Retsudvalget 2021-22
L 93 Bilag 16
Offentligt
2516659_0001.png
Rasmus Malver
Foreningen imod Ulovlig Logning
Stifter og talsperson for Foreningen
imod Ulovlig Logning. Cand. jur. med
speciale i menneske- og
forfatningsret
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0002.png
Der er altid
dommerkendelse
Løgn # 1
Lad os starte med den største løgn,
som ministerens ansatte fremhævede
på høringen. Caroline Østergaard
Nielsen og Marie Bindslev sad og løj
jer direkte ind i ansigtet. Tidligere har
offentligt ansatte været meget
forsigtige med at vælge deres ord,
men denne gang sad ministeren lige
ved siden af.
Caroline og Marie brugte meget tid
på at forklare hvordan de fysisk går til
en dommer, og skal have bedre
argumenter end den velforberedte
indgrebsadvokat.
De fleste teledata udleveres ikke efter
regler om indgreb i teledata, men
efter retsplejelovens regler om
edition. Der er ingen
indgrebsadvokat, og teleselskaberne
har givet politiet en generel-fuldmagt.
Caroline og Marie påstod at de ikke
bare “har en knap”, men det er
præcis hvad de har. Vi ved fra
teleskandalen at politiet har et
browser-baseret system, hvor de
udfylder telefonnummer og trykker på
en knap.
I andre lande kan det give
fængselsstraf at lyve for parlamentet.
I Danmark er det en genvej til
forfremmelse.
Hvordan ved jeg at de fleste data
indhentes på den måde? Det siger
telebranchen selv. Og
Justitsministeriet, sidst I bad om
statistik. I fik kun statistik over de
sager hvor politiet fulgte reglerne om
domstolskontrol.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0003.png
Teleindustrien:
Notat om tekniske fakta og
opmærksomhedspunkter i sager om
udlevering til politiet af ”
lokaliseringsdata for et nummer”
(’Masteoplysning’) (marts 2021)
Notat om logning og udlevering af
teledata til politiet (februar 2020)
Begge tilgængelige på https://
www.teleindu.dk/brancheholdninger/
logning-og-teledata/
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0004.png
REU 2017-18, alm. del, spm. 627
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0005.png
Når der indhentes
dommerkendelse
Selv i de tilfælde hvor der reelt skal
indhentes en dommerkendelse, og
der beskikkes en indgrebsadvokat,
vælger anklageren hvilke
informationer der skal gives til
advokat og dommer. Det ved vi også
fra teleskandalen, hvor politi og
anklagere i mere end 10.000 sager
havde skjult vigtige oplysninger for
dommere og advokater.
Men lad os tage et eksempel: I denne
uge har politiet afhørt journalister fra
DR, fordi politiet vil have deres kilder.
Ingen ved om de har indhentet
teledata. Men det kunne de snildt
have gjort. For at undgå at dommer
og bistandsadvokat gennemskuer
det, kan de sige at de efterforsker en
læk, og i den forbindelse bede om en
kopi af alle ansatte i PET's teledata.
Eller alle ansattte hos DR. Der er
ingen særlig beskyttelse af
journalisters teledata, og politiet er
ikke forpligtet til at fortælle
bistandsadvokaten at målet er en
journalist eller en advokat.
Når politiet kommer med en liste
telefonnumre er én indgrebsadvokat
repræsentant for alle på listen. De får
ikke nødvendigvis navne på
indehaverne, og så kan de kun
forsøge at google numrene selv.
Der er ingen effektiv kontrol med
adgangen. Det er ét af mange
områder hvor
Menneskerettighedsdomstolen og
EU-Domstolen flere gange har slået
fast, at Danmark krænker
ytringsfriheden.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
Hvis I vil gøre noget, så bed
ministeren om antal sager hvor
politiet har fået nej. Spørg hvor
mange gange indsigt på øjemed er
blevet underkendt. Bed om at få en
kopi af browsersystemet. Bed om at
få en kopi af en anonymiseret masse-
anmodning. Så kan I se hvad en
indgrebsadvokat har at arbejde med.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0007.png
Det er et vigtigt
redskab for politiet
Løgn # 2
Det er den anden store løgn: At
politiet ikke kan leve uden - og at
forbrydere ville gå fri. Efterforskeren
på høringen havde en fin anekdote
med. Men ingen lagde mærke til at 1)
hele sagen var afhængig af at nogen
havde set gerningspersonernes bil
og 2) at alle teledata kunne være
klaret med en hastesikring.
Ingen lande kan dokumentere flere
opklarede forbrydelser, et fald i
begåede forbrydelser eller nogen
anden effekt af logning. I
Nederlandene stoppede man i 2015,
og det har ikke haft nogen effekt. I
Danmark betød indførelsen ikke en
stigning i antallet af forbrydelser.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0008.png
På høringen havde Venstre -
Danmarks liberale parti en ny
variation: Lande der ikke logger har
flere politifolk. Det tog ikke længe at
finde denne statistik fra Eurostat.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0009.png
Men man skal huske at læse hvad
der står med småt. Der står at
Tyskland og Nederlandenes tal er
inklusiv administrativt personale.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0010.png
Hvis man tager det administrative
personale med i de danske tal, har vi
omtrendt det samme antal betjente
Per 100.000 indbyggere.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0011.png
298
292 289
DE
NL
DK
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0012.png
Lovforslaget er en
indskrænkning
Løgn # 3
Der står i lovforslaget at man
fortsætter den totale overvågning af
alle. Uden den uafhængige
domstolskontrol som
menneskeretten kræver. Derudover
udvider man politiets adgang til data.
Man skal være mere end almindelig
påvirket for ikke at se det som en
udvidelse.
Dette punkt er interessant, for det er
en overtrædelse af grundlovens § 3,
som vi så det med Tvind-loven.
Lovteksten lægger op til at det er en
uafhængig vurdering (af
justitsministeren), men man henviser
samtidig til at Center for
Terroranalyse allerede har sagt at
truslen er tilstrækkelig til at fortsætte.
Det betyder en sammenblanding af
den lovgivende magt, den udøvende
magt og den dømmende.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0013.png
Teleskandalen
fandt ingen fejl
Løgn # 4
Teleskandalen var at politiet havde
ændret beviser, bl.a. for at strømline
dem, og at anklagerne havde løjet
teledata mere præcise end de reelt
er. Man lovede at undersøge om
teledata nogensinde havde været
afgørende for en sag, og man fandt
ikke én eneste. Derfor er det absurd
at påstå at alle Preben Bang
Henriksens anekdoter var afhængige
af teledata. Hvis det var tilfældet,
skulle de dømte jo have
kompensation.
Jeg har diskuteret det meget med
bl.a. min gamle professor Jørn
Vestergaard, som sad i
kontroludvalget. Hvorfor fandt de
ingen sager?
Her er det vigtigt at forstå forskellen
på Danmark og demokratiske
retsstater. I Danmark må man gerne
bruge ulovlige beviser, og hvis politi
og anklager ikke overholder den
sigtedes retssikkerhed kan det ikke
føre til frifindelse.
I Tyskland, England, Frankrig og USA
ved I fra film og tv at alle beviser kan
smides ud, hvis de stammer fra en
ulovlig handling foretaget af politiet.
Og at man er meget opmærksom på
at beviser ikke må forandres.
Menneskerettighedsdomstolen skal
bevæge sig imellem de to ekstremer,
og derfor har vi i Danmark praksis for
at folk der dømmes med ulovlige
beviser, eller som er offer for ulovlige
tilsidesættelser af deres
retssikkerhed, har adgang til
strafnedsættelse eller økonomisk
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
kompensation.
Teleskandalen burde altså have
medført at indsatte fik nedsat deres
straf, og at folk der havde afsonet fik
en økonomisk kompensation. Jeg var
til den lukkede tekniske gennemgang
hos Rigspolitiet, og både politi og
Rigsadvokaten var enige i at det var
den oplagte konklusion.
Men hvorfor er det ikke sket? Det
spurgte jeg Jørn om, og han svarede
at kommissoriet udelukkende bad
dem vurdere om Den Særlige
Klageret ville lade nogen sag gå om.
Det er praktisk umuligt, så resultatet
var givet på forhånd. I Danmark går
en sag kun om, hvis man er medlem
af Folketinget, eller den sande
gerningsmand i medierne tager
ansvar for en forbrydelse og
fremlægger dokumentation for sin
skyld.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0015.png
Overvågning er

ikke overvågning
Løgn # 5
Ministeren har for nyligt forsøgt ny
absurd påstand: Det er først
overvågning når staten modtager
data fra teleudbydere. Det er et
argument som skiftende danske
regeringer har prøvet ved
Menneskerettighedsdomstolen og
EU-Domstolen, og det er altid blevet
stemt ned. Som Henrik Øe sagde på
høringen har det været i
Storkammeret, og dommerne har
aldrig været i tvivl.
