Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2519128_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. januar 2022
Sikkerhedskontor II
BETU
2021-187-0043
2275374
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 25. november 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Louise Mariegaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvor ofte en tiltalt er gået fri på grund af manglende logning, og om, hvor mange tiltalte der vil gå fri på grund af manglende logning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Vil
ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang af
forslaget den 25. november redegøre for præcis på hvilke områ-
der politiets muligheder for at stedfæste en kriminels færden
rent fysisk og via telefoner (historiske spor), forringes med lov-
forslaget, og på sagsområder det gør sig gældende?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det, at der fremover vil skulle gælde en todelt ord-
ning for registrering og opbevaring af trafikdata. For det første en ordning
med generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, når
der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses
for at være reel og aktuel eller forudsigelig. For det andet en ordning med
målrettet registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende bestemte om-
råder og personer med forbindelse til grov kriminalitet.
Den foreslåede ordning med generel og udifferentieret registrering og opbe-
varing af trafikdata vil i meget vidt omfang svare til den ordning, som vi har
i dag. Der vil dog være den væsentlige forskel, at oplysninger, der er regi-
strerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i rets-
plejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, ikke efter det
fremsatte lovforslag vil kunne udleveres med henblik på bekæmpelse af al
kriminalitet, men kun til sager om trusler mod den nationale sikkerhed og
grov kriminalitet, jf. de foreslåede §§ 781 a og 804 a i retsplejeloven. Det
adskiller sig fra situationen i dag, hvor der kan udleveres visse registrerings-
og opbevaringspligtige oplysninger efter retsplejelovens § 804 som led i ef-
terforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, eller
en krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud
og bortvisning. Det gælder bl.a. oplysninger om, hvilke sendemaster og ma-
steceller eller lignende, en telefon har været sat i forbindelse med.
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede § 781 a i retsplejeloven
(kriminalitetskrav på 3 år) lemper kriminalitetskravet for politiets adgang
ved teleoplysning (oplysninger om, hvilke telefoner mv. der sættes i forbin-
delse med hinanden) og udvidet teleoplysning (oplysninger om, hvilke tele-
foner mv. der inden for et nærmere angivet område sættes i forbindelse med
Side 2/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvor ofte en tiltalt er gået fri på grund af manglende logning, og om, hvor mange tiltalte der vil gå fri på grund af manglende logning, til justitsministeren
hinanden) i forhold til den gældende § 781 i retsplejeloven (kriminalitets-
krav på 6 år).
Hvis den væsentlige procesrisiko, der beskrives i det fremsatte lovforslag,
udløses, og det ved domstolene endeligt konkluderes, at oplysninger, der er
registreret og opbevaret som følge af en pligt til generel og udifferentieret
registrering og opbevaring med henblik på beskyttelse af den nationale sik-
kerhed, alene kan anvendes til brug for efterforskning af trusler mod den
nationale sikkerhed, vil de trafikdata, som logges som følge af en pligt til
generel og udifferentieret registrering og opbevaring, kun kunne anvendes
til at stedfæste en kriminels færden, såfremt det sker i forbindelse med sager
om beskyttelse af national sikkerhed. De vil således ikke kunne anvendes til
efterforskning af grov kriminalitet.
For så vidt angår den målrettede registrering og opbevaring af trafikdata vil
der alene være logningspligtige trafikdata til rådighed vedrørende områder
og personer, der er omfattet af målrettet registrering og opbevaring af tra-
fikdata.
I relation til den målrettede geografiske registrering og opbevaring har Rigs-
politiet på foreløbigt grundlag
og med en vis usikkerhed
skønnet, at te-
leselskaberne som følge af den målrettede geografiske registrering og opbe-
varing vil kunne pålægges at registrere og opbevare trafikdata vedrørende
områder svarende til ca. 15-20 pct. af Danmarks samlede landareal.
Oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede
§§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør
heraf, vil efter lovforslaget slet ikke kunne anvendes til at stedfæste en kri-
minels færden i forbindelse med kriminalitet, der ikke karakteriseres som
grov i det fremsatte lovforslag, jf. bl.a. pkt. 3.7.3.1 i de almindelige bemærk-
ninger. Det vil bl.a. være sager om indbrud, tyverier, brugstyverier, bedra-
gerier og sager omfattet af lov om euforiserende stoffer mv.
Både i perioder med generel og udifferentieret registrering og opbevaring af
trafikdata og i perioder med målrettet registrering af trafikdata vil politiet
efter reglerne om edition
med en dommerkendelse
kunne indhente op-
lysninger, der ikke er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslå-
ede §§ 786 a-786 e i retsplejelovens eller efter pålæg eller regler udstedt i
medfør heraf, i det omfang udbyderne måtte ligge inde med sådanne oplys-
Side 3/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvor ofte en tiltalt er gået fri på grund af manglende logning, og om, hvor mange tiltalte der vil gå fri på grund af manglende logning, til justitsministeren
ninger af hensyn til fakturering eller fejlretning mv., uden et kriminalitets-
krav. Det vil sige, at de ikke-registrerings- og opbevaringspligtige oplysnin-
ger også vil kunne indhentes til efterforskning af kriminalitet, der ikke ka-
rakteriseres som grov i det fremsatte lovforslag. Oplysninger, der ikke er
registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i
retsplejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, vil gene-
relt omfatte lokaliseringsdata i forbindelse med internetbrug og lokalise-
ringsdata fra inaktive mobiltelefoner vedrørende alle brugere over hele lan-
det. I perioder med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata vil op-
lysningerne desuden omfatte trafikdata vedrørende personer og områder,
der ikke er omfattet af en pligt til målrettet registrering og opbevaring af
trafikdata. Udbyderne opbevarer dog efter det oplyste som udgangspunkt
kun oplysninger, der ikke er registrerings- og opbevaringspligtige efter de
foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler ud-
stedt i medfør heraf, i ca. 2 uger fra registreringstidspunktet.
Det er Rigspolitiets vurdering, at politiets mulighed for på baggrund af hi-
storiske teleoplysninger at fastlægge kriminelle personers sandsynlige fær-
den særligt vil blive forringet i de tyndtbefolkede områder samt mindre byer,
hvor lovforslagets betingelser for at iværksætte målrettet geografisk regi-
strering og opbevaring af trafikdata ikke er opfyldt. Her vil muligheden for
at stedfæste kriminelles færden ved hjælp af trafikdata afhænge af, om den
pågældende er genstand for målrettet personbestemt registrering og opbe-
varing af trafikdata. Endvidere vil det, såfremt udbyderne som nævnt oven-
for af hensyn til fakturering eller fejlretning mv. registrerer og fortsat opbe-
varer oplysninger, der ikke er registrerings- og opbevaringspligtige efter de
foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler ud-
stedt i medfør heraf, være muligt at indhente sådanne oplysninger uden kri-
minalitetskrav. Men det vil kræve, at politiet indhenter oplysningerne inden
for den korte periode, som udbyderne som udgangspunkt opbevarer oplys-
ninger, der ikke er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede
§§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør
heraf.
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 22 til lovforsla-
get.
Side 4/4