Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022-1734
Doknr.
523548
Dato
30-06-2022
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 1. juni 2022.
Lovforslag L 136 - Spørgsmål nr. 17:
”Jf.
ministerens ændringsforslag, hvor ministeren i en tidsbegrænset periode gives
mulighed for at fastsætte regler om godkendelse af den anskaffelsessum, der gælder på
godkendelsestidspunktet, som overskrider maksimumsbeløbet med op til 20 pct., hvor
mange projekter forventer ministeren, at den nye regel skal anvendes på, og hvor stort
vurderes omfanget af den samlede forventede overskridelse i disse projekter?”
Svar:
Det høje aktivitetsniveau i bygge- og anlægsbranchen har medført stigende priser på
byggematerialer, hvilket vanskeliggør opførelsen af alment nybyggeri inden for det
lovbestemte maksimumbeløb. I forbindelse med finanslovsaftalen for 2022 blev der
skabt mulighed for, at almene boligorganisationer med kommunalbestyrelsens god-
kendelse kan udskyde udbud og indberetning af skema B med op til 36 måneder med
henblik på at afvente, at presset i bygge- og anlægssektoren skal aftage. Der er imidler-
tid en række projekter, som er langt i planlægningen, og som blev fanget af de pludse-
ligt stigende priser i løbet af efteråret 2021.
Der er behov for at undersøge aktivitetsvirkningen af en eventuel midlertidig forhø-
jelse af maksimumsbeløbet i en arbejdsgruppe hen over sommeren 2022.
Arbejdsgruppen vil skulle undersøge antallet af projekter, antallet af boliger og det be-
løb, hvormed anskaffelsessummen kan forhøjes, og som det samtidig er forsvarlig at
gennemføre i den nuværende økonomiske situation. Det bemærkes i den forbindelse,
at BL i en analyse fra februar 2022 kom frem til, at omkring 1.400 almene boliger en-
ten var opgivet eller sat i stå som følge af situationen i bygge- og anlægssektoren.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen