Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 98
Offentligt
2495889_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Lars Boje Mathiesen (NB)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. december 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 98), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje
Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren på baggrund af de nye retningslinjer for Sundhedsstyrelsen i rela-
tion til Omikron-variant og de af ministeren stillede ændringsforslag, jf. L 98
bi-
lag 4, opdatere det økonomiske skøn forbundet med lovforslaget?”
Svar:
Med lovforslaget indføres en udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selv-
stændige til sygedagpenge som følge af COVID-19 samt en midlertidig ret til dag-
penge efter barselsloven for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der
er forældre til et barn, der som følge af et eller flere konkrete COVID-19 smittetil-
fælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes, eller er forældre til
et barn, der er konstateret smittet med COVID-19.
Udgifterne til de to ordninger afhænger af udviklingen i COVID-19, herunder den
aktuelle smittesituation samt anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne. De øko-
nomiske konsekvenser er derfor behæftet med markant usikkerhed. Udviklingen af
den nye Omikron-variant bidrager i sagens natur til denne usikkerhed.
På nuværende tidspunkt vurderer Beskæftigelsesministeriet dog ikke, at de nye ret-
ningslinjer fra sundhedsmyndighederne giver anledning til at opdatere det økono-
miske skøn forbundet med lovforslaget. Det skyldes, at de økonomiske konsekven-
ser er baseret på en samlet vurdering af udviklingen i smitte med COVID-19 samt
anbefalingerne om isolation fra sundhedsmyndighederne i perioden 23. november
2021 til 28. februar 2022. Der er således forsøgt taget højde for, at der løbende vil
være en udvikling i smitteniveauet og sundhedsmyndighederne anbefalinger. På det
nuværende grundlag er det derfor Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke
er behov for at opdatere skønnet.
Hertil vil jeg også bemærke, at sundhedsmyndighederne d. 7. december 2021 har
revideret deres retningslinjer for opsporing og håndtering af nære kontakter, så an-
befalingen om isolation og test af de nære kontakters nære kontakter i relation til
Omikron-varianten bortfalder.
8. december 2021
J.nr.
2021-10741
L 98 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om en opdatering af det økonomiske skøn forbundet med lovforslaget, til beskæftigelsesministeren
Regeringen følger udviklingen i COVID-19 tæt og vurderer løbende på baggrund
af anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne, om det er nødvendigt at indføre
restrektioner for at inddæmme smitten med COVID-19.
Venlig hilsen
Fungerende beskæftigelsesminister
Mattias Tesfaye
2