L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm., om og i givet fald hvordan de øvrige EU-lande har tilrettet deres respektive lovgivning på området som konsekvens af EU-Domstolens domme om logning, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. februar 2022

Sikkerhedskontor II

TRRA

2021-187-0043

2310172

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 66 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 28. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm., om og i givet fald hvordan de øvrige EU-lande har tilrettet deres respektive lovgivning på området som konsekvens af EU-Domstolens domme om logning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 66 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

”Vil ministeren oplyse, om Danmark er gået forrest rent tids-

mæssigt og længere rent indholdsmæssigt end andre EU-lande i

forhold til ændring af national lovgivning på baggrund af EU-

Domstolens

domme om logning?”

Svar:

Justitsministeriet har ikke inden for fristen for besvarelse af spørgsmålene

vedrørende lovforslaget mulighed for at indhente detaljerede oplysninger

om, hvordan alle de øvrige EU-lande har indrettet deres nationale lovgiv-

ning om logning på baggrund af EU-Domstolens domme på området. Be-

svarelsen fokuserer derfor på oplysninger fra nogle af de EU-lande, som

Danmark bl.a. har været i dialog med i forbindelse med overvejelserne om

betydningen af EU-Domstolens praksis på logningsområdet og udformning

af det fremsatte lovforslag.

Der er forskel på, hvordan de forskellige lande har indrettet deres lognings-

regler og derfor, om, hvordan og hvornår de i givet fald har behov for at

tilpasse deres nationale logningsregler.

Skiftende danske regeringer har med Folketingets opbakning ti gange ud-

skudt revisionen af de danske logningsregler, senest i maj 2021. Ved debat-

ten i Folketinget i april 2021 om lovforslag L 195, der udskød revisionen til

denne samling, blev der på tværs af Folketinget udtrykt et politisk ønske om

nu at få nye logningsregler på plads.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der efter EU-Domstolens dom af 6.

oktober 2020 i La Quadrature du Net-dommen foreligger en sådan klarhed

over de EU-retlige forpligtelser i forhold til nationale logningsregler, at

Danmark er forpligtet til at bringe de danske logningsregler i overensstem-

melse med EU-retten som fortolket af EU-Domstolen så hurtigt som muligt.

Som det fremgår af pkt. 1 i det fremsatte lovforslags almindelige bemærk-

ninger, foreslår regeringen en revision af reglerne om registrering og opbe-

varing af trafikdata, der i videst muligt omfang inden for rammerne af EU-

Side 2/4

retten skal medvirke til at sikre, at trafikdata mv. fortsat kan anvendes til

effektiv kriminalitetsbekæmpelse.

EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 i La Quadrature du Net-dommen,

som vedrørte franske og belgiske logningsregler, har også betydet, at Frank-

rig og Belgien har taget skridt til at tilpasse deres nationale logningsregler.

I Frankrig har den øverste administrative domstol, Conseil

d’État –

som op-

følgning på La Quadrature du Net-dommen

–

i en afgørelse af 21. april 2021

fastslået, at den eksisterende forpligtelse i fransk ret for teleudbydere til at

logge generelt og udifferentieret ikke kan fastholdes med henblik på be-

kæmpelse

af kriminalitet generelt. Conseil d’État fastslår imidlertid,

at den

eksisterende trussel mod den nationale sikkerhed i Frankrig kan begrunde

en pligt for teleudbyderne til generelt og udifferentieret at lagre trafik- og

lokaliseringsdata på nuværende tidspunkt, og at de franske domstole kan

give de franske efterforskningsmyndigheder adgang hertil med henblik på

at bekæmpe alvorlig kriminalitet. Conseil d’État anfører dog, at der i lyset

af EU-retten er behov for i fransk ret at indføre et krav om, at det regelmæs-

sigt

–

med maksimalt ét års mellemrum

–

prøves, om der foreligger en al-

vorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel

og aktuel eller forudsigelig. Det franske parlament har i juli måned 2021

vedtaget et lovforslag, som skal bringe de franske regler i overensstemmelse

med dommen fra Conseil d’État.

I Belgien har Cour de Cassation, som er den belgiske øverste retsinstans,

den 22. april 2021

–

på baggrund af La Quadrature du Net-dommen

–

un-

derkendt dele af de belgiske logningsregler. Den belgiske regering har der-

for også forberedt et lovforslag med nye logningsregler, som endnu ikke er

fremsat. Lovforslaget forventes bl.a. at indebære, at der indføres en omfat-

tende målrettet geografisk logning samt mulighed for generel og udifferen-

tieret logning, når der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sik-

kerhed.

Det må forventes, at særligt de lande, hvor der er forelagt EU-Domstolen

præjudicielle sager om deres nationale logningsreglers overensstemmelse

med EU-retten, afventer udfaldet af disse sager, før de går videre med even-

tuelle tilpasninger af deres logningsregler.

Et eksempel herpå er Tyskland. Der verserer aktuelt præjudicielle sager ved

EU-Domstolen om de tyske reglers overensstemmelse med EU-retten (de

Side 3/4

forenede sager C-793/19 og C-794/19, SpaceNet m.fl.). Her har man regler,

der foreskriver en generel logning af trafik- og lokaliseringsdata i hele lan-

det, men der differentieres f.eks. i forhold til, hvor længe de forskellige da-

tatyper må gemmes. Den tyske lovgivning fastsætter således logningsperio-

der på henholdsvis 4 og 10 uger, afhængigt af om der er tale om henholdsvis

lokaliseringsdata eller trafikdata. I generaladvokatens forslag til afgørelse i

sagerne af 18. november 2021 anfører generaladvokaten, at tidsbegrænsnin-

gen i de tyske regler ikke kan ændre ved, at der er tale om generel og udif-

ferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata, som alene må ske, når der

foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og

aktuel eller forudsigelig. I Sverige har man regler, der overordnet set minder

om de tyske.

Et andet eksempel er Irland. Her stilles der fortsat krav om registrering af

trafik- og lokaliseringsdata og opbevaring i en periode på 2 år. Irland har

over for Justitsministeriet oplyst, at der ikke er sket suspension af de natio-

nale regler, og at der forventes fremsat ny lovgivning, hvis de irske regler

underkendes, når der er endelig dom i den irske sag, der er forelagt præju-

dicielt for EU-Domstolen (C-140/20 - Commissioner of the Garda Síochána

and Others).

Side 4/4