Retsudvalget 2021-22
L 93 Bilag 36
Offentligt
2536518_0001.png
Til lovforslag nr.
L 93
Folketinget 2021-22
Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 1. marts 2022
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester
(Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, KF, DF, NB, SIU og Karina
Adsbøl (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
i den
affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et
mindretal
i udvalget (SF, RV, EL, FG, IA og Simon
Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivel-
sen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti
Socialdemokratiets, Venstres og Det Konservative Folke-
partis medlemmer af udvalget bemærker, at uanset bemærk-
ningerne til ændringsforslag nr. 26 og 30 af 14. februar
2022, jf. bilag 32 til lovforslaget, forudsætter S, V og KF, at
alle oplysninger om, hvor et kommunikationsapparat har be-
fundet sig, dvs. både dem, som efter lovforslaget er defineret
som trafikdata og logningspligtige (dvs. dem, der er knyttet
til slutbrugerens sms- og talekommunikation), og dem, der
efter lovforslaget er defineret som lokaliseringsdata og ikke
er logningspligtige, som altovervejende hovedregel vil væ-
re omfattet, når betingelserne for at udlevere oplysninger
om, hvor et kommunikationsapparat har befundet sig, er
opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at det anførte ikke
ændrer ved, at politiet og anklagemyndigheden konkret vil
skulle forholde sig til en situation, hvis der verserer sager
ved domstolene om de nye reglers forenelighed med EU-ret-
ten.
Når politiet meddeler en udbyder pålæg om hastesikring
af oplysninger om, hvor et kommunikationsapparat har be-
fundet sig, vil politiet anmode om hastesikring af alle oplys-
ninger om, hvor et kommunikationsapparat har befundet sig,
dvs. både dem, som efter lovforslaget er logningspligtige, og
dem, som ikke er logningspligtige.
S, V og KF afventer justitsministerens afklaring af, om
det er teknisk muligt først at lade loven træde i kraft, samme
dag som Højesteret afsiger dom i retssagen om bekendtgø-
relse om logning er ugyldig.
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten
Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedsli-
stens medlemmer af udvalget er stærkt kritiske over for lov-
forslaget, som det fremgår af partiernes politiske bemærk-
ninger til betænkningen. Derudover bemærker SF, RV og
EL, at ministeren uden for betænkningen har oversendt æn-
dringsforslag med kompliceret indhold af materiel karakter
og besvarelser med nye oplysninger. SF, RV og EL påpeger,
at retssagen om ulovlig logning i Højesteret er berammet
til den 17. og 18. marts 2022. SF, RV og EL bemærker
i forlængelse heraf, at det af besvarelsen af spørgsmål 87
fremgår, at sagens appellant, Foreningen mod Ulovlig Log-
ning, såfremt lovforslaget træder i kraft den 3. marts 2022,
ikke længere vil have en retlig interesse i Højesterets afgø-
relse i den planlagte retssag om ulovlig logning. SF, RV
og EL bemærker, at ministeren således op til og under lov-
behandlingen har henvist til forskellige og ikke umiddelbart
sammenfaldende hensyn, for så vidt angår ikrafttrædelsesda-
toen. Ministeren har således i forbindelse med den oprinde-
ligt foreslåede ikrafttrædelsesdato, den 1. januar 2022, over
for Retsudvalget gjort gældende, at der skulle tages hensyn
AX027466
L 93 - 2021-22 - Bilag 36: Tillægsbetænkning afgivet den 1. marts 2021
2536518_0002.png
2
til, at der var tale om erhvervsrettet lovgivning, mens mini-
steren i bilag 9 af 10. december 2021 henviser til, at der ikke
må opstå en form for juridisk vakuum, såfremt Højesteret
den 17.-18. marts 2022 kender de eksisterende logningsreg-
ler ugyldige og der ikke er trådt nye regler i kraft inden, og
det fremgår som nævnt af besvarelsen af spørgsmål 87, at
appellanten ikke længere vil have en retlig interesse i at få
afgjort sagen, såfremt nye regler er trådt i kraft.
SF, RV og EL bemærker endvidere, at partierne blev
nægtet at afbryde 2. behandling af lovforslaget den 22. fe-
bruar 2022. SF, RV og EL har indkaldt ministeren i samråd
om årsagen til den foreslåede ikrafttrædelsesdato og sagen
ved Højesteret. SF, RV og EL understreger, at partierne er
stærkt kritiske over for, at ikrafttrædelsesdatoen kan forhind-
re, at Højesteret kan afsige afgørelse i sagen. SF, RV og EL
mener utvetydigt, at de eksisterende regler skal kunne prø-
ves ved Højesteret. SF, RV og EL bemærker endvidere, at
ministeren i besvarelsen af spørgsmål 33 har konstateret, at
de nye regler i vid udstrækning minder om de eksisterende,
for så vidt angår generel og udifferentieret logning.
SF, RV og EL bemærker, at det er vigtigt, at Folketinget
ikke afskærer en civilsamfundsforening fra at få afprøvet
sin retlige interesse, hvorfor partierne er tilfredse med, at
justitsministeren på samrådet den 1. marts 2022 lovede at
undersøge, hvorvidt det er teknisk muligt at udskyde ikraft-
trædelsen til dagen for domsafsigelsen. Dette skulle gerne
resultere i et ændringsforslag fra ministeren, hvilket partier-
ne i skrivende stund afventer. Hvis dette mod forventning
ikke sker, fremsætter partierne deres eget ændringsforslag
herom.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at
Dansk Folkeparti lægger stor vægt på, at politiet og ankla-
gemyndigheden i forbindelse med opklaring af grov krimi-
nalitet ved brug af trafikdata skal bevare de redskaber, vi
kender i dag. Dansk Folkeparti frygter, at dette ikke gør sig
gældende med indeværende lovforslag og har derfor stillet
et spørgsmål til ministeren herom. DF vil gerne overbevises
om, at lovforslaget sikrer, at politiet bevarer de nuværen-
de opklaringsredskaber, der eksempelvis tilsyneladende har
medvirket til en hurtig og effektiv opsporing af formodede
gerningsmænd og liget af offeret i drabssagen fra Aalborg.
Endvidere bemærkes det, at Dansk Folkeparti støttede de
ændringsforslag fra justitsministeren, som er stillet uden for
betænkningen og blev behandlet den 22. februar 2022. Æn-
dringsforslagene har til hensigt at mindske telebranchens
implementeringsomkostninger på visse områder, uden at det
vil medføre negative konsekvenser for politiets efterforsk-
ning, i forhold til det oprindelig lovforslag. I den forbindelse
bemærker Dansk Folkeparti, at Dansk Folkeparti – for at
lette arbejdet for teleudbydere mest muligt - helst så en
definition af lokaliseringsdato, der sikrer, at udbydere ikke
unødigt skal frasortere lokaliseringsdata, der er knyttet til
slutbrugerens sms- og talekommunikation. Selv om Dansk
Folkeparti støttede de stillede ændringsforslag, beklager
Dansk Folkeparti samtidig, at 2. behandling af lovforslaget
den 22. februar ikke blev afbrudt på trods af ønske herom
fra flere partier.
På baggrund af et samråd afholdt i Retsudvalget den 1.
marts 2022 forventes det, at ikrafttrædelsesdatoen ændres,
og DF vil støtte et ændringsforslag, der har til hensigt at lade
lovforslaget træde i kraft umiddelbart efter, at Højesteret
afsiger dom i den forestående retssag om bekendtgørelse om
logning er ugyldig, idet Dansk Folkeparti finder det ganske
betænkeligt, hvis Folketinget med vedtagelse af lovforslag,
der træder i kraft umiddelbart inden hovedforhandlingerne
i retssagen, direkte eller indirekte medvirker til at påvirke
modpartens retlige interesse i en verserende sag, jf. svaret på
spørgsmål 87.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2021 og
var til 1. behandling den 23. november 2021. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudval-
get. Udvalget afgav betænkning den 10. februar 2022. Lov-
forslaget var til 2. behandling den 22. februar 2022, hvoref-
ter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 6
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har efter afgivelsen af betænkning modtaget 2
skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 37
spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf
6 af spørgsmålene forventes besvaret inden 3. behandling af
lovforslaget.
Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Brian Bressendorff (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV)
nfmd.
Susan Kronborg (RV)
Rosa Lund (EL) Eva Flyvholm (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Leif Lahn Jensen (S)
Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)
L 93 - 2021-22 - Bilag 36: Tillægsbetænkning afgivet den 1. marts 2021
2536518_0003.png
3
Morten Dahlin (V)
fmd.
Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)
Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
15
14
13
13
10
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
10