Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2521848_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. februar 2022
Strafferetskontoret
PENO
2021-187-0043
2299393
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 48 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) mv.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 21. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/8
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet altid sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 48 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) mv.) (L 93)
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der
medfører, at udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet
altid sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, uanset om
der er tale om teleoplysninger eller lokaliseringsdata?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk
bistand til et ændringsforslag, hvorefter udlevering af trafik- og lokalise-
ringsdata i det hele sker efter de nugældende regler i retsplejelovens kapitel
71, hvor der som udgangspunkt gælder et krav om, at efterforskning skal
angå en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år
eller derover.
Et sådant ændringsforslag vil kunne formuleres som anført nederst i denne
besvarelse.
Regeringen kan ikke støtte ændringsforslaget.
Ændringsforslaget vil medføre, at en række oplysninger, der i dag kan udle-
veres efter reglerne om edition, hvor der ikke gælder et egentligt kriminali-
tetskrav, fremover kun vil kunne indhentes efter de strengere regler om ind-
greb om indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvor der som udgangspunkt
gælder et krav om, at efterforskning skal angå en lovovertrædelse, som efter
loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.
Det er af afgørende betydning for regeringen at sikre, at politiet har de ef-
terforskningsredskaber, der skal til for at kunne bekæmpe kriminalitet og
sikre borgernes tryghed, og for at anklagemyndigheden kan strafforfølge til-
talte ved domstolene. Regeringen foreslår på den baggrund en revision af
reglerne om registrering og opbevaring af teletrafik og lokaliseringsdata, der
i videst muligt omfang
inden for rammerne af EU-retten
skal medvirke
til at sikre, at trafikdata og lokaliseringsdata fortsat kan anvendes til effektiv
kriminalitetsbekæmpelse.
Side 2/8
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet altid sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, til justitsministeren
Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at retsplejelovens regler om ad-
gang til trafikdata og lokaliseringsdata bygger på en sondring mellem, om
der sker et indgreb i en kommunikationskanal (indgreb i meddelelseshem-
meligheden) eller ikke (edition mv.).
Den ønskede ændring vil indebære, at pålæg om udlevering af visse oplys-
ninger flyttes fra reglerne om edition til reglerne om indgreb i meddelelses-
hemmeligheden. Herved ændres der på den grundlæggende systematik i
retsplejeloven, således at lovens samlede regulering af indgreb i meddelel-
seshemmeligheden kommer til at gælde for indgreb, der ikke sker i en kom-
munikationskanal, og som hidtil har været reguleret af reglerne om edition
mv.
Justitsministeriet har ikke på den korte tid, der har været til rådighed til ud-
arbejdelse af dette ændringsforslag, kunnet danne sig et fuldt overblik over
konsekvenserne af ændringsforslaget, herunder for politiet, anklagemyndig-
heden og udbyderne.
Som tidligere oplyst forventes det, at Strafferetsplejeudvalget vil blive ned-
sat inden for kort tid mhp. at modernisere og fremtidssikre retsplejelovens
regler om tvangsindgreb. Der henvises til den kommenterede høringsover-
sigt (L 93, bilag 1), s. 92. En mere grundlæggende ændring af systematik-
ken i retsplejelovens regler om tvangsindgreb bør efter Justitsministeriets
opfattelse afvente dette arbejde.
2.
Ændringsforslaget vil kunne formuleres på følgende måde:
Ӯndringsforslag
til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommuni-
kationsnet og -tjenester (L 93)
Af (…), tiltrådt af (…):
Til § 1
1)
Nr. 1
affattes således:
»I
§ 780
indsættes efter stk. 2 som
stk. 3:
»Stk. 3.
Hvad der i dette kapitel gælder om teleoplysning, jf. stk. 1, nr. 3,
gælder tilsvarende for pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata,
Side 3/8
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet altid sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, til justitsministeren
der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 4, uanset om pålægget udgør et indgreb i
meddelelseshemmeligheden.««
[Anvendelse af retsplejelovens kapitel 71 på udlevering af trafik- og lokali-
seringsdata.]
2)
Nr. 2
udgår.
[Anvendelse af retsplejelovens kapitel 71 på udlevering af trafik- og lokali-
seringsdata.]
3)
Nr. 11
affattes således:
»I
§ 801
indsættes efter stk. 3 som
stk. 4:
»Stk. 4.
Om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata gælder reglerne i ka-
pitel 71.««
[Anvendelse af retsplejelovens kapitel 71 på udlevering af trafik- og lokali-
seringsdata.]
4)
Den under
nr. 12
foreslåede
§ 804 a
udgår.
[Anvendelse af retsplejelovens kapitel 71 på udlevering af trafik- og lokali-
seringsdata.]
5)
I den under
nr. 12
foreslåede
§ 804 b
ændres »§ 804 b« til; »§ 804 a«.
[Anvendelse af retsplejelovens kapitel 71 på udlevering af trafik- og lokali-
seringsdata.]
6)
Nr. 13
og
nr. 14
udgår.
[Anvendelse af retsplejelovens kapitel 71 på udlevering af trafik- og lokali-
seringsdata.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslagets § 1,
nr. 1,
foreslås en nyaffattelse af lovforslagets
§ 1,
nr. 1,
således, at der i retsplejelovens § 780 indsættes et nyt
stk. 3,
hvor-
efter reglerne i lovens kapitel 71 om teleoplysning, jf. stk. 1, nr. 3, gælder
tilsvarende for pålæg til udbydere om udlevering af trafikdata og lokalise-
ringsdata, der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 4, uanset om pålægget udgør et
indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Side 4/8
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet altid sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, til justitsministeren
Ændringen vil medføre, at retsplejelovens regler om indgreb i meddelelses-
hemmeligheden i det hele kommer til at gælde for alle pålæg om udlevering
af trafik- og lokaliseringsdata. Det gælder, uanset om sådanne oplysninger i
dag indhentes efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv.
i kapitel 71 eller efter reglerne om edition i kapitel 74.
»Trafikdata« forstås på samme måde som anført i pkt. 3.1.3.4 i det fremsatte
lovforslags almindelige bemærkninger, jf. også pkt. 3.2.3.3 i det fremsatte
lovforslags almindelige bemærkninger.
Ved »lokaliseringsdata« forstås oplysninger om, hvor et kommunikations-
apparat befinder sig eller har befundet sig i forbindelse med aktiv brug, eller
hvor apparatet har befundet sig ved signalering til mobilnetværket, selvom
apparatet ikke aktivt har været anvendt, i det omfang disse oplysninger ikke
falder ind under lovforslagets definition af »trafikdata«, jf. ovenfor. Det be-
mærkes, at definitionen dermed er uafhængig af definitionen af lokalise-
ringsdata i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af per-
sonoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kom-
munikationssektor.
Det bemærkes, at på teknologiens nuværende stadie vil »lokaliseringsdata«
bl.a. omfatte lokaliseringsdata i forbindelse med internetbrug (mobildata)
og lokaliseringsdata fra telefoner, der signalerer til mobilnetværket, selv om
telefonen ikke aktivt anvendes (allerede registrerede lokaliseringsdata). Det
afgørende for, om oplysningerne vil skulle anses som »lokaliseringsdata«
omfattet af den foreslåede bestemmelse, er ikke, hvordan oplysningerne er
blevet genereret fra kommunikationsapparatet, men om oplysningerne fra
kommunikationsapparatet viser, hvor apparatet befinder eller har befundet
sig.
Det foreslåede stk. 3 i retsplejelovens § 780 vil bl.a. have den konsekvens,
at oplysninger hos f.eks. en teleudbyder om, hvilke sendemaster en mobil-
telefon har været sat i forbindelse med på et givent tidspunkt, fremover vil
skulle indhentes efter retsplejelovens regler om teleoplysning i kapitel 71.
Pålæg om udlevering af oplysninger fra en teleudbyder om, hvilke sende-
master en mobiltelefon har været sat i forbindelse med på et givet tidspunkt,
vil derfor kun kunne meddeles, hvis efterforskningen angår en lovovertræ-
delse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller en
af de andre lovovertrædelser, der er særskilt nævnt i § 781, stk. 1, nr. 3, eller
i stk. 2 eller 3.
Side 5/8
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet altid sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, til justitsministeren
Det foreslåede stk. 3 i retsplejelovens § 780 vil endvidere bl.a. have den
konsekvens, at der vil skulle beskikkes en indgrebsadvokat for den, som
indgrebet angår, jf. retsplejelovens §§ 784 og 785, uanset om der er tale om
et indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Det foreslås, at det foreslåede stk. 3 i § 780, ikke skal gælde for pålæg om
udlevering af trafik- og lokaliseringsdata, der har karakter af udvidet tele-
oplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 4, dvs. udlevering af oplysninger om, hvilke
telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nær-
mere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kom-
munikationsapparater. Udvidet teleoplysning vil fortsat kun kunne ske, så-
fremt betingelserne herfor i § 781 er opfyldt, herunder kravet om, at mistan-
ken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare
for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, jf. §
781, stk. 5, 1. pkt.
Til nr. 2
Med § 1, nr. 2, i det fremsatte lovforslag, foreslås en ny § 781 a, hvorved
der indføres et særskilt kriminalitetskrav for så vidt angår indgreb i medde-
lelseshemmeligheden i form af teleoplysning og udvidet teleoplysning ved
pålæg om udlevering af oplysninger, der er registrerings- og opbevarings-
pligtige efter lovforslagets §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler ud-
stedt i medfør af disse bestemmelser.
Med ændringsforslagets § 1,
nr. 2,
foreslås det, at den foreslåede § 781 a i
retsplejeloven i udgår af lovforslaget. Det vil således være det almindelige
kriminalitetskrav i lovens § 781, stk. 1, nr. 3, samt i stk. 2 og 3, der vil gælde
for indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved pålæg om udleve-
ring af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter lov-
forslagets §§ 786 a-786 e m.v.
Til nr. 3
Med ændringsforslagets § 1,
nr. 3,
foreslås det, at lovforslagets § 1,
nr. 11,
nyaffattes, således at der indsættes et
stk. 4
i retsplejelovens § 801, hvorefter
reglerne i lovens kapitel 71 skal gælde for udlevering af trafik- og lokalise-
ringsdata.
Side 6/8
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet altid sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, til justitsministeren
»Trafikdata« forstås på samme måde som anført i pkt. 3.1.3.4 i det fremsatte
lovforslags almindelige bemærkninger, jf. også pkt. 3.2.3.3 i det fremsatte
lovforslags almindelige bemærkninger.
Ved »lokaliseringsdata« forstås oplysninger om, hvor et kommunikations-
apparat befinder sig eller har befundet sig i forbindelse med aktiv brug, eller
hvor apparatet har befundet sig ved signalering til mobilnetværket, selvom
apparatet ikke aktivt har været anvendt, i det omfang disse oplysninger ikke
falder ind under lovforslagets definition af »trafikdata«, jf. ovenfor. Det be-
mærkes, at definitionen dermed er uafhængig af definitionen af lokalise-
ringsdata i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af per-
sonoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kom-
munikationssektor.
Det bemærkes, at på teknologiens nuværende stadie vil »lokaliseringsdata«
bl.a. omfatte lokaliseringsdata i forbindelse med internetbrug (mobildata)
og lokaliseringsdata fra telefoner, der signalerer til mobilnetværket, selv om
telefonen ikke aktivt anvendes (allerede registrerede lokaliseringsdata). Det
afgørende for, om oplysningerne vil skulle anses som »lokaliseringsdata«
omfattet af den foreslåede bestemmelse, er ikke, hvordan oplysningerne er
blevet genereret fra kommunikationsapparatet, men om oplysningerne fra
kommunikationsapparatet viser, hvor apparatet befinder eller har befundet
sig.
Det foreslåede stk. 4 i retsplejelovens § 801, vil have den konsekvens, at
lovens kapitel 74 i det hele ikke vil finde anvendelse på trafik- og lokalise-
ringsdata. I stedet vil reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden i
form af teleoplysning gælde, jf. det med ændringsforslagets § 1, nr. 1, fore-
slåede nye stk. 3 i lovens § 780.
Forslaget vil navnlig medføre, at f.eks. en teleudbyder ikke efter reglerne
om edition vil kunne pålægges at udlevere oplysninger om, hvilke sendema-
ster en mobiltelefon har været forbundet med på et givent tidspunkt.
Til nr. 4
Med § 1, nr. 12, i det fremsatte lovforslag foreslås en ny § 804 a, hvorved
der indføres et særskilt kriminalitetskrav for så vidt angår pålæg om edition
Side 7/8
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at udlevering af trafik- og lokaliseringsdata til politiet altid sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71, til justitsministeren
af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter lovforsla-
gets §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse
bestemmelser.
Med ændringsforslagets § 1,
nr. 4,
foreslås det, at den foreslåede § 804 a i
retsplejeloven udgår af lovforslaget. Ændringen skal ses i sammenhæng
med ændringsforslagets § 1, nr. 1, 2 og 3, hvorved det foreslås, at pålæg om
udlevering af trafik- og lokaliseringsdata skal meddeles efter reglerne om
teleoplysning i retsplejelovens kapitel 71.
Til nr. 5
Med ændringsforslagets § 1,
nr. 5,
bliver den foreslåede § 804 b som kon-
sekvens af ophævelsen af § 804 a, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 4, til § 804
a. Der foreslås i øvrigt ingen ændringer i bestemmelsens anvendelsesom-
råde. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 (den fo-
reslåede § 804 b i retsplejeloven).
Til nr. 6
Med § 1, nr. 13, i det fremsatte lovforslag foreslås det, at reglerne om be-
skikkelse af indgrebsadvokat også skal gælde for pålæg om edition af op-
lysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter lovforslagets §§
786 a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse bestem-
melser. § 1, nr. 14, i det fremsatte lovforslag er en konsekvensændring heraf.
Med ændringsforslagets § 1,
nr. 6,
foreslås, det at lovforslagets § 1,
nr. 13,
og
nr. 14,
udgår.
Ændringen er en konsekvens af, at ændringsforslagets § 1, nr. 1-5, indebæ-
rer, at de regler i retsplejeloven, der gælder for indgreb i meddelelseshem-
meligheden i form af teleoplysning, herunder reglerne om beskikkelse af
indgrebsadvokat i §§ 784 og 785, vil gælde ved pålæg om udlevering af
trafik- og lokaliseringsdata.
Side 8/8