Det er således objektivt løgn, når
Venstre og Socialdemokratiet påstår
at logning ikke er overvågning. Det
skriver EU-Domstolen bl.a. i La
Quadrature du Net-dommens afsnit
116:
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0016.png
La Quadrature du Net, afsn. 116:
Det er desuden ikke afgørende, om de lagrede data
efterfølgende anvendes, idet adgangen til sådanne data,
uanset hvorledes disse data efterfølgende anvendes, udgør et
særskilt indgreb i de grundlæggende rettigheder.
Bemærk at logning er ét indgreb i
bl.a. ytringsfriheden og retten til
privatliv, og statens adgang til data er
et andet indgreb.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0017.png
Her fra Tele2-dommen om hvorfor
det er en krænkelse af
ytringsfriheden.
Tele2, afsn. 100:
Den omstændighed, at lagringen af data finder sted, uden at
brugerne af de elektroniske kommunikationstjenester oplyses
herom, er egnet til at skabe en følelse hos de berørte personer
af, at deres privatliv er genstand for konstant overvågning.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0018.png
Denne artikel blev ændret efter krav
fra Justitsministeriet, herunder en
trussel om at udeblive fra P1 Morgen.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/
stoettepartier-tager-kritik-af-
overvaagning-til-nyt-niveau-det-er-
knaldhamrende
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0019.png
Staten blev frifundet
i landsretten
Løgn # 6
Ministeren kan godt lide at sige, at de
blev frifundet i vores sag i Østre
Landsret. Det er både rigtigt og
forkert. Kammeradvokaten fik
overtalt landsretten til at afvise at
kigge på menneskeretten, fordi de
ikke mente at det var deres opgave.
Men Kammeradvokatens påstand
blev også afvist.
Retten sagde i stedet at domstolenes
opgave var at sikre, at intet
teleselskab dømmes for at standse
logningen. Ja, de mente at det er op
til teleselskaberne at standse en
overvågning som alle erkender er i
strid med borgernes rettigheder.
Det er en absurd situation, og jeg
forstår at Hækkerup regner med at
tabe i Højesteret. Som I sikkert ved er
EU's Charter om Grundlæggende
Rettigheders artikel 47 at *ALLE
BORGERE* skal have adgang til
effektiv domstolsprøvelse af indgreb i
vores rettigheder.
Hvis landsrettens dom fik lov at stå
ved magt, kunne staten outsource
alle krænkelser. Privat politi kunne
torturere sig til svar, og private
fængsler kunne skaffe besværlige
personer af vejen. Landsretten mener
jo at de kun skal forhindre, at
leverandørerne bliver straffet for ikke
at levere.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0020.png
Ugyldig eller
uanvendelig?
Vi påstod ugyldighed, landsretten
sagde at bekendtgørelsen er
uanvendelig. Dvs. at ingen kan
straffes for ikke at logge. Det var den
situation som ministeren selv
anerkendte i foråret 2021, men i
realiteten opfatter telebranchen
ministerens indrømmelse som et
påbud om at blive ved.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0021.png
Det haster!
Løgn # 7
Ministeren siger at det haster med
loven, fordi der kan være en periode
imellem at vi vinder i Højesteret og at
I genindfører logning. I den periode
vil der ikke være lovlig grund til at
logge. Men det er der ikke nu.
Både landsretten og ministeren har
sagt at branchen ikke behøver at
logge.
Vi er derfor allerede i den situation,
som ministeren bruger som et
argument for at haste loven igennem.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0022.png
Her fra ministerens indlæg til
Højesteret. Der er ingen grund til at
behandle sagen i sin helhed, for
logning er jo allerede blevet stoppet.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0023.png
Konsekvenser
Danmark har afgivet suverænitet til
EU, bl.a. når det handler om
telekommunikation. I EU gælder
Charteret og derfor kan ingen
vedtage love eller bekendtgørelser
som strider imod det. Det har I gjort
alligevel. Et stort flertal er ligeglade
med ytringsfriheden, når den ikke
bruges til at chikanere minoriteter.
Vi håber at Højesteret vil minde jer
om at I skal overholde grundloven.
Hvis I vil fravige EU's
menneskerettigheder på et
harmoniseret område skal I først
melde landet ud af EU.
L 93 - 2021-22 - Bilag 16: Materiale fra stifter og talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malvers, foretræde for udvalget den 20/1-22
2516659_0024.png
Spørgsmål?