Retsudvalget 2021-22
L 93 Bilag 3
Offentligt
2487555_0001.png
25. november 2021
Foretræde for Folketingets Retsudvalg vedr. logning
Telebranchen har forståelse for - og anerkender behovet for effektivt at
kunne forebygge, bekæmpe og retsforfølge grov kriminalitet og trusler mod
statens sikkerhed. EU-domstolen har imidlertid i en række domme slået fast,
at registrering og lagring af teledata ikke må overskride det strengt
nødvendige og desuden skal være velbegrundet og proportionalt. Det er
disse hensyn, der bør varetages i nationale regler vedrørende logning.
Med de foreslåede regler om logning er der tale om dansk enegang i EU.
Ingen andre EU-lande har etableret tilsvarende lovgivning. Som det fremgår
af lovforslaget, er der med de foreslåede regler en
væsentlig procesrisiko.
Der er således en erkendt og væsentlig risiko for, at reglerne er i strid med
EU-retten. Det er afgørende, at der ikke er tvivl om, at de nye regler
overholder EU-retten,
således at regler og it-systemer ikke efterfølgende
skal ændres med yderligere omfattende omkostninger til følge.
Der lægges i lovforslaget op til, at loven skal træde i kraft 1. januar 2022.
Imidlertid vil eksempelvis målrettet logning tidligst kunne iværksættes hos
teleselskaberne 12-15 måneder efter, at reglerne er trådt i kraft, og krav og
specifikationer er kendte.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at
implementeringen og
ikrafttrædelsen
af enkelte krav og bestemmelser forventes at ske efter
regler, der udstedes i bekendtgørelsesform efter lovens ikrafttræden. Det
skaber fleksibilitet i implementeringen, men skaber samtidig stor
uforudsigelighed
og
uklarhed
om både krav og implementeringsfrister.
Der er derfor behov for, at der i udmøntningen af reglerne er fokus på at
sikre klare rammer og rimelige frister for implementeringen af de enkelte
krav, og at reglerne derfor udarbejdes i tæt samarbejde med Teleindustrien.
Høje omkostninger til logning
Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget om logning vil medføre
implementeringsomkostninger for telebranchen på 206 mio. kr. og
driftsomkostninger på 107 mio. kr. årligt. Det er telebranchens vurdering, at
implementeringsomkostningerne er estimeret mere end 50 mio. kr. for lavt,
da dele af lovforslaget ikke var omfattet af AMVAB-målingen.
Lovpligtig logning sker alene af hensyn til samfundets interesse i at
bekæmpe og forebygge grov kriminalitet og terror. Imidlertid pålægger det
teleselskaberne betydelige byrder og omkostninger til bl.a. udvikling af it-
systemer, og derfor bør der etableres lovhjemmel til at sikre
omkostningsdækning
for hele eller dele af teleselskabernes udgifter til at
indrette systemer og håndtere målrettet logning. Det gælder for både
netværksoperatører og tjenesteudbydere.
Teleindustrien – Axeltorv 6, 3. sal - DK-1609 København V –
www.teleindu.dk
L 93 - 2021-22 - Bilag 3: Henvendelse af 25/11-21 fra Teleindustrien
2487555_0002.png
Reduktion af omkostninger
På udvalgte områder kan
omkostningerne reduceres væsentligt,
uden at
det forringer politiets muligheder for at anvende teledata til bekæmpelse af
grov kriminalitet og terror.
1.
Kravet om CPR-indberetning og brugerregistrering til 118-
databasen er unødvendigt og dyrt for selskaberne.
Det foreslåede
krav om, at teleselskaberne skal registrere og verificere identitet på
abonnenter med CPR kan implementeres i selskabernes forretnings-
systemer. Imidlertid gøres det unødvendigt dyrt, når der også indføres
pligt til, at samtlige danske teleselskaber (mere end 90 selskaber) skal
etablere nye it-systemer til
indberetning
af CPR-nummer og forventet
bruger til 118-databasen. Opretholdes CPR-registrering og -verificering,
men fjernes kravet om
CPR-indberetning
og
bruger-indberetning til
118-databasen,
vil det reducere de økonomiske byrder betragteligt. Det
vil tillige begrænse behandlingen og udvekslingen af fortrolige
oplysninger mellem selskaber og myndigheder (dataminimering), og det
vil ikke begrænse politiets muligheder for at iværksætte målrettet
logning, da politiet med en allerede eksisterende standardfunktion i CPR-
registret selv kan koble abonnenten med CPR-nummeret.
2.
Dyr filtrering af data. Kriminalitetskravet for udlevering af
trafikdata bør være ens for alle typer trafikdata.
Lovforslaget
medfører, at
logningspligtige
oplysninger skal udleveres til brug i
sager
om grov kriminalitet
(strafferamme på minimum tre år), hvorimod de
ikke-logningspligtige
data skal udleveres i
alle sager.
I praksis er
udlevering af logningspligtige data og ikke-logningspligtige data lige
indgribende og følsomme i forhold til abonnentens adfærd og lokation, og
det er derfor ikke proportionalt - og potentielt EU-retsstridig – at der ikke
gælder samme kriminalitetskrav ved udlevering. Ved at fastsætte samme
kriminalitetskrav for udlevering af logningspligtige data og ikke-
logningspligtige data vil man
beskytte borgernes data på en ensartet
måde.
Samtidig
fjernes en meget stor økonomisk byrde for telesel-
skaberne
til at etablere nye it-systemer til filtrering og udlevering af
data efter forskellige regler med en kompleksitet, der også medfører en
væsentlig forhøjet risiko for fejl.
3.
Geografisk målrettet logning bør ikke omfatte fastnettelefoni-
abonnenter.
Der findes i dag ikke systemer, der kan identificere
abonnementer på fastnet og IP-telefoni i de foreslåede geografiske
områder på 3x3 km eller ”særligt sikringskritiske områder” som f.eks.
Nørreport. Det vil udgøre en stor økonomisk byrde for teleselskaberne at
etablere nye it-systemer til dette formål (ikke byrdeestimeret i
lovforslaget). Fastnettelefoni udgør kun ca. otte procent af alle abonne-
menter (mobil og fastnet) og er fortsat faldende. Det har således
begrænset efterforskningsmæssig værdi at have geografisk målrettet
logning af fastnettelefoni og IP-telefoni, det er teknisk vanskeligt at
etablere, og det er derfor ikke proportionalt at stille krav om.
Efterforskningsmæssigt vil politiet ud fra adresseregistreringerne i 118-
databasen kunne få oplyst de fastnetnumre, som er registreret i området
og som med forslaget ønskes omfattet af logningspligten
(adressebestemt geografisk målrettet logning).
2