Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 136
Offentligt
2578565_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022-1734
Doknr.
517685
Dato
30-06-2022
Svar på spørgsmål fra Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg stillet den 12. maj 2022.
Lovforslag L 136 - Spørgsmål nr. 16:
”Vil
ministeren kommentere power point præsentationen fra foretrædet med BL -
Danmarks Almene Boliger, jf. L 136 -
bilag 6.”
Svar:
Præsentationen indeholder en opsummering af det hidtidige bidrag fra BL
Dan-
marks Almene Boliger til debatten om problemet vedrørende stigende byggepriser og
maksimumsbeløbet for alment nybyggeri.
Jeg er enig i, at det er dybt uhensigtsmæssigt, at visse almene nybyggeriprojekter skal
opgives på grund af stigende byggeomkostninger. Vi har brug for flere boliger - både
private og almene boliger. Prisstigerne, som også rammer privat og offentligt nybyg-
geri, udfordrer vores ønske om at opføre flere boliger for at imødekomme den stigende
efterspørgsel.
Maksimumsbeløbet for alment nybyggeri er ét af de centrale redskaber i reguleringen
af alment nybyggeri. Det varetager en række hensyn, som vi er nødt til nøje at over-
veje, hvis vi skal ændre på reglerne. Enhver ændring af reglerne om maksimumsbelø-
bet vil bl.a. kunne påvirke huslejens størrelse, statslige og kommunale udgifter, Lands-
byggefondens økonomi, byggeaktiviteten og konjunkturerne generelt. Særligt forhol-
dene vedr. byggeaktivitet og konjunkturerne er centralt i den nuværende økonomiske
situation.
Med henblik på at dæmpe kapacitetspresset i bygge- og anlægssektoren indgik det i Fi-
nanslovaftalen for 2022 at udskyde renoveringsprojekter i almene boligafdelinger for
2 mia. kr. og at give boligorganisationer mulighed for at udskyde udbuddet af bygge-
opgaver med op til 36 måneder.
Indenrigs- og Boligministeriet er meget opmærksom på behovet for at finde en hurtig
løsning for de ca. 1.400 almene boliger, som BL har fremhævet i sin præsentation.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen