Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt
2506642_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 312 (Alm. del) af 19. maj
2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 66 med ny gen-
nemført politik, og opdatere svaret således, at det både inkluderer virkninger i
2025 og 2030?
Svar
Nedenfor er der foretaget en opdatering af BNP-virkningerne af politiske tiltag
gennemført efter regeringsskiftet i 2019,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66
(Alm. del) af 20. november 2020.
De skønnede BNP-virkninger er vist i 2025 og
2030.
Politiske tiltag kan påvirke strukturelt BNP – såvel positiv som negativt – via æn-
dret arbejdsudbud (strukturel beskæftigelse) og ændret produktivitet. Ændringer i
arbejdsudbuddet opgøres i fuldtidspersoner (afrundet til nærmeste 50 personer)
og ændringer i produktivitet opgøres i mia. kr.
Samlet set vurderes politiske tiltag gennemført siden folketingsvalget i 2019 at re-
ducere strukturelt BNP med ca. 0,5 pct. i 2025 og ca. 0,6 pct. i 2030. Et lavere ar-
bejdsudbud reducerer strukturelt BNP med ca. 0,5 pct. i 2025 og 2030, mens la-
vere produktivitet reducerer strukturelt BNP med ca. 0,1 pct. i 2025 og i 2030.
1
I forhold til det tidligere svar er de samlede virkninger på BNP i 2025 af nogen-
lunde samme størrelsesorden.
I
tabel 1
er vist de enkelte tiltag, der er gennemført siden folketingsvalget i 2019 og
som ved ændringer i arbejdsudbuddet påvirker strukturelt BNP. Effekterne på ar-
bejdsudbuddet af de enkelte tiltag er opgjort i 2025 og 2030 på linje med tidligere
opgørelser. Det skal bemærkes, at der er usikkerhed knyttet til vurderingerne.
Det er navnlig den nye ret til tidlig pension, inkl. den udvidede adgang til senior-
pension, der skønnes at reducere arbejdsudbuddet svarende til ca. 9.800 fuldtids-
personer i 2025 og ca. 9.350 fuldtidspersoner i 2030. Indførelsen af den nye ret til
1
Tallene er afrundede, hvorfor totalen kan afvige af summen af de to effekter på strukturelt BNP.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm., om ministeren vil opdatere besvarelsen af FIU alm. del – spørgsmål 312 (2020-21) med ny gennemført og aftalt politik, til finansministeren
Side 2 af 6
tidligere pension skal imidlertid ses i lyset af den generelle forhøjelse af tilbage-
trækningsalderen, der er indført med
Velfærdsaftalen,
2006 og
Aftale om senere tilbage-
trækning,
2011.
Virkningerne fra gennemførte tiltag, herunder den nye ret til tidlig pension, er ind-
arbejdet i den seneste mellemfristede fremskrivning i
Danmarks Konvergensprogram
2021,
april 2021, hvori det vurderes, at arbejdsudbuddet vil stige med i størrelses-
ordenen ca. 12-13.000 personer årligt i perioden 2021-2025. Ståstedet for dansk
økonomi er således stærkt og sundt. Hertil kommer, at regeringen har varslet en
ny kurs for reformpolitikken og senere i år vil fremlægge forslag, der kan styrke
beskæftigelsen varigt.
Regeringen har derudover med nedsættelsen af Reformkommissionen (Kommis-
sion for 2. generationsreformer) igangsat et arbejde med 2. generationsreformer,
der blandt andet skal medvirke til bedre integration af indvandrere på arbejdsmar-
kedet, nedbringelse af gruppen af passive unge og bedre overgang mellem uddan-
nelse og job mv. Der er et vigtigt potentiale for øget beskæftigelse forbundet med
sådanne reformer. Der er imidlertid ingen lette løsninger, og 2. generationsrefor-
mer kræver derfor et grundigt forarbejde.
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm., om ministeren vil opdatere besvarelsen af FIU alm. del – spørgsmål 312 (2020-21) med ny gennemført og aftalt politik, til finansministeren
2506642_0003.png
Side 3 af 6
Tabel 1
Enkelte tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse siden folketingsvalget i 2019
Fuldtidspersoner
FFL20, heraf
Midlertidigt børnetilskud
1)
Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen
Forhøjelse af tobaksafgifterne
Aftaler om finansloven for 2020 (marginal effekt ift.
