Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. marts 2022
Besvarelse af spørgsmål 16 ad L 117 stillet af Erhvervsudvalget den
22. februar 2022 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Vil ministeren i forhold til § 1 nr. 4 (underrepræsenteret køn - selskabslo-
ven) forholde sig til, om det vil give mere mening, hvis øvrige ledelsesni-
veauer i den slags selskaber blev defineret som »personer der organisato-
risk er på samme ledelsesniveau som direktionen« som første ledelsesni-
veau, og »personer med personaleansvar, som refererer direkte til direkti-
onen eller det første ledelsesniveau« som andet ledelsesniveau? Kan mini-
steren bekræfte, at hvis ovenstående ændring foretages, så undgås at »per-
soner der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen« slet
ikke er omfattet i disse selskabstyper, ligesom det undgås at der i den slags
selskaber - i modsætning til alle de andre omfattede selskaber - skal rap-
porteres to niveauer under direktionen.
Svar:
I svaret lægges det til grund, at
der med ”den
slags selskaber”
menes sel-
skaber, der alene har en direktion, jf. § 111, stk. 1, nr. 2, i selskabsloven.
Det er korrekt, at man med den i spørgsmålet foreslåede definition ville
opnå, at den omtalte persongruppe ville blive omfattet i definitionen af øv-
rige ledelsesniveauer, og at man på den måde vil undgå, at der i sådanne
selskaber skal rapporteres på to niveauer under direktionen.
Baggrunden for de definitioner der fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4 er
dog, at lovforslaget skal føre til øget sammenlignelighed af oplysninger
virksomhederne imellem. Dette skal gerne være uafhængigt af selskaber-
nes valgte ledelsesstruktur.
Det vurderes, at kun en lovfæstet definition af en virksomheds øvrige le-
delsesniveauer, der er ensrettet på tværs af selskaber med forskellige ledel-
sesstrukturer, kan bidrage til denne sammenlignelighed.
Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 4, at der ved øvrige ledelsesni-
veauer forstås to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan, jf. § 5,
nr. 5, i selskabsloven. Det er den hierarkiske referenceramme, som er af-
gørende for, om der er tale om et ledelsesniveau, af hensyn til sammenlig-
neligheden.
Såfremt man anvendte den i spørgsmålet forslåede definition, ville selska-
ber der alene har en direktion, kun oplyse om ét ledelsesniveau under sel-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk