Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2535940_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2021 - 2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse
for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 58 af 3. februar 2022.
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
L 106 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til præsentationerne fra høringen den 2. februar 2022 om konsekvenserne af moms på kunstneriske rettigheder, til skatteministeren
2535940_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. januar 2022 fra Danske Mediedistri-
butører og Deloitte, jf. L 106 - bilag 6.
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en
ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Regeringen
ønsker i videst muligt omfang at opretholde den gældende momsfritagelse, men Danmark
er forpligtet til at efterleve EU-retten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når
forvaltnings- og medlemsorganisationer meddeler licens til ophavsrettigheder.
Forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi
for 2022-2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti. Aftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalfor-
sorgen og højne indsatsen på dette område. Partierne bag aftalen tog ansvar herfor
også
i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten.
Deloitte anfører i notatet af 31. januar 2022, jf. L 106 - bilag 6, at de ikke deler Skattemi-
nisteriets vurdering i høringsskemaet til L 106 om, at formidling i eget navn for en kunst-
ners regning af kunstnerens rettigheder ikke kan være omfattet af momsfritagelsen.
Deloitte anfører, at det er deres vurdering, at dette udsagn ikke baserer sig direkte på
praksis fra EU-Domstolen eller andre danske retsinstanser. Ifølge Deloitte forefindes der
tværtimod en EU-dom med den modsatte konklusion
at formidling i eget navn af en
momsfri ydelse også er omfattet af momsfritagelserne, jf. sag C-464/10, Henfling m.fl.
Skatteministeriets konklusion om, at sådan formidling er momspligtig, er efter Deloittes
vurdering derfor ikke udtryk for en minimumsimplementering af EU-Domstolens praksis
for samspillet mellem reglerne for formidlere og momsfritagelserne. Efter Deloittes vur-
dering er der ingen særlig grund til kun at lade fritagelsen gælde for kunstnerens medde-
lelse af licens til slutbrugeren, men ikke når en forvaltningsorganisation på vegne af en
kunstner gør det samme. Ifølge Deloitte har momslovens regler om formidling i eget
navn tværtimod netop til formål at sikre, at formidlingen af en ydelse behandles på
samme måde som ydelsen selv.
Kommentar
Hvad angår den særlige formidlingsregel i momssystemdirektivets artikel 28 (implemente-
ret i momslovens § 4, stk. 4), skabes
som Deloitte også anfører i notat af 31. januar
2022
en retlig fiktion om to identiske tjenesteydelser, der leveres efter hinanden. Be-
stemmelsen indebærer, at en formidler af en ydelse
som handler i eget navn, men for en
andens regning
anses for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Efter
retspraksis betyder det derfor som hovedregel, at hvis den levering, som formidles, er fri-
taget for moms, er også formidleren momsfritaget, jf. fx dommen i sag C-464/10, Hen-
fling. Som anført af Deloitte hviler resultatet dog på en præmis om, at den omhandlede
fritagelse ikke udviser noget særkende, som kan begrunde en indskrænkning heraf.
Side 2 af 3
L 106 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om kommentar til præsentationerne fra høringen den 2. februar 2022 om konsekvenserne af moms på kunstneriske rettigheder, til skatteministeren
2535940_0003.png
Dommen i C-464/10, Henfling,
angik en fritagelse vedrørende ”væddemål, lotterier og
andre
former for hasardspil eller spil om penge”. Denne fritagelse var således alene defi-
neret på grundlag af arten af de leverede goder, fx
”væddemål”
eller
”lotterier”.
Fritagel-
sen i bilag X, del B, nr. 2, er til sammenligning ikke alene defineret på grundlag af arten af
de leverede varer eller ydelser, men tillige på grundlag af leverandøren. Det er således en
betingelse, at der er tale om ”ydelser
leveret af forfattere, kunstnere, herunder udøvende
kunstnere”. Derved udviser fritagelsen i bilag X, del B, nr.
2, efter Skatteministeriets op-
fattelse et særkende, som indskrænker anvendelsesområdet for formidlingsreglen i artikel
28. Det vil sige, at fritagelsen ikke kan finde anvendelse på andre end de aktører, som er
nævnt i fritagelsen og dermed ikke på fx en formidler, der handler i eget navn (dvs. for-
valtningsorganisationen).
Der kan ydermere henvises til sag C-401/05, VDP Dental Laboratory, som omhandler en
anden momsfritagelse, der udviser et lignende særligt særkende. I dommen blev fastslået,
at fritagelsen
for ”levering af ydelser præsteret af tandteknikere som et led i udøvelsen af
deres erhverv samt tandlægers og tandteknikeres levering af tandproteser” ikke kan om-
fatte leveringer af tandproteser foretaget af en mellemhandler, der hverken er tandlæge
eller tandtekniker, men som har erhvervet sådanne proteser hos en tandtekniker. Herud-
over har Europa-Kommissionen i forbindelse med den momsmæssige behandling af vou-
chere i et arbejdsdokument til Momskomiteen (arbejdsdokument nr. 983 af 19. november
2019) givet udtryk for en fortolkning af formidlingsreglen, der svarer til Skatteministeri-
ets.
Skatteministeriet er dermed ikke enig i det anførte i Deloittes notat.
Side 3 af 3