L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 93 Bilag 1
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. november 2021

Sikkerhedskontor II

NAT

2020-187-0036

2174368

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om registre-

ring og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.) (L 93)

I. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. september 2021 til den 25.

oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Amnesty

International, Bitbureauet, Brancheforeningen Teleindustrien, Business

Software Alliance Danmark, Campingrådet, CSC Danmark A/S, Danmarks

Restauranter, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk IT, Dansk Journalistfor-

bund, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Danske Advokater, Datatilsy-

net, Den Danske Dommerforening, DI, DI Digital, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Danske

Internet Medier, Foreningen af Offentlige Anklagere, Hi3G Denmark ApS,

HK-Landsklubben Danmarks Domstole, HK-Landsklubben for Politiet,

HORESTA, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, IT-

Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KMD, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Lejernes LO, Politiets Efterretningstjeneste, Politiforbun-

det, PROSA, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for

Digital Sikkerhed, SAM-DATA (HK), samtlige byretter, SE/Stofa, Sø- og

Handelsretten, TDC A/S, Telia A/S, Telenor A/S, Vestre Landsret og Østre

Landsret.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Udkastet har desuden i perioden fra den 28. september 2021 til den 25. ok-

tober 2021 været sendt i høring hos Danske Medier.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Amnesty International, Brancheforeningen Teleindustrien, Citizen First,

Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Danske Advokater,

Dansk Erhverv, Danske Medier, Datatilsynet, DI, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Fiberby, Forbrugerrådet TÆNK, Forsikring og

Pension, HORESTA, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskeret-

tigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KLID, Københavns

Byret på vegne af byretspræsidenterne, Politiforbundet, PROSA, Retspoli-

tisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Ve-

stre Landsret og Østre Landsret,

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Politiforbundet,

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Københavns Byret

har på vegne af landets byretspræsidenter meddelt, at

byretterne ikke ønsker at udtale sig i anledning af udkastet.

Vestre Landsret og Østre Landsret

ønsker ikke at udtale sig i anledning

af udkastet.

2. Generelt

Amnesty International (Amnesty)

byder initiativet til at gennemføre nye

regler for logning af teledata velkommen. Amnesty har gentagne gange kri-

tiseret den nuværende logningsordning for at være i strid med menneskeret-

tighederne. En generel og uddifferentieret logning af hele befolkningen er

Side 2/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

et omfattende og alvorligt indgreb i retten til respekt for privatliv, beskyt-

telse af personoplysninger samt ytrings- og informationsfriheden. Det går

ud over, hvad der er strengt nødvendigt eller proportionalt til brug for kri-

minalitetsbekæmpelse eller beskyttelse af statens sikkerhed, og er dermed i

strid med internationale menneskerettighedstandarder. Amnesty finder det

yderst kritisabelt, at regeringen med det længe ventede lovforslag fremlæg-

ger en logningsmodel, der i stor grad vil give mulighed for at videreføre den

nuværende ulovlige retstilstand.

Dansk Erhverv

IT-Branchen

bemærker, at nye logningsregler bør

skabe klarhed og forudsigelighed på området, og at tiltagene skal være pro-

portionale, således at de konkrete indsamlinger og anvendelsen af disse

stemmer overens med formålet med indsatsen. Ligeledes bør det være til-

strækkeligt godtgjort, at reglerne ligger inden for EU-rettens rammer. Imid-

lertid mener parterne ikke, at lovforslaget lever op til disse grundlæggende

krav. Justitsministeriet vurderer således selv, at der er en betydelig proces-

risiko forbundet med at give politiet og anklagemyndigheden adgang til tra-

fikdata, der er registreret og opbevaret med henblik på at beskytte den nati-

onale sikkerhed, til brug for politiets og anklagemyndighedens bekæmpelse

af grov kriminalitet. Der vil således fortsat være usikkerhed om grundlaget

for de tiltag, som myndighederne kræver af teleselskaberne. Parterne be-

mærker desuden, at en stor offentlig satsning på mobil- og internetovervåg-

ning vil have som en uønsket bivirkning, at der vækkes mistillid til dansker-

nes mulighed for privat og uovervåget anvendelse af telekommunikations-

midler. Dansk Erhverv og IT-Branchen støtter i øvrigt de specifikke kom-

mentarer i Teleindustriens høringssvar.

Dansk Journalistforbund (DJ)

anerkender, at det er et helt legitimt ønske

at ville styrke efterforskningen og retsforfølgningen af strafbare forhold. Fra

DJ’s side er man imidlertid generelt kritiske over for den meget massive

overvågning, som logningen indebærer. DJ er generelt imod overvågning af

store områder og store grupper af helt uskyldige borgere, som ikke er i nær-

heden af at begå kriminelle handlinger. DJ er desuden ikke overbevist om,

at den efterforskningsmæssige nytteværdi af logningen kan opveje de prin-

cipielle problemer med overvågning og de praktiske risici ved opbevaring

af store datamængder. Til sidstnævnte risici hører ikke mindst risikoen for

læk og udsivning af fortrolige oplysninger.

Dansk Magisterforening (DM)

anfører, at dele af Justitsministeriets fore-

slåede ordning reelt vil medføre opretholdelse af den nuværende tilstand,

Side 3/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

hvor kriminalitetsbekæmpelse kan legitimere en generel og udifferentieret

logning af alle borgeres telefonsamtaler. Da flere EU-domme har slået fast,

at systematisk og ubegrænset indsamling af teledata er i strid med EU’s reg-

ler og udgør en krænkelse af retten til fri kommunikation og privatliv, kan

DM ikke tilslutte sig denne del af lovforslaget. DM anerkender, at politiet

skal have gode efterforskningsmuligheder i forbindelse med grov krimina-

litet og terrortrusler, men DM mener, at det er uacceptabelt, at der oprethol-

des en tilstand, hvor der indsamles oplysninger om alle danskere. DM anbe-

faler på det kraftigste, at der findes en løsning med målrettet logning, hvor

der alene foretages logning af konkrete personer, som politiet har en rimelig

formodning om, er involveret i alvorlig kriminalitet eller terror.

Danske Advokater

bemærker, at ændring af logningsreglerne er et nødven-

digt tiltag for at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten.

Danske Advokater anerkender ministeriets udfordring med at balancere

hensynene til effektiv efterforskning af kriminalitet og varetagelse af natio-

nal sikkerhed mod henholdsvis sikring af slutbrugernes grundlæggende ret-

tigheder og udbydernes praktiske forpligtelser til at bistå politiet. Danske

Advokater ser imidlertid med stor bekymring på de nye logningsregler, idet

lovforslaget i den nuværende form indebærer en betydelig risiko for, at Dan-

mark overtræder EU-retten i forhold til slutbrugernes grundlæggende ret-

tigheder. Endvidere er det bekymrende, at lovforslaget i den nuværende

form er særdeles byrdefuldt for teleselskaberne, som pålægges meget store

omkostninger og administrativt arbejde med henblik på at implementere og

gennemføre logning efter de nye logningsregler. Danske Advokater anfører,

at hvis lovforslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, risikerer man at få

et uproportionalt ”overvågningssamfund” – særligt i de større byer. Det

skyldes, at forslaget indebærer, at undtagelsen om generel og udifferentieret

logning gøres til hovedreglen.

Danske Medier

finder det positivt, at regeringen nu tager skridt til at revi-

dere de danske logningsregler som følge af flere afgørelser fra EU-Domsto-

len. Foreningen finder det vigtigt, at regler om logning sikrer en fornøden

balance mellem beskyttelse af borgernes privatliv og personoplysninger og

på den anden side statens sikkerhed og effektiv kriminalitetsbekæmpelse.

Dette er navnlig afgørende, når det skal overvejes, hvorvidt myndighederne

kan få adgang til de loggede trafikdata.

Datatilsynet

bemærker, at de foreslåede logningsregler – selv om der læg-

ges op til en indskrænkning i forhold til de gældende regler – fortsat må

Side 4/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

forventes at indebære behandling af store mængder personoplysninger. Det

er således Datatilsynets vurdering, at de foreslåede logningsregler kun bør

indføres, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler derfor. I sidste ende

må dette bero på en politisk vurdering af, om de samfundsmæssige hensyn,

som lovforslaget tilsigter at varetage, har en sådan karakter, at lovforslaget

skal fremsættes i sin nuværende form.

vurderer, at lovforslaget er for omfattende, komplekst, omkostningsfuldt

og med en for hastig ikrafttrædelse. Flere af disse forhold vil kunne forbed-

res, og DI vurderer, at en udsættelse af ikrafttrædelsen er vigtig, da der er

tale om en omfattende omstilling. Behovet for at sikre politiet gode redska-

ber er helt forståeligt, men det er vigtigt, at der samtidig tages hensyn i for-

hold til erhvervslivet, og en sådan balance synes ikke at være helt opnået i

nærværende forslag.

Fiberby

anfører, at de generelt er enige med Teleindustrien og IT-Politisk

Forening i deres kommentarer til lovudkastet, og de henviser til disse hø-

ringssvar for så vidt angår de mere generelle bemærkninger.

Forbrugerrådet TÆNK

bemærker, at de støtter Rådet for Digital Sikker-

heds høringssvar.

Forsikring og Pension

bemærker, at Forsikring og Pension står uforstående

over for, at Justitsministeriet har undladt at gøre Forsikring og Pension til

høringspart. Forsikring og Pension har en reel interesse for området, og der

er tale om dataadgang, som kan have stor indflydelse på deres medlemmers

mulighed for at smidiggøre sagsgangen for selskaberne i forbindelse med

potentielle sager om forsikrings- og pensionssvindel.

KLID

henholder sig til høringssvaret indsendt af IT-Politisk Forening.

Justitia

finder det positivt, at Justitsministeriet nu er i gang med den nød-

vendige lovrevision af logningsreglerne. Lovudkastet giver dog på en række

punkter tænketanken anledning til bekymring. Justitia er opmærksom på, at

logningsreglerne indebærer en vanskelig afbalancering mellem navnlig hen-

synene til effektiv kriminalitetsbekæmpelse, herunder terror, på den ene side

og respekten for grundlæggende rettigheder på den anden side. Dele af lov-

udkastet indebærer imidlertid risiko for, at den nuværende (ulovlige) retstil-

stand de facto opretholdes, hvorved krænkelsen af privatlivets fred og retten

til persondatabeskyttelse vil fortsætte.

Side 5/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Ingeniørforeningen IDA (IDA)

anerkender, at politiet som led i kriminali-

tetsforebyggende indsatser og efterforskning skal have adgang til og mulig-

hed for at anvende værktøjer, der er tidssvarende. IDA mener dog, at lov-

forslaget i sin helhed er alt for vidtrækkende i forhold til proportionalitets-

princippet. IDA kan derfor ikke bakke op om lovforslaget. IDA finder det

desuden uacceptabelt, at Justitsministeriet ikke arbejder for at sikre danske

borgeres grundlæggende rettigheder, men tværtimod holder fast i en tvivl-

som praksis og efter eget udsagn løber en ”væsentlig procesrisiko” i forhold

til EU-Domstolens afgørelser.

Institut for Menneskerettigheder (IMR)

bemærker, at bekæmpelse af ter-

rorisme og alvorlig kriminalitet er af særdeles stor væsentlighed, og at det

er nødvendigt, at politiet har de fornødne redskaber til at bekæmpe det, men

at dette naturligvis skal ske inden for rammerne af Danmarks internationale

forpligtelser. Lovudkastet skal efter instituttets opfattelse ændres på flere

områder for at være i overensstemmelse med EU-retten.

IT-Politisk Forening

anfører, at den nuværende generelle og udifferentie-

rede logning, som strider mod EU-retten, vil fortsætte. Lovforslaget medfø-

rer ingen reelle ændringer på dette punkt. Formelt sker logningen med hen-

visning til national sikkerhed, men logningsordningens reelle indhold er at

sikre tilgængelighed af de samme oplysninger som i dag til kriminalitetsbe-

kæmpelse. Dette kritiske element af lovforslaget er forbundet med en væ-

sentlig procesrisiko efter Justitsministeriets egen vurdering. De juridiske

problemer, som lovforslaget skaber, kan føre til en sagsophobning i straffe-

sagskæden. IT-Politisk Forening anfører desuden, at en ”værktøjskasse” til

politiet, som består af hastesikring (som den foreslåede § 786 a), en reelt

målrettet logning af trafikdata (som den foreslåede § 786 d) og eventuelt en

generel og udifferentieret logningspligt for tildelte IP-adresser (som den fo-

reslåede § 786 f, men begrænset til efterforskning af grov kriminalitet) sikrer

en passende balance mellem hensynet til politiets efterforskningsmulighe-

der og det alvorlige indgreb i borgernes grundlæggende ret til privatliv, da-

tabeskyttelse og ytringsfrihed, jf. artikel 7, 8 og 11 i EU’s Charter om

Grundlæggende Rettigheder (Chartret), som er uløseligt forbundet med en

logningspligt for teleudbydere.

PROSA

bemærker, at forbundet har forståelse for, at det kan være nødven-

digt at overvåge mistænkte for at kunne fange kriminelle. Men dette bør kun

ske i begrænset omfang, og det bør som udgangspunkt ske med retskendelse.

Side 6/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

PROSA anfører endvidere, at der med forslaget er tale om for megen over-

vågning af uskyldige og om en teknologi, der kan bruges til at undertrykke

befolkningen, hvis den falder i de forkerte hænder.

Retspolitisk Forening

bemærker, at foreningen finder det uforsvarligt, at

den udøvende magt lægger op til, at landets lovgivende magt skal løbe en

betragtelig procesrisiko. Foreningen anfører, at den ikke kan anbefale ved-

tagelse af lovforslaget i dets nuværende form. Den foreslåede ordning ville

placere Danmark i toppen internationalt set af overvågningsramte lande,

uden at kriminalitetsstatistik eller terrortrusselsituationen kan siges at fordre

det. Politiet og domstolene skal have pålidelige og dækkende oplysninger at

arbejde med, så rette skyldige kan blive dømt og uskyldige gå fri. Men for-

eningen finder det uacceptabelt, at snart sagt alle og enhver skal mistænke-

liggøres og overvåges. Det er en grundlæggende del af at leve i et frit land,

at man kan bevæge sig frit omkring og ringe og SMS’e til, hvem man har

lyst til, uden at staten skal vide besked.

Rådet for Digital Sikkerhed (RfDS)

bemærker, at det er positivt, at rege-

ringen lægger op til at bringe de danske logningsregler i overensstemmelse

med EU-retten og begrænse den generelle og udifferentierede logning til

situationer, hvor der er en reel og aktuel eller forudsigelig trussel mod den

nationale sikkerhed. Logning skal imidlertid ses i lyset af, at politiet allerede

foretager en betydelig opsamling af og/eller har adgang til data om borgerne,

som f.eks. omfattet opsamling af nummerplader (ANPG), adgang til priva-

tes overvågningsoptagelser og adgang til DNA-oplysninger hos Nationalt

Genomcenter. Fælles for disse tiltag er, at der opsamles store datamængder

om danskere, som ikke er i politiets søgelys. Det er vigtigt, at der foretages

afvejning af proportionaliteten hver gang, der skal ske indgreb i og begræns-

ning af borgernes fundamentale rettigheder. Der er ikke nogen tvivl om, at

politiets muligheder for at efterforske kriminalitet er af stor betydning for

borgernes tryghed og borgernes fundamentale rettigheder til sikkerhed og

retfærdighed, men RfDS finder det beklageligt, at regeringen ikke tillægger

borgernes ret til databeskyttelse nogen vægt og alene lægger op til at be-

grænse den generelle og udifferentierede logning, som har karakter af mas-

seovervågning, fordi det følger af EU-domstolens afgørelser. RfDS bemær-

ker, at når borgerne har en følelse af at være overvåget, kan dette resultere i

en tilbageholdenhed i at udøve andre rettigheder som f.eks. retten til at ytre

sig eller forsamle sig.

Side 7/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet henviser til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, hvoraf det bl.a. fremgår, at indhentelse af registrerede og opbevarede

oplysninger om teletrafik er et centralt efterforskningsværktøj for politiet i

forbindelse med efterforskningen af kriminalitet, ligesom det kan være af-

gørende for anklagemyndighedens muligheder for strafforfølgning ved

domstolene. Det gælder bl.a. i en række sager om grov kriminalitet, herun-

der i sager om bandekriminalitet, drab, narkotikakriminalitet og terrorisme.

Politiet anvender oplysninger fra udbydere af elektroniske kommunikations-

net eller -tjenester (udbydere), jf. telelovens § 2, nr. 1, på forskellige stadier

af efterforskningen. I den indledende fase kan det navnlig være aktuelt at

analysere oplysninger om relevante personers kommunikationsmønstre og

færden. Det gør det muligt at målrette den efterfølgende efterforsknings-

mæssige indsats, herunder udelukke personer, der ikke har relevans for sa-

gen, fra efterforskningen. Oplysninger registreret og opbevaret af udby-

derne kan navnlig være med til at målrette politiets indsamling af andre

beviser på et tidligt stadie af efterforskningen, f.eks. for hurtigt at finde og

identificere en ellers ukendt gerningsmand. I tilfælde hvor den formodede

gerningsmand er kendt af politiet, men forsvundet, kan trafikdata også bi-

drage til at opspore den mistænkte. En analyse af indhentede oplysninger

fra udbyderne kan også resultere i nye spor i efterforskningen eller kaste lys

over andre forhold, der gør det nødvendigt at indhente yderligere oplysnin-

ger fra udbyderne. Ved efterforskning i lukkede, kriminelle miljøer, f.eks. i

sager vedrørende organiseret narkotika- eller bandekriminalitet, kan oplys-

ninger registreret og opbevaret af udbyderne bidrage til, at mistænkte kan

kædes sammen, og at kriminelle netværk optrevles. På tilsvarende vis an-

vendes oplysninger fra udbyderne til at afkræfte, om mistænkte har relatio-

ner til kriminelle netværk eller grupperinger.

Det fremgår i forlængelse heraf, at det er af afgørende betydning for rege-

ringen at sikre, at politiet har de efterforskningsredskaber, der skal til for

at kunne bekæmpe kriminalitet og sikre borgernes tryghed, og for at ankla-

gemyndigheden kan strafforfølge tiltalte ved domstolene. Regeringen fore-

slår på den baggrund en revision af reglerne om registrering og opbevaring

af teletrafik m.v., der i videst muligt omfang skal medvirke til at sikre, at

trafikdata m.v. fortsat kan anvendes til effektiv kriminalitetsbekæmpelse.

Den foreslåede revision vil alt andet lige medføre, at politiet ikke får adgang

til den samme mængde data som i dag. Revisionen bidrager imidlertid til at

sikre en så effektiv kriminalitetsbekæmpelse på baggrund af registrerede og

opbevarede oplysninger som muligt inden for rammerne af EU-retten.

Side 8/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker desuden, at der med lovforslaget lægges op til

at ophæve den gældende retsplejelovs § 786, stk. 4, og logningsbekendtgø-

relsen, som er udstedt i medfør heraf. Den generelle og udifferentierede re-

gistrering og opbevaring af teletrafik, som i dag sker med hjemmel heri, vil

således ikke kunne fortsætte.

I stedet lægges der bl.a. op til at indføre en todelt ordning for registrering

og opbevaring af trafikdata. For det første foreslås en ordning, hvorefter

Rigspolitiet meddeler udbydere pålæg om at foretage målrettet personbe-

stemt og geografisk registrering og opbevaring af trafikdata, jf. de foreslå-

ede §§ 786 b-786 d i retsplejeloven. For det andet foreslås en ordning med

generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, hvoref-

ter justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med erhvervsministe-

ren at kunne fastsætte regler, der pålægger udbydere at foretage generel og

udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, når der foreligger

tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage,

at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed,

som må antages at være reel og aktuel eller forudsigelig (generel og udiffe-

rentieret registrering og opbevaring), jf. den foreslåede § 786 e i retspleje-

loven. Registrerings- og opbevaringspligten efter den foreslåede § 786 e vil

skulle udmøntes ved bekendtgørelse, og registreringspligten vil højst kunne

fastsættes for en periode på 1 år ad gangen.

Udgangspunktet for den foreslåede todelte ordning for registrering og op-

bevaring af trafikdata er den målrettede registrering og opbevaring. Der vil

alene kunne fastsættes midlertidige regler om generel og udifferentieret re-

gistrering og opbevaring af trafikdata, hvis det vurderes, at der foreligger

en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.

Retshåndhævende myndigheder vil fortsat skulle indhente en retskendelse

for at opnå adgang til bl.a. de trafikdata, der registreres og opbevares efter

de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven. Hertil kommer, at det efter

lovforslaget fremadrettet alene vil være muligt for de retshåndhævende

myndigheder at få adgang til trafikdata m.v., der registreres og opbevares

efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven, hvis det sker med henblik

på efterforskning eller retsforfølgning af grov kriminalitet. I dag er det mu-

ligt at opnå adgang til oplysninger, der registreres og opbevares i medfør

af regler udstedt efter retsplejelovens § 786, stk. 4, med henblik efterforsk-

ning eller retsforfølgning af alle former for kriminalitet.

Side 9/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker herudover, at der med lovforslaget lægges op

til at videreføre de gældende krav til beskyttelse af bl.a. registrerings- og

opbevaringspligtige oplysninger, jf. pkt. 3.1.1.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger. Behandling af personoplysninger for politiet vil desuden

være underlagt henholdsvis Datatilsynets og Tilsynet med Efterretningstje-

nesternes tilsyn.

For nærmere om den foreslåede ordning med målrettet registrering og op-

bevaring af trafikdata henvises til pkt. 3 i den kommenterede høringsover-

sigt.

For nærmere om den foreslåede ordning med generel og udifferentieret re-

gistrering og opbevaring af trafikdata henvises til pkt. 4 i den kommenterede

høringsoversigt.

For nærmere om den i lovforslaget nævnte væsentlige procesrisiko henvises

til pkt. 12 i den kommenterede høringsoversigt.

For nærmere om ikrafttræden og implementering af lovforslaget henvises

til pkt. 15 i den kommenterede høringsoversigt.

For nærmere om de administrative omkostninger for erhvervet henvises til

pkt. 16 i den kommenterede høringsoversigt.

Endelig skal Justitsministeriet beklage, at Forsikring og Pension ikke var

på høringslisten i forbindelse med høringen over lovforslaget. Ministeriet

har noteret sig, at Forsikring og Pension ønsker at være høringspart over

lovforslag, der vedrører reglerne om registrering og opbevaring af trafik-

data m.v. Justitsministeriet takker i øvrigt for høringssvaret fra Forsikring

og Pension, som Justitsministeriet – ligesom de andre indkomne hørings-

svar – adresserer i nærværende kommenterede høringsoversigt.

3. Målrettet registrering og opbevaring af trafikdata

Brancheforeningen Teleindustrien (TI)

opfordrer til, at der ikke indføres

danske særregler om målrettet logning, men at det sikres, at de nye regler

om målrettet logning ligger inden for EU-rettens rammer.

TI bemærker i relation til målrettet personbestemt logning, at lovudkastet

kan læses sådan, at teleudbyderne skal iværksætte målrettet personbestemt

Side 10/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

logning baseret på oplysningen om en persons identitet (f.eks. navn og

adresse eller CPR). Men overblikket over sammenhængen mellem, hvilke

personer der abonnerer på hvilke telefonnumre findes i 118-databasen, som

kun politiet har adgang til. TI opfordrer til, at det præciseres i lovforslaget,

at politiet skal oplyse de telefonnumre, der skal iværksættes målrettet per-

sonbestemt logning for, så der er fuldstændig klarhed om, hvordan logning

skal iværksættes, og med henblik på at sikre, at der ikke efterfølgende opstår

tvivl om omfanget af teleudbydernes praktiske bistand til politiet. TI opfor-

drer konkret til, at det nævnes i både selve lovteksten i de nye § 786 b og §

786 d og i bemærkningerne hertil, at teleudbydernes iværksættelse af mål-

rettet personbestemt logning skal ske efter politiets pålæg om, hvilke tele-

fonnumre der er omfattet af indgrebet.

Herudover anfører TI, at ordlyden af de foreslåede bestemmelser i § 786 b,

stk. 4, nr. 2 og 3, ikke er hensigtsmæssig, da det ikke er personen, der gene-

rerer trafikdata, men derimod den elektroniske kommunikation. TI foreslår,

at der i stedet skrives ”… trafikdata fra telefonnumre eller kommunikations-

apparater (imei), der benyttes af personer, der har været genstand for indgreb

[i meddelelseshemmeligheden]”.

Det bemærkes desuden, at det efter TI’s opfattelse ikke er korrekt som anført

i den foreslåede bestemmelse i § 786 b, stk. 4, nr. 4, at politiets adgang til

trafikdata efter § 786, stk. 2, er et ”indgreb”. § 786, stk. 2, omfatter derimod

den situation, hvor en person giver samtykke til politiets adgang til trafik-

data. TI foreslår desuden, at det præciseres i lovudkastet på side 164, at et

samtykke til målrettet personbestemt logning skal være et selvstændigt sam-

tykke, da det skal være muligt at give samtykke til udlevering, uden at der

samtidig gives samtykke til overvågning – og omvendt.

TI anfører for så vidt angår målrettet geografisk logning, at lovudkastet kan

læses sådan, at teleudbyderne skal iværksætte målrettet geografisk logning

både for mobiltelefoner, der benytter masterne i et område, og for fastnette-

lefoner med installationsadresser i området. Men målrettet geografisk log-

ning for fastnettelefoner har ikke været en del af den forudgående tekniske

afklaring, og modsat mobilområdet findes der ikke it-løsninger, der giver

fastnet-operatørerne et samlet overblik over, hvilke fastnet- og ip-telefoner

der findes i et geografisk område. TI opfordrer til, at regler om geografisk

målrettet logning som hidtil forudsat kun omfatter mobiltjenester (oplysnin-

ger om, hvilke mobiltelefonnumre der benytter mobilmasterne, som dækker

et fokusområde).

Side 11/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Såfremt Justitsministeriet overvejer at indføre regler om, at målrettet geo-

grafisk logning også skal omfatte fastnettelefoni og IP-telefoni, opfordrer TI

til, at der forinden nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Rigspoli-

tiet, Rigsadvokaten og telebranchen til nærmere analyse af politiets eventu-

elle behov og løsningsmodeller for adgang til geografisk loggede trafikdata

om fastnet- og IP-telefoni med installationsadresser i et fokusområde.

TI gør i øvrigt opmærksom på, at det ikke har indgået i den erhvervsøkono-

miske analyse (AMVAB), at geografisk målrettet logning også skulle om-

fatte fastnet- og IP-telefonitjenester. Da der som nævnt ikke eksisterer sy-

stemer, der kan håndtere geografisk målrettet logning af fastnetforbindelser,

vil den i lovforslaget angivne og allerede særdeles væsentlige erhvervsøko-

nomiske byrdevurdering skulle opjusteres betragteligt.

TI gør desuden opmærksom på, at antallet af fastnet- og IP-telefonikunder

kun udgør kun ca. 8 pct. af alle telefoniabonnementer i Danmark, og at an-

tallet af fastnet- og IP-telefoniabonnementer faldt fra andet halvår 2019 til

andet halvår 2020 med 26,8 pct. (Energistyrelsens Telestatistik for 2. halvår

2020). Set i lyset af det begrænsede antal fastnet- og IP-telefoniabonnemen-

ter begrunder Justitsministeriet selv på side 138 i lovudkastet, at indsamlin-

gen af unikt ID for eksisterende fastnet- og IP-telefonikunder har begrænset

efterforskningsmæssig værdi. I dette lys opfordrer TI til, at det nøje under-

søges, hvilken efterforskningsmæssig værdi målrettet geografisk logning af

fastnet- og IP-telefoner vil have set i forhold til de omstillingsomkostninger

og administrative byrder en sådan forpligtelse vil have for teleudbyderne.

Dansk Erhverv og IT-Branchen

anfører, at lovforslagets muligheder for

at iværksætte målrettet logning er så omfattende, at grænsen til generel log-

ning udviskes. For borgere, der ofte befinder sig på befærdede steder, vil det

være reglen nærmere end undtagelsen, at der logges teletrafikdata fra deres

mobiltelefon.

Danske Advokater

anfører, at det er foreningens vurdering, at der, med de

foreslåede regler, er en risiko for, at generel og udifferentieret logning kom-

mer til at udgøre hovedreglen og ikke den begrænsede undtagelse. En sådan

praksis vil være i strid med EU-retten. Det er bl.a. tilfældet, idet den målret-

tede logning er så bred, at der kan sås væsentlig tvivl om, hvorvidt målret-

ningen i sig selv eller de enkelte målrettede logningstemaer tilsammen er så

omfattende, at de reelt udgør generel og udifferentieret logning.

Side 12/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fiberby

anfører i relation til den foreslåede § 786 d, at Fiberby ikke kan

identificere kommunikationsudstyr, som ikke er direkte tilkoblet deres net-

værk.

IDA

er i princippet er indforstået med, at det kan være et væsentligt middel

til en succesfuld efterforskning, at afgrænsede geografiske områder eller ud-

valgte kriminaliserede grupper logges i et begrænset tidsrum. IDA er dog

kritisk over for den måde, hvorpå målrettet personbestemt og geografisk

logning foreslås implementeret i nærværende lovforslag. Det skyldes dels,

at de foreslåede løsninger teknisk ikke synes muligt uden store investerin-

ger, dels at lovforslaget generel er udtryk for et skred i opfattelsen af, hvor-

når logning af trafikdata skal bruges som middel.

IDA bemærker desuden, at hvis geografisk målrettet logning skal foregå,

kræver det, at Justitsministeriet sammen med telebranchen finder en bedre

og langt mere specifikt målrettet løsning, eller at man kun gennemfører geo-

grafisk logning i særlige situationer for en kort, afgrænset tidsperiode. Al-

ternativt bør geografisk målrettet logning droppes som en mulighed. IDA

anfører i den forbindelse, at der også for så vidt angår geografisk målrettet

logning sker et skred mod generel og udifferentieret logning i forhold til

tidligere intentioner. Det er således oplyst til Information, at forslaget vil

føre til logning af 15-20 pct. af Danmarks samlede areal, hvilket svarer til

hele Sjælland eller ca. 3 mio. borgere.

Herudover bemærker IDA, at det af pkt. 3.1.3.3 i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget anføres, at enkeltpersoner, der vurderes at være nære

kontakter til mistænkte, der har været aflyttet for grov kriminalitet, også kan

logges. I forslaget er disse nære kontakter eksemplificeret ved ”ægtefæller

eller samlevere”. Eftersom lovforslaget skriver ”f.eks.”, må det antages, at

ægtefæller og samlevere ikke udgør en fuldstændig liste. IDA finder det

nødvendigt, at det tydeligt fremgår af loven, hvem der defineres som ”nær-

kontakt”.

IMR

bemærker, at ministeriet med lovudkastet lægger op til, at der skal

fastsættes pligt til målrettet geografisk logning i områder på 3 km gange 3

km forudsat, at der er et øget kriminalitetsbillede i det pågældende område,

og på en lang række særligt sikringskritiske områder bl.a. trafikknudepunk-

ter og større indfaldsveje (lovudkastets forslag til en ny § 786 c i retspleje-

loven). Der er efter instituttets opfattelse en risiko for, at den målrettede

Side 13/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

geografiske logning kan gå hen og blive så omfattende, at den de facto må

anses for at være generel og udifferentieret, idet der bl.a. er tale om nogle

ganske lave krav til, at der i et forholdsvis stort område fastsættes pligt til at

foretage logning, som omfatter alle elektroniske kommunikationsmidler og

samtlige trafikdata fra alle abonnenter og registrerede brugere, der befinder

sig i området. Lovudkastet tager imidlertid ikke højde for denne risiko, idet

pligten til at logge i områder af 3 km gange 3 km ikke er underlagt nogen

proportionalitetsvurdering, men alene foretages på baggrund af en årlig vur-

dering af det aktuelle kriminalitetsbillede (lovudkastets bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 9). Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet i lovudka-

stet sikrer, at målrettet geografisk logning ikke får et omfang, som de facto

må anses for generelt og udifferentieret.

IT-Politisk Forening

bemærker, at teleselskaberne skal indrette deres sy-

stemer, således at der med kort varsel kan foretages en overgang fra generel

og udifferentieret logning til målrettet logning.

Foreningen anfører videre, at den målrettede logning er ganske omfattende.

Justitsministeriet har oplyst til Dagbladet Information, at den målrettede

logning vil omfatte 15-20 pct. af Danmarks areal og mere end halvdelen af

landets befolkning. Det skyldes, at de geografiske kriterier koncentrerer log-

ningen i større byer, bl.a. som følge af, at den lange liste med sikringskriti-

ske områder i den foreslåede § 786 c, stk. 2, i retsplejeloven inkluderer alle

større indfaldsveje, busterminaler og togstationer (herunder bybaner som S-

tog, metro og letbane).

Herudover anfører foreningen, at målrettet logning ud fra geografiske krite-

rier vil omfatte et større område end det område, som egentlig er genstand

for den målrettede logning. For hvert geografisk område omfattet af målret-

tet logning skal teleselskaberne udpege de fornødne master, således at det

angivne området dækkes fuldstændigt, jf. de almindelige bemærkninger pkt.

3.1.3.4. Afhængig af de konkrete geografiske og radiomæssige forhold vil

disse master tilsammen dække et (langt) større område.

Det er IT-Politisk Forenings klare opfattelse, at La Quadrature du Net-dom-

mens præmis 149 indebærer, at der på grundlag af objektive forhold skal

foretages en konkret vurdering af de personer, som udpeges til målrettet log-

ning. Kravene til grundlaget for denne vurdering skal naturligvis være la-

vere end kravene til mistankegrundlaget, for at de loggede oplysninger ef-

terfølgende kan udleveres til politiet. En målrettet logning mod en person

Side 14/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

bør eksempelvis kunne igangsættes på grundlag af efterretningsmæssige

vurderinger, uden at der nødvendigvis er en efterforskning rettet mod per-

sonen. En målrettet logning, som omfatter over halvdelen af befolkningen,

kan ikke med rimelighed siges at opfylde de krav, som EU-Domstolen op-

stiller. Kun den målrettede logning efter den foreslåede § 786 d i retspleje-

loven er baseret på konkrete vurderinger af personer eller geografiske om-

råder. Den øvrige målrettede logning, dvs. de foreslåede § 786 b og § 786 c,

er baseret på mere eller mindre automatiske kriterier, hvor der ikke er gjort

noget reelt forsøg på at begrænse logningen til det strengt nødvendige.

Foreningen bemærker desuden, at det i den forbindelse er problematisk, at

der ikke sker nogen som helst differentiering af de omfattede trafikdata eller

opbevaringsperioden (altid 12 måneder) ud fra de konkrete omstændighe-

der, som begrunder den specifikke målrettede logning. Ud fra en samlet vur-

dering af §§ 786 b – 786 d er logningsordningen langt tættere på at være

generel og udifferentieret end målrettet. IT-Politisk Forening vil derfor an-

befale, at de foreslåede §§ 786 b og 786 c udgår af lovforslaget, og at den

målrettede logning alene baseres på den foreslåede § 786 d, hvor der forud-

sættes en konkret vurdering. Det vil kunne sikre, at den målrettede logning

begrænses til det strengt nødvendige efter EU-Domstolens retspraksis.

IT-Politisk Forening bemærker også, at den personbestemte målrettede log-

ning i § 786 b er problematisk og stigmatiserende. Den omfatter alle tidli-

gere straffede personer for grov kriminalitet (i 3-10 år) samt alle personer

eller kommunikationsapparater, som har været genstand for et indgreb i

meddelelseshemmeligheden (i 1 år efter indgrebet). Uanset at tidligere straf-

fede personer generelt har større sandsynlighed for at begå ny kriminalitet,

kan det umuligt være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet,

at alle personer i denne gruppe udsættes for målrettet logning uden en kon-

kret vurdering. Den målrettede logning i § 786 b vil desuden kræve, at op-

lysninger om tidligere straffede personer overføres til alle landets telesel-

skaber med CPR-nummer, så teleselskaberne kan implementere den målret-

tede logning. Det skaber betydelige risici for misbrug af de pågældende op-

lysninger. Risikoen for databrud, hvor store dele af strafferegisteret bliver

lækket på internettet (eller falder i hænderne på cyberkriminelle, der hacker

sig ind i et teleselskabs systemer), bliver også betydeligt større, når en række

teleselskaber skal opbevare og behandle disse oplysninger.

Endelig anfører foreningen, at den geografisk målrettede logning i § 786 c,

stk. 1, omfatter områder på 3 km x 3 km, hvor antallet af anmeldelser af

Side 15/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

grov kriminalitet (nr. 1) og antallet af beboere dømt for grov kriminalitet

(nr. 2) er mindst 1,5 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet

over de seneste tre år. Ud fra formuleringen i lovteksten med ”antallet” er

det uklart, hvordan der vil blive taget højde for befolkningstætheden i de

enkelte områder på 3 km x 3 km. Hvis der med ”landsgennemsnittet” menes

gennemsnittet i et referenceområde med det samme antal beboere eller lig-

nende, vil IT-Politisk Forening anbefale, at det bliver præciseret i lovteksten

eller i hvert fald bemærkningerne.

Justitia

bemærker, at særligt rammerne for den foreslåede målrettede geo-

grafiske logning forekommer så vide, at der de facto vil blive tale om gene-

rel logning. Justitia ønsker at understrege, at det er afgørende, at kriterierne

for målrettet logning ikke får en sådan karakter, at logningen de facto bliver

generel som hovedregel. Det bør i den forbindelse nøje overvejes, om krite-

rierne i den foreslåede § 786, stk. 1 og 2, samlet set reelt vil medføre, at så

store dele af landet underlægges logning, at logningen ikke længere kan an-

ses målrettet. Dette vil ifølge Justitias vurdering være i strid med EU-Dom-

stolens praksis.

Justitia bemærker herudover i relation til den foreslåede § 786 d (om konkret

begrundet målrettet logning), at der med lovforslagets krav om, at der skal

være ”grund til at antage”, at der eksisterer en forbindelse til grov krimina-

litet, fastsættes et lavere krav end det, der gælder for at foretage telefonaf-

lytning. Justitia er enig i, at det kan være legitimt at iværksætte logning over

for en person, der er i kontakt med miljøer, hvor der begås grov kriminalitet,

men det bør sikres, at kriteriet om, hvornår der kan antages at være en for-

bindelse til grov kriminalitet, afgrænses tilstrækkeligt, herunder at der ikke

gives adgang til, at enhver person, der har været i en hvilken som helst form

for kontakt med en, der engang er blevet aflyttet, kan gøres til genstand for

logning. De nærmere kriterier for vurderingen af, om der kan antages at be-

stå en forbindelse til grov kriminalitet – og hvad denne forbindelse skal be-

stå i – fremstår efter Justitias opfattelse ikke tilstrækkeligt klare i lovudka-

stet.

PROSA

bemærker, at når man har udstået sin straf, skal man behandles som

en uskyldig og naturligvis ikke overvåges. PROSA anfører, at forbundet kan

se en rimelighed i at give en dommer mulighed for at kunne idømme fri-

hedsberøvelse og privatlivsberøvelse i den kombination, som dommeren

finder mest formålstjenstligt. Men dette skal ikke ske per automatik.

Side 16/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

PROSA anfører endvidere, at forbundet er modstander af at logge folk, der

ikke er under mistanke, og at det også gælder, når det sker baseret på geo-

grafi. Ønsker man alligevel at vedtage de foreslåede §§ 786 c og d, bør det

ifølge forbundet belyses, hvor stor en del af Danmark, der har 1,5 gange

gennemsnittet. PROSA anfører endvidere, at hvis den målrettede geografi-

ske logning i praksis betyder, at hundredetusindvis af uskyldige vil blive

logget, vil det ikke være et proportionelt indgreb i privatlivet. Forbundet

bemærker, at forbundet finder logning af mere end 2 pct. af befolkningen

uproportionalt.

Retspolitisk Forening

advarer mod som foreslået at indføre et system, der

skal sikre målrettet overvågning af dømte kriminelle i op til et årti efter deres

endte afsoning. Dette vil være et direkte angreb på alle konstruktive resoci-

aliseringsbestræbelser, der desværre kun flugter alt for godt med Justitsmi-

nisteriets nylige forslag om begrænsning af livstidsdømtes adgang til at

kommunikere med personer uden for anbringelsesstedet.

Foreningen anfører også, at forslaget om oprettelse af geografiske zoner på

3 km gange 3 km i de delområder af landet, hvor antallet af beboere dømt

for grov kriminalitet er 1,5 gange større end landsgennemsnittet gennem de

seneste 3 år, vil bidrage til den stempling af bestemte boligområder som

ghettoer, der efterhånden møder stigende kritik.

RfDS

bemærker, at den målrettede personbestemte logning må betragtes

som reel ekstra straf for en lovovertrædelse, og det strider grundlæggende

mod princippet om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist, at introducere

logning efter udstået straf. Videre finder RfDS det betænkeligt, at telesel-

skaberne – herunder helt små teleudbydere – skal have adgang til oplysnin-

ger om straffede, herunder med mulighed for på baggrund af opbevarings-

længden at inducere sig frem til den straframme, som har været gældende

for de straffede. Det kan også være problematisk, hvis grupper af straffede

går sammen og etablerer sig som teleudbyder for at få adgang til disse data

om straffede – eller forsøger at infiltrere teleselskaberne.

I forhold til den målrettede geografiske logning bemærker RfDS, at denne

form for logning – som under gældende ret – vil opsamle betydelige mæng-

der af logning om personer, som aldrig vil komme i politiets søgelys. Givet

de kriterier for iværksættelsen af logningen, som forslaget lægger op til, bør

det belyses, om der de facto foretages en logning, der reelt er noget mindre

end under den eksisterende generelle udifferentierede logning (hvor meget

Side 17/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

af Danmark falder under den geografiske logning omtalt i § 786 c) og lige-

ledes, om der kan være en diskriminerende bias bygget ind i denne logning,

hvor svage borgere med lave indkomster generelt vil blive overvåget mere

end gennemsnittet. Logning inden for området udvidet til 3 gange 3 km er

meget vidtgående. Lovforslaget lægger også op til en geografisk betydeligt

bredere logning end opsummeret på side 33-34 i ”Skitse for revision af log-

ningsreglerne m.v.”, som Justitsministeriet udsendte i offentlig høring den

23. marts 2021.

Herudover bemærker RfDS, at det er problematisk, at der lægges op til, at

teleselskaberne skal tilknytte CPR-numre til alle telefonoplysninger. La

Quadrature du Net-dommen lægger op til, at der kan registreres oplysninger

om borgernes identitet, men teleselskaberne har som led i deres forretning

ikke på forhånd tilknyttet CPR-numre på alle telefonnumre/kundeforhold,

og det er generelt positivt, at teleselskaberne dataminimerer deres indsam-

ling af personoplysninger.

Justitsministeriet bemærker indledningsvist, at der i medfør af EU-Domsto-

lens praksis, der er beskrevet nærmere under pkt. 2, 3.1.2 og 3.2.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, som udgangspunkt alene vil kunne

iværksættes målrettet registrering og opbevaring af trafikdata. Kun i til-

fælde, hvor der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed,

der er reel og aktuel eller forudsigelig, vil der kunne iværksættes generel og

udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata. Det foreslås på den

baggrund med lovforslaget, at der indføres en ordning med målrettet per-

sonbestemt og geografisk registrering og opbevaring, jf. pkt. 3.1.3.1 og

3.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det bemærkes i den for-

bindelse, at EU-Domstolen i sin dom af 6. oktober 2020 (La Quadrature du

Net-dommen) har peget på, at en ordning med målrettet registrering og op-

bevaring netop vil kunne tage udgangspunkt i kategorier af berørte personer

eller et geografisk kriterium, jf. præmis 168.

For så vidt angår den foreslåede målrettede personbestemte registrering og

opbevaring af trafikdata bemærker Justitsministeriet, at der med den fore-

slåede ordning lægges op til, at Rigspolitiet meddeler udbydere pålæg om

at foretage målrettet personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata

på baggrund af objektive forhold, som gør det muligt at fokusere målrettet

på de personer, hvis trafikdata kan afsløre en forbindelse, i det mindste in-

direkte, til grov kriminalitet, bidrage til bekæmpelse af grov kriminalitet,

Side 18/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

eller forhindre en alvorlig fare for den offentlige sikkerhed eller en risiko

for den nationale sikkerhed.

Som det fremgår af pkt. 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er det på baggrund af La Quadrature du Net-dommens præmis 148 Justits-

ministeriets vurdering, at personer kan være omfattet af en pligt for udby-

dere til at foretage målrettet personbestemt registrering, når visse objektive

forhold tilsiger, at trafikdata om de pågældende – direkte eller indirekte –

kan medvirke til at afdække en forbindelse til grov kriminalitet.

På denne baggrund lægges der i lovforslaget op til, at der efter forslaget til

§ 786 b i retsplejeloven vil skulle foretages målrettet personbestemt regi-

strering og opbevaring af trafikdata vedrørende personer, der er dømt for

grov kriminalitet og for kommunikationsapparater og personer, der har væ-

ret genstand for visse indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Justitsministeriet bemærker, at det i lovforslaget er præciseret, at iværksæt-

telse af målrettet personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata ef-

ter den foreslåede § 786 b i retsplejeloven vil skulle ske på baggrund af

pålæg fra Rigspolitiet, der indeholder de relevante telefonnumre eller kom-

munikationsapparater tilhørende de personer, der skal iværksættes registre-

ring og opbevaring for. Det er ligeledes præciseret, at tilsvarende gælder

for så vidt angår iværksættelse af målrettet personbestemt registrering og

opbevaring af trafikdata efter den foreslåede § 786 d i retsplejeloven.

For så vidt angår IDA’s bemærkning om, at det bør fremgå tydeligere af

lovforslaget, hvem der skal forstås som »nære relationer« til personer, der

har forbindelse til grov kriminalitet, jf. lovforslagets pkt. 3.1.3.3 om den fo-

reslåede § 786 d i retsplejeloven, skal Justitsministeriet bemærke, at per-

sonkredsen må vurderes konkret i forhold til, om der foreligger grund til at

antage en forbindelse til grov kriminalitet. Efter omstændighederne vil også

fjernere relationer end ægtefæller og samlevere kunne være omfattet, hvis

disse konkret har tæt kontakt til den pågældende person.

For så vidt angår TI’s bemærkning vedrørende brug af begrebet »indgreb«

i § 786 b, stk. 4, nr. 4 (§ 786 b, stk. 3, nr. 4, i det fremsatte lovforslag), er

formuleringen af den foreslåede § 786 b, stk. 3, nr. 4, ændret, så det nu

fremgår, at der kan foretages målrettet personbestemt registrering og op-

bevaring af trafikdata vedrørende kommunikationsapparater, der har været

genstand for pålæg i medfør af retsplejelovens § 786, stk. 2.

Side 19/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vedrørende TI’s forslag om, at det præciseres i lovforslaget, at et samtykke

til målrettet personbestemt registrering og opbevaring efter den foreslåede

§ 786 b, stk. 3, nr. 4, skal være et selvstændigt samtykke, skal Justitsmini-

steriet bemærke, at det allerede af bemærkningerne til bestemmelsen i lov-

forslaget fremgår, at der i forbindelse med indhentelse af samtykke til tele-

oplysning også vil kunne indhentes samtykke til den efterfølgende tidsbe-

grænsede registrering og opbevaring af trafikdata. Det vil i den forbindelse

være et krav, at samtykket er klart og utvetydigt og kommer fra den person,

registrerings- og opbevaringspligten vedrører. Det fremgår desuden, at

samtykket til enhver tid vil kunne trækkes tilbage.

Justitsministeriet bemærker desuden for så vidt angår den foreslåede ord-

ning med målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafikdata, jf.

den foreslåede § 786 c i retsplejeloven, at det er et krav for anvendelse af

ordningen, at der er tale om områder, der har en forbindelse til grov krimi-

nalitet. Der skal enten være tale om områder på 3 km gange 3 km, hvor der

er 1,5 gange flere anmeldelser af eller beboere dømt for grov kriminalitet

end landsgennemsnittet, eller særligt sikringskritiske områder. Med begre-

bet landsgennemsnittet sigtes til, at henholdsvis antallet af anmeldelser af

og beboere dømt for grov kriminalitet i det pågældende område skal sam-

menholdes med gennemsnittet af henholdsvis antallet af anmeldelser af og

beboere dømt for grov kriminalitet på landsplan i områder af en tilsvarende

arealmæssig størrelse. Dette er præciseret i de specielle bemærkninger til

bestemmelsen.

Der lægges med lovforslaget op til at fastsætte klare og objektive kriterier

for, hvornår der vil kunne iværksættes registrering og opbevaring af trafik-

data efter det foreslåede § 786 c, stk. 1, i retsplejeloven. Der er desuden i

de specielle bemærkninger til det foreslåede § 786 c, stk. 2, oplistet en række

eksempler på områder, hvor der vil kunne foretages registrering og opbe-

varing af trafikdata efter bestemmelsen.

Kriterierne er fastsat i dialog med bl.a. Rigspolitiet og har til formål at

sikre, at målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafikdata sker

på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende forhold, der tilsiger, at

der i et område er forhøjet risiko for, at der planlægges eller begås grov

kriminalitet, eller at der er tale om et område, hvor særlige beskyttelseshen-

syn gør sig gældende. Den foreslåede størrelse på områder á 3 km gange 3

km er fastsat ud fra en vurdering af, at det ved områder af denne størrelse

Side 20/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

vurderes muligt at etablere en ordning, som kan implementeres i samspil

mellem myndighederne og udbyderne. Samtidig er det vurderingen, at den

praktiske implementering af målrettet registrering og opbevaring af trafik-

data vedrørende områder af denne størrelse vil være i overensstemmelse

med EU-rettens krav om alene at foretage registrering og opbevaring i det

omfang, det er strengt nødvendigt.

Den målrettede registrering og opbevaring af trafikdata er indsnævret væ-

sentligt i forhold til den generelle og udifferentierede registrering og opbe-

varing af trafikdata, der finder sted i dag. Hvor man med den generelle og

udifferentierede registrering og opbevaring i dag kan registrere og opbe-

vare trafikdata vedrørende alle brugere over hele landet, skal der ved den

målrettede registrering og opbevaring udvælges nærmere bestemte områ-

der og personer, som har en forbindelse til grov kriminalitet.

I forhold til den målrettede geografiske registrering og opbevaring af tra-

fikdata skønner Rigspolitiet på det foreløbige grundlag, at udbyderne som

følge af den målrettede geografiske registrering og opbevaring af trafikdata

vil blive pålagt at logge områder svarende til ca. 15-20 pct. af Danmarks

samlede landareal. Der tages forbehold for, at der kan være usikkerhed for-

bundet med Rigspolitiets skøn. Præcist hvor stor en procentandel, som der

i sidste ende vil blive registreret og opbevaret trafikdata vedrørende af ud-

byderne, vil bl.a. afhænge af, hvordan udbydernes master er placeret i de

relevante områder. Som det også fremgår af pkt. 3.1.3.4 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, skal udbyderne iværksætte den målrettede geo-

grafiske registrering og opbevaring, så den alene omfatter det område, der

er strengt nødvendigt.

I områder, hvor der kan foretages målrettet geografisk registrering og op-

bevaring af trafikdata, vil der blive registreret og opbevaret trafikdata ved-

rørende de personer, der befinder sig i området, mens de befinder sig i om-

rådet – uanset om personerne konkret har en forbindelse til grov kriminali-

tet. Registreringen og opbevaringen af trafikdata relaterer sig imidlertid til

området, som har en forbindelse til grov kriminalitet, og ikke til personerne,

der befinder sig i området. Registreringen og opbevaringen af trafikdata vil

derfor naturligvis heller ikke fortsætte, når en person bevæger sig ud af om-

rådet og ind i et område, der ikke har en forbindelse til grov kriminalitet.

Side 21/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Uanset at den foreslåede ordning med målrettet geografisk registrering og

opbevaring af trafikdata potentielt vil medføre, at der registreres og opbe-

vares trafikdata i områder, hvor der løbende befinder sig mange personer,

vil der efter Justitsministeriets opfattelse ikke blive tale om generel og udif-

ferentieret registrering og opbevaring af trafikdata i perioder, hvor der ikke

er grundlag for det. Der vil efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke

blive tale om, at registreringen og opbevaringen af trafikdata risikerer at

blive hovedreglen frem for undtagelsen. Den målrettede geografiske regi-

strering og opbevaring af trafikdata vil efter Justitsministeriets opfattelse

netop være målrettet, idet den kun kan iværksættes i områder, hvor der er

konstateret en forbindelse til grov kriminalitet – enten i form af et højere

antal anmeldelser af eller beboere dømt for grov kriminalitet, eller områder

med særlige sikringsbehov.

Det bemærkes, at der herudover lægges op til, at der kan meddeles udbydere

konkret begrundede pålæg om at foretage målrettet registrering og opbeva-

ring af trafikdata vedrørende kommunikationsapparater, personer eller be-

stemte områder, som politiet har grund til at antage har forbindelse til lov-

overtrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover,

forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser

af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281,

overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, krænkelser eller

overtrædelser som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller en lovovertræ-

delse omfattet af straffelovens § 81 a. For nærmere herom henvises til pkt.

3.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår det af Justitia anførte om, at det er en betingelse for at

kunne anvende den foreslåede § 786 d i retsplejeloven, at der er grund til at

antage, at kommunikationsapparater, personer eller bestemte områder har

en forbindelse til grov kriminalitet, skal Justitsministeriet bemærke, at det

lavere krav i denne bestemmelse i forhold til kravet for at kunne foretage

indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 1,

skal ses på baggrund af, at registrering og opbevaring af trafikdata typisk

vil være relevant på et tidspunkt af efterforskningsstadiet, hvor politiet ikke

har en konkretiseret mistanke. Det skal videre bemærkes, at den foreslåede

§ 786 d i retsplejeloven som udgangspunkt er undergivet forudgående dom-

stolskontrol, jf. det foreslåede stk. 2 i bestemmelsen. Retten vil bl.a. skulle

vurdere, om indgrebet er proportionalt, jf. henvisningen til retsplejelovens

§ 782, stk. 1, i det foreslåede § 786 d, stk. 3. Endelig skal det bemærkes, at

for at politiet kan få adgang til de oplysninger, der registreres og opbevares

Side 22/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

i medfør af den foreslåede § 786 d, skal dette ske efter en retskendelse i

medfør af reglerne om edition eller reglerne om indgreb i meddelelseshem-

meligheden, jf. de foreslåede §§ 781 a og 804 a i retsplejeloven. For nær-

mere om anvendelsesområdet for den foreslåede § 786 d kan Justitsministe-

riet henvise til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget, hvor der er

givet eksempler på, hvilken personkreds pålæg om registrering og opbeva-

ring efter bestemmelsen bl.a. kan tænkes anvendt over for.

Justitsministeriet bemærker desuden, at der med lovforslaget lægges op til,

at justitsministeren i en overgangsperiode – dvs. i perioden fra lovens ikraft-

træden og indtil det tidspunkt, hvor den nødvendige it-systemunderstøttelse

er etableret og klar til at blive sat i drift – vil kunne fastætte regler om fra-

vigelse af lovens bestemmelser i de foreslåede §§ 786 b-786 d, herunder at

reglerne helt eller delvist ikke skal anvendes, jf. § 3, stk. 4, i det fremsatte

lovforslag (§ 3, stk. 2, i høringsversionen). Der vil f.eks. kunne fastsættes

regler om, hvilke tjenester og datatyper den målrettede registrering og op-

bevaring i en overgangsperiode skal omfatte. Der vil også eksempelvis

kunne fastsættes regler om, at kun dele af den målrettede registrering og

opbevaring i en overgangsperiode skal sættes i kraft. Der lægges i den for-

bindelse ikke op til at bemyndige justitsministeren til at fastsætte andre be-

tingelser for iværksættelse af den målrettede registrering og opbevaring af

trafikdata end dem, som fremgår af de foreslåede §§ 786 b-786 d i retsple-

jeloven. Det forudsættes, at udviklingsarbejdet i relation til den nødvendige

it-systemunderstøttelse generelt sker i dialog mellem de relevante myndig-

heder og telebranchen, således at det sikres, at den kommende it-systemun-

derstøttelse i Rigspolitiet er kompatibel med den it-systemunderstøttelse,

ordningen forudsætter for så vidt angår udbyderne. Der henvises til det, der

anføres under pkt. 15 i den kommenterede høringsoversigt og i pkt. 3.1.3.4

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med hjemmel i lovforslagets § 3, stk. 4, vil der f.eks. – hvis drøftelserne

mellem de relevante myndigheder og telebranchen måtte føre til det resultat

– kunne fastsættes regler om, at den foreslåede ordning med målrettet geo-

grafisk registrering og opbevaring i en overgangsperiode ikke vil skulle om-

fatte fastnettelefoni, herunder IP-telefoni.

Det bemærkes også, at lovforslaget er justeret, så det fremgår af lovforsla-

gets § 3, stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af

lovens § 2, stk. 2. Det vil betyde, at udbyderne først på et tidspunkt nærmere

fastsat af justitsministeren skal være klar til at understøtte og administrere

Side 23/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

registrering af unikt ID for slutbrugere og eventuelle oplysninger om bru-

ger. Lovforslagets § 2, nr. 2, relaterer sig bl.a. til den foreslåede ordning

med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata. Det forudsættes der-

for, at lovforslagets § 2, nr. 2, sættes i kraft på det tidspunkt, der passer i

forhold til de relevante regler om målrettet registrering og opbevaring af

trafikdata i overgangsperioden. Forslaget skal således ses i sammenhæng

med lovforslagets § 3, stk. 4, hvor det foreslås, at justitsministeren i en over-

gangsperiode kan fastsætte regler om fravigelse af de foreslåede §§ 786 b-

786 d i retsplejeloven, herunder at reglerne helt eller delvist ikke skal an-

vendes. Der henvises til de specielle bemærkninger hertil.

Herudover bemærker Justitsministeriet, at udgangspunktet for udarbejdel-

sen af lovforslaget har været lovskitsen af 23. marts 2021. Justitsministeriet

har i forbindelse med arbejdet med lovforslaget konkretiseret de mere over-

ordnede overvejelser, der fremgår af lovskitsen, bl.a. på side 33-34. Efter

ministeriets opfattelse afviger den foreslåede ordning med målrettet geo-

grafisk registrering og opbevaring af trafikdata ikke fra det, der mere over-

ordnet anføres i lovskitsen på side 33-34. I lovskitsen anføres bl.a., at det

efter Justitsministeriets opfattelse vil kunne pålægges udbyderne at etablere

målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafikdata ud fra myn-

dighedernes vurdering af – på grundlag af objektive og ikke-diskrimine-

rende forhold – en forhøjet risiko for, at der planlægges eller begås krimi-

nalitet i et givent område. I forlængelse heraf anføres det bl.a., at det vil

være muligt at pålægge etablering af målrettet registrering og opbevaring

på steder, der er kendetegnet ved et højt antal tilfælde af grov kriminalitet

m.v., f.eks. hvis politiet har konstateret, at der i et givent område – f.eks. en

bydel – statistisk set oftere begås grov kriminalitet end andre steder. Det

anføres også, at det vil være muligt at pålægge etablering af målrettet regi-

strering og opbevaring på steder, hvor der i særlig grad kan begås grov

kriminalitet m.v., såsom steder eller infrastrukturer, der regelmæssigt besø-

ges af et meget stort antal personer, og at der i et område også kan vurderes

at være en forhøjet risiko for grov kriminalitet m.v. i forbindelse med kon-

krete begivenheder – f.eks. sportsarrangementer, konferencer eller statsbe-

søg. Endelig anføres det, at det vil være muligt, at pålægge etablering af

målrettet registrering og opbevaring på strategiske steder, såsom lufthavne,

banegårde eller vejafgiftsområder.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at der med lovforslaget lægges op til

at videreføre de gældende krav til beskyttelse af bl.a. registrerings- og op-

Side 24/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

bevaringspligtige oplysninger, jf. pkt. 3.1.1.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger. Behandling af personoplysninger for politiet vil desuden være

underlagt henholdsvis Datatilsynets og Tilsynet med Efterretningstjenester-

nes tilsyn. Hertil kommer, at der med den foreslåede § 786 g i retsplejeloven

lægges op til, at der skal kunne fastsættes regler om opbevaring af oplys-

ninger registreret og opbevaret i medfør af de foreslåede §§ 786 a-786 f

eller pålæg eller regler udstedt i medfør heraf. Det forudsættes bl.a., at der

med hjemmel i bestemmelsen fastsættes regler om, at sådanne oplysninger

skal opbevares på servere i EU.

Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget, herunder den foreslå-

ede ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata, ligger

inden for rammerne af EU-retten. Der henvises til pkt. 10 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

For nærmere om implementering af den foreslåede ordning med målrettet

geografisk registrering og opbevaring af trafikdata henvises til pkt. 15 i den

kommenterede høringsoversigt.

For nærmere om de administrative omkostninger for erhvervslivet ved ord-

ningen henvises til pkt. 16 i den kommenterede høringsoversigt.

For nærmere om den foreslåede ordning med målrettet registrering og op-

bevaring af trafikdata henvises til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

4. Generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata

Amnesty

bemærker, at Justitsministeriet i lovforslaget henviser til, at der

vil indgå en række elementer til at vurdere, om der er en alvorlig trussel mod

den nationale sikkerhed. Vurderingen skal basere sig på en gennemgang af

verserende og afsluttet sager under straffelovens kapitel 12 og 13, den årlige

rapport fra Center for Terroranalyse (CTA) samt øvrige analyseprodukter

fra nationale efterretningstjenester. I lovforslaget fremstår CTA-vurderin-

gen samt gennemgang af relevante verserende sager som de bærende ele-

menter. Amnesty bemærker i den forbindelse, at EU-rettens definition af en

alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed skal forstås som, at det er eks-

traordinært opstået faktiske trusler mod staten, der udløser, at der midlerti-

digt kan foretages den generelle logning. For at være i overensstemmelse

Side 25/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

med EU-retten anbefaler Amnesty, at der kun benyttes efterretningsinstru-

menter, som er designet til at give løbende trusselsbilleder og kan oplyse om

akut opstående situationer, der gør en trusselsvurdering reel og eller ak-

tuel/forudsigelig frem for instrumenter, som giver årlige analyser af længe-

revarende trusselstilstande.

Herudover bemærker Amnesty, at når dét, der giver adgangen til den gene-

relle og udifferentieret logning, kun er ekstraordinært opstået sikkerhedssi-

tuationer af midlertidig karakter, virker det påfaldende, at man vil tage ud-

gangspunkt i, at der kan indføres generelt påbud om at logge med et års

varighed ad gangen med mulighed for mindre. Efter Amnestys opfattelse

virker det tidsmæssige forslag, som er konstrueret på denne måde, ikke til

at leve op til en præmis om en begrænsning til strengt nødvendige ekstraor-

dinært opstået trusler mod den nationale sikkerhed. Amnesty anbefaler, at

man skal operere med langt kortere tidsrum, hvor udgangspunktet bør være,

at der tages udgangspunkt i uger i stedet for år, og at man opererer med en

mulighed for forlængelser i stedet for en mulighed for forkortelse. Dette vil

være i overensstemmelse med, at en trusselsvurdering skal bygge på konkret

opstående situationer, der gør en trusselsvurdering reel og eller aktuel/for-

udsigelig, og ikke analyser af længerevarende trusselstilstande.

Danske Advokater

anfører, at det er foreningens vurdering, at der med de

foreslåede regler er en risiko for, at generel og udifferentieret logning kom-

mer til at udgøre hovedreglen og ikke den begrænsede undtagelse. En sådan

praksis vil være i strid med EU-retten. Det er bl.a. tilfældet, idet La Quadra-

ture du Net-dommens undtagelse for generel og udifferentieret logning an-

vendes ud over sine rammer og medfører en fortsættelse af den status quo,

der netop er underkendt af EU-domstolen i de afsagte domme.

Danske Advokater bemærker desuden, at der i lovforslaget er fastlagt en

periode på op til 1 år ad gangen, idet den konkrete varighed skal vurderes

fra gang til gang og kan reduceres, hvis truslen aftager. Perioden kan endvi-

dere forlænges i op til 1 år ad gangen. Hvorvidt varigheden kan holdes til

”det strengt nødvendige”, må i høj grad afhænge af ministeriets administra-

tion heraf. Løbende 1-årige forlængelser vil dog ikke være forenelig med

EU-rettens forbud mod generel og udifferentieret logning.

Foreningen bemærker endvidere, at det foreslås, at oplysninger, der er regi-

streret og opbevaret som følge af en pligt til generel og udifferentieret regi-

Side 26/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

strering og opbevaring, vil skulle opbevares i 1 år fra registreringstidspunk-

tet, også efter overgangen til målrettet registrering og opbevaring. Oplys-

ninger registreret og opbevaret som følge af en pligt til generel og udiffe-

rentieret registrering og opbevaring, der er indhentet af politiet og anklage-

myndigheden, inden opbevaringsperioden for de pågældende oplysninger er

udløbet, vil også efter udløbet af opbevaringsperioden kunne anvendes i ef-

terforskningen og som bevis i straffesager. Sådan formålsforskydning synes

efter Danske Advokaters opfattelse at være uforenelig med EU-retten, såvel

som persondataretten, eks. GDPR art 5.

IDA

bemærker, at der i forslaget til § 786 e i retsplejeloven lægges op til, at

justitsministeren efter forhandling med erhvervsministeren kan pålægge ud-

bydere at foretage en generel og udifferentieret registrering og opbevaring,

når der ”foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der giver anled-

ning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nati-

onale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig”.

Registreringspligten kan fastsættes for højst 1 år ad gangen. IDA mener

ikke, at dette er i tråd med EU-retten, hvor der tales om, at tidsperioden skal

begrænses til det strengt nødvendige, og at generel og udifferentieret log-

ning aldrig må blive hovedreglen eller antage systematisk karakter, ligesom

vurderingen skal være baseret på konkrete omstændigheder, og der skal

være tale om en reel og aktuel eller forudsigelig trussel. CTA’s VTD har

siden 2014 angivet terrortruslen i Danmark som ”alvorlig”, og om end den

tidligere har været lavere, er det tvivlsomt, at den skulle falde inden for de

næste år. Der er derfor ikke tale om ”en begrænset periode, når der foreligger

tilstrækkelige konkrete omstændigheder”. Der er snarere tale om en ny nor-

maltilstand, som vi ikke foreløbigt kan se en ende på. Det skal tages med i

afvejningen af proportionalitetsprincippet. Hertil kommer, at politiet i de

sidste år har fået en række andre værktøjer til hjælp, herunder ansigtsgen-

kendelse i lufthavne, ANPG (nummerpladegenkendelse), opsætning af TV-

overvågningskameraer og adgang til private TV-overvågningsoptagelser

samt adgang til DNA-oplysninger hos Nationalt Genomcenter – tiltag, som

også indsamler store mængder data om tilfældige danskere, der aldrig har

været eller kommer i politiets søgelys. Logning af teletrafik er altså ikke

længere den eneste mulighed for at fremme efterforskning hos politiet. Også

dette bør tages med i afvejningen af proportionalitetsprincippet.

Herudover finder IDA det problematisk, at det er justitsministeren i forhand-

ling med erhvervsministeren, der kan forlænge påbud om generel og udiffe-

rentieret logning med et år ad gangen. I så alvorlige ændringer af borgernes

Side 27/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

grundlæggende rettigheder bør det som det mindste krav være en afgørelse,

der foretages i Folketinget efter en grundig demokratisk diskussion. Alter-

nativt kan der iværksættes generel og udifferentieret logning i korte, afgræn-

sede tidsperioder som f.eks. 14 dage. Ved perioder af dette tidsrum vil et

administrativt tilsyn udpeget af Folketinget kunne stå for godkendelsen.

IDA kan derfor ikke støtte et forslag, der gør det muligt at fortsætte med

generel og udifferentieret logning.

Herudover bemærker IDA, at konkrete begivenheder kunne være anledning

til tidsafgrænset logning. Begivenhedsbestemt logning kunne ske under et

klimatopmøde, et statsbesøg eller en stor sportsbegivenhed. Ved sådanne

begivenheder kunne generel og udifferentieret logning være acceptabel i et

minimalt geografisk område og i en skarpt afgrænset periode som f.eks. 14

dage op til begivenheden og under selve begivenheden. Medmindre der sker

en hændelse op til eller under disse begivenheder, som giver anledning til at

anvende logningsdata i efterforskningsarbejde, kan data herefter slettes om-

gående. IDA anbefaler Justitsministeriet at sætte en begivenhedsbestemt

logning i stedet for den de facto permanente og udifferentierede logning.

IMR

bemærker, at der i lovudkastet lægges op til, at det skal være muligt at

pålægge teleudbyderne/teleindustrien at foretage generel og udifferentieret

logning af alle kommunikationsmidler for alle borgere i op til 1 år ad gan-

gen, hvis en række nærmere omstændigheder er overholdt. Der gælder et

klart udgangspunkt efter EU-retten om, at generel og udifferentieret logning

er forbudt. EU-Domstolen tillader imidlertid ganske undtagelsesvist generel

og udifferentieret logning, hvis konkrete omstændigheder viser en alvorlig,

reel og aktuel eller forudsigelig trussel mod den nationale sikkerhed, og

dette sker for en periode, som tidsmæssigt er begrænset til det strengt nød-

vendige. Det er endvidere en betingelse, at logningen ikke har en systema-

tisk karakter. Instituttet vurderer, at ministeriets forslag næppe stemmer

overens med EU-Domstolens nuværende praksis. Der er således efter insti-

tuttets opfattelse en risiko for, at EU-Domstolen vil nå frem til, at betingel-

serne for at iværksætte generel og udifferentieret logning ikke er opfyldt, og

at logningen antager en systematisk karakter i strid med EU-retten. Institut-

tet anbefaler, at Justitsministeriet sikrer, at adgangen til generel og udiffe-

rentieret logning til beskyttelse af national sikkerhed begrænses til ekstraor-

dinære undtagelsessituationer.

Side 28/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

IT-Politisk Forening

bemærker, at lovforslaget motiveres med, at der ind-

føres en målrettet logning, og præsentationen af den målrettede logning til

bekæmpelse af grov kriminalitet er første hovedpunkt i lovforslaget (pkt.

3.1) før den generelle og udifferentierede logning med henblik på beskyt-

telse af den nationale sikkerhed (pkt. 3.2). Realiteten er imidlertid, at den

generelle og udifferentierede logning vil fortsættes i den overskuelige frem-

tid.

Foreningen anfører desuden, at det på baggrund af præmis 137-139 i La

Quadrature du Net-dommen er foreningens klare opfattelse, at eventuelle

påbud om logning af hensyn til den nationale sikkerhed kun kan fastsættes

for en væsentlig kortere periode end 1 år, eksempelvis op til 1 måned. Der-

udover skal vurderingen være baseret på konkrete efterretninger om en

fremtidig alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.

Det er ligeledes ifølge foreningen et krav fra EU-Domstolen, at den gene-

relle og udifferentierede logning med henblik på beskyttelse af den nationale

sikkerhed ikke må have systematisk karakter. Hvis justitsministeren vil ba-

sere vurderingen på sigtelser, varetægtsfængslinger og tiltalerejsning efter

straffelovens kapitel 12 og 13 eller CTA’s vurdering af terrortrusselsni-

veauet i VTD’en, virker det overvejende sandsynligt, at der ret hurtigt bliver

tale om en generel og udifferentieret logning af systematisk karakter. Det er

også tvivlsomt, om disse momenter kan udgøre ”tilstrækkeligt konkrete om-

stændigheder” i forhold til en fremtidig trussel mod den nationale sikkerhed.

Særligt sigtelser, varetægtsfængslinger og tiltalerejsning har en bagudrettet

karakter.

Foreningen anfører endvidere, at den i pkt. 3.2.3 beskrevne ordning i reali-

teten fremstår som en generel og udifferentieret lagringspligt af alle trafik-

data uden en reel tidsbegrænsning baseret på generelle vurderinger af ter-

rortrusselsniveauet. Den primære funktion af logningsordningen vil således

ikke være national sikkerhed, men at sikre tilgængelighed af historiske tra-

fikdata med henblik på kriminalitetsbekæmpelse, svarende til det primære

formål med de nuværende logningsregler.

Herudover anfører IT-Politisk Forening, at hvis der ikke længere er en al-

vorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel

og aktuel eller forudsigelig, skal der ifølge lovforslaget iværksættes en over-

gang fra generel og udifferentieret logning til målrettet logning med henblik

på bekæmpelse af grov kriminalitet. I denne situation vil der være lagret

Side 29/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

trafikdata for hele befolkningen, som ikke længere er nødvendig for formå-

let om beskyttelse af den nationale sikkerhed. Efter databeskyttelsesrettens

grundlæggende princip om opbevaringsbegrænsning skal personoplysnin-

ger slettes, når de ikke længere er nødvendige for de formål, hvortil de på-

gældende personoplysninger behandles. De lagrede trafikdata skal ifølge

lovforslaget imidlertid fortsat opbevares indtil 1 år fra registreringstidspunk-

tet med henblik på efterforskning og retsforfølgelse af grov kriminalitet, jf.

pkt. 3.2.3.2. Det nye formål (bekæmpelse af grov kriminalitet) kan imidler-

tid ikke begrunde en generel og udifferentieret lagringspligt for alle trafik-

data eller opretholdelse af en sådan lagringspligt. Den generelle og udiffe-

rentierede lagringspligt kan umuligt siges at være tidsmæssigt begrænset til

det strengt nødvendige, når lagringen på denne måde kan opretholdes læn-

gere, end hvad der er nødvendigt for formålet.

Endelig anfører foreningen, at der ikke i den foreslåede § 786 e i retspleje-

loven synes at være fastsat begrænsninger for lagringen af data og strenge

garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte de berørte personers per-

sonoplysninger mod risikoen for misbrug, som det er forudsat i præmis 138

i La Quadrature du Net-dommen. Fordi generel og udifferentieret logning

udgør et særligt alvorligt indgreb i grundlæggende rettigheder, må henvis-

ningen til de begrænsninger og garantier i præmis 138 skulle forstås som

yderligere retsgarantier ud over det, som gælder for den øvrige logning.

Justitia

anfører, at det er afgørende, at CTA’s vurdering af, at terrortruslen

er ”alvorlig”, ikke bør kunne stå alene som grundlag for at iværksætte gene-

rel og udifferentieret logning. CTA har vurderer trusselsniveauet ”alvorligt”

hvert år siden 2014. Iværksættelse af generel og udifferentieret logning på

baggrund af CTA’s vurdering alene vil derfor ikke overholde kravet om, at

generel og udifferentieret logning skal være et tidsbegrænset tiltag reserve-

ret til ekstraordinære situationer. Ifølge Justitia må vurderingen foretages på

baggrund af konkrete, dokumenterbare omstændigheder, der gør trusselsan-

tagelsen reel og aktuel eller forudsigelig. Justitia er enig i, at underliggende

analyser fra CTA samt øvrige relevante analyseprodukter – afhængig af de-

res karakter – kan indgå som delelementer i vurderingen. Det er i den for-

bindelse afgørende, at der skal være tale om analyser baseret på konkrete

omstændigheder frem for ”bredere tendensanalyse og vurdering af fænome-

ner”. Der bør udvises varsomhed i forhold til at lægges vægt på navnlig al-

lerede afgjorte sager om straffelovens kapitel 12 og 13, der som udgangs-

punkt må antages i højere grad at belyse bagudrettede forhold.

Side 30/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia bemærker desuden, at det efter forslaget til § 786 e, stk. 1, i retsple-

jeloven er justitsministeren, der efter forhandling med erhvervsministeren

kan fastsætte regler om generel og udifferentieret logning. Om end det er

positivt, at det ikke er justitsministeren alene, der foreslås at have kompe-

tence til at pålægge generel og udifferentieret logning, finder Justitia det

anbefalelsesværdigt, at vurderingen underlægges yderligere kontrol og ob-

jektivitet. Der kunne f.eks. stilles krav om, at vurderingen foretages i sam-

arbejde med Tilsynet med Efterretningstjenesterne, eller der kan oprettes en

særenhed. Desuden vil det være fordelagtigt at underlægge vurderingen af,

om der foreligger en tilstrækkelig trussel, parlamentarisk kontrol. I alle til-

fælde er det ifølge Justitia afgørende, at dem, der er involveret i vurderingen,

har adgang til alt materiale og alle oplysninger, der er af betydning for vur-

deringen. Der kan i den forbindelse drages inspiration fra Tilsynet med Ef-

terretningstjenesterne.

Justitia bemærker endvidere, at for at yde tilstrækkelige retssikkerhedsmæs-

sige garantier i forbindelse med vurderingen af, om der foreligger en alvor-

lig trussel mod den nationale sikkerhed, bør en sådan ordning kun kunne

iværksættes efter rettens kendelse. Et krav om retskendelse vil naturligvis

være mere tids- og ressourcekrævende, men henset til, at der kun i helt eks-

traordinære tilfælde bør kunne pålægges generel og udifferentieret logning,

vil behovet for at skaffe en kendelse opstå så sjældent, at de retssikkerheds-

mæssige garantier, der er forbundet med kravet, opvejer disse ulemper. Ret-

ten bør i den henseende have tilgang til alt det materiale og alle de oplys-

ninger, der ligger til grund for vurderingen af behovet for at pålægge generel

og udifferentieret logning. For at bevare fortroligheden kan rettens behand-

ling af spørgsmålet foregå for lukkede døre. Der kan i øvrigt iværksættes

yderligere sikkerhedsprocedurer for at undgå risikoen for læk af klassifice-

rede oplysninger.

Herudover anfører Justitia, at forslaget til § 786 e, stk. 2, i retsplejeloven,

hvorefter regler om generel og udifferentieret logning kan fastsættes for en

periode på op til 1 år ad gangen, går væsentligt ud over det strengt nødven-

dige. Justitia har bemærket, at det fremgår af udkastets almindelige bemærk-

ninger, at reglerne om generel og udifferentieret logning ophæves, hvis der

opstår grundlag for at antage, at reglerne ikke længere kan opretholdes.

Rammerne for denne vurdering konkretiseres imidlertid ikke nærmere. På

grund af den indgribende karakter, som generel og udifferentieret logning

har, bør reglerne ifølge Justitias opfattelse indebære en pligt til løbende at

Side 31/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

tage stilling til, om det konkrete trusselsbillede fortsat er tilstrækkeligt ak-

tuelt til at tillade ordningens opretholdelse. Justitia foreslår på den baggrund,

at udgangspunktet fastsættes til 14 dage med mulighed for forlængelse, hvis

omstændighederne fortsat gør sig gældende ved periodens udløb. Hver for-

længelse á 14 dage bør afgøres ved kendelse.

PROSA

anfører, at det ikke i forslaget defineres, hvad en alvorlig trussel

mod Danmark er.

RfDS

bemærker, at der bør være snævrere rammer for den generelle og udif-

ferentierede lognings tidsmæssige udstrækning. Generel og uddifferentieret

logning bør således kun ske ”i en begrænset periode, når der foreligger til-

strækkeligt konkrete omstændigheder… for en alvorlig trussel mod den na-

tionale sikkerhed… som må anses for at være reel og aktuel eller forudsi-

gelig”, jf. La Quadrature du Net-dommen. Hovedreglen er ifølge RfDS, at

der ikke må kunne foretages generel udifferentieret logning, men at der, når

der kan dokumenteres en reel, aktuel og forudsigelig trussel, kan skrues op

for logningen for at imødegå truslen og skrues ned igen, når den aktuelle

trussel er afværget. Dermed må overvågningen heller ikke få karakter af at

være systematisk og skal være begrænset i tid.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bl.a. pkt. 3.2.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, at det følger af bl.a. La Quadrature du Net-

dommen, at der kan fastsættes nationale regler, der foreskriver generel og

udifferentieret lagring af trafik- og lokaliseringsdata vedrørende alle bru-

gere i en begrænset periode, når der foreligger tilstrækkeligt konkrete om-

stændigheder, der gør det muligt at antage, at en medlemsstat står over for

en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være

reel og aktuel eller forudsigelig. Det fremgår også, at dette gælder i situa-

tioner, hvor staten har en interesse i at beskytte statens væsentlige funktio-

ner og grundlæggende samfundsinteresser, og omfatter forebyggelse og be-

kæmpelse af aktiviteter, der alvorligt kan destabilisere et lands grundlæg-

gende forfatningsmæssige, politiske, økonomiske eller sociale strukturer og

navnlig direkte true samfundet, befolkningen eller staten som sådan, såsom

bl.a. terrorvirksomhed.

Med lovforslaget lægges der op til, at justitsministeren bemyndiges til efter

forhandling med erhvervsministeren at fastsætte regler om, at det påhviler

udbydere at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring

af trafikdata, når der foreligger tilstrækkeligt konkrete omstændigheder, der

Side 32/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel

mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller

forudsigelig. Der vil således alene kunne fastsættes regler om generel og

udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, hvis der foreligger

en sådan alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed.

Som det fremgår af pkt. 3.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

har Justitsministeriet overvejet, hvordan det kan sikres, at den generelle og

udifferentierede registrering og opbevaring af trafikdata tidsmæssigt be-

grænses til det strengt nødvendige, således at registreringen og opbevarin-

gen ikke får en systematisk karakter. Det er Justitsministeriets vurdering, at

en tidsmæssig udstrækning for generel og udifferentieret registrering og op-

bevaring af trafikdata på op til 1 år fra udstedelsen af en bekendtgørelse

herom vil være proportional i de tilfælde, hvor det vurderes, at Danmark

står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Det foreslås

på den baggrund, at udbyderes registreringspligt højst vil kunne fastsættes

for en periode på 1 år ad gangen. Den tidsmæssige udstrækning skal be-

grænses til det strengt nødvendige, og udstrækningen skal derfor fastsættes

til mindre end 1 år, såfremt det skønnes tilstrækkeligt. Det forudsættes også,

at fastsatte regler ophæves, hvis det er den samlede vurdering, at de ikke

længere kan opretholdes. Det forudsættes endvidere, at udbyderne med kort

varsel kan understøtte en overgang fra generel og udifferentieret registre-

ring og opbevaring til målrettet personbestemt og geografisk registrering

og opbevaring.

Det foreslås, at oplysninger, der registreres i medfør af regler udstedt efter

det foreslåede § 786 e, stk. 1, i retsplejeloven skal opbevares i 1 år fra regi-

streringstidspunktet.

Det forudsættes i forlængelse heraf, at der med hjemmel i den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i retsplejelovens § 786 e fastsættes regler om, at

oplysninger, der er registreret og opbevaret som følge af en pligt til generel

og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, vil skulle opbe-

vares i 1 år fra registreringstidspunktet, også efter overgangen til målrettet

registrering og opbevaring. Det skal ses i lyset af, at oplysninger, der er

registreret og opbevaret som følge af en gældende pligt til generel og udif-

ferentieret registrering og opbevaring, vil være registreret på lovligt grund-

lag, og at sådanne oplysninger derfor vil kunne opbevares i 1 år efter selve

registreringen. Det bemærkes, at det vil være et krav for, at politiet og an-

klagemyndigheden kan få adgang til sådanne oplysninger, at det sker med

Side 33/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet eller beskyttelse af den nationale

sikkerhed. Oplysninger registreret og opbevaret som følge af en pligt til ge-

nerel og udifferentieret registrering og opbevaring, der er indhentet af po-

litiet og anklagemyndigheden inden opbevaringsperioden for de pågæl-

dende oplysninger er udløbet, vil også efter udløbet af opbevaringsperioden

kunne anvendes i efterforskningen og som bevis i straffesager.

For så vidt angår bemærkningerne fra IT-Politisk Forening og Danske Ad-

vokater vedrørende bl.a. behandlingsprincipperne i databeskyttelsesforord-

ningen artikel 5, henvises der til den kommenterede høringsoversigts pkt. 17

om forholdet til databeskyttelseslovgivningen og pkt. 3.7.4.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Af pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det bl.a.,

at det er Justitsministeriets opfattelse, at vurderingen af, om der foreligger

en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, der er reel og aktuel eller

forudsigelig, skal foretages med inddragelse af flere forskellige elementer.

Der bør således indgå en række forskellige vurderinger, analyser m.v. i vur-

deringen af, om der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikker-

hed, der er reel og aktuel eller forudsigelig. Det kan bl.a. være oplysninger

om antallet og karakteren af verserende eller afgjorte straffesager om over-

trædelse af straffelovens kapitel 12 og 13. Det vil således kunne indgå som

et væsentligt moment ved vurderingen, om der er foretaget sigtelser, sket

varetægtsfængsling eller rejst tiltale for forhold omfattet af straffelovens ka-

pitel 12 og 13, ligesom domfældelser, hvorved der er dømt for overtrædelse

af de bestemmelser, der hører under straffelovens kapitel 12 eller 13, vil

kunne tillægges betydelig vægt ved vurderingen.

Endvidere vil en række uklassificerede analyseprodukter udgivet af bl.a. Po-

litiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste eller Center

for Cybersikkerhed kunne indgå i vurderingen af, om der foreligger en al-

vorlig trussel mod den nationale sikkerhed, der er reel og aktuel eller for-

udsigelig. Det vil f.eks. kunne være Center for Cybersikkerheds årlige trus-

selsvurdering af cybertruslen mod Danmark, men også andre relevante

trusselsvurderinger vil kunne indgå.

Et yderligere element, som vil kunne indgå i vurderingen af, om der forelig-

ger en trussel mod den nationale sikkerhed, der er reel og aktuel eller for-

Side 34/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

udsigelig, er »Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark« (VTD), som år-

ligt udarbejdes af Center for Terroranalyse (СТА). VTD’en er CTA’s sam-

lede vurdering af terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlan-

det.

VTD’en indeholder en samlet vurdering af terrortruslen mod Danmark fra

bl.a. militant islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme. Inden for

hver af disse kategorier vurderes terrortruslen mod Danmark. Som led heri

vurderes det bl.a., om det er sandsynligt, at en eller flere aktører har kapa-

citet til og/eller intention om at begå et terrorangreb, og om planlægning af

et terrorangreb i det kommende år er sandsynlig.

Vurderingen af, om der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sik-

kerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig, vil skulle foretages regel-

mæssigt, så det sikres, at både nationale og internationale forhold af betyd-

ning for Danmarks nationale sikkerhed inddrages. Inddragelsen af flere af

hinanden uafhængige analyseprodukter vil kunne styrke det vurderings-

mæssige grundlag af det samlede trusselsbillede.

Det er samlet set Justitsministeriets vurdering, at der på baggrund af en

gennemgang af aktuelle straffesager omhandlende overtrædelser af bestem-

melserne i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder både verserende sager

og sager, hvori der er sket domfældelse, samt på baggrund af VTD’en og

øvrige analyseprodukter kan foretages en velunderbygget vurdering af trus-

len mod Danmarks nationale sikkerhed med henblik på at konstatere, om

der er tilstrækkelige solide grunde til at antage, at Danmark står over for

en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller

forudsigelig, hvor f.eks. aktiviteter alvorligt kan destabilisere Danmarks

grundlæggende forfatningsmæssige, politiske, økonomiske eller sociale

strukturer og navnlig direkte true samfundet, befolkningen eller staten som

sådan, såsom bl.a. terrorvirksomhed.

Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at videre-

føre de gældende krav til beskyttelse af bl.a. registrerings- og opbevarings-

pligtige oplysninger, jf. pkt. 3.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger. Behandling af personoplysninger for politiet vil desuden være under-

lagt henholdsvis Datatilsynets og Tilsynet med Efterretningstjenesternes til-

syn. Hertil kommer, at der med den foreslåede § 786 g i retsplejeloven læg-

ges op til, at der skal kunne fastsættes regler om opbevaring af oplysninger

Side 35/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

registreret og opbevaret i medfør af de foreslåede §§ 786 a-786 f i retsple-

jeloven eller pålæg eller regler udstedt i medfør heraf. Det forudsættes bl.a.,

at der fastsættes regler om, at sådanne oplysninger skal opbevares på ser-

vere i EU.

Gyldigheden af regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i §

786 e i retsplejeloven kan prøves, jf. grundlovens § 63. Det forudsættes, at

grundlaget for vurderingen af, at der foreligger en alvorlig trussel mod

Danmarks nationale sikkerhed, der nødvendiggør fastsættelse af regler om

generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, offent-

liggøres ved udstedelsen af reglerne. For nærmere om prøvelse af den fore-

slåede ordning med generel og udifferentieret registrering og opbevaring af

trafikdata, herunder vurderingen af, om der foreligger en alvorlig trussel

mod den nationale sikkerhed, som er reel og aktuel eller forudsigelig, hen-

vises til pkt. 11 i den kommenterede høringsoversigt.

Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget, herunder den foreslå-

ede ordning med generel og udifferentieret registrering og opbevaring af

trafikdata i situationer, hvor der foreligger en alvorlig trussel mod den na-

tionale sikkerhed, ligger inden for rammerne af EU-retten. Der henvises i

den forbindelse til pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For nærmere om den foreslåede ordning med generel og udifferentieret re-

gistrering og opbevaring af trafikdata henvises til pkt. 3.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

5. Generel og udifferentieret registrering og opbevaring af oplysninger

om en slutbrugers adgang til internettet

Fiberby

foreslår – for at sikre teknologineutralitet – at følgende skal oplyses

i forbindelse med udlevering af IP-oplysninger:

• Dato og tid (DS/ISO 8601 format)

• IP-version (IPv4 eller IPv6)

• IP-protokol (TCP/UDP/ICMP/…)

• Afsender IP

• Afsender port

• Modtager IP

• Modtager port

Side 36/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Efter Fiberbys opfattelse bør disse logningsdata efterbehandles, så det bl.a.

sikres, at overflødige modtageradresser slettes i de tilfælde, hvor samme

port-nummer ikke er anvendt af flere slutbrugere. Det vil kunne sikre, at der

opbevares så få oplysninger som muligt. Fiberby anbefaler, at oplysninger

om modtager-IP og port bør oplyses i forbindelse med udlevering for at sikre

ønsket om teknologineutralitet.

IT-Politisk Forening

anfører, at det efter foreningens opfattelse er hævet

over enhver tvivl, at præmis 152-156 i La Quadrature du Net-dommen om-

handler registrering af source IP-adresser (kilden til en forbindelse) og ikke

sessionslogning. Foreningen anfører videre, at logning af IP-adresser tildelt

kilden til en brugers adgang til internettet efter EU-retten er tilladt på generel

og udifferentieret basis, men alene hvis det sker med henblik på bekæmpelse

af grov kriminalitet. Lovforslaget viderefører blot den gældende logning af

adgangen til internettet uden at begrænse anvendelsen til sager om grov kri-

minalitet. Der sker endda en udvidelse af internetlogningens omfang. Det

bør derfor præciseres i den foreslåede § 786 f i retsplejeloven eller bemærk-

ningerne hertil, at den generelle og udifferentierede registrering og opbeva-

ring af oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet alene omfatter

IP-adresser m.v., som er tildelt kilden til en forbindelse, og at oplysningerne

kun kan anvendes ved efterforskning og retforfølgelse af grov kriminalitet.

IT-Politisk Forening bemærker desuden, at det som en konsekvens af La

Quadrature du Net-dommen vil være nødvendigt at indsætte en ny bestem-

melse i retsplejelovens kapitel 74 om politiets adgang til oplysninger om en

slutbrugers adgang til internettet. Den foreslåede § 804 a i retsplejeloven

kan i princippet være udgangspunkt for en sådan bestemmelse. Ud over et

kriminalitetskrav, der begrænser adgangen til sager om grov kriminalitet

(som i den foreslåede § 804 a i retsplejeloven), skal lovgrundlaget, der re-

gulerer politiets adgang, også sikre en proportionalitetsvurdering i den kon-

krete sag mellem hensynet til politiets efterforskning af onlinekriminalitet

og beskyttelsen af internetbrugerens grundlæggende rettigheder.

Foreningen anfører videre, at der – ud over hvad der gælder efter gældende

ret – efter den foreslåede § 786 f, stk. 3, i retsplejeloven vil blive fastsat

regler om registrering af yderligere oplysninger for at sikre en entydig iden-

tifikation af en bruger af internettet. Af bemærkningerne i pkt. 3.3 fremgår

det, at Justitsministeren vil fastsætte regler om registrering af portnumre

(”source port number”). Portnummeret vil sammen med IP-adressen og et

Side 37/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

præcist timestamp kunne udgøre en unik identifikation af brugeren. Be-

mærkningerne omtaler også ”andre identificerende oplysninger”, som en

udbyder tildeler slutbrugeren vedrørende adgang til internettet. Det er uklart

for IT-Politisk Forening hvad der menes med ”andre identificerende oplys-

ninger”, hvis det har specifik reference til situationen med deling af IP-

adresser (CG-NAT). Den tildelte IP-adresse kan ikke i sig selv afsløre,

hvilke internetsteder abonnenten har frekventeret, eller hvilke personer der

er kommunikeret med. Det samme gør sig i princippet gældende for regi-

strering af portnumre. Efter IT-Politisk Forenings opfattelse er registrering

af portnumre ved CG-NAT dog mere betænkelig, fordi hyppigheden af re-

gistreringer af portnumre i visse situationer kan tegne et præcist billede af

abonnentens vaner og adfærdsmønstre for så vidt angår brugen af internettet

og eventuelt ophold i hjemmet, når der er tale om registrering for faste in-

ternetforbindelser. Brug af portnumre sammen med en IP-adresse for at

identificere en bruger bag CG-NAT vil være meget afhængig af, at time-

stamps er synkroniseret mellem internetudbyderen og den eksterne server,

hvor der i logfilerne gemmes både IP-adresse og portnummer for de besø-

gende på websiden. Hvis der er blot et par sekunders forskel, kan internet-

udbyderen identificere den forkerte bruger med deraf følgende risiko for, at

en uskyldig person bliver genstand for politiets efterforskning. Hvis inter-

netlogning i den foreslåede § 786 f i retsplejeloven udvides til at omfatte

source portnumre, vil disse udbydere (hoteller, campingpladser, caféer m.v.)

blive pålagt ganske betydelige økonomiske byrder i forhold til de gældende

logningsregler. Det er ikke proportionalt henset til de begrænsede anvendel-

sesmuligheder af de loggede oplysninger.

På den baggrund anbefaler IT-Politisk Forening, at der ikke fastsættes krav

om logning af portnumre. Alternativt bør der fastsættes passende undtagel-

ser for mindre udbydere som hoteller, restauranter og caféer samt alminde-

lige internetudbydere, hvis deres nuværende tekniske udstyr ikke tillader

logning af portnumre.

PROSA

er stærke modstandere af den udifferentierede logning, idet logning

af al internettrafik formodentlig er i strid med EU’s menneskerettigheder,

idet det er et uproportionalt stort indgreb. Som minimum bør denne logning

begrænses til at omfatte de samme vilkår som den anden logning.

Justitsministeriet bemærker, at La Quadrature du Net-dommens præmis

152-156 efter Justitsministeriets opfattelse alene vedrører registrering og

opbevaring af IP-adresser i form af såkaldt sessionslogning, jf. også pkt.

Side 38/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det skal ses i lyset af, at en

sporing som nævnt i dommens præmis 153 (en sporing af en internetbrugers

søgemønstre og dermed af den pågældendes onlineaktiviteter, der gør det

muligt at skabe en detaljeret profil af denne internetbruger) efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse vil kræve registrering og opbevaring af sessioner, dvs.

såkaldt sessionslogning, som blev afskaffet i Danmark ved ikrafttræden af

bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014 om ændring af bekendtgørelse om

udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunika-

tionstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (log-

ningsbekendtgørelsen). Ved sessionslogning forstås den situation, hvor en

slutbruger sender eller modtager data på internettet, og en udbyder regi-

strerer og opbevarer oplysninger om internetsessionens initierende og af-

sluttende pakke, herunder oplysninger om afsendende og modtagende IP-

adresse, afsendende og modtagende portnummer samt transportprotokol,

hver gang en slutbruger tilgår f.eks. en server eller kommunikerer direkte

over internettet med en anden slutbruger. Sessionslogning medfører således

indsamling af detaljerede informationer om selve kommunikationen (hvilke

hjemmesider, der besøges m.v.).

Sessionslogning adskiller sig fra registrering og opbevaring af oplysninger

om, hvilken slutbruger der på et givet tidspunkt har benyttet en given IP-

adresse, eventuelt med et såkaldt portnummer. Registrering og opbevaring

af sådanne oplysninger vil således ikke kunne medføre en sådan sporing.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at sådanne oplysninger i stedet skal

henføres til det, der i La Quadrature du Net-dommens præmis 157-159 an-

føres om civile identitetsoplysninger. Herved er lagt vægt på, at disse oplys-

ninger alene vedrører identiteten på brugerne af elektroniske kommunikati-

onsmidler, og at disse data ikke i sig selv gør det muligt at få kendskab til

datoen og tidspunktet for samt varigheden og modtagerne af den kommuni-

kation, der er foretaget, og heller ikke de steder, hvorfra denne kommuni-

kation har fundet sted, eller oplysning om, hvor ofte denne kommunikation

har været foretaget med visse personer i en bestemt periode. Det indebærer,

at oplysningerne bortset fra de pågældendes kontaktoplysninger, såsom de-

res adresser, ikke tilvejebringer nogen form for oplysninger om den fore-

tagne kommunikation og dermed om disse personers privatliv.

Justitsministeriet vurderer på baggrund af det anførte, at det inden for ram-

merne af EU-retten er muligt at foretage generel og udifferentieret registre-

ring og opbevaring af oplysninger om, hvilken slutbruger der på et givet

Side 39/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

tidspunkt har benyttet en given IP-adresse, eventuelt med et såkaldt port-

nummer – og at give myndighederne adgang til at indhente sådanne oplys-

ninger, jf. pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger – med henblik

på bekæmpelse af al kriminalitet. Det skal som nævnt ses i lyset af, at disse

oplysninger ikke kan tilvejebringe oplysninger om selve kommunikationen

mellem personer eller personers internetaktivitet og dermed heller ikke om

disse personers privatliv. Hertil kommer, at behovet for entydigt og effektivt

at kunne fastlægge identiteten på en slutbruger af en given IP-adresse fort-

sat vil have en central betydning for politiets efterforskning. Registrering og

opbevaring af oplysninger om f.eks. IP-adresser, der alene opfylder beskri-

velsen i EU-Domstolens præmis 157, vil derfor efter Justitsministeriets op-

fattelse fortsat kunne opbevares og anvendes til brug for efterforskning af

al kriminalitet.

Det er på den baggrund også Justitsministeriets vurdering, at de nugæl-

dende danske regler i logningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, der foreskriver,

at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbru-

gere skal foretage generel og udifferentieret registrering af oplysninger om

en brugers adgang til internettet (herunder IP-adresser) uden noget krav

om, at det skal ske med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, er i

overensstemmelse med La Quadrature du Net-dommen. Det skyldes, at de

danske regler ikke omfatter registrering og opbevaring af sessioner, men

alene registrering og opbevaring af identitetsoplysninger på slutbrugerens

adgang til internettet. Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at det

vil være i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, at udlevering af

registrerede og opbevarede identitetsoplysninger om slutbrugerens adgang

til internettet fortsat sker efter f.eks. de gældende regler om edition, hvor

der ikke stilles krav om, at oplysningerne skal udleveres med henblik på be-

kæmpelse af grov kriminalitet, jf. pkt. 3.7 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det bemærkes, at såfremt der indføres regler om f.eks. registrering og op-

bevaring af sessioner, der giver mulighed for en sporing som beskrevet i

præmis 153, vil disse regler kun være i overensstemmelse med La Quadra-

ture du Net-dommen, hvis de opfylder de krav, der opstilles for en sådan

lagring i præmis 152-156. Efter Justitsministeriets opfattelse kan disse præ-

misser bl.a. kun efterleves derved, at adgang til sådanne oplysninger betin-

ges af, at udleveringen sker med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet.

Side 40/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget lægger op til en præ-

cisering af de nugældende regler om adgang til oplysninger om en slutbru-

gers adgang til internettet (herunder IP-adresser), således at det er klart,

hvad der skal registreres og opbevares, og hvad der kan gives adgang til.

Dette er efter Justitsministeriets opfattelse nødvendigt bl.a. på baggrund af

den teknologiske udvikling. Justitsministeriet bemærker, at præciseringen

sikrer, at der ligesom efter den gældende logningsbekendtgørelses § 5, stk.

1, også fremadrettet kan ske identifikation af slutbrugerens adgang til inter-

nettet. Der henvises til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I forhold til Fiberbys bemærkninger om teknologineutralitet i forbindelse

med udbydernes udlevering af IP-oplysninger bemærker Justitsministeriet,

at Justitsministeriet forventer, at en præcisering af de konkrete oplysninger,

udbyderne skal udlevere, vil fremgå af de regler, som efter forslaget vil

kunne udstedes i medfør af det foreslåede § 786 f, stk. 3, i retsplejeloven.

Der henvises desuden til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 786

Justitsministeriet bemærker endelig i forlængelse af Fiberbys bemærknin-

ger, at der med lovforslaget alene lægges op til, at registrere og opbevare

samt give adgang til udlevering af den afsendende IP-adresse. Der lægges

således ikke op til at omfatte den modtagende IP-adresse. Forslaget svarer

på dette punkt til gældende ret.

6. Den foreslåede definition af ”grov kriminalitet”

Danske Advokater

anbefaler, at det præciseres, hvad der forstås ved ”grov

kriminalitet”. Hvor der er tale om logning af konkrete straffede personer,

bør tærsklen for logning relateres til den konkrete straf, idet der ved nogle

overtrædelser af gode grunde er vide rammer for strafudmålingen.

IDA

bemærker – med henvisning til pkt. 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger – at IDA finder det særdeles problematisk at sænke straffe-

rammen til 3 år, idet logning er et alvorligt indgreb i den enkeltes ret til

privatliv. Dette er udtryk for et skred, der udfordrer proportionalitetsprin-

cippet.

IT-Politisk Forening

anfører, at lovforslaget indeholder et nyt kriminali-

tetskrav for edition af visse oplysninger, men fordi kriminalitetskravet ge-

nerelt sænkes, vil politiet ud fra en samlet vurdering få større adgang til de

Side 41/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

følsomme oplysninger om borgernes kommunikation med andre personer

og deres færden i det fysiske rum. Ændringen af kriminalitetskravet synes

at være begrundet med, at logningen fremover bliver mere målrettet. I de

almindelige bemærkninger, pkt. 3.7.3.1, anføres det, at ”ordningen derfor,

alt andet lige, [vil] være mindre indgribende, end det er tilfældet i dag.” Det

er ifølge foreningen en bemærkelsesværdig konklusion, når logningen reelt

vil omfatte de samme personer og oplysninger som i dag, og politiet samti-

dig får lettere adgang til lagrede (historiske) teleoplysninger. En række EU-

retsakter opererer med 3 år som grænsen for grov kriminalitet. På den bag-

grund har IT-Politisk Forening ingen grund til at betvivle, at en straffe-

ramme på 3 år vil være i overensstemmelse med EU-retten, men det bør give

anledning til betydelige retspolitiske overvejelser, at kriminalitetskravet

sænkes i den danske retsplejelov for teleoplysning, ikke mindst i lyset af de

hensyn, som har ført til fastsættelse af det nuværende kriminalitetskrav. Det

er efter IT-Politisk Forenings opfattelse tvivlsomt, om den ganske omfat-

tende liste af yderligere lovovertrædelser med en strafferamme på under 3

år (herunder enkelte lovovertrædelser uden for straffeloven) kan indgå i et

kriminalitetskrav, som skal begrænse anvendelsen af alvorlige indgreb i

meddelelseshemmeligheden til grov kriminalitet. Formålet med kriminali-

tetskravet er at begrænse anvendelsen af det alvorlige indgreb, som politiets

adgang til følsomme trafikdata og lokaliseringsdata udgør, til alvorlige lov-

overtrædelser. Det skal sikre, at der er proportionalitet mellem på den ene

side alvoren af den lovovertrædelse, som efterforskes, og på den anden side

den krænkelse og ulempe for de berørte personer, som indgrebet uløseligt

medfører. Hvis kriminalitetskravet omfatter næsten alle lovovertrædelser,

hvor politiet erfaringsmæssigt ønsker at bruge trafikdata og lokaliserings-

data i efterforskningen, bliver denne begrænsning af anvendelsen af det al-

vorlige indgreb illusorisk.

Justitia

bemærker, at når Justitsministeriet foreslår en definition af ”grov

kriminalitet”, der indebærer en væsentlig lempelse sammenholdt med det

kriminalitetskrav, der hidtil har været gældende for adgangen til loggede

data, forekommer der reelt at være tale om en de facto udvidelse af den nu-

værende (ulovlige) logningsordning. De hidtidige logningsregler har ikke

indeholdt et kriminalitetskrav for så vidt angår selve registreringen af oplys-

ninger, idet alle oplysningerne netop er blevet logget generelt og udifferen-

tieret. Dog har selve adgangen til oplysningerne været reguleret af bl.a. reg-

lerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden, der indeholder et krimina-

litetskrav (retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3). I lovudkastet lægges der op

Side 42/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

til en væsentlig lempelse af kriminalitetskravet, både for så vidt angår ad-

gangen til oplysningerne og selve registreringen heraf, idet det foreslås, at

der som udgangspunkt skal være tale om en lovovertrædelse med en straf-

feramme på minimum 3 år. Dertil kommer en række særligt angivne lov-

overtrædelser. Justitia finder det bemærkelsesværdigt, at der foreslås en så

markant lempelse af kriminalitetskravet. Uanset fraværet af en EU-retlig de-

finition af ”grov kriminalitet”, må der i reglerne tages udgangspunkt i en

almensproglig forståelse af, hvad der adskiller denne form for kriminalitet

fra kriminalitet i almindelighed, dvs. alvorsgraden af selve den kriminalise-

rede handling. Det i lovudkastet foreslåede strafferammekrav vil bl.a. inde-

bære, at simpel vold (straffelovens § 244) vil blive anset som ”grov krimi-

nalitet”. I praksis vil dette indebære, at en person, der er dømt for simpel

vold, automatisk vil blive underlagt logning i 3 år efter at have afsonet sin

dom. Som eksempler på simpel vold kan nævnes lussinger, kast med gen-

stande, benspænd eller spytklat i ansigtet. Justitia har svært ved at se rime-

lighed eller proportionalitet i den i lovudkastet foreslåede definition af ”grov

kriminalitet”. Justitia anbefaler, at definitionen baserer sig på en højere

strafferamme end 3 års fængsel, f.eks. 6 år.

RfDS

bemærker, at strafferammen for at iværksætte den geografiske log-

ning bør være seks år. Ved sammenligning med ”Skitse for revision af log-

ningsreglerne m.v.”, som Justitsministeriet sendte i offentlig høring den 23.

marts 2021, ser der ud til, at der er sket en ændring i opfattelsen af, hvad der

er grov kriminalitet. Af skitsen (navnlig p. 58) fremgik det, at der ved grov

kriminalitet var tale om forhold, der kunne give seks års fængsel. Med lov-

forslaget lægges der op til, at grov kriminalitet og deraf følgende logning

skal ske ved en straframme på tre års fængsel, som f.eks. omfatter simpel

vold i form af lussinger og spytklat i ansigtet. Henset til mængden af perso-

ner, som logges uden nogensinde at komme i politiets søgelys under den

geografiske logning, foreslår RfDS ud fra en proportionalitetsafvejning, at

strafferammen for at iværksætte den geografiske logning bør være seks år.

Generelt er det RfDS opfattelse, at der bør være en bred demokratisk debat

om opfattelsen af, hvad grov kriminalitet er.

I forhold til Danske Advokaters ønske om en præcisering af, hvad der skal

forstås ved »grov kriminalitet«, skal Justitsministeriet bemærke, at kravet i

lovforslaget er defineret sådan, at lovovertrædelser, der kan straffes med

fængselsstraf i 3 år eller derover, kan danne grundlag for en registrerings-

og opbevaringspligt for så vidt angår trafikdata samt for adgang til de re-

Side 43/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

gistrerings- og opbevaringspligtige trafikdata. Herudover vil en registre-

rings- og opbevaringspligt for så vidt angår trafikdata samt adgang til de

registrerings- og opbevaringspligtige trafikdata kunne komme på tale ved

en række nærmere angivne lovovertrædelser, der kan være vanskelige at

efterforske, hvis ikke der er adgang til indgreb i meddelelseshemmelighe-

den, eller hvor indgreb i meddelelseshemmeligheden er et relevant eller

hensigtsmæssigt efterforskningsmiddel. Der henvises til pkt. 3.7.1.2.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af disse

bestemmelser. Denne måde at beskrive et kriminalitetskrav på adskiller sig

ikke fra, hvad der i øvrigt gælder i retsplejelovens regler om tvangsindgreb.

Justitsministeriet mener på det grundlag, at lovforslaget tilstrækkelig præ-

cist beskriver, hvad der skal forstås ved »grov kriminalitet«. For så vidt an-

går Danske Advokaters ønske om at relatere tærsklen for registrering og

opbevaring efter den foreslåede § 786 b, stk. 1, i retsplejeloven til den kon-

krete straf, der er blevet idømt, skal Justitsministeriet derfor bemærke, at

dette af samme grunde ikke findes hensigtsmæssigt.

Justitsministeriet skal vedrørende grænsen for, hvilke lovovertrædelser der

kan kvalificeres som »grov kriminalitet«, bemærke, at der må tilkomme

medlemsstaterne et vist skøn i den henseende, når EU-Domstolen i sin dom

af 6. oktober 2020 (La Quadrature du Net m.fl.) ikke præciserer, hvordan

dette skal forstås. Strafferammernes maksimum udtrykker efter Justitsmini-

steriets opfattelse, hvor grov en forbrydelse i almindelighed må anses for at

være, uanset at strafferammen kan være bred og derfor også rumme forhold,

der isoleret set kun medfører en straf i bunden af strafferammen. Der hen-

vises til pkt. 3.7.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der er

givet eksempler på forbrydelser, der efter ministeriets vurdering hhv. vil og

ikke vil være grov kriminalitet.

I forhold til det af RfDS anførte om indholdet af lovskitsen skal Justitsmini-

steriet bemærke, at det i lovskitsen for så vidt angår indgreb i meddelelses-

hemmeligheden blev konkluderet, at et strafferammekrav på 6 års fængsel

eller derover med sikkerhed måtte antages at opfylde betingelsen om, at ind-

grebet alene anvendtes i relation til efterforskningen af grov kriminalitet

(lovskitsen, pkt. 7.3.2, s. 70). Det blev for så vidt angår indgreb i meddelel-

seshemmeligheden videre konkluderet, at ministeriet ikke fandt, at nogen af

de lovovertrædelser, der kunne begrunde indgreb i meddelelseshemmelig-

heden efter kriminalitetskravet i § 781, på forhånd kunne kvalificeres såle-

des, at de ikke vedrørte grov kriminalitet, men at dette dog skulle undersøges

nærmere (lovskitsen, pkt. 7.3.2, s. 70). Det fremgår videre af lovskitsen, at

Side 44/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet i den forbindelse fandt, at det burde undersøges, om der –

i lyset af at lagringen af data ville ske mere målrettet – var rum for at stille

et lempeligere kriminalitetskrav end det nuværende på 6 år (lovskitsen, hhv.

pkt. 7.3.1 og 7.3.2, hhv. s. 69 og 71).

I forhold til det af Justitia anførte om lempelse af kriminalitetskravet for

teleoplysning og udvidet teleoplysning med den foreslåede § 781 a i retsple-

jeloven skal Justitsministeriet bemærke, at denne lempelse kun gælder for

teleoplysning og udvidet teleoplysning af de oplysninger, der registreres og

opbevares i medfør af de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller

efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf. Kriminalitetskravet for ek-

sempelvis aflytning, jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1, vil som udgangs-

punkt stadig være, at der er tale om efterforskning af en lovovertrædelse,

som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, jf. retsplejelo-

ven § 781, stk. 1, nr. 3.

Justitsministeriet bemærker videre, at det er hensigtsmæssigt, at der gælder

samme kriminalitetskrav for politiets adgang til oplysninger, der er regi-

strerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i rets-

plejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, uanset hvor-

dan politiet søger adgang til disse. Justitsministeriet er af den opfattelse, at

et kriminalitetskrav på 3 år er rimeligt at stille som krav for, at politiet kan

få adgang til oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter

de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler

udstedt i medfør heraf, uanset på hvilken måde der anmodes om adgang til

dem.

Endelig skal Justitsministeriet om kriminalitetskravet på 3 år bemærke, at

et tilsvarende krav gælder i artikel 2, stk. 2, i rådets rammeafgørelse nr.

2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-

cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne. Efter denne bestem-

melse kan en række nærmere angivne kategorier af lovovertrædelser med-

føre fuldbyrdelse på grundlag af en europæisk arrestordre uden kontrol af

dobbelt strafbarhed, hvis lovovertrædelserne kan straffes med frihedsstraf

af en maksimal varighed på mindst 3 år.

Vedrørende høringssvaret fra IT-Politisk Forening, hvor det bemærkes, at

den foreslåede registrering og opbevaring reelt vil omfatte de samme per-

soner og oplysninger som i dag, og at politiet samtidig får lettere adgang til

»lagrede (historiske) teleoplysninger«, skal Justitsministeriet for det første

Side 45/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

bemærke, at den generelle og udifferentierede registrering og opbevaring

af teletrafik, der efter retsplejelovens § 786, stk. 4, og regler udstedt i medfør

heraf finder sted i dag, bliver ophævet, og at der med den foreslåede ordning

vil blive pligt til at foretage registrering og opbevaring af oplysninger på de

nærmere angivne betingelser, der følger af de foreslåede §§ 786 a-786 f i

retsplejeloven. For det andet skal Justitsministeriet bemærke, at politiets

adgang til historiske oplysninger om, hvilken sendemast en mobiltelefon har

været sat i forbindelse med, med den foreslåede ordning bliver indskrænket,

således at der i det omfang, oplysningen er registrerings- og opbevarings-

pligtig efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller pålæg eller

regler udstedt i medfør heraf, skal være tale om efterforskning af en lov-

overtrædelse, der kan straffes med fængsel i 3 år eller derover.

Vedrørende IT-Politisk Forenings bemærkninger i forhold til listen af lov-

overtrædelser, der kan begrunde fravigelse af kriminalitetskravet, skal

Justitsministeriet bemærke, at denne i det væsentlige svarer til, hvad der

allerede i dag følger af retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, og § 781, stk. 2

og 3. For en dels vedkommende er der tale om forbrydelser, der også må

kvalificeres som grove, uanset strafferammen, f.eks. overtrædelser af straf-

felovens kapitel 12 og 13, der vedrører hhv. landsforræderi og andre for-

brydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod

statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. Andre af

de særskilte nævnte forbrydelser vil ofte være vanskelige at opklare, hvis

ikke der var adgang til at registrere, opbevare og indhente eksempelvis op-

lysninger om, hvilke kommunikationsapparater der har været forbundet

med hinanden.

7. Hastesikring

RfDS

bemærker, at det i forbindelse med at politi og anklagemyndighed kan

hastesikre loggede oplysninger, for trafik- og lokaliseringsdata er et krav for

adgang, at det sker med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet. Det bør

præciseres, hvad der forstås ved hastesikring.

anfører, at teleudbyderne jævnligt oplever, at politiets begæring om ha-

stesikring af lokaliseringsdata efter de gældende regler ikke følges op af en

efterfølgende begæring om udlevering af de hastesikrede data (efter ken-

delse). TI finder det betænkeligt, at der således ikke er sikkerhed for, at den

effektive prøvelse af indgreb i form af hastesikring, som EU-Domstolens

foreskriver i La Quadrature du Net-dommens præmis 163, finder sted. TI

Side 46/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

foreslår, at der fastsættes regler om, at politiets pålæg om hastesikring altid

efterfølgende automatisk skal forelægges for retten til godkendelse.

TI finder desuden, at det er betænkeligt, at der efter den foreslåede ændring

til retsplejelovens § 786 a ikke længere er nogen tidsgrænse for, hvor længe

data maksimalt kan kræves hastesikret uden kendelse. Da der er tale om en

beslutning hos politiet, som efter lovudkastet ikke prøves ved domstolene,

er det tvivlsomt, om der i en hastig hverdag faktisk vil ske den grundige

vurdering af, om kravene til (fortsat) hastesikring er til stede, når en haste-

sikring forlænges. Der kan meget hurtigt blive tale om, at data gemmes i

meget lange perioder. Som bestemmelsen er formuleret, vil data kunne op-

bevares længere end ét år. TI opfordrer til, at den foreslåede ændring af rets-

plejelovens § 786 a, stk. 2 bør angive en maksimal periode i hvilken data

kan hastesikres – f.eks. på ét år, svarende til reglerne om logning.

Justitsministeriet skal vedrørende det af RfDS anførte om forståelsen af »ha-

stesikring« bemærke, at hastesikring efter gældende ret indebærer, at poli-

tiet kan udstede pålæg til udbydere af telenet eller tjenester om sikring af

elektroniske data med henblik på, at oplysningerne er til stede og – hvis

betingelserne herfor er opfyldt – på et senere tidspunkt kan udleveres til

politiet til brug for efterforskningen, jf. pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger. Dette ændrer lovforslaget ikke på. Derimod indebærer lov-

forslaget, at et pålæg om hastesikring fremover vil kunne forlænges inden

for rammen på 90 dage, der fremgår af retsplejelovens § 786 a, stk. 2, 3.

pkt., at det vil kunne opretholdes ud over de 90 dage, samt at politiet frem-

over kun kan få adgang til oplysninger, der er hastesikret, hvis der er tale

om efterforskning af grov kriminalitet, jf. hhv. de foreslåede §§ 781 a og 804

a i retsplejeloven.

Justitsministeriet skal i forhold til det af TI anførte om automatisk, efterføl-

gende domstolskontrol bemærke, at en udbyder, der pålægges hastesikring

i medfør af retsplejelovens § 786 a, vil kunne kræve spørgsmålet om sikrin-

gens lovlighed prøvet af domstolene, jf. retsplejelovens § 746. Justitsmini-

steriet skal endvidere om TI’s bemærkninger vedrørende hastesikringsperi-

odens varighed bemærke, at ministeriet ikke ønsker på forhånd at begrænse

perioden til et bestemt antal dage. Det bemærkes dog, at det ligesom i dag

efter forslaget vil gælde, at hastesikringen skal være så kort som mulig, jf.

retsplejelovens § 786 a, stk. 1, 3. pkt. Hastesikringen kan derfor ikke uden

grund forlænges i lange perioder.

Side 47/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet skal endvidere generelt bemærke, at lovforslaget i forhold

til høringsversionen er tilpasset, så det nu klart fremgår, at pålæg om ha-

stesikring kun må meddeles, hvis efterforskningen angår en lovovertræ-

delse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, en for-

sætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, en overtrædelse af

straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, en

overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, en krænkelse eller

overtrædelse, som er omfattet af retsplejelovens § 781, stk. 2 eller 3, eller

en lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81 a. Det vil betyde, at pålæg

om hastesikring for alle typer elektronisk data alene vil kunne benyttes af

hensyn til bekæmpelse af grov kriminalitet eller beskyttelse af den nationale

sikkerhed.

