Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 99
Offentligt
2530846_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. februar 2022
Hermed følger besvarelsen fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 2 til L 99,
forslag til lov om ændring af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (Tilpasninger som følge af
en ny gødningsforordning, nye produktkategorier og obligatorisk digital kommunikation m.v.) stillet
den 4. februar 2022 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 2 til L 99
”Vil ministeren oplyse, om der er vigtige ændringer til den nuværende danske lovgivning, som følge af
dette lovforslag?”
Svar
Det bemærkes, at gødningsforordningen indeholder de materielle regler for EU-gødningsprodukter, og
at forordningen er direkte gældende i EU-medlemslandene. Lovforslaget indeholder mere processuelle
regler, der understøtter administrationen af den nye gødningsforordning, der træder i kraft den 16. juli
2022.
Derudover indeholder lovforslaget forslag til regulering af to nye produkttyper (biostimulanter og
hæmmere), når disse markedsføres efter nationale regler. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at der er en
stigende interesse for markedsføring af særligt biostimulanter, og formålet med denne del af lovforsla-
get er derfor at regulere anmeldelse og mærkning af disse produkter.
Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at der gives Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
mulighed for at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministeriet om forhold, der er
omfattet af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. eller af regler fastsat i medfør heraf eller af
Den Europæiske Unions forordninger om forhold omfattet af loven, skal foregå digitalt.
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk