Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 106 , L 106 A , L 106 B
Offentligt
2518663_0001.png
26. januar 2022
J.nr. 2021 - 2113
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 106 - Forslag til Lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om
forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse
for diplomater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 14. januar 2022.
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 106 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, at Skatteministeriet ikke sendte lovforslaget i høring, hverken hos de enkelte tv-distributører eller deres organisationer (Danske Mediedistributører og Forenede Danske Antenneforeninger), til skatteministeren
2518663_0002.png
Spørgsmål
Er det korrekt, at Skatteministeriet ikke sendte lovforslaget i høring hos hverken de en-
kelte tv-distributører eller deres organisationer (Danske Mediedistributører og Forenede
Danske Antenneforeninger)?
Svar
Med L 106 foreslår regeringen bl.a. at gennemføre en række tilpasninger af momsloven
for at bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. I den forbindelse foreslås en
ændring af momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Regeringen
ønsker i videst muligt omfang at opretholde den gældende momsfritagelse, men Danmark
er forpligtet til at efterleve EU-retten, og det er derfor nødvendigt at indføre moms, når
forvaltnings- og medlemsorganisationer meddeler licens til ophavsrettigheder.
Forslaget indgår som finansiering af en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi
for 2022-2025 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti. Aftalen skal skabe fundamentet for en genopretning af kriminalfor-
sorgen og højne indsatsen på dette område. Partierne bag aftalen tog ansvar herfor
også
i relation til at bringe momsreglerne i overensstemmelse med EU-retten.
Lovforslaget har været sendt i almindelig høring med en frist på 4 uger iht. retningslin-
jerne for høring af lovforslag. Det kan dog være vanskeligt at have kendskab til alle, der
berøres af et lovforslag og derfor sendes lovforslagene - også dette lovforslag - altid i of-
fentlig høring på Høringsportalen, så alle interesserede kan deltage i høringen.
I forbindelse med høringen blev alle høringsparter, der fik lovforslaget tilsendt direkte,
opfordret til at videregive udkastet til lovforslag til berørte parter, hvilket er sket i vidt
omfang.
Jeg vil henvise til min besvarelse af spørgsmål 32 til L 106, hvoraf det fremgår, at i det hø-
ringsskema, som jeg har oversendt til Skatteudvalget samtidig med lovforslagets fremsæt-
telse, indgår høringssvar fra fx Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) og Danske Medie-
distributører (DMD) samt Norlys og Nuuday.
Side 2 af 2