8. Registrering og verificering af nummeroplysningsdata

Fiberby

anfører, at det ikke er klart, om der lægges op til, at udbyderne skal

registrere ét CPR-nummer eller samtlige CPR-numre, der er en del af en

given husstand. Det er heller ikke klart, hvad der skal ske med produkter

solgt til erhvervsdrivende, men som må benyttes privat, såsom arbejdsgiver-

betalt “fri telefon” og arbejdsgiverbetalt internet. I realiteten vil den person-

bestemte målrettede overvågning blive til den husstandsbestemte målrettede

overvågning. Fiberby ser derfor ikke CPR som en egnet nøgle til den per-

sonbestemte målrettede overvågning, når det gælder faste forbindelser. Fi-

berby opfordrer til, at der i forbindelse med kommunikationsnet og -tjene-

ster med et fast leveringspunkt benyttes verificerede enhedsadresser som

unik identifikation af leveringspunktet, og at krav om registrering og verifi-

cering af CPR bortfalder.

IDA

finder det it-sikkerhedsmæssigt kritisk og uforholdsmæssigt ressour-

cekrævende, at der lægges op til at stille krav om, at der skal implementeres

et system med registrering og verificering af nummeroplysningsdata for ud-

bydere af taletidskort. Herudover anfører IDA bl.a., at forslaget vil kræve

en særlig indsats i forhold til særligt sårbare grupper, og at forslaget vil med-

føre, at en række ikke nærmere definerede udbydere kommer til at have en

lang række personfølsomme data liggende, f.eks. kopier af billedlegitima-

tion. Endvidere anfører IDA, at der ikke vil være garanti for, at det vil kunne

forhindre eller mindske fortsat organiseret kriminalitet. IDA kan derfor ikke

bakke op om denne del af forslaget.

Side 48/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

IT-Politisk Forening

bemærker, at lovforslaget indfører en generel pligt til

registrering og verificering af nummeroplysningsdata, inklusive for taletids-

kort, hvor dette vil være meget byrdefuldt. Selvom denne registreringspligt

påhviler teleudbyderne, kan den få store konsekvenser for udsatte personer

i samfundet. I værste fald kan de blive afskåret fra at kommunikere med

andre mennesker via telefoni.

Foreningen anfører, at formålet med det unikke ID og verificering af num-

meroplysningsdata er, at der i videst muligt omfang kan ske en entydig iden-

tifikation af brugeren af et givet kommunikationsmiddel. De omfattende re-

gistersamkøringer, som skal udpege områder med forhøjet risiko for krimi-

nalitet ud fra oplysninger om tidligere dømte personer m.v. (den foreslåede

§ 786 c, stk. 1, i retsplejeloven), vil givetvis også blive nemmere, hvis

Rigspolitiet har direkte adgang til CPR-nummer for samtlige abonnenter.

Der er i lovforslaget ingen vurdering af mulige risici ved at registrere CPR-

nummer eller et andet unikt ID i 118-databasen. Relevante risici omfatter

bl.a. risici for databrud, hvor konsekvenserne vil blive langt større, når der

er registreret CPR-nummer i 118-databasen. En anden væsentlig risiko er

”function creep”, hvor den registrerede sammenhæng mellem CPR-nummer

og telefonnummer bruges af andre myndigheder end politiet eller bruges af

politiet til andre formål end tiltænkt med lovforslaget. Mange mobilabonne-

menter bruges formentlig af en anden person end den registrerede abonnent

i 118-databasen. En verificering af nummeroplysningsdata vil ikke i væsent-

ligt grad ændre på dette. Hvis abonnenten er en virksomhed eller en for-

ening, skal der registreres et CVR-nummer i 118-databasen, og til de auto-

matiserede analyser vil det i praksis være ukendt, hvem der er den egentlige

bruger af abonnementet. Der er ganske vist mulighed for at registrere bru-

geren med et nyt felt i 118-databasen, hvis det er en anden person end abon-

nenten, men det gælder kun, hvis oplysningen er kendt på registreringstids-

punktet. I mange tilfælde vil denne oplysning ikke være kendt, eller den

bliver hurtigt forældet, fordi en virksomhed overdrager mobilabonnementet

til en anden person, eksempelvis en ny medarbejder. Med de mange omgå-

elsesmuligheder, og de ganske betydelige risici ved registrering af CPR-

nummer i 118-databasen, er ulemperne efter IT-Politisk Forenings opfat-

telse langt større end de mulige fordele. IT-Politisk Forening finder det prin-

cipielt forkert, at borgerne skal registreres hos staten som betingelse for at

få ”lov” til at kommunikere med hinanden via telefoni.

Side 49/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Foreningen har endvidere for så vidt angår udbyderes registrering og verifi-

cering af brugere af taletidskort bemærket, at registreringen og verificerin-

gen kan blive ganske kompliceret, fordi mobiltelefoni med taletidskort ty-

pisk ikke sælges direkte fra teleudbyderne, men via kiosker, supermarkeder

og andre mellemled (herunder automater i lufthavne), som generelt næppe

vil have forudsætninger for at udføre den krævede registrering og verifice-

ring af slutbrugeren. Det er endvidere uklart ud fra bemærkningerne i lov-

forslaget, om der skal ske efterregistrering af de eksisterende taletidskort.

På dette punkt er der modstridende oplysninger i de specielle bemærkninger

til den foreslåede § 786 h i retsplejeloven og de almindelige bemærkninger

pkt. 3.4.2. Efterregistrering af taletidskort vil være en meget kompliceret

opgave og givetvis forbundet med ganske betydelige udgifter. En arbejds-

gruppe under Justitsministeriet har arbejdet med overvejelser om registre-

ring af taletidskort siden 2006 uden at tidligere justitsministre har fundet

anledning til at indføre en sådan registrering af køberne af taletidskort. Ved

Justitsministeriets møderække med civilsamfundsorganisationer i oktober-

november 2016 om revision af logningsreglerne blev det bekræftet, at der

ikke (i 2016) var planer om registrering af taletidskort. Ikke mindst i lyset

af den teknologiske udvikling og de nuværende mere ”grænseoverskri-

dende” markedsforhold på telemarkedet (jf. punkterne nedenfor) undrer det

derfor IT-Politisk Forening, at forslaget om registrering af taletidskort plud-

seligt kommer i 2021. Markedsforholdene på telemarkedet har ændret sig

betydeligt siden 2006, og muligheden for ”free roaming” i EU (samt de ge-

nerelt lavere engrospriser for roaming) betyder, at der på danske mobilnet

vil befinde sig et væsentligt større antal udenlandske SIM-kort end for 10-

15 år siden. Den fremtidige teknologiske udvikling vil formentlig byde på

et stort antal IoT-enheder (Internet of Things), som gør brug af mobilnettet

til datatrafik (især 5G). Disse enheder vil ofte ikke kunne henføres til en

bestemt person, men de vil have mobildatatrafik, som i praksis ikke vil

kunne skelnes fra smartphones, der gør brug af apps. De potentielle fordele

for politiet ved en køberregistrering af taletidskort i 2021 er således væsent-

ligt mindre end tidligere.

IT-Politisk Forening anfører videre, at for de personer, som bliver berørt af

krav om registrering for så vidt angår taletidskort, vil ulemperne imidlertid

være de samme som tidligere. Personer, som har behov for anonym kom-

munikation, eksempelvis en whistleblower hos en efterretningstjeneste, som

vil kontakte en journalist om ulovlig masseovervågning af befolkningen,

kan ikke længere bare købe en ”burner phone” (en billig GSM-telefon og

taletidskort, som smides væk efter et enkelt opkald) for at beskytte sig mod

Side 50/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

riskoen for de repressalier. Krav om køberregistrering af taletidskort kan

medføre, at nogle personer (eksempelvis særligt udsatte grupper som hjem-

løse) vil blive afskåret fra at gøre brug af mobiltelefoni, fordi de ikke kan

levere den dokumentation for deres identitet, som køberregistreringen kræ-

ver. En del taletidskort sælges via kiosker, og hvis disse salgssteder frem-

over skal opbevare kopier af ID-dokumenter eller andre registreringer base-

ret på fremvisning af ID-dokumenter, vil der blive skabt nye risici for iden-

titetstyveri. Online-registrering med NemID er ikke en mulighed for alle,

eksempelvis personer, som kun opholder sig midlertidigt i Danmark. Det er

heller ikke alle fastboende borgere, som har NemID. IT-Politisk Forening

opfordrer Justitsministeriet til at foretage en grundig analyse af konsekven-

serne, herunder de menneskeretlige aspekter, inden en eventuel bekendtgø-

relse om registrering af taletidskort sendes i høring.

PROSA

bemærker, at borgerne som udgangspunkt har ret til et privatliv, og

at man derfor også skal have lov til at købe anonyme taletidskort. Forbundet

anfører endvidere, at da der i dag ikke er en infrastruktur til at foretage den

obligatoriske registrering af disse kort, og da de udgør en mindre del af mar-

kedet, bør det undersøges, hvilke økonomiske konsekvenser forslaget vil

have. PROSA anfører desuden, at hvis anonyme taletidskort er særligt pro-

blematiske for politiet, så er forbundet åbne over for at gøre det nemmere at

få retskendelse til at overvåge den type kort.

bemærker, at forslaget om registrering af unikt ID og indberetning af

CPR/CVR/Unikt ID for alle kunder samt oplysning om forventet bruger til

en fælles nummeroplysningsdatabase (118-databasen) ikke er proportionalt

henset til kriminelles lette muligheder for ikke at blive registreret og den

deraf følgende begrænsede efterforskningsmæssige værdi, sammenholdt

med den estimerede omkostningsbyrde for telebranchen, som udgør over

halvdelen af den samlede omkostningsmæssige byrde forbundet med lovud-

kastet. Gennemførelsen af forslaget vil kræve betydelige ændringer i pro-

cesser og it-systemer hos teleudbyderne og vil koste telebranchen langt over

100 mio. kr. i tilpasning af it-systemer og et større tocifret millionbeløb i

løbende årlige administrative driftsomkostninger. Forslaget tegner sig såle-

des for over halvdelen af lovforslagets samlede økonomiske byrde for tele-

branchen – og synes allerede af den grund ikke at være berettiget og propor-

tionalt.

Herudover anfører TI, at forslaget ikke er nødvendigt for at sikre Danmarks

efterlevelse af EU-dommene om målrettet logning. Forslaget ses heller ikke

Side 51/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

at være nødvendigt i forhold til indførelsen af de nye regler om målrettet

logning, idet politiet allerede i dag via politiets eksisterende adgang til 118-

databasen kan identificere, hvilke telefonnumre der er registreret i navn-

givne fokuspersoners navn, og på den baggrund iværksætte målrettet per-

sonbestemt logning for sådanne telefonnumre. Det bemærkes, at denne ad-

gang i flere årtier har været tilstrækkelig til, at politiet har kunnet identifi-

cere konkrete mistænkte med henblik på at foretage indgreb i meddelelses-

hemmeligheden og udlevering af teleoplysninger.

TI anfører desuden, at forslaget bygger på den misforståelse, at der kan ske

en ”entydig identifikation af brugeren af et givet kommunikationsmiddel”.

Forslaget vil imidlertid ikke sikre politiet konkret og reel viden om, hvilke

telefonnumre og kommunikationsmidler kriminelle og andre fokus-perso-

ner benytter, idet kriminelle let vil kunne få brugeradgang til telefonabon-

nementer uden registrering, uanset gennemførelse af forslaget. Det er såle-

des ikke usædvanligt, at en privatkunde tegner abonnement på to abonne-

menter til eget brug, og kriminelle kan derfor let undgå registrering ved at

få en anden person til at oprette abonnement i eget navn (stråmand) og over-

lade abonnementet til fokuspersonen, eller en mobiltelefon kan lånes af en

ven eller et familiemedlem. Henset til omgåelsesmuligheden og den deraf

følgende begrænsede efterforskningsmæssige værdi sat over for den estime-

rede omkostningsbyrde for telebranchen forekommer forslaget således ikke

at være proportionalt.

TI opfordrer derfor til, at denne del udgår af lovudkastet eller udskydes med

henblik på at nedsætte en arbejdsgruppe til nærmere analyse af politiets be-

hov for adgang til verificerede nummeroplysningsdata og alternative løs-

ningsmodeller, som er mindre byrdefulde for branchen.

Herudover anfører TI, at såfremt Justitsministeriet fortsat finder, at der er

behov for at stille krav ud over CPR-registrering i kundesystemer og data-

vask inden levering til 118-databasen, opfordrer TI til, at lovforslag om så-

danne regler udskydes med henblik på at nedsætte en arbejdsgruppe til nær-

mere analyse af politiets behov for adgang til kundedata om de danske tele-

kunder og alternative løsningsmodeller.

TI anfører endvidere, at forsyningspligtudbyderen (TDC/Nuuday) ønsker at

fremhæve, at selskabet stærkt frabeder sig at skulle registrere CPR-numre i

den landsdækkende nummeroplysningsdatabase (118-databasen), dels hen-

Side 52/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

set til persondataretlige betænkeligheder, dels henset til at der vil skulle på-

regnes store ekstraomkostninger, hvis det skal sikres, at 118-databasen

fremover udelukkende supporteres fra EU.

TI bemærker også, at spørgsmålet om opbevaring af nummeroplysningsdata

i EU eller tredjelande er kort omtalt i lovudkastet, men det fremgår ikke, om

Justitsministeriets vurdering vedrører de gældende regler om nummeroplys-

ningsdata eller de foreslåede nye regler om at registrere indberettede CPR-

numre m.v. i 118-databasen – ligesom Justitsministeriets vurdering af

spørgsmålet om opbevaring i EU kun forholder sig til Tele2-dommen om

logning af trafikdata, men ikke forholder sig til Schrems II-dommen og

spørgsmålet om opbevaring af kundedata/CPR m.v. i tredjelande, herunder

it-supportadgang fra tredjelande. TI anmoder om, at bemærkningerne tyde-

liggøres og præciseres på disse punkter, så det står klart, hvilke nye krav der

vil blive stillet til forsyningspligtudbyderen mht. it-løsning for 118-databa-

sen, hvis teleudbyderne skal indberette CPR-numre hertil.

TI bemærker desuden, at lovudkastets forslag til ændring af telelovens § 31,

stk. 2, hvorefter ”Unikt ID” foreslås at indgå i definitionen af ”nummerop-

lysningsdata”, vil få den afledte konsekvens, at teleudbyderne vil blive for-

pligtede til at afgive CPR/CVR/unikt ID ”til alle, der ønsker det”, jf. telelo-

vens § 31, stk. 1, medmindre kunden er registreret med hemmeligt eller ude-

ladt nummer. Et krav om sådant videresalg af telekundernes CPR/CVR/ID

er næppe tilsigtet. TI er opmærksom på lovbemærkningerne, pkt. 3.8.,

hvoraf det fremgår, at der med lovændringen ikke tilsigtes en generel vide-

regivelse til nummeroplysningsdata-baser af unikke ID, herunder CPR-

numre. TI bemærker hertil, at ordlyden af selve bestemmelsen i telelovens

§ 31, stk. 1, og den foreslåede ændring til telelovens § 31, stk. 2, fører til

den modsatte forståelse, og at en model, hvor lovregler fraviges i en under-

liggende bekendtgørelse, ikke synes hensigtsmæssig.

Endvidere bemærker TI, at lovudkastets forslag til ændring af telelovens §

31, stk. 2, også vil få den afledte konsekvens, at teleudbyderne vil blive for-

pligtede til at afgive oplysning om eventuel registreret bruger til ”til alle, der

ønsker det”, jf. telelovens § 31, stk. 1, medmindre kunden er registreret med

hemmeligt eller udeladt nummer. TI bemærker hertil, at registrering af bru-

ger indebærer stor persondataretlig kompleksitet i forhold til netop spørgs-

målet om videregivelse af data om brugerens navn og adresse til brug for

nummeroplysningstjenester inkl. 118-databasen, herunder om oplysning om

brugeren, kunden eller begge skal videregives ”til alle der ønsker det”, jf.

Side 53/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

telelovens § 31, stk. 1. Spørgsmålet om videregivelse af nummeroplysnings-

data for abonnementer, hvor der ud over kundens navn og adresse også er

registreret brugerens navn og adresse, er ikke reguleret i den gældende be-

kendtgørelse om nummeroplysningsdatabaser og kan ikke umiddelbart re-

guleres uden afklaring af spørgsmålet om brugerens stillingtagen til spørgs-

målet om registrering og videregivelse af data om brugerens navn og

adresse. Det er på denne baggrund TI’s opfattelse, at registrering af eventuel

bruger i nummeroplysningsdatabaser kræver forudgående accept fra bruge-

ren, og at der derfor ikke giver mening at stille krav i lovudkastet om, at

teleudbydere skal indrette proces for dialog med kunden om forventet bru-

ger og registrere forventet bruger samt indberette oplysningen til 118-data-

basen. Det er TI’s opfattelse, at brugerregistrering som hidtil kun kan tilby-

des som en service fra de selskaber, der ønsker at tilbyde brugere en sådan

registrering.

Endelig bemærker TI for så vidt angår taletidskort, at krav om registrering

af nye taletidskort vil medføre en ekstrem forretningsmæssig omvæltning

og negativ økonomisk påvirkning for en række udbydere. Kravet nødven-

diggør, at operatørerne udvikler nye systemer til brug for kundernes selvbe-

tjening og angivelse af de krævede personlige oplysninger samt automatisk

kundeverifikationsopslag i CPR-registeret. Disse systemer er ikke udviklet

i dag, og kræver en grundlæggende omstilling af virksomhedernes forret-

ningsgange.

Retspolitisk Forening

bemærker, at muligheden for at oprette uregistrerede

taletidskort med lovforslaget foreslås helt afskaffet med den begrundelse, at

mange kriminalle benytter sig af denne mulighed for at undgå at blive aflyt-

tet og overvåget. Men mange almindelige mennesker vil blive ramt, typisk

folk som ikke har råd til at betale et almindelige abonnement.

Justitsministeriet anerkender, at forslaget om, at der skal stilles krav om, at

udbyderne, herunder også udbydere af taletidskort, skal registrere og veri-

ficere unikt ID, ikke i sig selv vil kunne garantere, at oplysninger om slut-

brugeren og brugeren er korrekte. Det fremgår således bl.a. også af lov-

forslaget, at det f.eks. ikke kan udelukkes, at en slutbruger forsætligt afgiver

oplysninger til udbyderen, der kan verificeres, men ikke er korrekte. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvis personen har begået identitetstyveri og på den

baggrund misbruger en anden persons personlige oplysninger i forbindelse

med afgivelse af oplysning om nummeroplysningsdata. Der henvises til pkt.

3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 54/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at forslaget om at registrere

og verificere unikt ID vil sikre, at der i videst muligt omfang kan ske en

entydig identifikation af slutbrugeren/brugeren af et givet kommunikations-

middel, og at verifikationen vil medføre, at identifikationen i videst muligt

omfang er korrekt. Dette anses som afgørende for den foreslåede ordning

om målrettet personbestemt registrering og opbevaring af trafikdata, at der

i videst muligt omfang kan ske en entydig identifikation af slutbrugeren/bru-

geren af et givet kommunikationsmiddel, og at denne identifikation verifice-

res, så den i videst muligt omfang er korrekt. Dels for i videst mulig omfang

at undgå, at der sker uforvarende registrering og opbevaring af forkerte

personers trafikdata, dels for så vidt muligt at sikre, at der af hensyn til

bekæmpelse af grov kriminalitet også kan findes frem til de personer og alle

de telefonnumre, de er registreret til, der efter lovforslaget kan iværksættes

registrering og opbevaring vedrørende.

I relation til TI’s bemærkning om, at forsyningspligtsudbyderen frabeder sig

at skulle registrere personnumre i den landsdækkende nummeroplysnings-

database (118-databasen), dels henset til persondataretlige betænkelighe-

der, dels henset til at der vil skulle påregnes store ekstraomkostninger, hvis

det skal sikres, at 118-databasen fremover udelukkende supporteres fra EU,

bemærkes det, at det af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 786

g i retsplejeloven fremgår, at nummeroplysningsdata som defineret i § 31,

stk. 2, i teleloven, og som udbydere bl.a. skal indsamle og registrere til brug

for nummeroplysningsdatabasen, jf. bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011

om nummeroplysningsdatabaser, ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

Med lovforslaget lægges der således ikke op til at stille særskilt krav til, at

nummeroplysningsdata opbevares på servere i EU.

Det følger af databeskyttelsesforordningen, at overførsel af personoplysnin-

ger til et tredjeland skal ske inden for rammerne af forordningens kapitel V

(artikel 44-50). Efter forordningens artikel 46, stk. 2, kan overførsel bl.a.

ske, hvis der stilles fornødne garantier m.v., gennem standardbestemmelser

om databeskyttelse (dvs. kontraktskabeloner, som udfyldes og underskrives

af dataeksportøren og dataimportøren) vedtaget af Europa-Kommissionen.

Lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter udbyderne fremadrettet også vil skulle

registrere unikt ID og eventuelle oplysninger om bruger som nummeroplys-

ningsdata, ændrer ikke ved den vurdering, der skal foretages efter reglerne

Side 55/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

i databeskyttelsesforordningen, når personoplysninger ønskes opbevaret

uden for EU.

Justitsministeriet bemærker til IT-Politisk Forenings bemærkninger om, at

registrering og verificering af taletidskort vil være ganske kompliceret, at

det i lovforslaget forudsættes, at der fastsættes regler om, at uregistrerede

taletidskort skal være omfattet af de samme krav om registrering og verifi-

cering af nummeroplysningsdata som andre abonnenter i nummeroplys-

ningsbekendtgørelsen. Dette for at sikre, at også sådanne udbydere skal leve

op til kravene i bekendtgørelsen med henblik på, at det ikke længere vil være

muligt at købe uregistrerede taletidskort. Det er Justitsministeriets opfat-

telse, at dette kan medvirke til at begrænse den væsentlige omgåelsesrisiko,

som brugen af uregistrerede taletidskort udgør, og som allerede i dag ud-

nyttes af organiserede kriminelle m.v. Justitsministeriet bemærker i den for-

bindelse, at registreringen af uregistrerede taletidskort ikke i sig selv vil

kunne forhindre kriminelle i at kommunikere anonymt på anden vis.

Der forudsættes ikke med lovforslaget fastsat krav til, hvordan verificering

af unikt ID skal foretages, hvorfor udbyderne inden for lovforslagets ram-

mer vil kunne finde den model for understøttelse af verificering, der passer

bedst med deres forretningsmodel. Der henvises til pkt. 3.4.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Justitsministeriet bemærker i denne forbin-

delse, at der efter det oplyste er andre lande i EU, hvor det ikke er muligt at

købe uregistrerede taletidskort.

Til TI’s bemærkninger om, at lovforslagets § 2, nr. 2, om, at telelovens § 31,

stk. 2, bl.a. fremover også skal omfatte unikt ID, vil medføre, at udbyderne

vil blive forpligtet til at afgive unikt ID til alle datakøbere, bemærker Justits-

ministeriet, at det fremgår af pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, at regler om videregivelse af oplysninger om unikt ID forudsættes

udmøntet i bekendtgørelsen om nummeroplysningsdatabaser således, at op-

lysninger herom kun vil kunne videregives til forsyningspligtudbyderens

landsdækkende nummeroplysningstjeneste (118-databasen). Med lovæn-

dringen tilsigtes der således ikke en generel videregivelse til nummeroplys-

ningsdatabaser af unikke ID, herunder personnumre.

For nærmere om de administrative omkostninger for erhvervet henvises til

pkt. 16 i den kommenterede høringsoversigt.

