L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om konsekvensen for forskellige grupper ved at afskaffe modregningen i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, til beskæftigelsesministeren, kopi til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalget

[email protected]

Christian Rabjerg Madsen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2021

–

11321

8. december 2021

Finansudvalget har i brev af 29. november stillet følgende spørgsmål nr. 16 i for-

bindelse med behandling af forslag til finanslov for finansåret 2022 (L 1), som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).

Spørgsmål nr. 16:

”Vil

ministeren i tabelform oplyse de umiddelbare merudgifter og svækkelsen af

den strukturelle saldo for hvert af årene frem til og med 2025, hvis man med

virkning fra 1. januar 2022 afskaffede modregning af egen lønindkomst i

folkepensionen (både grundbeløb og pensionstillæg)? I svaret bedes også taget

højde for merudgifter til folkepension til personer over folkepensionsalderen, der i

dag ikke modtager folkepension, men som med en afskaffelse af modregningen vil

vælge at få folkepensionen udbetalt samtidig med arbejdsindkomsten frem for at

udskyde til opsat pension.”

Svar:

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg samt den supplerende

pensionsydelse (ældrechecken). Grundbeløbet bliver kun nedsat på baggrund af

pensionistens egen indtægt ved arbejde, hvis pensionisten tjener mere end et fra-

dragsbeløb på 344.600 kr. i 2021.

Pensionstillægget er større for enlige end for par. Pensionstillægget bliver nedsat på

baggrund af såvel pensionistens egen indtægt, herunder arbejdsindtægt over et

bundfradrag på 122.004 kr., som en eventuel ægtefælle eller samlevers indtægt,

hvis indtægtsgrundlaget overstiger et fradragsbeløb på 89.700 kr. for enlige og

179.700 kr. for par (2021-niveau).

Herudover har man som folkepensionist, betinget af formueforhold, også mulighed

for udbetaling af ældrechecken. Ældrechecken udbetales en gang årligt på bag-

grund af en beregnet personlig tillægsprocent, som også ligger til grund for retten

til tillægsydelser såsom helbredstillæg, varmetillæg samt mediechecken. Den per-

sonlige tillægsprocent bliver indtægtsreguleret på baggrund af samme indtægts-

grundlag som pensionstillægget, men aftrapningen påbegyndes her når indtægts-

grundlaget overstiger et fradragsbeløb på 35.600 kr. for enlige og 70.600 kr. for par

(2021-niveau).

L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om konsekvensen for forskellige grupper ved at afskaffe modregningen i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, til beskæftigelsesministeren, kopi til finansministeren

Det er med en

’afskaffelse

af modregning af pensionistens egen lønindkomst i fol-

kepensionen’ antaget, at det omfatter al indtægt ved arbejde for beregning af folke-

pensions grundbeløb og pensionstillæg samt den personlige tillægsprocent. Det er

endvidere antaget, at folkepensionistens arbejdsindtægt heller ikke vil føre til mod-

regning af en evt. partners pensionsydelse, da indtægtsgrundlaget for pensionistpar

opgøres på baggrund af et fælles indtægtsgrundlag, og som det også er tilfældet ef-

ter gældende regler for bundfradraget. En evt. ikke-pensioneret partners arbejdsind-

tægt forudsættes stadig at kunne føre til en nedsættelse af pensionsydelsen.

På det grundlag skønnes en afskaffelse af modregning i pensionsydelsen som følge

af folkepensionisters arbejdsindtægt, at indebære merudgifter efter skat, tilbageløb

og adfærd på i størrelsesordenen 0,3 mia. kr. i 2022, stigende til 0,4 mia. kr. i 2025,

og en varig virkning på 0,7 mia. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser ved en afskaffelse af modregning i pensionsydelsen som følge af

folkepensionisters arbejdsindtægt

2022

2023

2024

2025

Varig

virkning

2022-niveau

Merudgift i mia. kr.

Umiddelbar merudgift

Efter skat og tilbageløb

Efter skat, tilbageløb og ad-

færd

1,1

0,5

0,3

1,2

0,5

0,3

1,2

0,6

0,4

1,3

0,6

0,4

1,9

0,9

0,7

Anm.: Beregningen inkluderer skøn for afledte effekter på udgifter til førtidspension samt evt. effekter for

boligstøtte og øvrige tillægsydelser. Opgørelsen i tabellen er ekskl. fremrykning af udgifter til social

pension ved ændret tilslutning til opsat pension. Der er ved opgørelse af den varige virkning forudsat en

virkning som følge af udhuling af bundfradraget og udfasning af den midlertidige forhøjelse af

fradragsgrænserne for pensionstillægget og den personlige tillægsprocent frem mod 2034 svarende til den

gennemsnitlige årlige stigning fra 2022 til 2025.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens pensionsmodel (ver173) på basis af en stikprøve på 3,3

pct. af befolkningen

Den stigende udgiftsprofil skal bl.a. ses i sammenhæng med at bundfradraget for

indregning af arbejdsindtægt på 122.004 kr. er nominelt fastholdt efter gældende

regler, hvilket indebærer, at der reelt indgår en stigende arbejdsindtægt i modreg-

ningsgrundlaget. Dertil kommer den gradvise udfasning af den midlertidige forhø-

jelse af fradragsgrænserne for pensionstillægget og den personlige tillægsprocent

frem mod 2034, jf.

Aftale om finansloven for 2019.

Med Aftale om finansloven for 2019 blev fradragsgrænserne ved beregning af pensionstil-

lægget og den personlig tillægsprocent for folkepensionister og førtidspensionister på gam-

mel ordning (tilkendt efter reglerne gældende før 2003) forhøjet med 15.000 kr. for enlige

og 30.000 kr. for par (i 2019-niveau). Den midlertidige forhøjelse af fradragsgrænserne ud-

fases gradvist over 15 år frem mod 2034.

En afskaffelse af modregning af arbejdsindtægt må forventes at mindske tilslutnin-

gen til opsat pension betydeligt. En lavere tilslutning til opsat pension vil frem-

rykke offentlige udgifter til folkepension og dermed indebære offentlige merudgif-

ter på kort sigt, der på længere sigt (delvis) modvirkes af lavere udgifter til udbeta-

ling af optjent ventetillæg ved opsat pension.

Der var i 2020 ca. 19.000 helårspersoner over folkepensionsalderen, der valgte at

opsætte pensionen. Det skønnes umiddelbart på den baggrund, at en afskaffelse af

modregning som følge af arbejdsindtægt, vil indebære en fremrykning af offentlige

udgifter til folkepension, svarende til merudgifter efter skat og tilbageløbe på ca.

0,7 mia. kr. i 2022, faldende til 0,6 mia. kr. i 2025, og en varig virkning på 0,2 mia.

kr.

Som udgangspunkt vil det ikke længere kunne betale sig at opsætte pensionen, hvis

man afskaffer modregning som følge af arbejdsindtægt. For personer, der ved ud-

betaling af folkepensionen samtidig med indtægter ved arbejde betaler topskat eller

hvor en ikke-pensioneret partner har en indtægt, der indebære modregning i folke-

pensionen, kan der dog stadig være et økonomisk incitament til, at opsætte pensio-

nen og dermed udskyde udbetaling af folkepensionen til senere. Det antages derfor,

at der fortsat vil være en andel som vil benytte ordningen. Hertil bemærkes, at virk-

ningerne ved en ændret tilslutning til opsat pension bl.a. vil afhænge af antallet af

personer, som ellers vil benytte ordningen, og hvornår udbetalinger fra private pen-

sionsordninger kommer til udbetaling, hvorfor skønnene er behæftet med usikker-

hed. Det er i opgørelsen forudsat, at antallet af personer, som ellers vil benytte ord-

ningen, afspejler helårsniveauet i 2020, og at udbetalinger fra private pensionsord-

ninger først kommer til udbetaling, når de pågældende personer forlader arbejds-

markedet.

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye,

Fungerende beskæftigelsesminister