Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2523904_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2022
Sikkerhedskontor II
TRRA
2021-187-0043
2308427
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 61 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 24. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Sikandar Siddique (FG).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om, hvornår der er tale om overvågning, herunder om det er betinget af, at myndighederne tilgår loggede data, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 61 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår der er tale om overvåg-
ning, herunder om det er betinget af, at myndighederne tilgår
loggede data? Og vil ministeren henvise til, om/hvilke domme
fra EU-domstolen, der underbygger denne opfattelse af, hvornår
der er tale om overvågning, og redegøre for hvilke domme fra
EU-domstolen, hvoraf det fremgår, at det ikke er afgørende for,
om der er tale om overvågning, om data efterfølgende anven-
des?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at det handler om mine tidligere udtalelser
om brugen af ordene ”masseovervågning” og ”overvågning” i forbindelse
med lovforslaget.
Jeg har i en replik til et indlæg om logning bragt i Jyllands-Posten den 1.
januar 2022 svaret på en kritik af lovforslaget fremsat af Institut for Menne-
skerettigheder og DI Digital. Som det fremgår af replikken, er det efter min
opfattelse forkert, at lovforslaget indebærer ”masseovervågning”. Det skal
ses i lyset af, at teleudbyderne i forvejen registrerer og opbevarer trafik- og
lokaliseringsoplysninger vedrørende deres kunder med henblik på fakture-
ring af kunder og fejlretning mv.
Lovforslaget vil indebære, at teleudbyderne vil kunne blive pålagt at regi-
strere og opbevare visse af oplysningerne længere, end de ellers ville
nær-
mere bestemt i et år
så politi og anklagemyndighed på baggrund af en
kendelse fra en dommer kan få adgang til konkrete enkeltpersoners oplys-
ninger med henblik på at opklare forbrydelser og retsforfølge mistænkte.
Loggede oplysninger er således et centralt efterforskningsværktøj for poli-
tiet i forbindelse med efterforskningen af kriminalitet, ligesom det kan være
afgørende for anklagemyndighedens muligheder for strafforfølgning ved
domstolene.
Mine udtalelser
og anvendelse af ordene ”masseovervågning” og ”overvåg-
ning” i forbindelse med lovforslaget har således ikke handlet om EU-dom-
stolens praksis.
Side 2/2