L 93 - 2021-22 - Bilag 25: Rigspolitiets talepapir fra høringen over L 93 den 13. januar 2022, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93 Bilag 25
Offentligt

Dato: 11-01-2022

Ansvarlig enhed: Juridisk Afdeling

Journalnummer:

Politiområdet

Juridisk Afdeling

Høring om konsekvenser af lovforslag L 93 om logning. Politidirektør

Lykke Sørensens og politiinspektør Lars Mortensens talepunkter om

politiets anvendelse af loggede oplysninger til kriminalitetsbekæm-

pelse (kl. 14.45-14.55)



Tak for invitationen til at sige lidt om politiets anvendelse af loggede tele-

oplysninger.

[Loggede teleoplysninger er som bekendt oplysninger om bl.a., hvilke telefoner der

har været i forbindelse med hinanden, og hvor og hvornår telefonerne har befundet

sig i nogle bestemte områder].



I dag anvender politiet meget ofte loggede oplysninger [om teletrafik] til ef-

terforskninger. Det gælder især efterforskninger af grov kriminalitet.

Oplysningerne kan indgå som et bevis i straffesagerne, hvilket Rigsadvo-

katen vil sige mere om. For politiet har oplysningerne også en meget væ-

sentlig betydning i forhold til efterforskningen af forbrydelser.

Oplysningerne bidrager til at skabe klarhed over hændelsesforløb og for-

bindelser mellem forskellige personer, og de er med til at sætte den rigtige

retning for politiets arbejde og dermed fremdrift i politiets efterforskning.

Loggede oplysninger kan be- eller afkræfte politiets hypoteser om en

forbrydelses mulige omstændigheder og give politiet en viden, som ikke –

eller kun vanskeligt – vil kunne opnås gennem anden efterforskning. På

den måde er loggede oplysninger i høj grad med til at gøre politiets efter-

forskning effektiv.

Loggede oplysninger kan give politiet vigtig viden om mistænkte personers

fysiske færden, kommunikationsmønstre og kontaktflader. På den måde

kan der opnås viden om, i hvilken retning politiet skal søge efter andre be-

viser. Det kan f.eks. være steder, hvor politiet kan vælge at ransage eller

indhente tv-overvågning fra, eller det kan være personer, som politiet skal

rette efterforskning mod.

Oplysningerne har også stor betydning for politiets afhøringer. Her er de

blandt andet med til at danne grundlag for at vurdere troværdigheden af de

oplysninger, som kommer frem under en afhøring. Loggede oplysninger

kan også sammen med sagens øvrige oplysninger betyde, at gerningsper-

soner vælger at tilstå den kriminalitet, som de har begået.



L 93 - 2021-22 - Bilag 25: Rigspolitiets talepapir fra høringen over L 93 den 13. januar 2022, fra justitsministeren

Side 2



Navnlig i forhold til organiseret kriminalitet spiller loggede oplysninger en

helt central rolle, bl.a. fordi det i sådanne sager er sparsomt med

forklaringer både fra de mistænkte og vidner. Loggede oplysninger kan i

disse sager f.eks. bruges til at kortlægge de lukkede kriminelle miljøer, som

findes omkring organiseret narkotika- og bandekriminalitet og andre

lignende miljøer. De loggede oplysninger bidrager til, at politiet kan kæde

mistænkte personer sammen, ligesom oplysningerne kan bruges til at

opspore gerningspersoner, som forsøger at holde sig ude af politiets

søgelys.

[Politiinspektør Lars Mortensen vil om lidt give eksempler på oplysninger-

nes betydning fra to konkrete straffesager]



Ny model



Den logningsordning vi har i dag – hvor al teletrafik logges – er god og giver

som nævnt politiet et effektivt værktøj.

Det er meget vigtigt for politiet, at det fortsat vil være muligt i efterforsknin-

gen at anvende teletrafik i videst muligt omfang inden for rammerne af EU-

retten.

Den nye ordning, der følger af lovforslaget, betyder ændrede regler for log-

ning af teletrafik, og det betyder også, at det bliver langt vanskeligere for

politiet at håndtere loggede oplysninger. Politiet kan også komme i en situ-

ation, hvor der ikke er adgang til oplysningerne.

Hvis teletrafik logges generelt og udifferentieret med henblik på beskyttelse

af den nationale sikkerhed – og domstolene samtidig pålægger teleselska-

berne at udlevere disse oplysninger til politiet til brug for bekæmpelse af

grov kriminalitet – vil politiet fortsat have et redskab, som det vi kender i

dag.

Hvis der derimod opstår en situation, hvor der enten ikke længere logges

generelt og udifferentieret, eller politiet ikke kan få udleveret oplysninger fra

den generelle og udifferentierede logning til bekæmpelse af grov kriminali-

tet, er vi i en anden situation.

Vi vurderer, at den målrettede logning, som lovforslaget lægger op til, kan

sikre, at visse kriminelle personer og de geografiske områder, der typisk er

mest relevante i forhold til at opklare grov kriminalitet, kan blive logget.

Men en ordning med målrettet logning kommer selvfølgelig ikke uden om-

kostninger.



L 93 - 2021-22 - Bilag 25: Rigspolitiets talepapir fra høringen over L 93 den 13. januar 2022, fra justitsministeren



Det må forventes, at en sådan ordning vil betyde, at der vil være markant

færre loggede oplysninger til rådighed for politiet. Færre og mere fragmen-

terede oplysninger vil selvfølgelig påvirke mulighederne for efterforskning.

Det er endnu for tidligt at sige noget om de præcise konsekvenser.

Udover at vi må forvente markant færre loggede oplysninger, skal jeg un-

derstrege, at politiet vil skulle bruge væsentlige it-mæssige, efterforsk-

ningsmæssige og administrative ressourcer for at sikre, at rammerne for

målrettet logning udnyttes bedst muligt. Vi skal samtidig iværksætte en

række tiltag for at forebygge fejl i den målrettede logning. Altså at vi ikke

kommer til at logge oplysninger om personer, uden at der efter reglerne er

grundlag herfor. Det bliver vanskeligt.

Det er også baggrunden for, at implementeringen af denne nye ordning

forudsætter udvikling af en it-understøttelse, som er ganske kompleks, og

som - sammen med de administrative ressourcer – koster penge.

Loggede oplysninger er imidlertid så væsentligt et værktøj for politiets mu-

lighed for at opklare forbrydelser, at det er absolut nødvendigt i videst mu-

ligt omfang at sikre politiets adgang til loggede oplysninger.

Det kan de næste to konkrete eksempler vise.

Side 3



Lars:



De to eksempler fra konkrete efterforskninger viser, hvordan loggede op-

lysninger både kan identificere og udelukke mulige gerningsmænd.

Den første sag, tror jeg, de fleste kan huske, nemlig sagen om

sprængning

ved Skattestyrelsen i København

i 2019.

Den 6. august 2019 blev en bombe bragt til sprængning ved Skattestyrel-

sen i København med omfattende materielle skader til følge.

Oplysninger fra overvågningskameraer tæt ved Skattestyrelsen og fra po-

litiets ANPG-kameraer førte politiet på sporet af en bil, der muligvis havde

forbindelse til bombesprængningen. Bilen kunne knyttes til to geografiske

områder: Tæt ved gerningsstedet, og ved Øresundsbroen omkring Peber-

holm.

Der blev på den baggrund indhentet udvidede teleoplysninger og lokalise-

ringsdata fra de to steder for et tidsrum, der dækkede de klokkeslæt, hvor

politiet vidste, at bilen havde været i områderne.



L 93 - 2021-22 - Bilag 25: Rigspolitiets talepapir fra høringen over L 93 den 13. januar 2022, fra justitsministeren



Ved at sammenholde de indhentede oplysninger identificerede politiet

nogle få telefoner, der gik igen begge steder. Et af disse telefonnumre var

fra et svensk telefonabonnement. Det danske teleselskab, der stod for

abonnementets kommunikation, mens telefonen var i Danmark, kunne op-

lyse, at præcis på det tidspunkt, hvor politiets ANPG-system havde registret

den mistænkelige bil tæt ved den dansk-svenske grænse, modtog det

svenske telefonnummer en service-SMS fra teleselskabet. Dette var et

stærkt indicie for, at telefonen havde overskredet den dansk-svenske

grænse umiddelbart samtidig med den mistænkte bil, og det derfor var re-

levant at inddrage telefonens loggede oplysninger i den videre efterforsk-

ning.

De loggede oplysninger viste også, at der var blev sendt endnu en SMS fra

telefonen, mens telefonen var tæt ved gerningsstedet.

Efterfølgende blev et andet relevant telefonnummer identificeret via lokali-

seringsdata fra begge steder (dvs. gerningsstedet og Øresundsbroen).

Gennem den videre efterforskning lykkedes det politiet at få endeligt iden-

tificeret to gerningsmænd, der i 2020 blev fundet skyldige i sprængningen

og idømt hhv. fire og fem års fængsel og udvist af Danmark for bestandigt.

Gerningsmændene var svenske statsborgere og ikke tidligere kendt af po-

litiet i Danmark. Loggede teleoplysninger, der kunne knyttes til to centrale

steder, var derfor helt afgørende for efterforskningen og sagens opklaring.

Det gælder både ift. at identificere de mulige gerningsmænd og i forhold til

at kortlægge deres færden i København før, under og efter gerningstids-

punktet, hvilket var et af de afgørende beviser i retten.

En anden meget illustrativ sag, som jeg vil nævne, er en

sag om syv til-

fælde af brandstiftelse

i 2018.

Sagen startede med, at politiet efterforskede brandstiftelser i området om-

kring Ulfborg og fik afdækket oplysninger om en 41-årig mand, som kunne

være gerningsmand. Under efterforskningen blev der bl.a. indhentet log-

gede teleoplysninger. Efterforskningen af en række spor førte til, at politiet

kunne anholde manden og knytte ham til to helt nye brandstiftelser.

Gerningsmanden blev varetægtsfængslet, og under den fortsatte efter-

forskning blev flere tidligere uopklarede sager om brandstiftelse gennem-

gået af politiet. Efterforskning påviste, at gerningsmanden kunne knyttes til

flere forhold om brandstiftelse, hvilket han erkendte.

Side 4



L 93 - 2021-22 - Bilag 25: Rigspolitiets talepapir fra høringen over L 93 den 13. januar 2022, fra justitsministeren



Men to brandstiftelser, som politiet havde identificeret, og som i høj grad

havde samme modus, som de øvrige brandstiftelser, nægtede gernings-

manden at stå bag.

Ved en gennemgang af loggede historiske masteoplysninger fra gernings-

mandens telefon viste det sig i den ene sag, at gerningsmandens telefon

var placeret et andet sted end gerningsstedet på det tidspunkt, hvor bran-

den var påsat.

Gerningsmanden blev fundet skyldig i seks tilfælde af brandstiftelse, men i

det syvende forhold indgik de loggede oplysninger som en præmis for

fri-

findelse

af tiltalte.

Når jeg har valgt at medtage denne sag, skyldes det, at den illustrerer både,

hvordan politiet kan anvende loggede oplysninger til at kortlægge en mis-

tænkts færden over tid, og hvordan loggede oplysninger også kan føre til

at udelukke en ellers mistænkt eller tiltalt person.

Når alvorlig kriminalitet begås, spreder politiet et stort ’efterforskningsnet’

ud for at skaffe så mange oplysninger som muligt, så vi kan afdække hæn-

delsesforløbet og finde frem til de skyldige. Vi bruger hver dag mobiltelefo-

ner, når vi kommunikerer med hinanden. Det gør de kriminelle også. Sær-

ligt når vi taler om grov kriminalitet, spiller teleoplysninger derfor en helt

central rolle. Og jo flere oplysninger politiet har til rådighed, desto større er

sandsynligheden for, at vi kan opklare kriminalitet.

Side 5