Side 56/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

9. De foreslåede udbyderbegreber

Danske Advokater

anbefaler, at udbyderbegrebet for al logning (målrettet

såvel som generel) begrænses yderligere til kun at gælde for de udbydere,

der udbyder til slutbrugere (eller anden tilsvarende begrænsning, som sikrer

mod dublering af forpligtelserne), at det yderligere kvalificeres til at angå

udbydere af en særlig størrelse (eks. baseret på antal abonnenter), og at der

endvidere gives mulighed for outsourcing af logningsforpligtelsen, herunder

det døgnbetjente kontaktpunkt.

Foreningen anbefaler også, at det overvejes, hvordan og i hvilket omfang

udbyderne får kendskab og adgang til baggrunden for den målrettede log-

ning ud fra et persondataretligt og informationssikkerhedsmæssigt perspek-

tiv.

Endelig anbefaler Danske Advokater, at processen for sikkerhedsgodken-

delse af de relevante medarbejdere effektiviseres, og at processens transpa-

rens øges i det omfang, at det sikkerhedsmæssigt tillades.

Fiberby

bemærker, at det er uklart, hvilke udbydere der er omfattet af hvilke

forpligtelser. Lovudkastet er generelt formuleret med stort fokus på telefoni.

Generelt bruges begrebet “udbydere, som med et kommercielt formål udby-

der elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hovedydelse el-

ler som en ikkeaccessorisk del af virksomheden” på tværs af lovudkastet.

Fiberby antager sig, fordi Fiberby driver et kommunikationsnetværk og ud-

byder en kommunikationstjeneste som hovedydelse, for omfattet af begre-

bet.

Fiberby forstår forslaget sådan, at registrering og opbevaring fremover vil

kunne iværksættes for de data, der er registrerings- og opbevaringspligtige i

dag. Fiberby antager, at det er meningen at de foreslåede §§ 786 b-d i rets-

plejeloven også skal omfatte internetudbydere og adgang til internettet. Den

foreslåede § 786 f gør dog at, udbyderne skal opsamle trafikdata uanset de

foreslåede §§ 786 b-e, og dermed mener Fiberby ikke, at det giver mening

at pålægge en udbyder som Fiberby forpligtelserne i de foreslåede §§ 786

b-786 e. Fiberby mener, at intentionen er, at de foreslåede §§ 786 b-d kom-

mer til at genindføre sessionslogningen eventuelt på et senere tidspunkt, for

i første omgang at kunne harmonere med begrænsningen til data, der er re-

gistrerings- og opbevaringspligtige i dag. Fiberby mener ikke, at teksten om

sessionslogning i pkt. 3.3.3 udelukker, at sessionslogning kan indføres, men

Side 57/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

at det blot vurderes, at dette vil kræve en begrænsning mht. udlevering. En

genindførsel af sessionslogning vil være forbundet med store omkostninger

til udvikling, hardware og lagring af loggede oplysninger. Fiberby henviser

til IT-Politisk Forenings høringssvar for argumentationen mod sessionslog-

ning ift. EU-domstolens praksis. Fiberby anbefaler, at internetudbydere med

fast leveringspunkt fritages for §§ 786 b-e, samt at sessionslogning ikke gen-

indføres.

HORESTA

anfører, at hoteller, restauranter og andre turismevirksomheder

fortsat – bortset fra i tilknytning til de foreslåede regler om målrettet logning

– er at anse for udbydere mere generelt. Det gælder f.eks. i forhold til op-

lysningerne i logningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, som der lægges op til

fortsat skal logges. HORESTA finder det positivt, at man afskaffede reg-

lerne om sessionslogning, men det er fortsat uklart, hvorfor reglerne i log-

ningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, som alene er formelle oplysninger om

brugerne, blev fastholdt, når reglerne om sessionslogning blev ophævet.

Ifølge HORESTA er det således uklart, hvad de oplysninger, som gemmes

efter logningsbekendtgørelsens § 5, skt. 2, kan og skal bruges til. Hoteller

og andre udbydere vil med forslaget om at videreføre denne forpligtelse

fortsat skulle fastholde og betale for et teknisk setup, som kan registrere og

gemme de oplysninger, der fremgår af logningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

HORESTA anfører videre, at det er HORESTAs opfattelse, at logningsreg-

lerne afstedkommer en væsentlig belastning for deres medlemmer, som

grundlæggende ikke står mål med, i hvilket omfang myndighederne anven-

der logningsoplysningerne i deres arbejde.

Hertil bemærker HORESTA, at f.eks. offentlige biblioteker, skoler m.v. al-

drig har været underlagt logningsreglerne. Heller ikke private udbydere af

overnatninger i form af f.eks. sommerhusudlejning og udlejning via f.eks.

bureauer som Airbnb er omfattede af logningsforpligtelsen. Udover at der

dermed også her er et ”hul”, så er der også tale om konkurrenceforvridning,

idet sommerhusudlejning og privat udlejning via f.eks. Airbnb ikke pålæg-

ges samme forpligtelser og administrative byrder og udgifter som traditio-

nelle overnatningsvirksomheder gør.

HORESTA anbefaler, at den forpligtelse, der i dag følger af logningsbe-

kendtgørelsens § 5, stk. 2, ikke videreføres. Alternativt foreslås det, at ho-

teller, restauranter og andre turismevirksomheder helt udeholdes fra udby-

derbegreberne.

Side 58/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

IT-Politisk Forening

anbefaler, at logningspligten kun skal gælde for ud-

bydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der har dette som

sin hovedydelse eller som en ikke-accessorisk del af virksomheden (sva-

rende til de foreslåede §§ 786 b-786 d i retsplejeloven), uanset om der er

tale om generel og udifferentieret eller målrettet logning. For de øvrige ud-

bydere (f.eks. et WiFi hotspot på en café) vil slutbrugerforholdet næsten al-

tid have en midlertidig karakter, og det er usandsynligt, at der vil blive regi-

streret oplysninger som i praksis kan anvendes i en politimæssig efterforsk-

ning.

anmoder om, at det tydeliggøres i lovforslaget, hvilke udbydere der er

omfattet af de nye regler. TI anfører, at det af lovforslaget fremgår, at ”hvis

de omfattede oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal oplysnin-

gerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne.” Det følger des-

uden af teleloven § 10, at logningsforpligtelsen m.v. påhviler ”udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere”. TI bemær-

ker hertil, at telelovens § 10 mangler i lovudkastets gennemgang af de gæl-

dende regler.

Det anførte i lovudkastet og i den gældende telelovs § 10 skaber ifølge TI

usikkerhed om, hvem der er forpligtet til at sikre, at logning af trafikdata er

en mulighed, jf. de foreslåede §§ 786 b-786 e i retsplejeloven. ”Udbydere af

tjenester til slutbrugere” er de teleudbydere, som sælger abonnementer til

slutkunder, herunder gensælgere, og der findes mere end 100 sådanne ud-

bydere i Danmark. Disse mange tjenesteudbydere besidder oftest ikke tra-

fik- og lokaliseringsdata. TI anbefaler derfor, at tilføjelsen ”… til slutbru-

gere” slettes i telelovens § 10.

TI foreslår endvidere, at det præciseres i lovforslaget, at pligtsubjektet er

den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der produ-

cerer den tjeneste, som genererer de logningspligtige oplysninger (den tje-

nesteproducerende udbyder) – dvs. normalt netværksoperatøren. Det skal

stå klart, at det primært er netværksoperatørerne og de udbydere, der driver

centralerne, herunder de fire store danske mobilnet-værkoperatører Telia,

Telenor, TDC Net og Hi3G, der er pligtsubjekt ift. logning og hastesikring

af trafik- og lokaliseringsdata, men at det er udbydere af tjenester til slut-

brugere, der besidder kundedata.

TI anfører desuden, at begrebet ”den dataansvarlige”, som det fremgår af

lovudkastet, bør rettes til ”den tjenesteproducerende udbyder”.

Side 59/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Herudover foreslår TI, at man forenkler beskrivelsen af pligtsubjektet i lov-

forslaget.

Justitsministeriet bemærker, at der i høringsversionen af lovudkastet var

lagt op til at anvende to forskellige udbyderbegreber. For så vidt angår de

foreslåede §§ 786 e-786 h i retsplejeloven var der lagt op til, at forpligtelsen

skulle gælde udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

For så vidt angår den foreslåede ordning med målrettet registrering og op-

bevaring, jf. de foreslåede §§ 786 b-786 d i retsplejeloven, var der lagt op

til en indskrænkelse af udbyderbegrebet, så forpligtelsen alene skulle gælde

erhvervsmæssige udbydere, dvs. udbydere, som med et kommercielt formål

udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som sin hoved-

ydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden.

Som det fremgår af pkt. 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

skyldtes forslaget om indskrænkelsen i udbyderbegrebet for så vidt angår

den foreslåede målrettede registrering og opbevaring, at en anvendelse af

det vide udbyderbegreb, der gjaldt for de foreslåede §§ 786 e-786 h i rets-

plejeloven, ville føre til, at samtlige udbydere af elektroniske kommunikati-

onsnet eller -tjenester, herunder f.eks. også restauranter, caféer, camping-

pladser og hoteller, der eksempelvis tilbyder adgang til et trådløst internet-

hot spot, ville skulle have oplysninger om, hvilke personer og områder der

vil skulle registreres og opbevares oplysninger for i medfør af de foreslåede

§§ 786 b-786 d i retsplejeloven.

Dette skal imidlertid ses i lyset af, at der i høringsversionen af lovforslaget

var lagt op til at forpligte de relevante udbydere direkte i de foreslåede §§

786 b og 786 c i retsplejeloven i lovteksten. Selvom det var beskrevet i be-

mærkningerne, at pligten for udbyderne først vil indtræde, når udbyderne

har modtaget tilstrækkelige oplysninger fra myndighederne til at iværksætte

målrettet registrering og opbevaring af trafikdata, vurderes det mest hen-

sigtsmæssigt, at lovforslaget ændres, så det også direkte af lovteksten i de

foreslåede §§ 786 b og 786 c i retsplejeloven fremgår, at Rigspolitiet skal

meddele udbyderne pålæg om målrettet registrering og opbevaring af tra-

fikdata, førend forpligtelsen indtræder for udbyderne. Det vil medføre øget

klarhed over, hvilke udbydere der er omfattet af forpligtelsen til målrettet

registrering og opbevaring af trafikdata, idet det alene vil være de udbydere,

som Rigspolitiet retter pålæg om målrettet registrering og opbevaring af

Side 60/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

trafikdata direkte til. På den måde vil Rigspolitiet desuden kunne rette på-

læggene mod et begrænset antal udbydere og på den måde indsnævre an-

tallet af udbydere, der får oplysninger om, hvilke personer og områder der

vil skulle registreres og opbevares oplysninger for efter pålæg udstedt i

medfør af de foreslåede §§ 786 b- 786 d i retsplejeloven.

På den baggrund vurderes det ikke længere nødvendigt at operere med for-

skellige udbyderbegreber i lovforslaget. Der lægges derfor op til, at lov-

forslaget justeres, så der fremadrettet anvendes begrebet ”udbydere”, som

skal forstås i overensstemmelse med samme udtryk i telelovens § 2, nr. 1,

hvilket vil fremgå klart af lovforslagets bemærkninger. Det vil også betyde,

at der generelt arbejdes med samme udbyderbegreb som det, der kendes fra

den gældende logningsbekendtgørelse, og som i øvrigt svarer til det, der

bruges i telelovgivningen.

Der lægges ikke med dette lovforslag op til at ændre på de udbyderbegreber,

der ellers anvendes i telelovgivningen.

Der lægges heller ikke med dette lovforslag op til at ændre reglerne for sik-

kerhedsgodkendelse.

Justitsministeriet bemærker desuden, at begrebet ”den dataansvarlige ud-

byder” i lovforslaget er ændret til ”den tjenesteproducerende udbyder”.

Justitsministeriet bemærker endelig, at telelovens § 10 pålægger ”udbydere

af kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere” en pligt til bl.a. at

indrette det tekniske udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen anven-

der, så politiet kan få adgang til registrerings- og opbevaringspligtige op-

lysninger efter lovforslaget. Ved udbydere til slutbrugere forstås parter, som

på kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rådighed for flere slut-

brugere. Det omfatter derfor ikke udbydere, der alene udbyder adgang til

kommunikationsnet på engrosmarkedet, f.eks. ejere af fibernet, som andre

selskaber udbyder til slutbrugere. Det fremgår af forarbejderne til bestem-

melsen, at det ikke er nødvendigt at pålægge alle led i værdikæden en sådan

forpligtelse for at opnå formålet med indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Udbyderbegrebet i den gældende § 786, stk. 4, i retsplejeloven, er ikke af-

grænset til ”udbydere til slutbrugere” som i telelovens § 10. Da lovforsla-

gets udbyderbegreb er en videreførelse af det gældende begreb i retspleje-

loven, er det Justitsministeriets opfattelse, at det ikke er nødvendigt eller

Side 61/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

hensigtsmæssigt at ændre udbyderbegrebet i telelovens § 10. Justitsministe-

riet lægger herved vægt på, at det efter bemærkningerne til bestemmelsen

ikke er nødvendigt at pålægge alle udbydere i værdikæden en sådan forplig-

telse for at opnå formålet med indgreb i meddelelseshemmeligheden.

10. Afgrænsningen af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger

IT-Politisk Forening

finder det positivt, at de logningspligtige trafikdata

fastsættes direkte i loven frem for, at det gøres efterfølgende i bekendtgø-

relsesform (med undtagelse af logningspligten for slutbrugeres adgang til

internettet, jf. den foreslåede § 786 f i retsplejeloven). Logning er et vidtgå-

ende indgreb i borgernes grundlæggende ret til bl.a. privatliv og databeskyt-

telse, og det er derfor vigtigt, at rækkevidden af dette indgreb er afgrænset

tilstrækkeligt klart og præcist.

Foreningen foreslår – idet det er hensigten, at logningspligten skal omfatte

de samme trafikdata som i dag – at det for listen af trafikdata i pkt. 3.1.3.4

anføres, at nr. 1-7 gælder for fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS- og

MMS-kommunikation svarende til den gældende § 4 i logningsbekendtgø-

relsen.

IT-Politisk Forening anfører endvidere, at det bør præciseres, at lognings-

pligten kun omfatter oplysninger, som genereres eller behandles i udbyde-

rens net, svarende til hvad der fremgår af § 1 i den nuværende logningsbe-

kendtgørelse, medmindre andet eksplicit er fastsat. I modsat fald kan der

være fastsat en logningspligt for oplysninger, som udbyderen ikke har nogen

mulighed for at registrere, fordi de ikke er tilgængelige i udbyderens system.

Denne præcisering vil have betydning for pligten til at registrere den for-

bundne celle ved afsendelse af MMS-beskeder, hvis celler for MMS ikke

teknisk kan udskilles fra den øvrige datatrafik.

Foreningen bemærker desuden, at der for telefonitjenester med lovforslaget

vil blive indført en registreringspligt for slutbrugerens identitet, uanset om

udbyderens har et forretningsmæssigt behov for at behandle disse oplysnin-

ger, jf. den foreslåede § 786 h i retsplejeloven. For øvrige tjenester (dvs.

internetadgang) antager foreningen, at kun oplysninger, som af forretnings-

mæssige årsager genereres eller behandles i udbyderens systemer, er omfat-

tet af logningspligten, ligesom det er tilfældet i dag.

Side 62/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

bemærker, at det ikke er beskrevet i lovudkastet, hvilke teletjenester der

er omfattet af logningsforpligtelsen i de enkelte bestemmelser. Rækkevid-

den af teleudbydernes forpligtelse er således ikke klart beskrevet i reglerne.

Af lovforslagsbemærkningerne fremgår det dog, at logningsforpligtelserne

vil omfatte de samme typer af trafikdata, som er omfattet af de gældende

regler i logningsbekendtgørelsen.

TI anmoder om, at det tydeliggøres, hvilke tjenester der er omfattet af de

nye regler.

TI bemærker desuden, at det ikke er anført i lovteksten, hvilke typer af tra-

fikdata, der er omfattet af logningsforpligtelsen. Det fremgår således blot i

de foreslåede §§ 786 b-786 e i retsplejeloven, at det påhviler udbyderne at

foretage registrering og opbevaring af ”trafikdata”. Rækkevidden af teleud-

bydernes forpligtelse er således ikke klart beskrevet i lovforslaget.

TI anmoder om, at afgrænsningen af, hvilke typer af trafikdata der skal log-

ges, i lighed med indholdet af reglerne i den gældende logningsbekendtgø-

relse oplistes direkte i reglerne og ikke kun beskrives i lovforslagets be-

mærkninger.

TI bemærker endvidere, at ”navn og adresse på abonnenten eller den regi-

strerede bruger”, som er nævnt i opremsningen i §§ 4 og 5 i den gældende

logningsbekendtgørelse, ikke bør nævnes i opremsningen af trafikdata, dels

fordi sådanne kundedata/nummer-oplysningsdata ikke er trafikdata, dels

fordi politiets adgang til disse data ikke er afgrænset til sager om efterforsk-

ning af grov kriminalitet. Nummeroplysningsdata findes således i 118-data-

basen, som politiet har umiddelbar adgang til uden kendelse.

Særligt for så vidt angår oplysninger om ”identiteten på det benyttede kom-

munikationsudstyr”, herunder IMEI-oplysninger, anbefaler TI, at det over-

vejes at fastsætte en selvstændig regel om logning af trafikdata, som viser

sammenhængen mellem IMEI og IMSI og telefonnummer, men uden at vise

sammenhængen med terminalens kommunikation eller lokalisering (”IMEI-

oplysning”), og at der i denne regel tages stilling til, om log-ning af IMEI-

oplysning kan foretages generelt, og hvor lang en opbevaringsperiode, der

skal gælde. TI deltager gerne i en eventuel arbejdsgruppe til afklaring af de

tekniske forhold vedrørende IMEI-oplysning.

Side 63/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

For så vidt angår lokaliseringsdata for internetadgang/datakommunikation

(MMS) noterer TI sig, at lovudkastet er afgrænset, så lokaliseringsdata/ma-

steoplysninger ved internetadgang fra mobiltelefoner (datakommunikation)

ikke er omfattet af krav om logning. Lokaliseringsdata/masteoplysninger

ved internetadgang fra mobiltelefoner registreres kun i teleudbydernes ana-

lysesystemer til brug for fejlretning. Idet disse data efter forslaget ikke skal

logges, giver det teleudbyderne mulighed for at vælge en teknisk løsning,

som er delvist baseret på den eksisterende logning af trafikdata, som er ba-

seret på data fra takseringssystemerne. TI anser det for at være en fejl, at

reglerne i den gældende logningsbekendtgørelse ikke afgrænser kravet om

logning af Celle-ID til kun af omfatte telefoni og SMS, idet dette var det

eneste teknisk mulige ved udstedelsen af logningsbekendtgørelsen i 2007.

TI anmoder om, at det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at

MMS-kommunikation også er datakommunikation (brug af internettet), og

at der derfor ikke stilles krav om logning af lokaliseringsdata ifm. MMS-

kommunikation.

TI bemærker også, at der i lovudkastets opremsning af datatyper, der skal

logges, nævnes som nr. 6 ”den eller de celler en mobiltelefon er forbundet

til ved kommunikationens start og afslutning”, som er samme tekst, som

findes i § 5, nr. 6, i den gældende logningsbekendtgørelse. TI anmoder om,

at teksten ikke videreføres i de nye logningsregler, idet teksten ikke er tek-

nologineutral. For de nyere mobilteknologier, som er kommet til siden 2006,

herunder VoLTE (4G taletelefoni, som er båret som da-tatrafik), registreres

sidste celle ved taletelefoni kun i nogle tilfælde; og ved brug af WIFI-calling

fra mobiltelefoner (opkald via en vilkårlig WiFi-forbindelse) registreres

celle slette ikke. Det er således kun muligt at logge data, som i forvejen

genereres og logges i mobilnetværkene, og der er derfor behov for, at krav

om logning fastsættes enkelt og teknologineutralt. For at give udbyderne

mulighed for at vælge fortsat at basere logning på CDR-data, anmoder TI

konkret om, at teksten om registrering af lokaliseringsdata ifm. mobiltele-

foni og SMS formuleres enkelt og teknologineutralt på følgende måde: ”Re-

gistreret celle ved mobiltelefoni- og sms-kommunikation (lokaliserings-

data)”.

TI bemærker, at det ikke giver mening at inddrage e-mailadresser i afgræns-

ningen af trafikdata, som telefoniudbyderne skal logge, jf. pkt. 8 og 9 i op-

remsningen over logningspligtige trafikdata i lovudkastet. Kravet om log-

ning af mailadresse efter § 6 i den gældende logningsbekendtgørelse retter

sig kun mod udbydere af internetadgangstjenester, jf. referencen i § 6 til

Side 64/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

logningsbekendtgørelsens § 5 om logning af kilde-IP-adresser. Kravet om

logning af mailadresse efter § 6 i den gældende logningsbekendtgørelse ret-

ter sig i øvrigt kun mod internetudbydernes egne e-mailtjenester. TI kan op-

lyse, at politiet kun ganske sjældent anmoder om levering af ydelsen ”mail-

historik”. Loggede data om e-mailadresser udleveres således kun ganske

sjældent (hos TDC kun 3 gange inden for det sidste år). TI foreslår, at det

overvejes at lade kravet om logning af e-mailadresser udgå af lovforslaget.

Hvis krav om logning af e-mailadresser fastholdes, bør kravet – ligesom i

de gældende regler i logningsbekendtgørelsen – fastsættes i tilknytning til

reglen om logningskrav, som gælder for udbydere af internetadgangstjene-

ster, dvs. i forlængelse af den foreslåede nye § 786 f i retsplejeloven om

logning af kilde-IP-adresser, som også retter sig mod udbydere af internet-

adgangstjenester.

Justitsministeriet henviser til pkt. 3.1.3.4 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at de foreslåede nye regler for regi-

strering og opbevaring vil skulle omfatte de data, der er registrerings- og

opbevaringspligtige i dag. Det vil sige de data, der efter retsplejelovens §

786, stk. 4, og regler udstedt i medfør heraf registreres og opbevares som

»teletrafik« (trafikdata). Formålet med denne formulering har været at

sikre, at der ikke sker en udvidelse af de omfattede registrerings- og opbe-

varingspligtige oplysninger i forhold til, hvad der efter retsplejelovens §

786, stk. 4, og regler udstedt i medfør heraf registreres og opbevares som

teletrafik i dag. Justitsministeriet lægger derfor for så vidt angår de omfat-

tede datatyper op til at anvende samme formuleringer, som fremgår af log-

ningsbekendtgørelsen i dag.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget er justeret, så det kommer til at

fremgå klart, hvilke teletjenester de forskellige opremsninger af omfattede

datatyper, der beskrives i lovforslagets almindelige og specielle bemærk-

ninger vedrørende de foreslåede ordninger med målrettet samt generel og

udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, relaterer sig til.

Justitsministeriet bemærker desuden, at lovforslaget er justeret, så det nu

klart fremgår klart af bemærkningerne til lovforslaget, at udbyderne alene

vil være forpligtet til at foretage registrering og opbevaring af trafikdata,

der genereres eller behandles i udbyderens net. Det betyder, at oplysninger

om trafikdata, der f.eks. af tekniske grunde ikke generes eller behandles i

udbyderens net, ikke skal registreres og opbevares. Det afgørende for, om

trafikdata skal registreres og opbevares vil alene være, om en oplysning rent

Side 65/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

faktisk genereres eller behandles i udbydernes systemer, også selv om det

kun sker meget kortvarigt. Der henvises til pkt. 3.1.3.4 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det er tilstrækkeligt, hvis uddybnin-

gen af, hvad der forstås ved de overordnede begreber vedrørende datatyper,

der nævnes i de foreslåede bestemmelser i loven, fremgår klart af bemærk-

ningerne til loven.

