2022-02-07
I går, søndag, har Justitsministeren svaret på mit oplæg for retsudvalget.
Svaret er tilgået retsudvalget på spørgsmål 47 (L93). Jeg vil kort gennemgå
ministerens tre påstande:
1. at ministeriets ansatte ikke misinformerede Folketinget,
2. at ministeriet mener at lovforslaget overholder menneskeretten og
3. at der skulle være usandheder i mit oplæg for udvalget.
1. At de ansatte ikke misinformerede Folketinget
“Jeg ønsker på det kraftigste at tage afstand fra påstandene i
materialet om, at navngivne embedsmænd skulle have talt usandt i
forbindelse med høringen i Retsudvalget den 13. januar 2022.”
Men det gjorde de. De gentog mange gange at de fysisk går i retten, at ind-
grebsadvokater altid er til stede og at de altid er velforberedte. De glemte
belejligt at nævne
1. at der ikke skal bruges dommerkendelse til geografiske data,
2. at der ikke altid holdes retsmøder,
3. at én indgrebsadvokat kan repræsentere mange personer med
modsatrettede interesser på samme tid og
4. at ingen repræsenterer berørte personer “i den anden ende”. Dvs. folk
der bliver ringet op, eller modtager en besked fra, personerne som
indgrebet retter sig imod.
Ny retspraksis
To dage før høringen, 11. januar, afsagde Menneskerettighedsdomstolen
endnu en dom der underkendte overvågning som den foreslåede: Ekimdzhiev
m.fl. mod Bulgarien. Det undlod ministerens ansatte også at nævne.
2. At Justitsministeriet mener at lovforslaget
respekterer menneskeretten
“Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget i sin helhed lig-
ger inden for rammerne af EU-retten. Der henvises til pkt. 10 i det
fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger.”
Hvis ministeren mener at forslaget er indenfor menneskeretten, er det
påfaldende at den fortsatte logning er forbundet med en “væsentlig
1/6