Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-7055
Den 22. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (L1), som Folketingets Finansudvalg har stillet til ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 25. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 5
”Vil ministeren redegøre for, hvad resultatet har været af strategien for lystfiskeri?”
Svar
For at støtte lystfiskeriets potentialer bredt set fik Danmark i 2018 for første gang en national strategi
for lystfiskeri (https://fvm.dk/fiskeri/lystfiskeri/strategi-for-lystfiskeri/).
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri følger udmøntningen af strategien. Det sker blandt andet
gennem den nedsatte følgegruppe til lystfiskerstrategien.
Der planlægges etableret et nationalt Center for Kyst- og Lystfiskerturisme på havnen i Assens. Assens
Kommune står for etableringen af centret og arbejdet med indsatser i strategien, som forankres i centret.
Indsatserne omfatter en digital platform, målrettet markedsføring, en brandingstrategi samt støtte til
frivillige indsatser, som er uddybet nedenfor.
Herudover arbejdes der i regi af strategien med en række yderligere emner, der skal styrke lystfiskeriet
og lystfiskerturisme i Danmark, og som enten er finansieret af andre bevillinger end dem, der er opført
på finanslovens
§ 24.63.10.50. Center for Kyst- og Lystfiskerturisme i Assens,
eller som ikke kræver
finansiering. Det drejer sig blandt andet om fiskepleje og vandløbsrestaurering, balanceret fiskerifor-
valtning og information om fisketegn og fiskepleje.
Digital platform
Der er opbygget en digital platform om lystfiskeri i Danmark,
www.fishingindenmark.info.
På den digi-
tale platform (hjemmeside og app) kan lystfiskere fra Danmark og udlandet søge information om lystfi-
skeri i Danmark, f.eks. om fiskepladser, regler for fiskeriet og forskellige former for lystfiskeri. Platfor-
men viser mere end 1500 fiskepladser og præsenterer syv lystfiskeruniverser for danskere og turister.
Platformen er etableret på tre sprog (dansk, engelsk og tysk). Hjemmesiden blev lanceret i januar 2021
og app'en blev lanceret i august 2021.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K