Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. marts 2022
2022-1421
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. marts 2022 stillet mig følgende
vedrørende L 123 – Forslag til lov om ændring af færdselsloven og
lov om private fællesveje. (Fjernelse af køretøjer, regulering af
færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastig-
hedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere be-
bygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat
m.v. samt vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje),
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Mette Thiesen (NB) og Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 10:
Vil ministeren uddybe forslagets element vedrørende mulige afta-
ler mellem en kommune og privat grundejere om vintervedligehol-
delses- og renholdelsesordninger af private fællesveje. Og vil mini-
steren sikre, at der ikke sker opgaveglidning, hvor kommunen
overtager opgaver fra private virksomheder, men at servicen bliver
konkurrenceudsat, og kommunen udbyder opgaverne til private
aktører?
Svar:
Efter ønske fra blandt andet grundejerforeninger og kommuner er
der med lovforslaget foreslået en ny bestemmelse (§ 83 a), således
at kommunerne og grundejerne kan indgå aftaler om vintervedli-
gehold og renholdelse af de private fællesveje for grundejernes reg-
ning.
Der er tale om
snerydning, foranstaltninger mod glat føre og ren-
holdelse af veje,
som er reguleret i § 79 i lov om private fællesveje.
Med lovforslaget foreslås også en ændring af den generelle bestem-
melse om konkurrenceudsættelse i § 99 a i lov om private fælles-
veje, så aftaler indgået med hjemmel i § 83 a omfattes af denne be-
stemmelse. Arbejder omfattet af den foreslåede aftaleordning i for-
slaget til en ny § 83 a vil således skulle konkurrencesættes efter pri-
vatvejslovens sædvanlige procedure.