L 111 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om sammenhængen mellem den foreslåede § 262 b og den danske arbejdsmarkedsmodel med kollektive overenskomster, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 111
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. april 2022

Strafferetskontoret

Troels Sten Nielsen

2022-0037-0143

2389438

Besvarelse af spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændin-

geloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg

vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og ud-

lændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjørn Brandenborg (S).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 111 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om sammenhængen mellem den foreslåede § 262 b og den danske arbejdsmarkedsmodel med kollektive overenskomster, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Styr-

ket indsats mod menneskeudnyttelse) (L 111):

”Kan

ministeren redegøre for sammenhængen mellem den fore-

slåede § 262 b og den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor løn-

vilkår reguleres i kollektive overenskomster indgået mellem ar-

bejdsmarkedets parter?”

Svar:

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at lovforslaget baserer sig på den

danske arbejdsmarkedsmodel. Som det også fremgår af bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 262 b i straffeloven), bør det således

i den konkrete vurdering af, om der er tale om åbenlyst urimelige forhold,

indgå, hvilke forhold der må anses som almindelige inden for det relevante

brancheområde med udgangspunkt i f.eks. overenskomster for løn, arbejds-

tid mv.

Det fremgår også af bemærkningerne til bestemmelsen, at for så vidt angår

lønforhold vil en aflønning, der udgør 50 pct. eller mindre af den relevante

mindsteløn, som er fastsat i den relevante brancheoverenskomst, som ud-

gangspunkt i sig selv medføre, at der foreligger åbenlyst urimelige forhold.

Der skal således tages udgangspunkt i netop de kollektive overenskomster,

som er indgået mellem arbejdsmarkedets parter, når det konkret skal vurde-

res, om der foreligger åbenlyst urimelige forhold, hvis der foreligger en re-

levant overenskomst at sammenligne med.

Det bemærkes i den forbindelse, at sammenligningen af lønvilkår mv. skal

ske med udgangspunkt i den relevante personalegruppe. Hvis der f.eks. er

tale om en elev, skal vurderingen af, hvorvidt der foreligger åbenlyst urime-

lige forhold, således ske med udgangspunkt i vilkårene for elever, herunder

for så vidt angår løn en evt. elevsats, i den relevante brancheoverenskomst.

Som det ligeledes fremgår af forarbejderne, vil det bero på en konkret vur-

dering i hver enkelt sag, om der foreligger åbenlyst urimelige forhold. Det

gælder også i forhold til aflønning af arbejdstageren, uagtet at der i forhold

til lønvilkår gælder den formodning, at en aflønning, der udgør 50 pct. eller

mindre af den relevante mindsteløn, som er fastsat i den relevante branche-

overenskomst, i sig selv udgør åbenlyst urimelige forhold. Der vil i den kon-

krete vurdering af lønvilkårene også skulle inddrages andre relevante

Side 2/3

L 111 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om sammenhængen mellem den foreslåede § 262 b og den danske arbejdsmarkedsmodel med kollektive overenskomster, til justitsministeren

forhold såsom værdien af kost og logi og øvrige goder, som kan opgøres til

en økonomisk værdi.

Den foreslåede bestemmelse ændrer således ikke på, at det er arbejdsmar-

kedets parter, som aftaler lønvilkår mv. i kollektive overenskomster, eller at

løn, hvor der ikke er en kollektiv overenskomst, aftales mellem den enkelte

arbejdsgiver og den enkelte lønmodtager. Den foreslåede bestemmelse ind-

fører altså ikke en lovfastsat mindsteløn, som den enkelte arbejdstager kan

støtte ret på, men har alene til formål at kriminalisere forhold, hvor der sker

udnyttelse af andre til arbejde under åbenlyst urimelige forhold.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der foreligger åbenlyst

urimelige forhold, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opfylde gerningsind-

holdet i den foreslåede § 262 b i straffeloven, da det efter bestemmelsen

også er en betingelse, at gerningspersonen ved udnyttelse af en anden per-

sons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende

indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold rekrutterer, transpor-

terer, overfører, huser eller efterfølgende modtager den pågældende til ar-

bejde. Hvis f.eks. en arbejdsgiver indgår en aftale med en dansk håndvær-

ker, som ikke har betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder,

ikke mangler indsigt, herunder i danske arbejdsvilkår, ikke er letsindig og

ikke er i et over for gerningspersonen bestående afhængighedsforhold, vil

betingelsen om, at der skal være tale om udnyttelse, således ikke være op-

fyldt, uanset om parterne måtte aftale et lønniveau, som konkret må anses

for i sig selv at udgøre åbenlyst urimelige forhold.

Side 3/3