FFL20), heraf
Annullering af loft over dobbeltuddannelse
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge
Forhøjelse af tobaksafgifter til en pris på 55 kr. i 2020
og 60 kr. i 2022
2,3)
Afgift på væsker til e-cigaretter
Lempeligere regler for elbiler
Forhøjelse af loft over aktiesparekontoen
Stramme beskatning af leasede firmabiler
4)
Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsser-
vice
Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino
Indeksering af afgifter fra marts 2020
Genindførsel af afgifter på PVC-folier (fordobling) og
PVC og ftalater
Genindførsel af registreringsafgift på fly
Andre tiltag, heraf
Dagpenge til selvstændige
Sorgorlov
Forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme
Nedsættelse af elvarmeafgiften
Modernisering af momsreglerne
Opkvalificeringsaftaler
5)
Aftale om en ny ret til tidlig pension
6
FL21 (herunder delaftaler), heraf
Aflysning af den forudsatte indeksering af visse punkt-
afgifter (FFL21)
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
I alt
Isolerede BNP-virkning, mia. kr.
Isolerede BNP-virkning, pct. af BNP
2025
400
0
-50
500
-1300
-1.200
-350
400
0
0
50
0
0
-100
-50
0
0
-300
-200
-100
-50
50
50
0
-9.800
600
50
550
-10.400
-11�½
-0,5
2030
400
0
-50
500
-1300
-1.200
-350
400
0
0
50
0
0
-100
-50
0
0
-100
0
-100
-50
50
50
0
-9.350
100
50
50
-10.300
-11¼
-0,5
Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget delelementer, som har virkning på under 100
personer. For en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på
arbejdsudbuddet. Disse initiativer er angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets
virkning.
1)
Der er negative strukturelle virkninger på kortere sigt. Den varige virkning skal ses i sammenhæng med at
tiltaget er midlertidigt.
2)
Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv.
3)
Virkningerne på arbejdsudbud tager højde for forbrugs- og grænsehandelsgevinster som følge af en
afgiftsforhøjelse
4)
Forudsat virkning for aftaler, der indgås efter 1. januar 2020.
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm., om ministeren vil opdatere besvarelsen af FIU alm. del – spørgsmål 312 (2020-21) med ny gennemført og aftalt politik, til finansministeren
Side 4 af 6
5)
6)
2025 og 2030-virkningen opgøres til 0 personer, mens den varige virkning opgøres til -100 personer.
Omfatter også andre deleelementer i aftalten, herunder skattefri efterlønsudmeldelse, lempelse af
arbejdstidskrav for seniorpension og finansering,
Kilde: Finansministeriet.
I forhold til initiativerne bemærkes det, at der på linje med sædvanlig praksis ind-
regnes virkningen af tiltag, hvor der er tilstrækkeligt empirisk grundlag mv. for at
vurdere effekten. I forbindelse med FL20 blev der gennemført tiltag inden for in-
ternational rekruttering, hvor der kan være en positiv virkning på arbejdsudbud-
det, men hvor der ikke på forhånd kan opgøres en virkning. Det gælder fx en ny
positivliste for faglærte og en udvidelse af etableringskortordningen for nyuddan-
nede udlændinge, der må forventes at bidrage til en forøgelse af arbejdsudbuddet.
Eventuelle positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, der kan indreg-
nes på forhånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Sådanne effekter vil
blive afspejlet i de løbende vurderinger i
Økonomisk Redegørelse
og i opdaterede mel-
lemfristede fremskrivninger i takt med, at de positive effekter på beskæftigelsen og
de offentlige finanser kan konstateres. Tilsvarende vil gøre sig gældende for mu-
lige negative effekter, som det ikke på forhånd er muligt at skønne over med til-
strækkelig sikkerhed.
I
tabel 2
er vist de tiltag, der påvirker strukturelt BNP via ændret produktivitet. Det
er navnlig finanselementerne fra ret til tidlig pension, der reducerer produktivite-
ten. Produktiviteten påvirkes navnlig positivt af løftet af rammen for offentlige in-
vesteringer, der via et højere offentligt kapitalapparat øger produktiviteten.
I forhold til virkningen på BNP bemærkes det, at
Aftale om Nordsøens fremtid
(2020)
ikke påvirker strukturelt BNP i 2025, men skønnes at reducere strukturelt BNP
med knap 0,1 pct. af BNP i 2030. BNP-effekten dækker over en aflysning af 8.
udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i Nordsøen)
samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050. Det bemærkes, at
effekten ikke er varig, da tilladelserne, der påvirkes ved et stop for udvinding i
2050 ikke løber uendeligt.
