jelandsstatsborger med eller uden opholdstilladelse i Ukraine.
Politikredsenes opgørelser er behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er
et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem.
Rigspolitiet skal videre bemærke, at det ikke uden en manuel gennemgang af
alle afvisningssagerne i de to politikredse vil være muligt at oplyse, hvad bag-
grunden for den enkelte afvisning har været.”
Mattias Tesfaye
/
Anette Görtz
Side
2/2