Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. august 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (L 1) af 27. oktober
2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af
det finanspolitiske råderum, hvis skatter og afgifter er fastfrosset fra og med den
1. januar 2022? Konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det fi-
nanspolitiske råderum bedes oplyst for hvert af årene frem mod 2025, 2030 og
2050. Ministeren bedes i sin besvarelse opliste konsekvenserne for hver enkelt af
de berørte skatter og afgifter. Ministeren bedes derudover i en graf illustrere,
hvordan fastfrysningen af skatter og afgifter vil påvirke hængekøjeudfordringen
som illustreret i Figur 1.18 i ”Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter”
fra august 2021.
Svar
Der henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 6 af 27. oktober 2021
for en gen-
nemgang af de forudsætninger, som ligger til grund for beregningerne. Den eneste
forskel mellem indeværende svar og
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 6 af 27. oktober
2021
er, at tobaksafgiften er omfattet af skattestoppet i indeværende svar. Som
nævnt i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål 6 af 27. oktober 2021
er der ikke indregnet
særskilte skøn for adfærdsvirkninger for grænsehandel eller andre ændringer af
forbrugssammensætning. I den økonomiske model, der anvendes til de mellemfri-
stede fremskrivninger, er det ikke muligt at opgøre effekter for hver enkelt afgift
og ikke muligt at skønne over afledte virkninger på samme måde som i Skattemi-
nisteriets beregninger i forbindelse med konkrete lovforslag.
Med disse forbehold skønnes det med usikkerhed, at de offentlige finanser under
et forværres med i størrelsesordenen ca. 3 mia. kr. (2022-niveau) frem mod 2025.
Provenutabet vurderes i 2030 at vokse til ca. 6 mia. kr. (2022-niveau). Frem mod
midten af dette århundrede ventes de offentlige finanser at blive forværret yderli-
gere,
jf. figur 1.
I 2050 vurderes den primære offentlige saldo at blive forværret med
i størrelsesordenen ca. 16 mia. kr. (2022-niveau). Hertil kommer virkninger af øget
gæld og rentebetalinger, jf. figur. Varigt vil de offentlige finanser blive forværret
med ca. 22 mia. kr. (2022-niveau) opgjort som virkningen på den finanspolitiske
holdbarhedsindikator.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K