L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: MFU spm. om statistik for statens indhentning af teledata over de seneste 5 år fordelt på retsplejelovens regler om hhv. indsigt i teledata og edition, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

L 93 - endeligt svar på spørgsmål 25

Offentligt

Retsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. januar 2022

Sikkerhedskontor II

HLM

2021-187-0043

2279303

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 23. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Side 1/4

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: MFU spm. om statistik for statens indhentning af teledata over de seneste 5 år fordelt på retsplejelovens regler om hhv. indsigt i teledata og edition, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

”Vil ministeren redegøre for antallet (evt. estimeret antal) af

retssager, hvori der indgår logningsoplysninger. Antallet bedes

opgjort fra 2016 og til d.d.?”

Svar:

Justitsministeriet har anmodet Rigsadvokaten og Rigspolitiet om bidrag til

besvarelse af spørgsmålet.

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har undersøgt mulighederne for at trække op-

lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antal-

let af retssager, hvor registrerings- og opbevaringspligtige tele-

data er indgået som bevismateriale.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse, bl.a. hvor mange anmeldelser eller afgø-

relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod

ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret

karakter.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke registreres i POL-

SAS, om teledata, herunder registrerings- og opbevaringspligtig

teledata, er indgået i straffesagen som bevis. Det er derfor ikke

muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe de

ønskede oplysninger. Det vil således forudsætte en omfattende

manuel gennemgang af mange tusinde sager, hvis de ønskede

oplysninger skal tilvejebringes.

Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens bidrag til besvarelsen

af spørgsmål nr. 21 til lovforslag nr. L 93.”

Rigspolitiet har oplyst følgende:

Side 2/4

”Politiet

fører ikke statistik over, hvorvidt der i de enkelte straf-

fesager indgår registrerings- og opbevaringspligtige (lognings-

pligtige) teledata i anklagemyndighedens bevisførelse i retten.

Rigspolitiet kan i den forbindelse henvise til besvarelsen af

spørgsmål nr. 21 til lovforslag nr. L 93.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). NSK’s Af-

deling for Teledata er den afdeling, som står for at bestille ind-

hentningen af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger

fra netværksoperatørerne på vegne af landets politikredse.

Rigspolitiet kan oplyse følgende om antallet af indhentninger af

registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger, som landets

politikredse siden 2016 har indhentet i form af indgrebene tele-

oplysning, udvidet teleoplysning, edition i form af historiske

masteoplysninger samt et mindre antal indhentninger begrundet

i nødret:

År

Antal ind-

hentninger

af registre-

rings- og

opbeva-

ringsplig-

tige oplys-

ninger

Antal af

politiets

journal-

numre,

hvortil der

er bestilt

registre-

rings- og

opbeva-

ringsplig-

tige oplys-

ninger

1288

1431

1239

1192

1113

1027

2016

2017

2018

2019

2020

2021

3649

4073

4104

3936

3601

2870

I 2021 har landets politikredse således eksempelvis indhentet re-

gistrerings- og opbevaringspligtige oplysninger i 2870 tilfælde,

og samlet set er disse oplysninger bestilt i 1027 sager (journal-

numre) i politikredsene. Rigspolitiet kan i den forbindelse op-

lyse, at politi og anklagemyndighed i medfør af retsplejelovens

§ 705, stk. 1, har mulighed for, at sammenlægge de enkelte sager

(journalnumre) under én sag til forfølgning ved domstolene. Det

vil sige, at det samlede antal retssager ført ved domstolene, hvor

registrerings- og logningspligtige oplysninger anvendes, vil

være lavere end antallet af journalnumre, som der er bestilt re-

gistrerings- og opbevaringspligtige oplysninger til. Rigspolitiet

skal bemærke, at opgørelsen ikke viser, om de registrerings- og

Side 3/4

opbevaringspligtige oplysninger har haft betydning for sagens

efterforskning, om oplysningerne i sidste ende er indgået i straf-

fesagen, eller om sagen f.eks. er blevet henlagt. Sagerne kan i

øvrigt fortsat være under efterforskning.

Det bemærkes videre, at Afdelingen for Teledatas system til be-

stilling af indhentning af registrerings- og opbevaringspligtige

oplysninger fra udbyderne ikke er bygget til udførelse af stati-

stik, og oversigten kan evt. afvige fra tidligere statistikker. Der-

udover kan indhentning af oplysningerne i forlængelse af bestil-

lingen i nogle tilfælde være standset, således at politikredsene

ikke har modtaget nogen oplysninger. Indgreb foretaget af Poli-

tiets Efterretningstjeneste samt Den Uafhængige Politiklage-

myndighed indgår ikke i opgørelsen.

Derudover er det ikke muligt for Rigspolitiet præcist at anslå

politikredsenes anvendelse af andre registrerings- og opbeva-

ringspligtige oplysninger såsom oplysninger om f.eks. IP-adres-

ser, hotspots eller e-mailadresser. Det skyldes, at disse oplysnin-

ger indhentes af politikredsene selv uden om afdelingen for te-

ledata.

Rigspolitiet kan på baggrund af tal for 2020 oplyse, at registre-

rede og opbevarede (loggede) oplysninger særligt er et efter-

spurgt efterforskningsredskab i sager om drab og drabsforsøg,

sager om våben og eksplosivstoffer, røverier samt sager om nar-

kotikakriminalitet. Denne nærmere opgørelse er ikke foretaget

for 2021.”

Side 4/4