Retsudvalget 2021-22
L 93 Bilag 22
Offentligt
2524049_0001.png
2022-02-07
I går, søndag, har Justitsministeren svaret på mit oplæg for retsudvalget.
Svaret er tilgået retsudvalget på spørgsmål 47 (L93). Jeg vil kort gennemgå
ministerens tre påstande:
1. at ministeriets ansatte ikke misinformerede Folketinget,
2. at ministeriet mener at lovforslaget overholder menneskeretten og
3. at der skulle være usandheder i mit oplæg for udvalget.
1. At de ansatte ikke misinformerede Folketinget
“Jeg ønsker på det kraftigste at tage afstand fra påstandene i
materialet om, at navngivne embedsmænd skulle have talt usandt i
forbindelse med høringen i Retsudvalget den 13. januar 2022.”
Men det gjorde de. De gentog mange gange at de fysisk går i retten, at ind-
grebsadvokater altid er til stede og at de altid er velforberedte. De glemte
belejligt at nævne
1. at der ikke skal bruges dommerkendelse til geografiske data,
2. at der ikke altid holdes retsmøder,
3. at én indgrebsadvokat kan repræsentere mange personer med
modsatrettede interesser på samme tid og
4. at ingen repræsenterer berørte personer “i den anden ende”. Dvs. folk
der bliver ringet op, eller modtager en besked fra, personerne som
indgrebet retter sig imod.
Ny retspraksis
To dage før høringen, 11. januar, afsagde Menneskerettighedsdomstolen
endnu en dom der underkendte overvågning som den foreslåede: Ekimdzhiev
m.fl. mod Bulgarien. Det undlod ministerens ansatte også at nævne.
2. At Justitsministeriet mener at lovforslaget
respekterer menneskeretten
“Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget i sin helhed lig-
ger inden for rammerne af EU-retten. Der henvises til pkt. 10 i det
fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger.”
Hvis ministeren mener at forslaget er indenfor menneskeretten, er det
påfaldende at den fortsatte logning er forbundet med en “væsentlig
1/6
 L 93 - 2021-22 - Bilag 22: Henvendelse af 7/2-22 fra Rasmus Malver om kommentar til L 93 - svar på spm. 47
procesrisiko”. Hvis forslaget i sin helhed var indenfor menneskeretten ville
der ikke være nogen risiko for at blive underkendt ved domstolene.
Det er ikke vores formulering at overvågningen er ulovlig. Det sagde den
daværende justitsminister i marts 2017 på et samråd efter Tele2-dommen.
Dengang oplyste Justitsministeriet at Danmark havde 12 måneder til at rette
ind. Fire år senere overvåges der i samme omfang, og lovforslaget vil fort-
sætte overvågningen på ubestemt tid.
3. At jeg skulle have misinformeret udvalget
“Justitsministeriet skal bemærke, at der i materialet fremføres en
række påstande, som Justitsministeriet ikke kan finde nærmere
grundlag for. Justitsministeriet kan herudover henvise til ministeriets
besvarelser af spørgsmål nr. 10, 13, 27, 29, 30, 45, 46 og 60 til
lovforslaget.”
Ministeren satser tilsyneladende på at kaste vilkårlige dokumenter efter
udvalget, uden at sige hvordan de er relevante for mit oplæg. Nedenfor
gennemgår jeg derfor dokumenterne ét ad gangen.
L 93, spm. 10
Domstolene skal fortsætte logningen, uden at vide hvorfor
Det er uklart hvad ministeren vil bevise med dette svar. Det accepteres at
menneskeretten kræver domstolskontrol med fortsat generel og udifferen-
tieret logning, men fremover vil regeringen bede danske domstole acceptere
en tro- og love-erklæring på at Danmark er i fare.
Det bør være klart for enhver at det ikke er “effektiv domstolskontrol”, at en
dommer skal tage stilling uden at have adgang til dokumentationen.
L 93, spm. 13
Domstolskontrol skal ske efter retsplejelovens regler
Det er uklart hvad ministeren vil bevise med dette svar. Problemet med
lovforslaget er, på dette område, at Østre Landsret i vores sag sagde at kun
teleselskaberne har retlig interesse i at opretholde borgernes menneske-
rettigheder. Højesteret forventes at omgøre dette.
Hvis Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse, kan ingen borger nogen-
sinde indbringe generel og udifferentieret logning for domstolene.
Det er ikke hvad EU- og Menneskerettighedsdomstolene mente med at
borgerne skal have adgang til “effektiv domstolskontrol” med logning af
hensynet til statens sikkerhed.
2/6
 L 93 - 2021-22 - Bilag 22: Henvendelse af 7/2-22 fra Rasmus Malver om kommentar til L 93 - svar på spm. 47
L 93, spm. 27
Journalisters kilder har ingen beskyttelse imod logning
Det er uklart hvad ministeren vil bevise med dette svar. Jeg kritiserede netop
at journalisters kilder ikke har tilstrækkelig beskyttelse. Jeg citerer ordret fra
det skriftlige svar på spørgsmål 27:
“Efter gældende ret kan det således forekomme, at der registreres og
opbevares oplysninger, der vedrører kommunikationen mellem en
journalist og dennes kilde. Der lægges ikke med lovforslaget op til at
ændre gældende ret på dette område.”
Dette er klart i strid med ytringsfriheden i EU's Charter om Grundlæggende
Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I Tele2-
dommen undersøgte EU-Domstolen bl.a. situationen i Det Forenede Konge-
rige, hvor der
var
en beskyttelse af journalister og deres kilder. På trods af
den beskyttelse, som ikke eksisterer i Danmark, mente domstolen at telelog-
ning var i strid med ytringsfriheden.
I svaret misinformerer ministeren ydeligere. Om adgangen til journalisters
data:
“Adgangen til edition, der bl.a. bruges til udlevering af oplysninger
om, hvilke sendemaster og masteceller eller lignende en telefon har
været sat i forbindelse med, er derimod efter gældende ret begrænset
af vidnefritagelsesreglen i retsplejelovens § 172, jf. retsplejelovens §
804, stk. 4.”
I sammenhængen antyder det at beskyttelsen af journalister eksisterer, men
ministeren undlader at bemærke, er det teleselskaberne som er part i editions-
sager. Så kun hvis en journalist driver et teleselskab med eget netværk, hvor
alle journalistens kilder er kunder, kan de have beskyttelsen.
I Danmark har politiet for nyligt afhørt journalister om deres kilder. Kun
ministeren, politiet og telebranchen ved om der er indhentet geografiske
teledata.
L93, spm. 29
På Justitsministeriets område har teledata været vigtigt tre gange
Det er uklart hvad ministeren mener at dette svar kan bruges til. Det er tre
tilfældige anekdoter om påstået brug af teledata.
Ministeren oplyser ikke sagsnummeret på anekdoten fra Lyngby, hvor flere
personer blev dømt for databedrageri. Pudsigt nok har jeg personligt repræ-
senteret en række ofre for identitetstyveri, hvor gerningspersonerne blev
dømt i Lyngby i 2020. Retsudvalgets medlemmer ved at der er stillet mange
3/6
 L 93 - 2021-22 - Bilag 22: Henvendelse af 7/2-22 fra Rasmus Malver om kommentar til L 93 - svar på spm. 47
spørgsmål til den konkrete sag, fordi politi og anklagemyndighed ikke gik i
retten i alle tilfælde.
I min sag var teledata ikke afgørende. Jeg vil meget gerne høre hvilket
journalnummer ministerens anekdote har. Har der været to identiske sager om
identitetstyveri begået telefonisk af flere gerningspersoner i Lyngby i 2020,
eller lyver ministeren for udvalget?
L93, spm. 30
I lande uden logning er der ikke flere betjente
Det er uklart hvad ministeren mener, at dette svar beviser. Efter jeg offentligt
modbeviste Preben Bang Henriksens påstand om at lande uden logning har
flere betjente, spurgte Henriksen Hækkerup om Rigspolitiet vil have flere
ressourcer. Det svarer de ja til.
Det ændrer ikke på at lande uden logning
ikke
har flere betjente per ind-
bygger end vi har i Danmark. Som jeg forklarede udvalget.
L93, spm. 45
Indgrebsadvokater bruges til et fåtal af indgreb
Det er uklart hvorfor ministeren deler dette svar. Folketinget spurgte hvor
ofte ministeriets myndigheder undlader at involvere en indgrebsadvokat, og
ministeren nægter at svare. Ministeriet påstår at spørgsmålet ikke kan be-
svares, men det er ikke så svært som de gør det.
Domstolene ved hvor mange kendelser de afsiger, og hvor mange takst-
salærer de betaler. Rigspolitiet ved hvor mange indgreb de laver med edition,
og hvor mange de laver på øjemed. Teleselskaberne ved hvor ofte de mod-
tager anmodninger. Rigspolitiet udarbejder årligt en opgørelse til brug for
Rigsadvokatens statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ran-
sagninger i det foregående år, så det er ikke komplet umuligt.
Jeg har talt med Københavns Byret og en indgrebsadvokat i dén retskreds. De
fortalte at man først for nyligt har udpeget en dedikeret dommer til området.
Tidligere har kendelser været ordnet i dommervagten, sidst på dagen, uden
særskilt forberedelse. Det er uklart hvor mange retskredse der stadig bruger
dén model.
I Menneskerettighedsdomstolens Ekimdzhiev-afgørelse af 11. januar udtaler
domstolen bl.a. kritik af at kontrolmyndigheden ikke havde tilstrækkelig
indsigt i politiets brug af data. I Danmark har vi ikke en kontrolmyndighed.
Teledataskandalen var ellers et godt argument for uvildig kontrol af politiets
brug, opbevaring og sletning af data.
4/6
 L 93 - 2021-22 - Bilag 22: Henvendelse af 7/2-22 fra Rasmus Malver om kommentar til L 93 - svar på spm. 47
L93, spm. 46
Teleselskaber kan ikke straffes, hvis de standser logning
Det er uklart hvad ministeren mener med dette svar. På den ene side
forpligter logningsbekendtgørelsen teleselskaberne til at logge, men på den
anden side kan de ikke straffes for at lade være, fordi logningsbekendtgør-
elsen er uanvendelig. Er det kun straffebestemmelsen som er uanvendelig?
Ministeren henviser til Østre Landsrets dom i vores sag, hvor landsretten
hverken gav ministeren eller os ret, og i stedet fandt at borgere ikke har
adgang til domstolskontrol med indgreb i borgernes menneskerettigheder.
L93, spm. 60
Justitsministeren truede DR til at ændre artikel
Det er uklart hvad ministeren håber at bevise med dette svar. Som jeg sagde
på udvalgsmødet talte jeg med journalist Line Jenvall fra Danmarks Radio,
som oplyste at Justitsministeriet krævede “overvågning” ændret til “registre-
ring”, samt at ministeriet insisterede på at det fremgik af artiklen at der altid
skal bruges retskendelse. Det første er i strid med menneskeretten og det
andet er bare løgn.
Det ville have klædt ministeren samtidig at have henvist til sit svar på spm.
61, hvori det erkendes at påstanden juridisk er forkert. EU-Domstolen kalder
overvågning “overvågning”, så ministerens udtalelser skal forstås i en anden
sammenhæng. Det oplyses ikke hvilken sammenhæng det er.
Da jeg delte historien trak DR alt tilbage. Jeg ringede tilbage til Jenvall og
optog samtalen. Hun bekræftede igen at ministeriet havde kontaktet dem, og
at ministerens presseafdeling havde truet med at ministeren ikke ville
medvirke i P1 Morgen.
Jeg afspiller gerne samtalen for retsudvalget.
Ministerens indlæg i JP om at overvågning ikke er overvågning blev trykt
dagen før Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i Ekimdzhiev m.fl. mod
Bulgarien, 11. januar, hvor domstolen igen understreger at overvågning ér
overvågning. Uanset hvad den danske regering kalder det.
Teleskandalen
Jeg ved ikke hvorfor ministeren ikke kan genkende min udlægning af
teleskandalen. På intet tidspunkt havde kontrolgruppen adgang til de rå data,
og hele gennemgangen blev udført af den myndighed som havde begået
fejlen. Som jeg oplyste udvalget har jeg været i dialog med medlem af
kontrolgruppen Jørn Vestergaard, som understregede at de udelukkende
kiggede på chancen for at Den Særlige Klageret ville omgøre sagerne.
5/6
 L 93 - 2021-22 - Bilag 22: Henvendelse af 7/2-22 fra Rasmus Malver om kommentar til L 93 - svar på spm. 47
Det er ubestridt at Rigspolitiet forandrede beviser, og at hverken forandrede
eller ulovligt indhentede beviser er nok til at en sag skal gå om i Danmark.
Hvis man ikke er medlem af Folketinget.
I kan spørge ministeren hvor mange sager der er gået om i de seneste fem år.
Opsummerende
Ministeren kunne ikke “finde grundlag for” min præsentation, men kunne
ikke påpege noget der var forkert.
I sit svar på spm. 61 indrømmes det, tværtimod, at påstanden om at overvåg-
ning ikke kan kaldes “overvågning” ér i strid med loven.
I sit svar på spm. 60 erkender ministeriet at have kontaktet DR for at få
ændret en artikel. På en måde der gav journalisten en opfattelse af at der blev
truet med, at ministeriet ikke ville samarbejde fremadrettet.
I sit svar undlader ministeren at forholde sig til pointen om det formålsløse
hastværk. Hvorfor haster det? Telebranchen logger frivilligt i dag, så hvad
betyder det om staten også taber en sag i Højesteret? Skiftende regeringer har
forsøgt at påvirke EU- og Menneskerettighedsdomstolene, uden nogensinde
at vinde. For fire år siden erkendte Justitsministeriet at logningen var ulovlig.
Hvorfor haster vi et lovforslag igennem?
Jeg ville ønske at vi havde en politisk debat om overvågning af alle borgere
på alle tidspunkter. Jeg ville ønske at fortalerne turde stille op til debat, hvor
vi kunne undersøge hinandens holdninger i en demokratisk udveksling af
meninger. Men det vil de ikke. I stedet får vi løgn på løgn på løgn på løgn.
På udvalgsmødet modbeviste jeg de syv største løgne. I dette brev har jeg
gjort det klart at ministerens påstande stadig ikke har hold i virkeligheden.
Rasmus Malver
Foreningen imod Ulovlig Logning
6/6