Erhvervsudvalget 2021-22
L 131
Offentligt
2564420_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 131 stillet af udvalget den 24. marts
2022 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Erhvervsministeriet skriver i høringsnotat s. 8, jf. L 131
– bilag 1, at ”Det
bemærkes, at der pågår en løbende dialog med Kommissionen fsva. den
konkrete problemstilling, hvor det er én erhvervsdrivende, der udvikler og
designer en tjeneste, mens det er en anden erhvervsdrivende, der leverer
tjenesten til forbrugeren.”. Ministeren bedes uddybe,
hvilken betydning
denne dialog har for det foreliggende lovforslag, og om denne dialog har
givet udslag i noget konkret, der kan bruges til at gøre lovgivningen mere
anvendelig.
Svar:
Der pågår løbende dialog med EU-Kommissionen om spørgsmål, der op-
står i forbindelse med implementeringen af tilgængelighedsdirektivet. Det
er almindeligt, at der i forbindelse med implementering af nye direktiver
pågår dialog, da det bidrager til vurderingen af de løsninger, direktivet gi-
ver mulighed for ved implementering i national lovgivning.
Spørgsmålet om pligtsubjektet ved levering af tjenester
særligt ved leve-
ring af e-bøger
er et spørgsmål, som erhvervslivet har bragt op ad flere
omgange, og regeringen har forståelse for, at det er en problemstilling, der
er vigtig for erhvervslivets mulighed for at efterleve direktivets krav, hvor-
for spørgsmålet på embedsmandsniveau er blevet drøftet med kommissio-
nen. Denne løbende dialog har dog ikke givet anledning til at ændre ved
det fremsatte lovforslag, idet den fortolkning, som det danske lovforslag er
udtryk for, er blevet bekræftet.
Det bemærkes, at det i sidste ende er EU-domstolen, der har den endelige
kompetence til at fortolke EU-lovgivning. Dog er kommissionens bidrag
og fortolkninger relevante og tjener som gode rettesnore til brug for den
nationale implementering.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk