Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Permanentgørelse af forsøg med prøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 25.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Jeg tror, der var et ministerspørgsmål mindre, end jeg havde forudset i planlægningen, men det er godt at kunne komme i gang med behandlingen af det her lovforslag. Det handler om at permanentgøre en forsøgsordning, der har været, med, at nogle skoler har haft mulighed for – selv om de udbød et fuldt undervisningsforløb – kun at lade deres elever aflægge prøver i dansk og matematik, når de skulle have en afgangseksamen.

Det, man selvfølgelig skal se det i sammenhæng med, er, at vi for nogle år tilbage lavede en erhvervsskolereform, som betyder, at det kræver 02 i fagene dansk og matematik at få adgang til erhvervsuddannelserne. Men det skal jo også ses, i sammenhæng med at en række af de elever, som går på de skoler, som det her handler om, kan have nogle udfordringer. Eksempelvis er der en stor del af skolerne, der henvender sig til ordblinde, og der er en stor del af skolerne, der henvender sig til elever med andre særlige udfordringer eller behov – behov for socialpædagogisk støtte og på anden måde en hånd i ryggen. Og der kan man sige, at det jo er ekstremt vigtigt, at det, at det måske kan være forbundet med udfordringer at skulle aflægge prøver i alle fag, ikke bliver en forhindring for, at man kan aflægge prøver i to så centrale fag som dansk og matematik, og at man dermed også kan opnå adgang til eksempelvis erhvervsuddannelserne.

Det var en mulighed, der blev givet af et bredt flertal i Folketinget. Det er nu en mulighed, der er blevet evalueret. Man har spurgt skolerne. Styrelsen, altså STUK, har gennemført en evaluering af det, og der er generelt positive tilbagemeldinger. Det betyder, at flere elever får en afgangsprøve i de fag; det betyder, at flere får mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse. Og på den baggrund støtter vi i Socialdemokratiet, at den mulighed fortsat skal være der.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken. Hr. Kenneth Mikkelsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Der er jo som bekendt en målsætning om, at mindst 30 pct. af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025. Vi ønsker, at flere unge vælger den erhvervsfaglige retning. Det tænker vi er godt for de unge mennesker, som jo på den måde går en lys fremtid i møde med et svendebrev i hånden. Det er også godt – det skal vi huske på – for samfundet og for arbejdsmarkedet, som tørster efter unge talenter med kloge hænder. Derfor skal vi her i Folketinget sikre gode rammer for at nå det her mål, og det gør vi bl.a. med det lovforslag, som vi behandler her i dag, og det synes vi i Venstre er positivt.

Evalueringen af det forsøg, som lovforslaget her lægger op til at permanentgøre, viser jo netop, at de deltagende skoler har haft en meget positiv oplevelse med ordningen. Flere elever har fået aflagt prøve i dansk og matematik, og generelt har ordningen øget elevernes mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det er der al mulig grund til at glæde sig over.

Som jeg var inde på før, har vi altså som samfund et stort ansvar for at bane vejen for en uddannelse for vores unge mennesker. Det gælder måske ikke mindst dem, som af forskellige årsager er lidt udfordret af det at gå i skole. De er måske ikke så gode venner med skolebøgerne, men mange af dem – det er jeg helt overbevist om – har de praktiske færdigheder, som vi så er nogle andre der kunne drømme om at have.

Jeg vil også lige knytte den kommentar til det, at det jo af høringssvarene fremgår, at der er stor og bred tilfredshed med lovforslaget her, men man kan også læse, at mange efterspørger muligheden for også at eksaminere i engelsk. Det skal bare opfattes som en bibemærkning, havde jeg nær sagt, at jeg synes, vi i Folketinget skulle prøve at sætte os ned og se på, om der er basis for en forsøgsordning, hvor vi inkluderer engelsk. Men vi er helt indforstået med, at det ikke er en del af lovforslaget her, som ministeren også har redegjort for i svarene til høringssvarene.

Med de ord skal jeg bare sige, at vi i Venstre naturligvis støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og efter en afspritning – tak for det – er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. I 2015 blev vi her i salen enige om at iværksætte et forsøg for efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud – et forsøg, hvor skolerne kan give eleverne mulighed for alene at aflægge folkeskolernes 9.-klasseprøver i fagene dansk og matematik. Hovedsigtet med forsøget var at give så mange som muligt en smidig adgang til erhvervsuddannelserne. Nu står forsøgsperioden så til at udløbe, og vi har en evaluering, som peger på, at forsøget har været en succes. Det hjælper flere til at komme ind på erhvervsuddannelserne, og derfor er vi i Dansk Folkeparti også helt enige i, at vi med nærværende lovforslag skal permanentgøre ordningen. Vi vil dog gerne i udvalgsarbejdet have klarhed over, om vi kan forbedre og supplere ordningen på grundlag af tre opmærksomhedspunkter, som har vist sig i evalueringen.

Opmærksomhedspunkt nr. 1 er, at evalueringen peger på, at det er en udfordring for elever på enkeltfagsordningen at gå til en ordinær 9.- eller 10.-klasseprøve. Det hænger sammen med, at formen på en ordinær prøve opleves som værende i kontrast til den praksisrettede undervisning, der er i fokus på enkeltfagsordningen og i undervisningen på de frie fagskoler generelt. Det er på den baggrund vurderingen, at elevernes mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse kan styrkes ved at tilrettelægge prøver for elever på enkeltfagsordningen, så selve prøvesituationen ikke udgør en barriere for elever, der i øvrigt vurderes fagligt parate til en erhvervsuddannelse.

Opmærksomhedspunkt nr. 2 drejer sig om, at evalueringen peger på, at det kan være en udfordring, at elever på enkeltfagsordningen skal modtage en lige så bred og dybdegående undervisning som elever på et ordinært uddannelsestilbud. Det er en afgørende forudsætning for elevernes gennemførelse af enkeltfagsundervisningen, at undervisningen tilrettelægges i forhold til den enkelte elevs faglige niveau og behov. Skolerne oplever derfor et dilemma mellem den individuelt tilrettelagte undervisning, der vurderes at klæde eleverne på til at kunne begynde at gennemføre en erhvervsuddannelse, og de lovbundne krav til pensum og undervisning.

Opmærksomhedspunkt nr. 3 drejer sig om, at evalueringen peger på, at det kan være demotiverende for elever, der har fulgt undervisningen på enkeltfagsordningen, hvis de ikke kan få lov til at gå til prøve i de fag, de har arbejdet på at forbedre sig i. Dette er jævnfør karakterkravet tilfældet, hvis eleven allerede har bestået folkeskolens afgangseksamen eller har opnået et karaktergennemsnit på 2 i dansk og matematik. Det er på den baggrund skolernes vurdering, at der kan være et potentiale i at lade en bredere gruppe af elever gå til prøve med henblik på at styrke motivationen og den faglige selvtillid som grundlag for optagelse på og gennemførelse af en erhvervsuddannelse.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne have en drøftelse af opmærksomhedspunkterne, da fokus netop i forhold til denne gruppe unge må være at skabe de bedst mulige rammer og den størst mulige motivation hos den enkelte unge, og derfor må vi måske være klar til at justere på kravene og rammerne. Med forventning om en positiv udvalgsbehandling forventer Dansk Folkeparti at kunne støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Med det her lovforslag permanentgøres ordningen med forsøg med prøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, og det er vi glade for i SF. For det danske uddannelsessystem skal være rummeligt, inkluderende og smidigt, og det her lovforslag gør netop det.

Alle børn og unge – særlige behov eller ej – skal opleve et uddannelsessystem, der gerne vil dem. Derfor er vi i SF rigtig glade for at se, at vi med forsøget med enkeltfagsprøver i dansk og matematik har hjulpet endnu flere elever på vej til en ungdomsuddannelse, og for rigtig mange af de elever er det en erhvervsuddannelse. Det er godt, at vi kan tage et skridt væk fra de stive regler og det unødige bureaukrati. Det er et skridt tættere på smidige løsninger – løsninger, der åbner døre for dem, som vil, men som er klemt i rigide regler. Vi ved, at Danmark kommer til at mangle faglærte i en nær fremtid – det gør vi sådan set allerede – og det her er altså ikke bare godt for eleverne, men det er også godt for Danmark. Vi ved, hvor stor betydning uddannelse har for unges fremtid, for troen på dem selv, følelsen af at kunne noget særligt – den følelse skaber god trivsel, glade elever og sunde læringsmiljøer.

Uddannelse kommer i mange farver og former, og det skal det også. Vi er alle forskellige og har forskellige behov og forskellige evner – og heldigvis for det. Men det, som uddannelser har til fælles, uanset hvorhenne i systemet man er, er, at det giver os muligheder og mod, styrker og succesoplevelser. Det gør os klar til en kompleks verden og til en uforudsigelig fremtid, og netop derfor skal alle have en chance for at finde deres egen hylde og efterleve deres eget potentiale. Det er altså et rigtig godt skridt på vejen til netop det med det her lovforslag, så vi bakker naturligvis op.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og vi går videre til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Tak. Med lovforslaget her lægges der, som det allerede er nævnt, op til en permanentgørelse af en forsøgsordning, der vil gøre det muligt for flere unge på efterskoler og friskoler at aflægge en 9.-klasseprøve i dansk og matematik, vel at mærke på de skoler, som er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, og som i stort omfang modtager elever med ordblindhed og elever, der på anden måde er udfordret og har et særligt behov for støtte og tilbud om specialundervisning. Formålet med forsøget har bl.a. været, at der, ved at man åbner for prøveaflæggelse i de to fag, samtidig åbnes for, at flere kan blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Det er formentlig de øvrige ordførere bekendt, at Enhedslisten ikke har støttet de optagelsesbetingelser, der har gjort det sværere for en gruppe unge at blive optaget på en erhvervsuddannelse, men som reglerne nu er, støtter vi naturligvis initiativer, der kan hjælpe flest mulige unge med at opfylde betingelserne, sådan at de kan komme i gang med en ungdomsuddannelse.

Vi har også noteret os i lovbemærkningerne, at der er rigtig gode erfaringer, som er indhøstet på de skoler, der har benyttet sig af forsøgsordningen, og der er også rigtig mange positive bemærkninger i høringssvarene. Så på den baggrund støtter Enhedslisten lovforslaget.

Tak for det. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Så vi går videre i ordførerrækken til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg havde for en times tid siden en rundvisning her i Folketinget med en gymnasieklasse fra Mulernes Legatskole, og her viste jeg faktisk det lovforslag, som vi netop nu behandler, og som jeg kaldte et lille, men faktisk rigtig vigtigt lovforslag. Jeg kaldte det også et lovforslag, som på en vis måde har et ben ind i socialpolitikken, så derfor er jeg også ret sikker på, at undervisningsministeren, som jeg ved også interesserer sig for socialpolitik, synes, at det her er et fremragende lovforslag.

For det her er jo et lovforslag, som giver mulighed for, at de elever, som går på sådan et særligt undervisningstilbud, kan aflægge prøve i dansk og matematik, men uden at de skal søge om fritagelse fra alle de andre prøver. Det bliver lettere at gå til, det bliver mindre besværligt, mindre bureaukratisk, og der er kun gode ting at sige om det lovforslag. Det vil betyde, at flere kommer til at gå til prøve, og at flere dermed også vil kunne gå undervisningsvejen. Til syvende og sidst kan det blive en bedre mulighed for at kunne gå på en erhvervsuddannelse, forhåbentlig med henblik på at vi kan få flere faglærte.

Så vi bakker op om, at det, der har været et forsøg, gør vi permanent.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vil du lige spritte af? Vi skal jo tilbage til de gamle vaner. Tak for det.

Da der ikke er flere ordførere, der har bedt om ordet, er det børne- og undervisningsministeren.

Tak for det. Det er fuldstændig rigtigt, hvad fru Mai Mercado siger: Jeg er stærkt begejstret over det her lovforslag. Det er jo fuldstændig rigtigt, at vi behandler stort og småt her i Folketingssalen, og det vil sige, at vi indimellem behandler lovforslag, hvor det omfatter 1,3 millioner mennesker på en gang, og indimellem har vi med lovforslag at gøre, hvor det ikke omfatter så mange mennesker. Men faktisk er det typisk sådan, at hvis det er meget få mennesker, det drejer sig om, så er det til gengæld noget, som har meget stor betydning for deres liv, for så taler vi typisk om socialt udsatte borgere, borgere med handicap eller lignende. Så når det omfatter små grupper, er det noget, som typisk har en meget, meget dyb indvirkning på deres liv, hvor de lovforslag, som omfatter utrolig mange mennesker, til gengæld kan handle om noget, som typisk ligger i periferien af deres liv. Så derfor er det meget tit sådan med de her lidt mindre lovforslag, at man til gengæld virkelig har hjertet med og virkelig, virkelig synes, det er vigtigt. Og det her er et af dem.

Jeg havde godt gættet, at fru Mai Mercado også ville være mægtig godt tilfreds med det her, fordi det netop åbner muligheder for nogle grupper af unge mennesker, som kan få en lidt bumlet tilværelse, hvis ikke vi får grebet ordentligt om tingene her fra Christiansborg og får givet nogle gode rammer. Så tusind tak for at åbne for det, og velkommen til Mulernes Legatskole. Det er dejligt, at I er på besøg i Folketinget i dag.

Jeg vil sige, at noget af det, jeg også synes det her kan, er, at det kan følge op på forsøg, der bliver lavet. Altså, indimellem beskæftiger vi os med problemer på uddannelsesområdet, der strækker sig hen over mange årtier, eksempelvis: Hvorfor er der så mange, der forlader skolen uden at kunne læse og regne tilstrækkeligt til at kunne klare sig i tilværelsen? Eller hvorfor bliver der ved med at være en relativt stor gruppe unge mennesker – altså årgang efter årgang efter årgang – som ikke er i gang med uddannelse eller beskæftigelse, og som vi på en eller anden måde får tabt i vores system?

Det er sådan nogle megaproblemer, som vi alle sammen gerne vil gøre noget ved, men som det er utrolig svært for alvor at få rykket på. Noget af det, som jeg tror kan være vejen frem i forhold til at få rykket på nogle af de store problemer, er jo faktisk, at man forsøger sig med nogle nye metoder til noget og så efterfølgende følger op på det og så træffer beslutning om, om det er noget, der skal gælde på mere permanent basis. For at det skal kunne lade sig gøre, kræver det jo faktisk, at vi er sammen om det meget bredt i Folketinget, fordi en forsøgsperiode på uddannelsesområdet typisk er længere end en valgperiode, eller i hvert fald er meget tæt på at have samme længde som en valgperiode. Derfor vil det typisk række hen over flere forskellige Folketing og måske også flere forskellige ministre, og derfor er det at have de brede aftaler omkring både forsøg, men også omkring det længere og permanentgørende sigte enormt vigtigt. Ellers vil det ikke kunne lade sig gøre. Så ville man kaste det ud med badevandet, når der kom ny regering til.

Det her rækker tilbage til 2015, hvor Folketinget gav mulighed for, at efterskoler og frie fagskoler, som er godkendt med særlige undervisningstilbud, lige præcis kunne lave forsøg, hvor eleverne alene aflægger folkeskolens 9.-klasseprøver i fagene dansk og matematik. Baggrunden var et ønske om, at så mange som muligt får en smidig adgang til erhvervsuddannelserne ikke mindst, og det forudsætter jo så, at eleven mindst har opnået karakteren 02 ved folkeskolens prøve i dansk og matematik. Det er jo svaret på den del omkring engelsk. Jeg vil ikke afvise, at vi på et eller andet tidspunkt skal tage stilling til det. Jeg synes dog, der er en meget fin indre logik i, at det, som det her sigter til, er, at man tager de prøver, der skal til for at blive optaget på en ungdomsuddannelse, og det er dansk og matematik. Hvis man åbner op for engelsk, vil mit første spørgsmål være: Hvorfor så ikke også fysik/kemi? For det er de fag, man prøves i i forbindelse med optagelsesprøven til gymnasieskolen. Det er alle de fire fag, altså dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Og jeg vil ikke afvise, at vi skal derhen på et tidspunkt, men nu tænker jeg, at vi sætter det her i værk.

Der har også været spørgsmål om, om der kunne være andre skoletyper, som skulle have samme adgang. Det vil jeg heller ikke afvise. Det synes jeg også vi skal være åbne over for at kigge på, altså om man skal derhen. Grunden til, at vi permanentgør det her nu, er jo, at forsøgsordninger til gengæld kun må køre i en bestemt årrække, og så skal man faktisk tage stilling til enten at permanentgøre det eller udfase det. Det er der, vi er nået til nu, og derfor lægger vi op til, at det her bliver permanentgjort.

Jeg synes, der er rigtig meget af den anden diskussion, der hænger sammen med den debat om skolen, som vi har startet sammen, og som handler om en mere praktisk anlagt folkeskole i al almindelighed, hvor der i min bog også er en dertilhørende drøftelse af, hvad det er for en type af afgangsprøver, man tager ved afslutningen på sin grundskole. Der er jeg overbevist om, at vi har gjort tingene for stift, som det er i dag. Jeg har ikke konkluderet noget endnu, men vi har jo i hvert fald fra regeringens side taget initiativ, ved at vi har påbegyndt den diskussion om, at det ikke er sikkert, at tingene skal se ud på den måde i fremtiden. Det vil vi mægtig gerne have både ungdomsuddannelsernes, men også lærernes, skoleelevers og forældrenes bud på, inden vi konkluderer. Men der kan sådan noget som det her meget vel også komme i spil.

Det tror jeg egentlig er, hvad der er at sige om det her lovforslag. Tusind tak for jeres opbakning til det. Nok er lovforslaget småt, men hold op, hvor det betyder meget for dem, det drejer sig om. Tak for ordet.

Vi siger også tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.