Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. april 2022
J nr.
2019-3604
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. april 2022 stillet mig
følgende spørgsmål KEF L 138 spørgsmål 15, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).
L 138
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Justering af
rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud og udvi-
delse af VE-ordningerne til at omfatte solcelleanlæg på havet og visse solcellean-
læg på søer m.v.). Af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Spørgsmål 15
Hvis det antages, at det – senest i medfør af PtX-aftalens analyse af mulighederne
for at fravige 15 km grænsen i L 138 – besluttes, at der er brug for en markedsdre-
vet udbygningsvej som supplement til de statslige udbud, vurderer ministeren så, at
det, som en vej til at vinde tid og muliggøre hurtigere etablering af mere havvind
frem mod 2030, kunne være en mulighed at ophæve en række statslige arealreser-
vationer mere end 15 km fra kysten pr. 1. juli 2022, hvor L 138 træder i kraft, ledsa-
get af en beslutning om, at ansøgere skal vide, at vilkår for etableringstilladelse og
eventuelt introduktion af konkurrence- og auktionselementer vil være genstand for
en senere politisk beslutning?
Svar
Som opfølgning på aftale af 2. juni 2021 om justering af åben dør-ordningen og
vedtagelse af Danmarks PtX-strategi skal det undersøges, om det er relevant inden
for rammerne af åben dør-ordningen at etablere en undtagelsesbestemmelse for
afstandsbegrænsningen på 15 km fra kysten fsva. projekter med direkte tilkobling til
eksempelvis store PtX-anlæg.
Resultaterne af analysen forventes at foreligge i første halvår af 2023 og skal tilve-
jebringe det nødvendige beslutningsgrundlag for eventuel politisk beslutning om en
undtagelsesbestemmelse.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen