Finansudvalget 2021-22
L 1
Offentligt
2560793_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. april 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 13 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 29. november 2021 stillet efter ønske fra
Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse fordelingskonsekvenserne for de ti indkomstde-
ciler, og de ti percentiler i øverste indkomstdecil, af Venstres finanslovsprioriteter
for 2022, ”Mere frihed og flere muligheder”. Der
bedes lagt til grund, at hele
”pulje til yderligere skattelettelser” på 1,25 mia. kr. udmøntes til at hæve topskatte-
grænsen.
Svar
I forbindelse med udarbejdelse af Finansudvalgets spørgsmål nr. 198 (alm. del) af
24. marts 2022 er Finansministeriet blevet opmærksom på, at den forudsatte for-
øgelse af topskattegrænsen fra 552.500 kr. til 572.900 kr. i 2022 var baseret på et
umiddelbart provenu svarende til 1,25 mia. kr., mens provenuvirkningen efter til-
bageløb og adfærd var mindre. For et provenu på 1,25 mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd kan topskattegrænsen i stedet hæves til 596.500 kr. i 2022. Denne ændring
af besvarelsen har en væsentlig betydning for fordelingsvirkningerne af initiativet
Pulje til yderligere skattelettelser.
I besvarelsen indgår de initiativer i Venstres finanslovsprioriteter for 2022, som
skønnes at have en virkning på de disponible indkomster, afgiftsbetalinger og ini-
tiativer målrettet erhvervslivet, der gennem nedvæltning indirekte påvirker de di-
sponible indkomster.
Opgørelserne tager udgangspunkt i gældende regler, da spørgsmålet blev stillet,
dvs. før finansloven for 2022 og før
aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi.
Det bemærkes, at Venstres finanslovsprioriteter indeholder initiativer, som alle-
rede er helt eller delvist aftalt i reformpakken. Det gælder initiativerne vedrørende
grøn check, dimittenddagpenge, afskaffelse af modregning for lønindkomst i pen-
sionsydelser, forhøjelse af fribeløbet for studerende, forhøjelse af loft på beskæfti-
gelsesfradrag samt nedsættelse af elafgiften.
De enkelte initiativer er i besvarelsen opdelt i tre kategorier:
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de ti indkomstdeciler og de ti percentiler i øverste indkomstdecil af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren
Side 2 af 8
1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet
Forslaget indeholder også en række initiativer vedrørende det offentlige forbrug,
som påvirker udgifterne til det individualiserbare offentlige forbrug, fx deltagerbe-
taling for danskuddannelse og besparelser på den kommunale beskæftigelsesind-
sats. Disse initiativer og andre initiativer med betydning for det individuelle of-
fentlige forbrug, og som dermed påvirker de udvidede forbrugsmuligheder, indgår
ikke i opgørelsen.
1. Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster
Forslaget indeholder en række initiativer, som enten påvirker ydelsessystemet, ind-
komstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de disponible
indkomster. Disse initiativer er:
Fra elementet ”Jobvækst i en grøn omstilling”:
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
Afskaffelse af seniorjobordningen
Afskaffelse af modregning af partners arbejdsindkomst i folke-, senior- og før-
tidspension
Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindkomst i folkepension
Forhøjelse af skattefri seniorpræmier
Mere rimelig dimittendsats for dagpenge
Forhøjet fribeløb for studerende
Lavere aktivitetstillæg til kontanthjælpsmodtagere
Afskaffelse af den almindelige grønne check for ikke-pensionister
Forhøjelse af den supplerende grønne check for børn
Forhøjet loft for investorfradrag (iværksætterudspil)
Forhøjet loft på aktiesparekonto (iværksætterudspil)
Tilbagerulning af forøgelsen af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger
Pulje til yderligere skattelettelser
Fra elementet ”En stram og konsekvent udlændingepolitik”:
Lavere integrationsydelse
Opholdskrav for dagpenge
Fra elementet ”En fornyet offentlig sektor med mennesket i centrum”:
Afskaffelse af tidlig pension
I besvarelsen er det lagt til grund, at
Pulje til yderligere skattelettelser
på 1,25 mia. kr.
udmøntes til at hæve bundgrænsen for topskat. Det svarer til en forøgelse af
bundgrænsen fra 552.500 kr. til 596.500 kr. (2022-niveau).
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de ti indkomstdeciler og de ti percentiler i øverste indkomstdecil af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren
2560793_0003.png
Side 3 af 8
I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-
ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.
Det betyder, at eventuelle adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.
Der opgøres generelt ikke fordelingsvirkninger af initiativer, hvor hovedparten af
virkningen på den disponible indkomst forventes at optræde via en ændret ar-
bejdsmarkedstilknytning og dermed blandt andet modsvares af en ændret arbejds-
indsats. Der er således ikke opgjort fordelingsvirkninger af
Afskaffelse af tidlig pen-
sion
og
Afskaffelse af seniorjobordningen.
Med hensyn til
Tilbagerulningen af forøgelsen af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger
(”generationsskifteskatten”) er det ikke er muligt at opgøre den samlede virkning
på indkomstfordelingen. Lavere bo- og gaveafgift skønnes dog at kunne bidrage
til at øge indkomstforskellene, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål til L1 nr. 95
af d. 25. november 2020, hvor fordelingen af afgiftsbetalingen for hhv. boer og af-
dødes børn er søgt belyst.
Initiativerne skønnes samlet set at sænke de disponible indkomster med 1,30 pct.
for personer i 1. indkomstdecil, mens de disponible indkomster øges med 0,84
pct. for personer i 10. indkomstdecil,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Virkninger af initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster opdelt på indkomstdeciler
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil
Pct. af disponibel indkomst
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
0,00 0,01 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 0,05 0,05 0,03
Afskaffelse af modregning af partners arbejdsindkomst i
0,01 0,01 0,02 0,04 0,08 0,13 0,21 0,26 0,28 0,15
folke-, senior- og førtidspension
Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindkomst i folke-
0,01 0,00 0,00 0,01 0,02 0,05 0,10 0,15 0,16 0,09
pension
Forhøjelse af skattefri seniorpræmier
Mere rimelig dimittendsats for dagpenge
1)
Forhøjet fribeløb for studerende
Lavere aktivitetstillæg til kontanthjælpsmodtagere
2)
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,02 0,02 0,02
-0,42 -0,15 -0,06 -0,05 -0,04 -0,03 -0,02 -0,01 -0,01 0,00
0,06 0,04 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
-0,16 -0,02 -0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Afskaffelse af den alm. grønne check for ikke-pensionister -0,65 -0,24 -0,14 -0,15 -0,14 -0,13 -0,11 -0,09 -0,06 -0,03
Forhøjelse af den supplerende grønne check for børn
Forhøjet investorfradrag (iværksætterudspil)
Forhøjet loft på aktiesparekonto (iværksætterudspil)
Pulje til yderligere skattelettelser (topskat)
3)
Lavere integrationsydelse
Opholdskrav for dagpenge
Samlet virkning
0,05 0,03 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,01 0,00 0,00
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,04
0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02
0,01 0,00 0,01 0,01 0,03 0,07 0,13 0,21 0,36 0,50
-0,10 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
-0,12 -0,07 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01 -0,01 0,00 0,00 0,00
-1,30 -0,39 -0,17 -0,10 0,01 0,16 0,39 0,60 0,81 0,84
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de ti indkomstdeciler og de ti percentiler i øverste indkomstdecil af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren
2560793_0004.png
Side 4 af 8
Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponibel indkomst. Virkningerne er
opgjort enkeltvis og beregnet på baggrund af forskelligt datagrundlag. Den samlede virkning skal derfor
fortolkes varsomt.
1)
Initiativet omfatter en reduktion af dimittendsatsen til ca. 9.500 kr., en forkortelse af dagpengeperioden for
dimittender samt krav om dansk sprogkunskab eller beskæftigelse for dimittendagpenge. Initiativerne indgår
i udspillet til
Danmark kan mere I.
2)
Fordelingsvirkningerne af en nedsættelse af aktivitetstillæget for kontanthjælpsmodtagere med 100 mio. kr.
er baseret på en nedsættelse af aktivitetstillæget på 35 pct., jf. svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.
439 af 18. september 2020. Opgørelsen tager udgangspunkt på kontanthjælpsmodtagere i december 2017.
3)
Det skal bemærkes, at hvis puljen på 1,25 mia. kr. udmøntes ved lempelse af andre skatter eller afgifter, så vil
fordelingsvirkningerne af initiativet være anderledes.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag samt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 25.
november 2020.
For personer i de ti øverste percentiler skønnes initiativerne at bidrage til at øge de
disponible indkomster med 0,51-1,03 pct.,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Virkninger af initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster opdelt på
indkomstpercentiler
91. 92. 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100.
per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-
centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil
Pct. af disponibel indkomst
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
Afskaffelse af modregning af partners arbejdsind-
komst i folke-, senior- og førtidspension
Afskaffelse af modregning af egen arbejdsindkomst
i folkepension
Forhøjelse af skattefri seniorpræmier
Mere rimelig dimittendsats for dagpenge
Forhøjet fribeløb for studerende
Lavere aktivitetstillæg til kontanthjælpsmodtagere
0,05 0,05 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,03 0,03 0,01
0,28 0,27 0,30 0,24 0,19 0,18 0,19 0,17 0,09 0,03
0,17 0,11 0,15 0,09 0,09 0,11 0,13 0,11 0,06 0,06
0,02 0,02 0,02 0,02 0,03 0,02 0,02 0,03 0,02 0,01
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Afskaffelse af den alm. grønne check for ikke-pensi-
-0,05 -0,04 -0,04 -0,04 -0,03 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01
onister
Forhøjelse af den supplerende grønne check for
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
børn
Forhøjet investorfradrag (iværksætterudspil)
Forhøjet loft på aktiesparekonto (iværksætterudspil)
Pulje til yderligere skattelettelser (topskat)
Lavere integrationsydelse
Opholdskrav for dagpenge
Samlet virkning
0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02 0,03 0,14
0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,03 0,02
0,48 0,50 0,53 0,55 0,58 0,61 0,64 0,64 0,59 0,26
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
0,97 0,92 1,02 0,93 0,93 0,96 1,03 1,00 0,83 0,51
Anm.: Se anmærkninger til tabel 1.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag samt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 25.
november 2020.
2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
Forslaget indeholder initiativer, der ændrer forbrugsafgifterne. Ændrede forbrugs-
afgifter påvirker ikke befolkningens disponible indkomster direkte, men påvirker i
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de ti indkomstdeciler og de ti percentiler i øverste indkomstdecil af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren
2560793_0005.png
Side 5 af 8
stedet befolkningens forbrugsmuligheder. Hvis afgiftsændringerne beregningstek-
nisk betragtes som en ækvivalent ændring i indkomstskatterne, svarer afgiftsned-
sættelserne til, at forbrugsmulighederne øges. Initiativerne er:
Fra elementet ”Jobvækst i en grøn omstilling”:
Skattestop
Lavere elafgift
Man være opmærksom på, at forbrugsafgifter adskiller sig fra indkomstskatter
ved, at de ofte er begrundet med et ønske om at skabe en ad-færdsændring (og
ikke omfordeling). Hertil kommer, at der ikke er højkvalitetsdata om befolknin-
gens forbrug. De tilgængelige oplysninger om befolkningens betaling af afgifter er
generelt behæftet med betydelig usikkerhed.
Hvis afgiftsændringerne i finanslovsforslaget beregningsteknisk betragtes som en
ækvivalent ændring i indkomstskatterne, svarer afgiftsændringerne til, at forbrugs-
mulighederne øges forholdsvist mest for personer i den nederst del af indkomst-
fordelingen. For personer i 1. decil medfører initiativerne en ækvivalent stigning i
disponibel indkomst på 0,83 pct., mens personer i 10. decil opnår en stigning på
0,31 pct.,
jf. tabel 3.
Besvarelsen tager udgangspunkt i et skattestop pr. 1. januar 2022. Det forudsættes,
at ændringer, der træder i kraft den 1. januar 2022, ikke aflyses, altså at skattestop-
pet gælder med de fra den 1. januar 2022 gældende regler. Det drejer sig blandt
andet om den sidste indfasning af
Aftale om Skattereform 2012.
Virkningen af skattestoppet opgøres i 2025 og omfatter aflysning af indeksering af
tinglysningsafgiften og en række energi- og miljøafgifter. Virkningen er fortsat sti-
gende i de efterfølgende år, da den aflyste indeksering af afgifterne gradvist vil
medføre en lavere afgiftsbetaling målt i faste priser.
Det skal bemærkes, at der er en række punktafgifter, der er omfattet af skattestop-
pet, men for hvilke der hverken eksisterer lovgivning eller aftaler om fremtidige
diskretionære forhøjelser eller indeksering. Den opgjorte virkning af et skattestop
for disse afgifter vil således være nul, til trods for at afgifterne i praksis vil være be-
rørt af skattestoppet.
Tabel 3
Virkning af afgiftsændringer opgjort som ækvivalent virkning på disponibel indkomst opdelt på
indkomstdeciler
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil
Pct. af disponibel indkomst
Skattestop (afgiftsdel)
1)
Lavere elafgift (nedsættelse med 23 øre pr. kWh i
2030)
0,28 0,24 0,23 0,23 0,22 0,22 0,22 0,21 0,21 0,18
0,56 0,32 0,28 0,26 0,24 0,23 0,21 0,20 0,18 0,13
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de ti indkomstdeciler og de ti percentiler i øverste indkomstdecil af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren
2560793_0006.png
Side 6 af 8
Samlet virkning
0,83 0,56 0,52 0,49 0,47 0,45 0,43 0,41 0,38 0,31
Anm.: Ændringer i afgiftsbetaling er indregnet som ækvivalent ændring i disponible indkomster.
1)
Virkningen af skattestoppet er beregnet under antagelse af en selvfinansieringsgrad på 2 pct.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
For de øverste ti percentiler er det ikke muligt at skønne over virkningen af skatte-
stoppet grundet utilstrækkeligt datagrundlag. Beregningsteknisk benyttes virknin-
gen for 10. indkomstdecil til at afspejle virkningen for 91.-100 percentil. Den op-
gjorte virkning giver dermed ikke et retvisende billede af virkningen af et skatte-
stop for de øverste percentiler. Det vurdereres blandt andet, at virkningen for det
100. percentil er overvurderet, mens virkningen for det 91. percentil er undervur-
deret.
Set i lyset af dette, skønnes initiativerne at bidrage til at øge de disponible indkom-
ster med 0,24-0,34 pct. for personer i de ti øverste percentiler,
jf. tabel 4.
Tabel 4
Virkning af afgiftsændringer opgjort som ækvivalent virkning på disponibel indkomst opdelt på
indkomstpercentiler
91. 92. 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100.
per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-
centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil
Pct. af disponibel indkomst
Skattestop (afgiftsdel)
1)
Lavere elafgift (nedsættelse med 23 øre pr. kWh i
2030)
Samlet virkning
0,18 0,18 0,18 0,18 0,18 0,18 0,18 0,18 0,18 0,18
0,56 0,32 0,28 0,26 0,24 0,23 0,21 0,20 0,18 0,13
0,34 0,34 0,34 0,34 0,33 0,33 0,32 0,31 0,30 0,24
Anm.: Se anmærkninger til tabel 3.
1)
Virkningen forudsættes at være lig virkning af skattestoppet for 10. indkomstdecil. Der er ikke skønnet over
virkningen af skattestoppet på indkomstpercentiler.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet
Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, skattekreditter, afgifter
mv., antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne i bred forstand, og
vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (overførsler og løn-
ninger påvirkes symmetrisk). Det skal ses i sammenhæng med, at en ændring i løn-
nen afspejler sig i en ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i
en ændring i de offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige
overenskomster. Initiativerne, der er målretter erhvervslivet, omfatter:
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de ti indkomstdeciler og de ti percentiler i øverste indkomstdecil af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren
2560793_0007.png
Side 7 af 8
Fra elementet ”Jobvækst i en grøn omstilling”
Permanent højere fradrag for forskning og udvikling
Forhøjelse af loftet over skattekreditter, virksomheder kan få udbetalt, hvis de
har forskningsrelateret underskud.
Det skønnes, at initiativer målrettet erhvervslivet øger de disponible indkomster
med 0,09 pct.,
jf. tabel 5
og
tabel 6.
Tabel 5
Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet opdelt på indkomstdeciler
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil
Pct. af disponibel indkomst
Permanent forhøjelse af FoU-fradraget
Forhøjelse af loftet over skattekreditter
Samlet virkning
0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07
0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03
0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09
Anm.: Personerne i befolkningen er rangeret efter familieækvivaleret disponibel indkomst. Virkningen af en
forhøjelse af loftet over skattekreditter, virksomheder kan få udbetalt, hvis de har forskningsrelateret
underskud, er opgjort med udgangspunkt forslaget i Venstres finanslovspriorteter for 2021.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag samt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 25.
november 2020.
Tabel 6
Virkninger af initiativer målrettet erhvervslivet opdelt på de øverste indkomstpercentiler
91. 92. 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100.
per- per- per- per- per- per- per- per- per- per-
centil centil centil centil centil centil centil centil centil centil
Pct. af disponibel indkomst
Permanent forhøjelse af FoU-fradraget
Forhøjelse af loftet over skattekreditter
Samlet virkning
0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07 0,07
0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03
0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09 0,09
Anm.: Se anmærkninger til tabel 5.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag samt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 af 25.
november 2020.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
L 1 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om fordelingskonsekvenserne for de ti indkomstdeciler og de ti percentiler i øverste indkomstdecil af Venstres finanslovsprioriteter for 2022, til finansministeren
Side 8 af 8
Finansminister