Beskæftigelsesministeriet
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Hans Andersen
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. december 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 98), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans An-
dersen (V).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for, at det af lovforslaget frem-
går, at der ikke kan udbetales refusion for sygeforløbet, hvis en medarbejder med
symptomer, der har fulgt sundhedsmyndighedernes anbefalinger om isolation, ikke
konstateres smittet ved en positiv covid-19-test?”
Svar:
Det følger af trepartsaftalen af den 23. november mellem regeringen og arbejds-
markedets parter, at ordningen om refusion til arbejdsgivere genindføres i en juste-
ret form. Justeringen skal bl.a. ses i lyset af mulighederne for at dokumentere
smitte ved test.
Det følger således af aftalen, at arbejdsgivere får ret til refusion fra første fraværs-
dag for lønmodtagere, der er dokumenteret smittet med covid-19. Det betyder også,
at personer med symptomer, der ikke konstateres smittet ved en covid-19 test, ikke
er omfattet af ordningen, hvor arbejdsgivere kan få sygedagpengerefusion fra første
fraværsdag.
Situationen, vi står i nu, er markant anderledes, end da vi indførte ordningen første
gang tilbage i marts 2020. Dengang stod vi i en situation, hvor testkapaciteten i
Danmark var meget begrænset. I dag er det omvendt muligt at blive testet, og på
den baggrund synes jeg, at det er rimeligt, at ordningen indeholder et dokumentati-
onskrav for, at man er smittet med covid-19. Det blev regeringen enig med arbejds-
markedets parter om.
Endvidere har det været vigtigt for regeringen, at ordningen i videst muligt omfang
lægger sig op af sundhedsmyndighedernes anbefalinger samtidig med, at ordningen
justeres efter den nuværende situation, hvor det kan lade sig gøre at kombinere
sundhedsmyndighederne anbefalinger med et dokumentationskrav. Det synes jeg
kun er rimeligt.
Jeg mener samtidigt, at ordningen rammer den rette balance ift. på den ene side at
holde hånden under virksomhederne i en situation med højt smitteniveau, men på
8. december 2021
J.nr.
2021-10741