Folketingets Retsudvalg
Vedr. L93 (2021-22)
2022-02-14
Ift. dagens svar fra Justitsministeriet kan jeg primært henvise til min
gennemgang af løgnene om logning, og min gennemgang af de nye løgne i
ministerens første svar. Der er dog, igen, en usandhed om Ekimdzhiev-
dommen fra 11/1 som er så let at modbevise, at jeg ville skamme mig over at
lade være.
Ekimdzhiev (igen)
Ministeriets andet sikkerhedskontor henviser denne gang til et nyt afsnit af
Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i Ekimdzhiev-sagen. Sidst var det
afsn. 395 som ikke indeholdt hvad ministeriet påstod. Denne gang er
påstanden: “I dommens præmis 394 ff. redegør Menneskerettigheds-
domstolen for de kriterier, den anvender ved bedømmelsen af nationale
ordninger for registrering, opbevaring og adgang til såkaldt communication
data, som omfatter såvel trafik- som lokaliseringsdata.”
Det passer stadig ikke. Afsnit 394 (og 395) handler stadig om at metadata
(dvs. alt hvad der logges) kan være lige så følsomt som aflytning, og at
logning derfor skal følge samme krav som aflytning. Dvs. individuelle
afgørelser forud for iværksættelse. Der er ingen situation som retfærdiggør
konstant aflytning af hele befolkningen på alle tidspunkter.
394. In view of the technological and social developments in the
past two decades in the sphere of electronic communications,
communications data can nowadays reveal a great deal of personal
information. If obtained by the authorities in bulk, such data can be
used to paint an intimate picture of a person through the mapping of
social networks, location tracking, Internet browsing tracking,
mapping of communication patterns, and insight into who that person
has interacted with (see Centrum för rättvisa, § 256, and Big Brother
Watch and Others, § 342, both cited above). The acquisition of that
data through bulk interception can therefore be just as intrusive as
the bulk acquisition of the content of communications, which is why
their interception, retention and search by the authorities must be
analysed by reference to the same safeguards as those applicable to
content (see Centrum för rättvisa, § 277, and Big Brother Watch and
Others, § 363, both cited above).
1/2