Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2528481_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. februar 2022
Sikkerhedskontor II
BETU
2021-187-0043
2318661
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 81 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 4. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om henvendelsen af 8/2-22 fra Rasmus Malver om kommentar til L 93 - svar på spm. 82, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 81 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering
og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil ministeren oplyse, hvilke garantier der eksisterer for at
indsamlede teledata ikke bliver misbrugt, i lyset af
Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i Ekimdzhiev m.fl.
mod Bulgarien (2022)?”
Svar:
Politiet og anklagemyndighedens adgang til at kræve oplysninger, herunder
teledata, udleveret til brug for straffesager er reguleret af retsplejelovens
regler om tvangsindgreb i strafferetsplejen. Dette gælder også oplysninger
fra teleudbydere. Herudover kan andre myndigheder have adgang til at
kræve oplysninger udleveret uden for strafferetsplejen efter regler i anden
lovgivning. En sådan adgang er dog undergivet en række begrænsninger i
medfør af retssikkerhedsloven. Bl.a. følger det af retssikkerhedslovens § 9,
stk. 1, sammenholdt med § 1, stk. 2, nr. 3, at hvis en person med rimelig
grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan
tvangsindgreb i form af indgreb i meddelelseshemmeligheden over for den
mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de
forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i
retsplejeloven om strafferetsplejen.
Om retsplejelovens retssikkerhedsgarantier kan Justitsministeriet generelt
oplyse, at retsplejelovens kapitel 71 indeholder en række
retssikkerhedsgarantier, der finder anvendelse ved indgreb i
meddelelseshemmeligheden. Disse vil også gælde ved teleoplysning og
udvidet teleoplysning, der fremover vil ske efter den foreslåede § 781 a.
Af retssikkerhedsgarantier skal navnlig fremhæves, at indgreb i
meddelelseshemmeligheden sker efter forudgående retskendelse, jf.
retsplejelovens § 783, stk. 1. Hvis øjemedet ellers ville forspildes, kan
politiet foretage indgrebet uden forudgående retskendelse, men i så fald skal
politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten, jf. § 783, stk. 4. Hvis indgrebet efter rettens
opfattelse ikke burde have været foretaget, skal retten give meddelelse
herom til Rigsadvokaten. Er der tale om et indgreb, der efter rettens
Side 2/4
 L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om henvendelsen af 8/2-22 fra Rasmus Malver om kommentar til L 93 - svar på spm. 82, til justitsministeren
opfattelse ikke burde være foretaget af Politiets Efterretningstjeneste,
indberettes dette til Justitsministeriet.
Ved indgreb i meddelelseshemmeligheden bliver der beskikket en advokat
for den, som indgrebet angår, jf. retsplejelovens §§ 784 og 785. Efter
afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden skal der
efterfølgende ske underretning af den, som indgrebet angår, jf. § 788.
Underretning kan dog undlades i visse tilfælde, f.eks. hvis det ville være til
skade for efterforskningen.
For så vidt angår indgreb i medfør af reglerne om edition i retsplejelovens
kapitel 74 gælder også en række retssikkerhedsgarantier. Disse vil også
gælde ved edition efter den foreslåede § 804 a i retsplejeloven.
Justitsministeriet kan bl.a. fremhæve, at edition af registrerings- og
opbevaringspligtige oplysninger efter den foreslåede § 804 a kræver
forudgående retskendelse, jf. § 806, stk. 1 og 2. Hvis øjemedet ville
forspildes, kan politiet dog foretage indgrebet uden forudgående
retskendelse, jf. § 806, stk. 4. I så fald kan den, som indgrebet retter sig mod,
anmode om, at politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægger
sagen for retten.
Med lovforslaget indføres samme muligheder for advokatbeskikkelse og
underretning ved edition af registrerings- og opbevaringspligtige
oplysninger, som i dag gælder ved indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Der henvises til det med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede nye § 806, stk.
10.
Både indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition er undergivet et
almindeligt proportionalitetsprincip, jf. henholdsvis retsplejelovens § 782,
stk. 1, og § 805, stk. 1. Indgreb må således ikke foretages, hvis det vil være
uforholdsmæssigt, henset til sagens betydning og den ulempe, som
indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det rammer.
Der er i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Anvendelse af teledata i
straffesager, jf. cirkulære nr. 9579 af 25. august 2020, fastsat retningslinjer
for anvendelse af oplysninger fra teleudbydere i straffesager.
Pkt. 2.5 indeholder f.eks. oplysninger om potentielle fejlkilder og
usikkerheder ved anvendelse af teledata, hvad politiet og
Side 3/4
 L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om henvendelsen af 8/2-22 fra Rasmus Malver om kommentar til L 93 - svar på spm. 82, til justitsministeren
anklagemyndigheden skal være opmærksom på ved de forskellige typer af
oplysninger. Pkt. 3.4 foreskriver herudover, at politiet skal udarbejde en
rapport om hvilke data, der er indhentet i sagen, og om hvordan kvaliteten
af data er kontrolleret. Det fremgår af pkt. 4.1 i meddelelsen, at i de sager,
hvor oplysninger fra teleudbydere er et helt centralt bevis, kan det bl.a. være
relevant at indkalde vidner, der kan belyse hvordan og med hvilken
usikkerhed de centrale teledata kan tolkes i en konkret sag.
Det fremgår endvidere af pkt. 4.1.1 i meddelelsen, at hvis fejlagtigt
udleverede oplysninger ønskes benyttet i retten, skal anklagemyndigheden
udtrykkeligt oplyse, at der er tale om sådanne oplysninger. Herefter har
forsvareren mulighed for at begære spørgsmålet forelagt for retten til
afgørelse. Det vil i sidste ende være op til retten, hvilken konkret
bevismæssig betydning sådanne oplysninger kan tillægges.
Det kan i øvrigt oplyses, at der gælder generelle databeskyttelsesregler om,
at myndighederne kun må behandle, herunder indsamle og anvende,
personoplysninger, når det er nødvendigt og proportionalt for bl.a. at udføre
deres opgaver. Efter databeskyttelsesreglerne skal myndighederne desuden
gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at
sikre, at personoplysninger f.eks. ikke misbruges.
Endvidere vil oplysninger udleveret fra teleudbyderne til politiet og
anklagemyndigheden ligesom andre oplysninger om enkeltpersoners private
forhold være beskyttet af den almindelige tavshedspligt for offentligt
ansatte, jf. navnlig forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152.
Oplysningerne kan derfor ikke frit videregives, herunder til andre
myndighederne. Bl.a. vil persondatalovgivningens regler skulle iagttages,
jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, om videregivelse til andre
forvaltningsmyndigheder.
Med hensyn til beskyttelsen mod, at teleudbyderne videregiver oplysninger
omfattet af deres tavshedspligt henvises til pkt. 3.7.4.4.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og til s. 89 og 96 ff. i den kommenterede
høringsoversigt (L 93, bilag 1).
Side 4/4