Retsudvalget 2021-22
L 93
Offentligt
2534773_0001.png
Retsudvalget 2021-22
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. februar 2022
Strafferetskontoret
PENO
2021-187-0043
2297876
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 45 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger
om teletrafik (logning) m.v.) (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 18. januar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, at der med de ændringsforslag, ministeren har stillet uden for betænkning, ikke sker ændringer i forhold til retsgarantierne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 45 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikations-
net og -tjenester (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)
”Under
høringen i Retsudvalget den 13. januar om konsekven-
serne af L 93 understregede repræsentanterne fra Anklagemyn-
digheden og Rigspolitiet bistandsadvokaters rolle. Vil ministeren
oplyse, i hvilke sager der beskikkes en bistandsadvokat, både i
reelle tal og i andel af indhentninger af alle former for teleoplys-
ninger, og hvor ofte en bistandsadvokat har kæret en afgørelse?”
Svar:
1.
Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at der ønskes en redegørelse
for beskikkelse af advokater ved indhentning af oplysninger hos udbydere
af telenet- og teletjenester. Sådanne oplysninger indhentes navnlig efter reg-
lerne om teleoplysning og udvidet teleoplysning, jf. retsplejelovens § 780,
stk. 1, hhv. nr. 3 og 4, samt reglerne om edition, jf. § 804.
Retsplejelovens regler om teleoplysning og udvidet teleoplysning anvendes
navnlig til at pålægge teleudbydere at udlevere oplysninger om, hvilke kom-
munikationsapparater der har været sat i forbindelse med hinanden. Reg-
lerne er nærmere beskrevet i pkt. 3.1.7.2 og 3.1.7.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Teleoplysning og udvidet teleoplysning kræver forudgående retskendelse,
jf. retsplejelovens § 783, stk. 1, 1. pkt. Såfremt indgrebets øjemed ville for-
spildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet dog træffe beslut-
ning om at foretage indgrebet, jf. § 783, stk. 4, 1. pkt. I så fald skal politiet
snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse fore-
lægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes,
jf. § 783, stk. 4, 2. og 3. pkt. Inden retten træffer afgørelse om teleoplysning
og udvidet teleoplysning skal der beskikkes en advokat for den, som indgre-
bet vedrører (en såkaldt ”indgrebsadvokat”), og advokaten skal have lejlig-
hed til at udtale sig, underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til
at overvære disse, jf. §§ 784 og 785. Indgrebsadvokaten beskikkes mhp. at
varetage interesserne for den, som indgrebet angår, dvs. den hvis kommuni-
kation der sker indgreb i.
Side 2/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, at der med de ændringsforslag, ministeren har stillet uden for betænkning, ikke sker ændringer i forhold til retsgarantierne, til justitsministeren
Retsplejelovens regler om edition bruges navnlig til at indhente oplysning
hos teleudbydere om, hvilke sendemaster en mobiltelefon har været forbun-
det med. Reglerne er beskrevet nærmere i pkt. 3.7.1.4 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Edition sker efter rettens kendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2,
medmindre øjemedet ellers ville forspildes, jf. stk. 4, 1. pkt. I sidstnævnte
tilfælde kan den, mod hvem pålægget retter sig, begære sagen indbragt for
retten, jf. stk. 4. 2. pkt.
Inden der meddeles pålæg om edition, skal den, som et editionspålæg retter
sig mod, have adgang til at udtale sig, inden retten træffer afgørelse, jf. rets-
plejelovens § 806, stk. 9. En teleudbyder vil derfor have lejlighed til at ud-
tale sig, før der træffes afgørelse om edition.
Den, som oplysninger angår, vil derimod ikke blive underrettet om indgre-
bet. Hvis denne er sigtet i sagen, vil vedkommendes forsvarer dog blive un-
derrettet om retsmødet, hvor der skal træffes afgørelse om edition, jf. § 748,
stk. 2.
Med lovforslaget foreslås som noget nyt, at der ved anmodning om pålæg
om edition af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger beskikkes
en indgrebsadvokat for den, som oplysningerne angår. Dette svarer til, hvad
der gælder ved teleoplysning og udvidet teleoplysning. Der henvises til lov-
forslagets § 1, nr. 13 (den foreslåede § 806, stk. 10, i retsplejeloven).
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har undersøgt mulighederne for at trække oplys-
ninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antallet af
kendelser, hvor der beskikkes en indgrebsadvokat, samt antallet
af kendelser, som har været kæret.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som knyt-
ter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med sagens
afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesa-
gens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab
til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der
vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden vi-
dere være muligt at trække data af mere detaljeret karakter.
Side 3/4
L 93 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om, at der med de ændringsforslag, ministeren har stillet uden for betænkning, ikke sker ændringer i forhold til retsgarantierne, til justitsministeren
Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke registreres i POLSAS,
om der har været beskikket en indgrebsadvokat, ligesom det ikke
registreres, om en kendelse er kæret. Det er derfor ikke muligt ved
elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe de ønskede op-
lysninger. Det vil således forudsætte en omfattende manuel gen-
nemgang af mange tusinde sager, hvis de ønskede oplysninger
skal tilvejebringes.”
Side 4/4