Erhvervsudvalget 2021-22
L 131
Offentligt
2564436_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 13 ad L 131 stillet af udvalget den 24. marts
2022 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at hvis det er forhandlerne, som er pligtsubjekter, så
har det den konsekvens, at forlag, som er mikrovirksomheder, og som el-
lers er undtaget fra at opfylde tilgængelighedskravene jf. § 6, stk. 3, ikke
kan blive undtaget fra lovens tilgængelighedskrav?
Svar:
Der gøres opmærksom på, at når det gælder tjenester, er det tjenesteyderen,
der er pligtsubjekt i henhold til lovforslaget. Det indebærer, at forskellige
aktører kan være pligtsubjekter, og dermed kan være forpligtet til at op-
fylde tilgængelighedskravene. Det afgørende er, hvem der leverer tjenesten
til forbrugeren
den, der gør det, er tjenesteyder og dermed pligtsubjekt.
På den baggrund er det kun en mikrovirksomhed, der er tjenesteyder, som
kan undtages efter § 6, stk. 3. Derfor følger det af bestemmelsen, at det er
mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, som er undtaget fra opfyldelse
af kravene
dvs. tjenesteydere, der er mikrovirksomheder.
Det forlag, der designer og leverer e-bøger til forbrugerne og er en mikro-
virksomhed, vil derfor være omfattet af undtagelsen § 6, stk. 3. Det forlag,
der alene designer e-bøger og er en mikrovirksomhed, men ikke leverer e-
bøger til forbrugerne, omfattes ikke af undtagelsen. Det skyldes, at forlaget
i den henseende ikke er omfattet af tjenesteyderbegrebet, da de ikke leverer
e-bøger til forbrugerne.
Der kan være tilfælde, hvor et forlag i udgangspunktet er omfattet af § 6,
stk. 3, fordi forlaget leverer e-bøger direkte til forbrugeren. Men gør forla-
get også brug af forhandlere til levering af e-bøger til forbrugerne, vil det
være nødvendigt at opfylde tilgængelighedskravene. Hvis forhandleren
ikke er en mikrovirksomhed, vil den pågældende således skulle opfylde
kravene om tilgængelighed ved levering af e-bøgerne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 131 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om mikrovirksomheder, der er forhandlerne, ikke kan blive undtaget fra lovens tilgængelighedskrav, til erhvervsministeren
Jeg er derfor enig i, at det for nogle virksomheder kan blive nødvendigt at
opfylde tilgængelighedskravene, hvis de ønsker at omsætte deres e-bøger
på en anden måde end ved selv at sælge dem til forbrugerne.
Jeg vil i den anledning understrege, at mikrovirksomheder gerne må de-
signe og udvikle tjenester, der lever op til kravene om tilgængelighed, også
selvom de kan undtages. Med de nye regler vil tilgængelighed forventeligt
blive et konkurrenceparameter, og udvikling af tilgængelige produkter og
tjenester vil kunne øge virksomheders konkurrenceevne og vækstpotenti-
ale
også for mikrovirksomheder.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2