Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 104
Offentligt
2536861_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 104 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 11303
15. februar 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
3 (L 104
–
bilag 4), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 24. januar 2022 fra Foreningen Mor
vedr. EU's barseldirektiv og lovforslaget, jf. L 104 - bilag 4?
”
Svar:
Jeg er helt klar over, at de nye orlovsregler, som vi foreslår i L 104, af mange vil
opleves som en stor omvæltning, som vil kræve omstilling ikke bare i familierne,
men også ude på arbejdspladserne.
Jeg tror dog fuldt ud på, at der er behov for, at vi tænke på orlov på en anden måde
end vi gør i dag, og det er det, der er hensigten med lovforslaget.
I forhold til Foreningen Mors to første spørgsmål omkring graviditetsdirektivet, så
er jeg enig i, at vi er forpligtet til at efterleve det og at direktivet giver kvindelige
lønmodtagere ret til barselsorlov. Barselsorlov er dog en ret, som kvinder har, men
med undtagelse af to uger, er det ikke en pligt.
Graviditetsdirektivet er fortolket af EU-Domstolen i en lang række afgørelser, og
de afgørelser er lige så bindende som direktivet.
Domstolen har i 2013 afsagt den dom, som lovforslaget henviser til. Dommens
præmisser (præmis 58 og 59) slår fast, at der ifølge Domstolens praksis er tale om
en rettighed for arbejdstagerne, som de kan give afkald på, dog med undtagelse af
de to ugers obligatorisk barselsorlov.
Graviditetsdirektivet er derfor ikke til hinder for, at moren til barn, der har status
som arbejdstager, beslutter at lade faren til barnet, der ligeledes har status som ar-
bejdstager, afholde hele eller en del af barselsorloven i perioden efter den obligato-
riske barselsorlov.
Det er vigtig for mig at understrege, at overdragelse af orlov er en mulighed, som
en mor kan gøre brug af, hvis hun ønsker det. Det er udelukkende hendes valg, om
hun vil overdrage en del af sin orlov til den anden forælder eller en social forælder.
 L 104 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 1/3-2022 fra Foreningen Mor, til beskæftigelsesministeren
Ingen kan tage barselsorloven fra en mor. Men vi giver mødre en udvidet ret til at
bestemme, hvordan orloven skal udnyttes. Som reglerne er i dag vil en mor, som fx
vælger at gå tidligt tilbage på arbejde, ikke kunne gemme orloven til senere
–
den
går tabt, hvis hun ikke bruger dem.
Personligt mener jeg, at vi med de nye regler giver mødre en langt større frihed til
at vælge end de har i dag.
I forhold til solomødre vil jeg gerne understrege, at det alene er den orlov, som lig-
ger efter barselsperioden, som en mor kan overdrage til et nærtstående familiemed-
lem. Og igen er det hendes suveræne beslutning, om hun ønsker at gøre dette.
Med hensyn til Foreningens Mors sidste spørgsmål vil jeg minde om, at gravidi-
tetsdirektivet giver kvinder ret til minimum 14 ugers barselsorlov, ikke 18 uger.
Orlovsdirektivet giver hver forælder ret til fire måneders forældreorlov (ca. 18
uger), hvoraf to måneder skal være øremærket og med en ydelse.
Hver forælder har allerede i dag ret til 32 ugers forældreorlov (ca. 7,5 måneder) og
i den periode har de en fælles ret til barselsdagpenge i 32 uger. Da de danske regler
allerede lever op til selve retten til forældreorlov, er det i de fælles 32 ugers dag-
pengeret, at orlovsdirektivet nu kræver en øremærkning af ni uger til hver.
Kvinder har efter graviditetsdirektivet og orlovsdirektivet således samlet ret til mi-
nimum 14 ugers barselsorlov omkring fødslen og 18 ugers forældreorlov, hvor af
de ni skal være øremærkede og med en ydelse. Og det lever lovforslaget og de dan-
ske regler i øvrigt op til.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2