Transportudvalget 2021-22
L 123
Offentligt
2549751_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. marts 2022
2022-1421
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har af brev af 17. marts 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af
færdselsloven og lov om private fællesveje (Fjernelse af køretøjer,
regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en la-
vere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for
tættere bebygget område, forbud mod standsning og parkering i
skillerabat m.v. og vintervedligeholdelsesordninger på private fæl-
lesveje). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Ber-
thelsen (SF).
Spørgsmål nr. 11:
Vil ministeren redegøre for, hvordan og i hvor høj grad forslaget
om forbud mod standsning og parkering i skillerabatter vil bidrage
til at løse de sikkerhedsmæssige udfordringer med parkering i
yderrabatter i de større byer?
Svar:
Jeg skal indledningsvist bemærke, at det med den gældende lovgiv-
ning er tilladt at standse og parkere i skillerabat og yderrabat –
både inden for og uden for tættere bebygget område. Et generelt
forbud har tidligere været forsøgt, men blev ophævet igen. Formå-
let med L 123 er at skabe en mere fleksibel ordning.
I udgangspunktet har parkering i rabatter ikke givet problemer i
mindre byer og uden for tættere bebyggede områder, mens man i
større byer til tider har haft tilstande, som kan udgøre en konkret
færdselssikkerhedsmæssig risiko og medføre ødelæggelse af an-
lagte rabatmiljøer, som ikke er tiltænkt parkering.
Med lovforslaget er det ønsket at imødegå de færdselssikkerheds-
mæssige risici ved at forbyde standsning og parkering i skillerabat-
ter. Det er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt at gå læn-
gere i form af generelle færdselsregler. Erfaringen fra det tidligere
generelle forbud mod parkering i yderrabat var, at man blandt an-
det kom til at forbyde, at borgere kunne parkere i yderrabatten i
L 123 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om, hvordan og i hvor høj grad et forbud mod standsning og parkering i skillerabatter vil løse de sikkerhedsmæssige udfordringer med parkering i yderrabatter i de større byer, til transportministeren
2549751_0002.png
Side 2/2
mindre byer – herunder også på egen grund – og uden for tættere
bebygget område, hvor parkeringen ikke udgør et risikoelement.
Et forbud mod standsning eller parkering i yderrabatter på rele-
vante steder i større byer kan fastsættes under anvendelse af af-
mærkningstavler:
Standsning på rabat forbudt
Parkering på rabat forbudt
Begge tavler kan bruges både som undertavle og som hovedtavle.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen