Transportudvalget 2021-22
L 122
Offentligt
2552713_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
31. marts 2022
2022-1792
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. marts stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 122 – Forslag til Lov om ombygning af
Aarhus H, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 3 til L 122:
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag
med bemærkninger, der fjerner muligheden for indskrænke klage-
adgangen?
Svar:
Det ønskede ændringsforslag er vedlagt som bilag.
Ombygningen af Aarhus H består i at modernisere og opgradere et
allerede eksisterende jernbaneområde, og ombygningen har været
genstand for grundige miljøvurderinger.
Bestemmelserne i lovforslaget om muligheden for at indskrænke
klageadgang inden for plan-, natur- og miljølovgivningen har, som
det fremgår af bemærkningerne til forslaget, til formål at sikre pro-
jektets tidsplan og økonomi. Bestemmelserne kan derfor ikke fjer-
nes, uden at risikoen i forhold til tidsplanen og økonomien for om-
bygningen af Aarhus H bliver forøget væsentligt.
Hertil kommer, at en forsinkelse af ombygningen af Aarhus H kan
have en række betydelige afledte omkostninger for de øvrige jern-
baneprojekter mellem Fredericia og Aalborg samt for operatøren,
DSB, hvis materielplan er planlagt efter at det er muligt at køre
med elektriske tog til Aarhus ultimo 2026. Derudover kommer, at
en forsinkelse af den samlede udrulning af elektrificering og nye
signaler mellem Fredericia og Aalborg kan betyde, at tilsvarende
projekter andre steder i Danmark ligeledes bliver forsinket.
Anlæg af DSB’s nye værksted til el-lokomotiver og vogne ved Næst-
ved og Energinets anlæg af Baltic Pipe er projekter, der er blevet
fordyret og forsinket som følge af en klagesag. DSB oplyser, at an-
læg af værkstedet forventes forsinket med op til ti måneder og med
L 122 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag med bemærkninger, der fjerner muligheden for at indskrænke klageadgangen, til transportministeren
2552713_0002.png
Side 2/2
en merudgift på cirka 18 mio. kr. Selvom projektet ikke forventes
ændret kommer hertil en risiko for en yderligere fordyrelse op til i
størrelsesorden 50 mio. kr., da den samlede entreprise skubbes
med de ti måneder fra oprindeligt aftaleforhold. Med hensyn til
Baltic Pipe har Energinet tidligere oplyst jf.
https://energi-
net.dk/Om-nyheder/Nyheder/2021/10/01/Energinet-forventer-
ekstra-udgifter-til-Baltic-Pipe,
at projektet forventes fordyret med
600 mio. kr., som følge af det delvise stop af anlægsarbejdet.
De direkte økonomiske konsekvenser for ombygningen af Aarhus
H afhænger af, på hvilket punkt i anlægsprocessen at forsinkelsen
indtræder. Hvis den indtræder, inden anlægsarbejderne er gået i
gang, som det skete ved etablering af nyt værksted i Næstved, er
fordyrelsen mindre, end hvis den – som det var tilfældet med Bal-
tic Pipe – indtræder midt i de fysiske anlægsarbejder. Ved et så
stort og forholdsvis langvarigt projekt som ombygningen af Aarhus
H er der en risiko for, at projektet kan blive afbrudt af klagesager i
flere omgange.
Det er i sagens natur vanskeligt at skønne over størrelsesordenen
for en mulig fordyrelse, som følge af en klagesag. Men for et så
komplekst projekt, som ombygningen af Aarhus H, hvor der er en
række delprojekter, der er gensidigt afhængige, og hvor der i sta-
dieplanen er lagt vægt på en komprimeret anlægsproces for at
mindske generne for borgerne i Aarhus, vurderer Banedanmark
med et groft estimat, at hvis projektet for eksempel sættes i bero i
seks måneder, kan det medføre en fordyrelse på cirka 460 mio. kr.
Dette svarer ifølge Banedanmark til et behov for at øge projektets
reserver fra de nuværende 30 pct. til 70 pct. Denne merudgift vil
skulle finansieres inden for de økonomiske rammer af Infrastruk-
turplan 2035.
Samlet set vurderes en fjernelse af muligheden for at indskrænke
klageadgangen således at kunne medføre betydelige samfundsøko-
nomiske omkostninger i form af merudgifter for staten og DSB
samt gener for togpassagererne, som i tilfælde af en forsinkelse af
ombygning af Aarhus H vil opleve en endnu længere periode med
et reduceret antal togafgange, flere togskift og forlænget rejsetid
ved transport i eksempelvis togbusser.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen