Transportministere n
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
2 4 . marts 2 022
2 022-1421
Fr ederiksholms Kanal 27 F
1 220 København K
T elefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 123 – Forslag til lov om ændring
af færdselsloven og lov om private fællesveje. (Fjernelse af køretø-
jer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af
en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område
uden for tættere bebygget område, forbud mod standsning og
parkering i skillerabat m.v. samt vintervedligeholdelsesordninger
på private fællesveje), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 11. marts 2022 fra René
Aggersbjerg, Holte om kommentar til ændring af færdselsloven og
lov om private fællesveje, jf. L 123 - bilag 6.
Svar:
Jeg er enig i det anførte i henvendelsen af 11. marts 2022 om, at
den forslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1 naturligt må
forstås således, at der henvises til § 47 i lov om private fællesveje,
idet der foretages en lovændring i ”lov om private fællesveje” uden
en eksplicit henvisning til ”lov om offentlige veje”. Mit ministerium
har imidlertid oplyst mig om, at hensigten har været at henvise til §
47 i lov om offentlige veje.
Jeg har derfor bedt mit ministerium udarbejde en præcisering af
lovforslaget på dette punkt, så det klart fremgår af lovforslaget, at
der er tale om en henvisning til § 47 i lov om offentlige veje.
Jeg er endvidere enig i, at der som anført i henvendelsen af 11.
marts 2022 kan opstå tvivl om hvem aftaleparterne er, når der i
lovforslagets § 2, nr. 2, henvises til ”grundejerne af en vejstræk-
ning”. Hermed kan det opfattes som om, at det er ejerne af vej-
strækningen (vejarealet), der kan indgå aftaler med kommunerne.