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm., om ministeren vil opdatere besvarelsen af FIU alm. del – spørgsmål 312 (2020-21) med ny gennemført og aftalt politik, til finansministeren
2506642_0005.png
Side 5 af 6
Tabel 1
Gennemførte initiativer med konsekvenser for produktiviteten siden folketingsvalget 2019
Mia. kr. (2021-niveau)
Finansloven 2020 (afgifter)
1)
Løft af rammen for investeringer
Aftale om en ny ret til tidlig pension
2)
Klimaaftale for energi og industri
3)
Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
4)
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
5)
Finansloven 2021 (afgifter)
6)
Aftale om grøn skattereform
7)
Aftale om Nordsøens fremtid
8)
Bæredygtighedskriterier for biomasse fra skovbrug og landbrug
9)
I alt
I alt, pct. af strukturelt BNP
2025
-0,1
1,7
-3,4
0,6
0,5
-0,5
0,0
0,0
0,0
-0,1
-1,2
-0,1
2030
-0,1
1,7
-3,4
0,6
0,5
-0,5
0,0
0,0
-1¾
-0,1
-3,0
-0,1
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Der kan være initiativer med
væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser i perioden januar 2021 – juni 2021, som dermed kan påvirke
strukturelt BNP gennem produktivitet, men som ikke fremgår af tabellen. Det skyldes, at der endnu ikke er en
endelig opgørelse over alle initiativer i perioden. Eventuelle initiativer vil indgå i senere opgørelser.
1) BNP-effekten omfatter en tredobling af afgiften på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af tobaksafgift,
forhøjelse af afgift på væddemål og onlinekasino samt indeksering af en række afgifter (fx tinglysningsafgiften).
2) BNP-effekten omfatter et loft over fradraget i selsskabsskatten for høje lønninger og et samfundsbidrag fra den
finansielle sektor. Disse tal indgik i BNP-virkningerne fra ændret arbejdsudbud i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.
66 (Alm. del) af 24. november 2020.
3) BNP-effekten omfatter et positivt bidrag fra modernisering af produktions- og forbrugerbindinger samt en
nedsættelse af elvarmeafgiften samt et negativt bidrag fra en forhøjelse af rumvarmeafgiften.
4) BNP-effekten omfatter en udbudsbaseret løsning i affaldsforbrændingssektoren.
5) Den negative effekt stammer fra den kilometerbaserede afgift på lastbiler. Det bemærkes, at det ikke er muligt at
skønne over de varige produktivitetseffekter af CO
2
-fortrængningskravet for VE-brændstoffer samt ændringerne i
bilafgifterne. Det skal blandt andet ses i lyset af, at skønnet er meget afhængig af bilparkens sammensætning over tid
i fravær af tiltagene. Det vurderes, at der er mærkbare negative produktivitetseffekter forbundet med initiativerne
som følge af højere brændstofpriser og bilafgifter, så længe der er fossile biler.
6) Den neutrale effekt dækker over en negativ produktivitetseffekt fra forhøjelsen af energiafgifter, som opvejes af
en positiv produktiviteteffekt fra forhøjelsen af småaktivgrænsen. Regeringen og aftalepartierne bag
Aftale om grøn
skattereform
har aftalt, at der efter 2025 vil være et provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne skattereform, der
tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher. Dette provenu
forventes først at blive udmønte i den næste fase af den grønne skatteform, men udmøntningen kan potentielt
modvirke den negative effekt.
7) BNP-effekten omfatter en negativ effekt fra forhøjelsen af vandafgiften samt en positiv effekt fra en aflysning af
den forudsatte indeksering af punktafgifter.
8) BNP-effekten dækker en aflysning af 8. udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i et
Nordsøen) samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050. Det bemærkes, at effekten ikke er varig,
da tilladelserne, der påvirkes ved et stop for udvinding i 2050 ikke løber uendeligt.
9) Kravene stammer fra
Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemmissioner for biomassebrændsler og flydende
biobrændsler til energiformål mv.
Kilde: Finansministeriet.
 L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm., om ministeren vil opdatere besvarelsen af FIU alm. del – spørgsmål 312 (2020-21) med ny gennemført og aftalt politik, til finansministeren
Side 6 af 6
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister