Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2523901_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2022
Datasikkerhedskontoret
AST
2021-187-0043
2300318
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 55 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 21. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Samira Nawa (RV).
Nick Hækkerup
/
André Dybdal Pape
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm., om det følger af EU-Domstolens afgørelse i Schrems II-sagen, at databaser, som indeholder cpr-numre ikke må placeres i og/eller it-supporteres fra tredjelande uden for EU, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 55 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registrering
og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil
ministeren be- eller afkræfte om det følger af EU-
domstolens afgørelse i Schrems II-sagen, at databaser, som
indeholder CPR-numre ikke må placeres i og/eller it-
supporteres fra tredjelande udenfor EU, og om Schrems II-
dommen derfor indebærer, at 118-databasen kun må placeres
og/eller it-supporteres fra EU-lande, hvis telebranchen bliver
forpligtet til at indberette CPR-numre til registrering i 118-
databasen?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at det ikke følger af EU-Domstolens dom i
Schrems II-sagen, at databaser, som indeholder personnumre, ikke må
placeres i og/eller it-supporteres fra et tredjeland (et land uden for EU/EØS).
Sagen vedrører bl.a. spørgsmålet om gyldigheden af en
tilstrækkelighedsafgørelse fra Europa-Kommissionen om, at USA
via den
såkaldte Privacy Shield-ordning
skulle betragtes som et sikkert tredjeland,
hvortil der vil kunne overføres personoplysninger, uden at der konkret
skulle stilles garantier for beskyttelsen af oplysningerne mv. Sagen vedrører
endvidere spørgsmålet om gyldigheden af Kommissionens vedtagne
standardbestemmelser om overførsel af personoplysninger til tredjelande.
I dommen underkendte EU-Domstolen Privacy Shield-ordningen og fandt
samtidig, at Kommissionens vedtagne standardbestemmelser om overførsel
af personoplysninger til tredjelande fortsat
efter omstændighederne
vil
kunne anvendes til overførsler.
Dommen indebærer således, at der ikke længere kan ske overførsler af
personoplysninger til USA på grundlag af Privacy Shield-ordningen, og at
overførsler dermed vil skulle ske på et andet grundlag, hvor der stilles
fornødne garantier for beskyttelsen af oplysningerne mv., f.eks. gennem
Kommissionens standardbestemmelser.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 54 til lovforslaget.
Side 2/2