L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 34: MFU spm. om, hvilke typer af forskellige teledata der arbejdes med, og om beskrivelse af Rigspolitiets it-system for indhentning af teleoplysninger, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. februar 2022

Sikkerhedskontor II

BETU

2021-187-0043

2298838

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 vedrørende forslag til lov om

ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger

om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 18. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).

Nick Hækkerup

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 34: MFU spm. om, hvilke typer af forskellige teledata der arbejdes med, og om beskrivelse af Rigspolitiets it-system for indhentning af teleoplysninger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 34 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-

net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke typer af forskellige teledata

der arbejdes med og beskrive Rigspolitiets IT-system for ind-

hentning af teleoplysninger, herunder hvilke data og oplysnin-

ger der oftest bruges i forbindelse med opklaring og retssager?”

Svar:

Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om bidrag til besvarelse af

spørgsmålet. Rigspolitiet har oplyst følgende:

”1.

Politiet anvender forskellige indgreb i retsplejeloven med

henblik på indhentelse af forskellige former for teledata. Det

drejer sig om følgende:

•

Teleoplysning efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, som

er oplysninger om, hvilke telefoner der i et bestemt tidsrum

har været sat eller sættes i forbindelse med en bestemt tele-

fon.

•

Udvidet teleoplysning efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr.

4, som omfatter oplysninger om, hvilke telefoner der inden

for et nærmere angivet område har været sat eller sættes i for-

bindelse med andre telefoner.

•

Teleobservation efter retsplejelovens § 791 a, stk. 5, som om-

fatter løbende indhentelse af teledata, der opdateres på udby-

dernes netværk. Indgrebet angår den fremadrettede og lø-

bende udlevering af sådanne oplysninger og ikke indhentelse

af oplysninger, som en udbyder tidligere har registreret og

opbevaret. Bemærk indgreb efter § 791 a, stk. 5, ikke er om-

fattet af det fremsatte lovforslag.

•

Historiske masteoplysninger efter retsplejelovens § 804, stk.

1, som viser, hvilke sendemaster en bestemt telefon har været

registreret på i en given periode, hvorved politiet kan se be-

vægelsesmønstret for telefonen.

•

Allerede registreret lokaliseringsdata efter retsplejelovens

804, stk. 1, som kan indhentes for en telefon eller en sende-

mast og viser, når en telefon signalerer til mobilnetværket,

selvom telefonen ikke aktivt anvendes på det pågældende

tidspunkt.

Side 2/3

•

Herudover indhenter politiet oplysninger, som identificerer

de enkelte mobiltelefoner (IMEI-nummer, International Mo-

bile Equipment Identity) eller sim-kort (IMSI-nummer, In-

ternational Mobile Subscriber Identiy).

Rigspolitiet kan i øvrigt henvise til lovforslagets pkt. 3.7 om ad-

gang til registrerede og opbevarede oplysninger.

Politiet indhenter teleoplysninger gennem Afdelingen for te-

ledata, som er forankret i National enhed for Særlig Kriminalitet

(NSK). Politikredsen udfylder og indsender en rekvisitionsblan-

ket, der modtages og registreres i afdelingen, der herefter sender

blanketten til den eller de relevante netværksoperatører. Når

operatøren har indsamlet den teledata, der er anmodet om, vide-

reformidles oplysningerne til Afdelingen for teledata. Den vi-

dere systemmæssige håndtering i Afdelingen for teledata afhæn-

ger af typen af teledata.

Historiske indgreb i form af teleoplysning, udvidet teleoplys-

ning og historiske masteoplysninger indlæses i politiets it-sy-

stem til behandling af teledata, hvor der foretages en sammen-

stilling og ensretning, så data præsenteres ensartet, uanset hvil-

ken netværksoperatør der har leveret de pågældende data. De

bearbejdede data og rådata gøres tilgængelige for den rekvire-

rende politikreds, der herefter kan foretage efterforskningsspe-

cifikke analyser af den indhentede data.

Historiske indgreb i form af allerede registreret lokaliserings-

data leveres i forskellige formater fra netværksoperatørerne, og

der kan løbende ske ændringer i formater. Data videreformidles

derfor ubehandlet til den rekvirerende politikreds, hvor der kan

foretages efterforskningsspecifikke analyser af den indhentede

data.

Det er ikke muligt ved et elektronisk udtræk i politiets syste-

mer at opgøre, hvilke typer af teledata der oftest bruges i forbin-

delse med politiets efterforskning. Dette afhænger blandt andet

af sagens karakter, herunder de konkrete omstændigheder i for-

bindelse med den begåede kriminalitet.

Rigspolitiet har tidligere foretaget en gennemgang af indhentede

loggede teleoplysninger i 2020. Gennemgangen viser, at log-

gede oplysninger særligt er et efterspurgt efterforskningsred-

skab i sager om drab, drabsforsøg, våben, eksplosivstoffer, rø-

verier samt narkotikakriminalitet.”

Side 3/3