L 101 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af midlertidig ordning om ret til at få fratrukket merindtægt som følge af arbejde relateret til covid-19 ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension m.v. og fritagelse for fradrag i efterløn for merindtægt fra arbejde relateret til covid-19).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-12-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 16-12-2021
Betænkning afgivet 20-12-2021
2. behandlet/direkte til 3. behandling 21-12-2021
3. behandlet, vedtaget 21-12-2021
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Lovforslaget går ud på at forlænge den eksisterende ordning, hvor merindtægter, der kan tilskrives mer- eller overarbejde, som er relateret til covid-19, ikke skal medregnes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregning af folke-, senior- eller førtidspension. Ordningen forlænges til og med december 2022.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at lovforslaget vil medføre offentlige merudgifter på ca. 2,4 mio. kr. i 2023 efter skat og tilbageløb.

Lovforslaget udmønter delaftalen »Styrkelse af sygehusvæsenets robusthed over vinteren« mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om en forlængelse af ordningen om ingen modregning i pension som følge af covid-19-relateret ekstraindtægt.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2022.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 88 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, FG og ALT), imod stemte 1 (LA), hverken for eller imod stemte 2 (NB).