Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
08. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 10 stillet af udvalget den 28. oktober
2021 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at der er en risiko for, at implikationen af lovens for-
mulering er, at det i praksis bliver virksomhederne selv, der skal lave risi-
kovurderingen? Er ministeren indstillet på at løse uklarheden om kontrol af
ikke-listede produkter med dobbelt anvendelse ved at indføre et generelt
forbud mod eksport af cyberovervågningsprodukter til diktaturstater og sta-
ter, der systematisk krænker menneskerettighederne?
Svar:
Det er eksportørens ansvar at sikre, at en eksport er lovlig efter dual-use-
forordningen. Derfor er det også eksportørens ansvar at have et effektivt
internt complianceprogram og screeningsprocesser til brug for virksomhe-
dens vurdering af kunder i forbindelse med eksport af ikke-listede cyber-
overvågningsprodukter. Eksportøren kan dog få hjælp hos Erhvervsstyrel-
sen til at få afklaret, om der kræves tilladelse til en konkret eksport af cy-
berovervågningsprodukter, hvis der er risiko for, at produkterne vil blive
misbrugt til krænkelse af menneskerettighederne.
Det kan desuden oplyses, at Erhvervsstyrelsen har gennemført en række
informationsaktiviteter om den nye dual-use-forordning, herunder særligt
den nye kontrol med cyberovervågningsprodukter, for netop at klæde virk-
somhederne bedst muligt på til at vurdere, om de kan have eksporter, der
er omfattet af kontrollen.
Med lovforslaget fastsættes der nu også en ny strafbestemmelse for over-
trædelse af kravet om tilladelse, hvis eksportøren forsætligt eller groft uagt-
somt uden tilladelse fra Erhvervsstyrelsen eksporterer ikke-listede cyber-
overvågningsprodukter, når produktet skal anvendes til krænkelse af men-
neskerettighederne eller til intern undertrykkelse.
Hertil kommer, at Folketinget sidste år strammede reglerne, så Erhvervs-
styrelsen fik mulighed for at foretage kontrolbesøg hos danske virksomhe-
der og kræve alle nødvendige oplysninger udleveret.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk