Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2530810_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. februar 2022
Sikkerhedskontor II
BETU
2021-187-0043
2331634
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 87 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 15. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm., om Højesteret vil aflyse den planlagte retssag om ulovlig logning, fordi ikrafttrædelse af logningsreglerne er ændret, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 87 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil
ministeren redegøre for, om man kan komme i den situa-
tion, at Højesteret aflyser den planlagte retssag om ulovlig log-
ning, som er berammet til den 17. og 18. marts 2022, fordi
ikrafttrædelse af logningsreglerne, der er genstand for retssagen,
efter regeringens ønske er ændret til den 3. marts 2022 umiddel-
bart inden hovedforhandlingen i Højesteret, hvilket vil betyde,
at Højesteret ikke kommer til at forholde sig til, hvorvidt be-
kendtgørelse om logning rent faktisk var ugyldig?”
Svar:
Sagen for Højesteret vedrører spørgsmålet om de gældende logningsreglers
gyldighed og om, hvorvidt pligten til hurtigst muligt at bringe de danske
logningsregler i overensstemmelse med EU-retten er iagttaget. Der henvises
til Justitsministeriets brev af 10. december 2021 om tidsplan for behandling
af lovforslag nr. L 93 om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester (Revision af reglerne om registrering og
opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93
bilag 9).
I sagen for Højesteret har Justitsministeriet bl.a. gjort gældende, at appel-
lanten ikke vil have retlig interesse i en dom efter påstandene om, at den
gældende logningsbekendtgørelse er ugyldig, hvis logningsbekendtgørelsen
er ophævet på tidspunktet for domsafsigelsen. Det skyldes, at i en sådan
situation vil en dom i overensstemmelse med appellantens påstande, om at
logningsbekendtgørelsen skal tilsidesættes som helt eller delvist ugyldig,
ikke have nogen betydning for appellantens retsstilling, idet denne retsstil-
ling i givet fald vil være bestemt af helt nye regler, som ikke er
eller kan
være
genstand for sagen for Højesteret.
Spørgsmålet om retlig interesse vil imidlertid indgå som et af flere, som
Højesteret skal tage stilling til ved hovedforhandlingen, der er berammet til
den 17.-18. marts 2022.
Side 2/2