Kulturudvalget 2021-22
L 135
Offentligt
2549105_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
25. marts 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 11. marts 2022, efter ønske fra Steen Knuth (V),
stillet mig følgende spørgsmål 9 ad L 135, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at det er rigtigt forstået, at en kommunalbestyrelse el-
ler byråds beslutning i forhold til fortidsminder fremover vil kunne blive omgjort
af Miljø- og Fødevareklagenævnets nye afdeling omhandlet af lovforslag L 135 § 3,
stk. 1, nr. 9, hvor der udelukkende sidder embedsmænd? Og kan ministeren yder-
mere bekræfte, at det vil betyde, at et politisk skøn fra en kommunalbestyrelse el-
ler byråd på kulturarvsområdet, kan blive omgjort udelukkende af embedsmænd?
I bekræftende fald på ovenstående bedes ministeren og regeringen forholde sig til,
at man fremover tager beslutningskraften fra politisk valgte i vores kommunerne
og placerer den hos embedsmænd alene i forhold til at lave skøn på kulturarvsom-
rådet, som burde være politiske, men med den nye lov kan blive omgjort alene af
embedsmænd? Finder ministeren det problematisk, og hvis ministeren gør det, ag-
ter ministeren at ændre det, så det forbliver et politisk skøn fra kommunalbesty-
relsen eller byrådet?
Svar:
Da Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet hører under erhvervsministerens ressort,
har jeg forelagt dit spørgsmål for erhvervsministeren.
Erhvervsministeren har oplyst følgende:
Jeg kan ikke bekræfte det, der anføres i spørgsmålet
I sager, hvor 1. instans er kommunalbestyrelser eller byråd, vil det være kommunalpoli-
tikerne, der foretager det politiske skøn og træffer afgørelse. Miljø- og Fødevareklage-
nævnet har som 2. instans derimod alene til opgave at vurdere, om 1. instansernes afgø-
relser overholder gældende lovgivning, der i øvrigt er politisk bestemt. Der lægges med
lovforslaget ikke op til at ændre på, hvad nævnet skal vurdere, ligesom forslaget ikke
ændrer på det politiske skøn i kommunalbestyrelser eller byråd.
Dok. nr. 34551
L 135 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, at beslutninger om fortidsminder fremover vil kunne blive omgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnets nye afdeling omfattet af lovforslag nr. L 135, § 3, stk. 1, nr. 9, hvor der udelukkende sidder embedsmænd, til kulturministeren
Miljø- og Fødevareklagenævnet er et uafhængigt domstolslignende nævn, som er nedsat
ved lov, og som er uden for det almindelige ministerielle hierarki. Nævnets afgørelser
kan derfor heller ikke indbringes for mig som minister, men de kan indbringes for dom-
stolene.
Miljø- og Fødevareklagenævnets sammensætning er reguleret ved lov. Nævnet har i dag
ni afdelinger, der består af en formand, der udpeges af erhvervsministeren (skal have
bestået juridisk kandidateksamen), to medlemmer, der udpeges af landsretterne blandt
rettens medlemmer, to sagkyndige i henholdsvis industriforhold, jordforureningsfor-
hold, grundvands vandforsyningsforhold, jordbrugsforhold, marineforhold, ferskvands-
forhold, fødevareforhold, veterinærforhold (afdeling 1-8) eller fire lægemedlemmer, der
udpeges af Folketinget, og som skal varetage almene og samfundsmæssige aspekter
(den læge afdeling). De sagkyndige medlemmer beskikkes alene i kraft af deres person-
lige egenskaber, og de repræsenterer således ikke de organisationer, der har indstillet
dem. Den foreslåede nye afdeling, hvortil der beskikkes to sagkyndige i kulturarvsfor-
hold, vil være omfattet af samme krav, som de øvrige medlemmer. Det beror således på
en misforståelse, at embedsmænd tidligere eller fremover skulle træffe afgørelse på
nævnets vegne.”
Jeg henholder mig til erhvervsministerens svar.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2