Børne- og Undervisningsministeriet
November 2021
Sags nr.: 21/12797
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Permanetgørelse af for-
søg med prøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et
samlet særligt undervisningstilbud)
1. Indledning
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Permanetgørelse af
forsøg med prøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet
særligt undervisningstilbud) har i perioden fra den 17. september 2021 til den 8. oktober 2021 væ-
ret i ekstern høring hos 70 myndigheder og organisationer. Udkastet er også offentliggjort på Hø-
ringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra 16 af de hørte myndigheder og organisationer. Derudover er der
modtaget høringssvar fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening. 12 høringssvar indeholder
bemærkninger til lovudkastet. En oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og organisationer
der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar har givet anledning til en justering og præcisering af den foreslåede be-
stemmelse i § 5 a, stk. 6, samt de tilhørende bemærkninger. Der er herudover foretaget ændringer
af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til lovudkastet
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Dan-
ske Gymnasieelevers Sammenslutning, Rigsrevisionen og Rådet for Etniske Minoriteter har med-
delt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet.
Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovforslaget. Det gør sig gældende
for Danmarks Vejlederforening, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske
Gymnasier, DI, Efterskoleforeningen, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Fagskoler, Frie Sko-
lers Lærerforening og Red Barnet.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget.
4. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer
4.1. Enkeltfagsprøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med
et samlet særligt undervisningstilbud
1