Justitsministeriet bemærker herudover, at der med lovforslaget lægges op

til, at justitsministeren i en overgangsperiode – dvs. i perioden fra lovens

ikrafttræden og indtil det tidspunkt, hvor den nødvendige it-systemunder-

støttelse er etableret og klar til at blive sat i drift – vil kunne fastætte regler

om fravigelse af lovens bestemmelser i de foreslåede §§ 786 b-786 d i rets-

plejeloven, herunder at reglerne helt eller delvist ikke skal anvendes, jf. lov-

forslagets § 3, stk. 4. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, hvilke tjene-

ster og datatyper den målrettede registrering og opbevaring i en overgangs-

periode skal omfatte. Der vil også eksempelvis kunne fastsættes regler om,

at kun dele af den målrettede registrering og opbevaring i en overgangspe-

riode skal sættes i kraft. Der lægges i den forbindelse ikke op til at bemyn-

dige justitsministeren til at fastsætte andre betingelser for iværksættelse af

den målrettede registrering og opbevaring af trafikdata end dem, som frem-

går af de foreslåede §§ 786 b-786 d i retsplejeloven. Det forudsættes, at

udviklingsarbejdet i relation til den nødvendige it-systemunderstøttelse ge-

nerelt sker i dialog mellem de relevante myndigheder og telebranchen, så-

ledes at det sikres, at den kommende it-systemunderstøttelse i Rigspolitiet

er kompatibel med den it-systemunderstøttelse, ordningen forudsætter for

så vidt angår udbyderne. Der henvises til det, der anføres under pkt. 15 i

den kommenterede høringsoversigt og i pkt. 3.1.3.4 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Med hjemmel i lovforslagets § 3, stk. 4, vil der f.eks. – hvis drøftelserne

mellem de relevante myndigheder og telebranchen måtte føre til det resultat

– kunne fastsættes regler om, at der ikke stilles krav om registrering og op-

bevaring af lokaliseringsdata i forbindelse med MMS-kommunikation.

Det bemærkes også, at lovforslaget er justeret, så det nu fremgår af lov-

forslagets § 3, stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-

den af lovens § 2, stk. 2. Det vil betyde, at udbyderne først på et tidspunkt

Side 66/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

nærmere fastsat af justitsministeren skal være klar til at understøtte og ad-

ministrere registrering af unikt ID og eventuelle oplysninger om bruger for

slutbrugere. Lovforslagets § 2, nr. 2, relaterer sig bl.a. til den foreslåede

ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata. Det forud-

sættes derfor, at lovforslagets § 2, nr. 2, sættes i kraft på det tidspunkt, der

passer i forhold til de relevante regler om målrettet registrering og opbeva-

ring af trafikdata i overgangsperioden. Forslaget skal således ses i sam-

menhæng med lovforslagets § 3, stk. 4, hvor det foreslås, at justitsministeren

i en overgangsperiode kan fastsætte regler om fravigelse af de foreslåede

§§ 786 b-786 d i retsplejeloven, herunder at reglerne helt eller delvist ikke

skal anvendes. Der henvises til de specielle bemærkninger hertil.

11. Prøvelse, retssikkerhed, demokratisk kontrol og transparens

Amnesty

bemærker, at beslutningen om at iværksætte generel og udifferen-

tieret logning efter lovforslaget kan prøves ved en domstol, men efterret-

ningsmateriale af fortrolig karakter vil være undtaget, såsom klassificerede

oplysninger og analyser fra efterretningstjenesterne. Amnesty har svært ved

at se, hvordan en domstol vil være i stand til at foretage en reel efterprøvelse

af, om betingelserne for et påbud om logning er opfyldt, hvis domstolen

samtidig er afskåret for at se det klassificeret materiale, der i sagens natur

vil være de bærende elementer for den trusselsvurdering, der ligger til grund

for at iværksætte logningen. Da en afgørelse om at iværksætte logningen

skal gøres til genstand for en effektiv prøvelse ved domstol eller en uaf-

hængig administrativ enhed med henblik på at kontrollere, om der faktisk

foreligger en alvorlig trussel mod staten, vil denne ordning vil ikke leve op

til EU-retten. Amnesty anbefaler, at man genovervejer, hvordan man kan

sikre en effektiv domstolsprøvelse og i den forbindelse benytter sig af nogle

af de særlige procedurer, der allerede er etableret i retssystemet til at hånd-

tere sager af fortrolig karakter.

Citizen First

anbefaler, at der i lovforslaget indbygges en eksplicit under-

støttelse af frivilligt selvinkriminerende sikkerhedsstrukturer, som ikke kan

overvåges, dvs. en godkendelsesmodel til at undgå logning. En sådan model

vil f.eks. kunne indebære, at borgeren har et chipkort tilknyttet MitID, som

kan genere en ny ikke-linkbar kvalificeret digital signatur inkl. de nødven-

dige mekanismer til at bevise, at sessionen er afledt af en godkendt struktur.

Herefter vil vedkommende kunne stilles til ansvar og/eller overvåges i for-

hold til det formål, som sessionen vedrører. Herved vil det sikres, at a) en

borger kan gå sikkert på nettet og gennemføre digitale transaktioner sikkert,

Side 67/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

hvorved både borgeren selv og alle involverede serviceleverandører sikres

helt eller delvist mod cyberangreb, hvilket ikke er muligt i dag og ulovligt

med det aktuelle forslag, b) det virker kriminalitetsforebyggende, fordi en

stigende andel af samfundsprovesser vil forebygge kriminalitet, og ansvar

vil være nemmere at etablere, og c) kriminelle vil få sværere ved at gemme

sig, fordi det bliver mere acceptabelt at fokusere på restgruppen.

Danske Advokater

bemærker, at med forslaget kan justitsministeren efter

forhandling med erhvervsministeren iværksætte generel og udifferentieret

logning, hvis det vurderes, at der foreligger en alvorlig trussel mod den na-

tionale sikkerhed. Dette kan ske uden om Folketinget, og en sådan beslut-

ning vil ikke være underlagt domstolskontrol. Danske Advokater mener, at

det retssikkerhedsmæssigt er betænkeligt, og vil advare imod, at man ved-

tager lovforslaget i sin nuværende form. Beslutningen om at overgå til/fast-

holde generel og udifferentieret logning er ikke underlagt automatisk dom-

stolskontrol. Beslutningen kan ifølge lovforslaget efterfølgende prøves ved

domstolen efter Grundlovens § 63, idet de klassificerede oplysninger, der

indgår i vurderingen af, om der er tale om en alvorlig trussel mod den nati-

onale sikkerhed, dog ikke kan indgå. Det fremgår i den forbindelse af lov-

forslaget, at der derfor vil være en risiko for, at retten vurderer, at de oplys-

ninger, der er fremlagt under sagens behandling, ikke er tilstrækkelige til at

vurdere, om f.eks. betingelserne for at foretage generel og udifferentieret

registrering og opbevaring af trafikdata er opfyldt. Denne manglende trans-

parens og manglende retslige eller parlamentarisk prøvelse udgør en risiko

for – eller i hvert fald manglende indsigt i – om der sker indførelse af generel

og udifferentieret logning på et unødvendigt/retsstridigt grundlag. Lov-

forslagets bemærkning om, at såfremt retten under en sag måtte komme

frem til, at betingelserne for en generel og udifferentieret registrering og

opbevaring af trafikdata ikke er opfyldt, vil dette ikke være til hinder for, at

den med lovforslaget foreslåede ordning for målrettet registrering og opbe-

varing af trafikdata iværksættes i muligt omfang, giver Danske Advokater

anledning til bekymring for, at udgangspunktet bliver generel og udifferen-

tieret logning, medmindre domstolen ved en sag anlagt af private med be-

grænset indsigt i grundlaget for vurderingen af ”alvorlig trussel mod den

nationale sikkerhed” skulle komme frem til det modsatte. I så henseende kan

målrettet logning iværksættes. Danske Advokater anbefaler, at der indføres

krav om i) mandat fra Folketinget, og ii) domstolsprøvelse ved iværksæt-

telse, eller iii) tilsyn fra en uafhængig administrativ myndighed.

Side 68/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fiberby

foreslår, at der offentliggøres en årlig rapport med statistiske vær-

dier omkring lovens anvendelse. Denne rapport bør indeholde følgende data

omkring logningsmekanismen:

• Antal personer omfattet af personbestemt målrettet logning (§ 786

b).

• Antal 3 gange 3 km områder omfattet af geografisk målrettet logning

(§ 786 c).

• Antal anvendelser af målrettet logning (§ 786 d).

• Antal dage i seneste kalenderår med generel og udifferentieret log-

ning (§ 786 e).

Derudover bør rapporten indeholde følgende statistik omkring retssager:

• Antal domsfældelser opgjort per straffelovsparagraf, samt hvilken §

786 a-f logningen var udført efter.

• Antal editionskendelser opgjort per straffelovsparagraf.

Uden en sådan rapportering vil det ifølge Fiberby være umuligt at debattere

lovgivningens anvendelighed, proportionalitet og effektivitet. Endelig bør

den nye lovgivning også tilføjes en revisionsbestemmelse, gerne med et loft

over, hvor mange gange den kan udskydes.

IDA

anbefaler, at det skrives ind i lovforslaget, at der skal etableres skærpet

tilsyn, f.eks. et tilsyn i tråd med Tilsynet med Efterretningstjenesterne ud-

peget af Folketinget. Dette gælder både perioder med målrettet logning og

eventuelle perioder med generel og udifferentieret logning.

IT-Politisk Forening

anfører i relation til domstolskontrol af påbud om log-

ning til beskyttelse af den nationale sikkerhed, at det efter præmis 139 i La

Qudrature du Net-dommen er væsentligt, at et påbud (afgørelse) om lagring

kan gøres til genstand for effektiv prøvelse ved en domstol eller en uaf-

hængig administrativ myndighed. Foreningen anerkender, at et påbud om

forebyggende lagring af hensyn til beskyttelse af den nationale sikkerhed

kan være truffet på grundlag af fortrolige efterretninger. En effektiv prøvelse

af afgørelsen må imidlertid forudsætte, at domstolen eller den uafhængige

administrative myndighed også har mulighed for at vurdere sådanne fortro-

lige oplysninger. På trods af det ret eksplicitte krav i præmis 139 indeholder

lovforslaget ingen særlige regler for så vidt angår prøvelse af betingelserne

for den generelle og udifferentierede logning.

Side 69/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Foreningen bemærker desuden, at Justitsministeriet i pkt. 3.6.3.1 anfører, at

anlæggelse af civile søgsmål forudsætter retlig interesse. Hvis IT-Politisk

Forening, Foreningen imod Ulovlig Logning eller en anden civilsamfunds-

organisation skulle ønske at anfægte justitsministerens bekendtgørelse om

generel og udifferentieret logning, kan de således antageligt imødese en

langvarig proces ved domstolene, hvor Justitsministeriet først vil prøve at få

sagen afvist med henvisning til manglende retlig interesse.

Herudover bemærker foreningen, at den domstolskontrol, som beskrives i

pkt. 3.6.3.1, ikke kan opfylde EU-Domstolens krav. Dette skyldes for det

første, at domstolen ikke vil have adgang til alle relevante oplysninger, her-

under eventuelle klassificerede efterretninger. For det andet vil tidsfaktoren

for anlæggelse af civile søgsmål betyde, at der går lang tid fra påbuddet om

generel og udifferentieret logning til domstolens efterprøvelse af, om betin-

gelserne er opfyldt. Realistisk set vil processen med et civilt søgsmål tage

mere end et år, og domstolens afgørelse vil således vedrøre en bekendtgø-

relse, som ikke længere er gældende, men måske erstattet af en ny bekendt-

gørelse om generel og udifferentieret logning, potentielt på et andet beslut-

ningsgrundlag.

Justitsministeriets forslag vedrørende domstolskontrol vil ifølge IT-Politisk

Forening i praksis medføre, at der aldrig kommer en domstolskontrol af de

konkrete beslutninger om at iværksætte generel og udifferentieret logning

under hensyntagen til en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som

er reel og aktuel eller forudsigelig.

For så vidt angår målrettet logning anfører IT-Politisk Forening, at lov-

forslaget mangler transparens. Både i relation til manglende underretning og

manglende offentliggørelse af listen over geografiske områder, der vil være

omfattet af den målrettede geografiske logning. For befolkningen som hel-

hed vil den manglende offentliggørelse bidrage yderligere til at skabe en

følelse af at være under konstant overvågning, svarende til hvad der af EU-

Domstolen blev problematiseret for den generelle og udifferentierede log-

ning i den første dom fra 2014, der annullerede logningsdirektivet. En anden

konsekvens af den manglende transparens er, at det bliver vanskeligt for

Folketinget eller civilsamfundsorganisationer at monitorere, om logningen

er begrænset til det strengt nødvendige.

Side 70/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse forudsætter en reel udøvelse af adgan-

gen til effektive retsmidler for en domstol, at de berørte personer får under-

retning om den målrettede logning, når denne underretning ikke længere kan

skade en igangværende efterforskning. Det bør også gælde for den person-

bestemte målrettede logning i den foreslåede § 786 d i retsplejeloven. For

målrettet logning baseret på geografiske kriterier vil IT-Politisk Forening

anbefale, at politiet offentliggør de relevante områder på et kort. Afhængig

af omstændighederne for den konkrete geografiske målrettede logning kan

denne underretning (til offentligheden) udskydes, hvis offentliggørelse kan

forstyrre en igangværende efterforskning.

Justitia

anfører, at lovudkastet ikke indeholder fornødne prøvelses- og kon-

trolforanstaltninger. For så vidt angår prøvelse af den generelle og udiffe-

rentierede logning anfører Justitia, at ifølge EU-retten skal en afgørelse om,

at der logges generelt og udifferentieret, kunne gøres til genstand for effek-

tiv prøvelse med henblik på at kontrollere, om betingelserne for logning er

opfyldt. Forudsætningen i lovudkastet om, at de bagvedliggende klassifice-

rede oplysninger, der ligger til grund for de analyseprodukter, der er anvendt

i vurderingen, ikke udleveres til brug for en eventuel retssag, giver anled-

ning til at overveje, om domstolsprøvelsen i så fald kan siges at være effek-

tiv. Det forekommer ikke muligt for en domstol at foretage en egentlig vur-

dering af, om betingelserne for generel og udifferentieret logning er opfyldt,

hvis det samlede faktuelle grundlag for beslutningen ikke kan indgå i rettens

vurdering.

Justitia anbefaler, at det nøje genovervejes, hvordan der bedst muligt findes

en balance mellem hensynet til effektiv prøvelse på den ene side og beva-

relsen af fortrolighed på den anden side. Der kan i den forbindelse drages

inspiration fra den proces, der anvendes i medfør af udlændingelovens ka-

pitel 7b ved domstolsbehandling af visse beslutninger om administrativ ud-

visning m.v.

Justitia bemærker derudover, at domstolsprøvelsen giver anledning til at

overveje spørgsmål vedrørende retlig interesse.

Endvidere anfører Justitia, at der – i tillæg til domstolsprøvelse – med fordel

kan gives Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne eksplicit

hjemmel til at foretage legalitetskontrol af beslutninger om generel og udif-

ferentieret logning.

Side 71/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

For så vidt angår prøvelse af den målrettede logning anfører Justitia, at det

ikke for alle former for målrettet logning i medfør af de foreslåede §§ 786 b

og c i retsplejeloven er objektivt konstaterbart ved ren læsning af loven, her-

under for den berørte, hvornår der logges. Justitia er opmærksom på, at le-

gitime hensyn kan berettige, at de nærmere detaljer for, hvilke personer og

områder der logges, ikke offentliggøres, så længe logningen pågår. Dog bør

der ifølge Justitias opfattelse ske offentliggørelse/underretning af al målret-

tet logning, når disse hensyn ikke længere gør sig gældende – typisk ved

ophøret af den pågældende logning. Dette vil etablere en reel adgang til prø-

velse af den pågældende logning. I visse tilfælde vil omstændighederne be-

virke, at der i en længere periode ikke kan ske offentliggørelse af/underret-

ning om målrettet logning. For i videst muligt omfang at bevare retssikker-

heden i disse tilfælde foreslås det at give Datatilsynet og Tilsynet med Ef-

terretningstjenesterne eksplicit hjemmel til at foretage legalitetskontrol med

den målrettede logning, der iværksættes. I henhold til lovudkastet er det des-

uden myndighederne, der på egen hånd skal udarbejde årlige oversigter

over, hvilke geografiske områder, der skal underlægges logning i henhold

til den foreslåede § 786, stk. 1 og 2. I den forbindelse er det væsentligt, at

afgrænsningen af de særligt sikringskritiske områder, nødvendiggør en

skønsmæssig vurdering. Den samlede oplistning af, hvad der kan udgøre

særligt sikringskritiske områder, forekommer at kunne omfatte særdeles

store dele af landet. Det forekommer ifølge Justitias opfattelse retssikker-

hedsmæssigt betænkeligt, at myndighederne egenhændigt kan foretage vur-

deringen af, hvilke områder der skal omfattes af de årlige oversigter for geo-

grafisk målrettet logning, uden der samtidig gives nogen mulighed for prø-

velse af disse vurderinger.

PROSA

anfører, at der flere steder i revisionen lægges op til, at justitsmini-

steren og erhvervsministeren kan iværksætte og forlænge indgribende log-

ning. En sådan beslutning bør være en folketingsbeslutning – både for at

skabe demokratisk legitimitet og for at skabe den fornødne transparens.

Forbundet bemærker desuden, at det bør være et krav, at revisionen sikrer,

at der opsamles statistisk materiale, så man i fremtiden kan evaluere effekten

af logningen, herunder hvor mange sager, man bruger bestemmelserne i,

hvor mange af disse sager, der ikke førte til dom, hvor mange uskyldige, der

blev logget m.v.

RfDS

anfører, at der helt overordnet er behov for et overblik over den sam-

lede overvågning af borgerne. Borgerne bør således bibringes et samlet

Side 72/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

overblik over den statslige masseovervågning, der finder sted i det danske

samfund, og på den baggrund bør der tages en værdipolitisk offentlig debat

af det rimelige heri.

Herudover anfører RfDS også, at det i forhold til det konkrete lovforslag er

bekymrende, at teleselskaberne har og fortsat får rollen som statens forlæn-

gede arm ud fra et generelt retssikkerhedsmæssigt perspektiv.

RfDS bemærker endvidere, at vurderingen af, om et forhold er omfattet af

national sikkerhed, efterfølgende bør prøves ved domstolene således, at be-

slutninger om iværksættelsen af generel udifferentieret logning ikke ligger

hos justitsministeren (sammen med erhvervsministeren) alene. For det før-

ste kunne det være hensigtsmæssigt med en bredere demokratisk kontrol –

f.eks. en ekspertgruppe nedsat af Folketinget eller Tilsynet med Efterret-

ningstjenesterne. For det andet bør iværksættelsen af den generelle udiffe-

rentierede logning automatisk efterfølgende prøves ved en dommer. Dom-

stolene bør have adgang til alle relevante oplysninger. Ligeledes bør det i

øvrigt prøves ved domstolen, om der kan iværksættes personbestemt og geo-

grafisk målrettet logning.

Desuden bemærker RfDS, at der bør udarbejdes en offentlig konsekvens-

analyse fsva. logningsreglerne, så en proportionalitetsafvejning kan foreta-

ges. Rådet mener, der er behov for en bredere kortlægning og værdipolitisk

debat om politiets efterhånden omfattende masseovervågning af borgernes

data.

Som det fremgår af pkt. 3.6.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

foreslås der ikke indført særlige regler om domstolsprøvelse for så vidt an-

går den generelle og udifferentierede registrering og opbevaring. Kontrol-

len med denne registrering og opbevaring vil skulle ske efter den alminde-

lige adgang til domstolsprøvelse, jf. grundlovens § 63.

Den almindelige domstolsprøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser vil

navnlig være relevant i forbindelse med en prøvelse af, om ordningen med

generel og udifferentieret registrering og opbevaring med henblik på be-

skyttelse mod en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed er i overens-

stemmelse med bl.a. EU-retten. Prøvelsen vil normalt finde sted som et civilt

søgsmål anlagt mod den relevante myndighed. Det vil afhænge af de almin-

delige civilprocessuelle regler, om et søgsmål kan anlægges, herunder

navnlig reglerne om partshabilitet og retlig interesse. Det bemærkes i den

Side 73/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

forbindelse, at lovforslaget er justeret, så det nu fremgår klart under pkt.

3.6.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det forudsættes, at en-

hver, der har været berørt af en iværksat generel og udifferentieret registre-

ring og opbevaring af trafikdata, vil have den fornødne retlige interesse i at

indbringe grundlaget herfor for retten i form af et civilt søgsmål. Dette skal

ses i lyset af, at generel og udifferentieret registrering og opbevaring af tra-

fikdata vil berøre alle personer, der befinder sig i Danmark. Det skal end-

videre ses i lyset af, at EU-Domstolen i La Quadrature du Net-dommens

præmis 139 anfører, at det er væsentligt, at en afgørelse, hvorved udbyderne

pålægges at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring

af trafikdata, kan gøres til genstand for en effektiv prøvelse med henblik på

at kontrollere, om der foreligger den fornødne alvorlige trussel mod den

nationale sikkerhed, samt om de betingelser og garantier, der skal være

fastsat, er overholdt.

Det bemærkes endvidere, at det forudsættes, at de bagvedliggende klassifi-

cerede oplysninger, der ligger til grund for vurderingen af, om der forelig-

ger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, ikke vil kunne kræves

udleveret til brug for en retssag, jf. bl.a. retsplejelovens § 169, stk. 2, 3. pkt.

Det vil på den baggrund navnlig være selve vurderingen af, om der forelig-

ger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, og de offentliggjorte

produkter, der ligger til grund herfor, herunder den offentliggjorte VTD,

andre relevante offentliggjorte analyseprodukter og eventuelle relevante

oplysninger om offentlige straffesager om straffelovens kapitel 12 og 13, og

ikke de bagvedliggende klassificerede oplysninger og analyser, der vil

kunne indgå i vurderingen af, om betingelserne for at foretage generel og

udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata er opfyldt.

Det vil i sidste ende være retten, som afgør, hvilken bevismæssig vægt frem-

lagte oplysninger skal tillægges i den enkelte sag, jf. princippet om den fri

bevisbedømmelse. Retten vil på grundlag af det, der er passeret under for-

handlingerne, og bevisførelsen afgøre, hvilke faktiske omstændigheder der

skal lægges til grund for sagens pådømmelse, jf. retsplejelovens § 344. Så-

fremt retten under en sag måtte komme frem til, at betingelserne for en ge-

nerel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata ikke er op-

fyldt, vil der efter forslaget i stedet skulle iværksættes målrettet registrering

og opbevaring af trafikdata.

Det fremgår desuden af pkt. 3.6.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, at der ikke foreslås indført særlige regler om domstolsprøvelse for så

Side 74/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

vidt angår den målrettede registrering og opbevaring af trafikdata på bag-

grund af objektive og klare kriterier fastsat i loven. Kontrollen med denne

registrering og opbevaring vil således også skulle ske efter den almindelige

adgang til domstolsprøvelse, jf. grundlovens § 63.

Kendetegnende for den generelle og udifferentierede registrering og opbe-

varing, der er omtalt i pkt. 3.2 og 3.3, og de dele af den målrettede registre-

ring og opbevaring, som ikke iværksættes på baggrund af konkret begrun-

dede pålæg, der er beskrevet i pkt. 3.1, er, at der ikke på samme måde som

for de konkret begrundede pålæg skal foretages en vurdering af registrerin-

gen og opbevaringen af trafikdata i forhold til en konkret person eller et

konkret område. I stedet vil den målrettede registrering og opbevaring

skulle iværksættes ud fra klare og objektive kriterier, som er fastsat direkte

i loven.

Det bemærkes, at der ikke vil blive offentliggjort en oversigt over de områ-

der, der vil blive registreret og opbevaret oplysninger vedrørende som følge

af de foreslåede pligter til målrettet geografisk registrering og opbevaring

af trafikdata. Der henvises i den forbindelse til det under pkt. 3.1.3.4 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger anførte om, at offentliggørelse af så-

danne oplysninger bl.a. vil kunne skade myndighedernes muligheder for at

efterforske og retsforfølge kriminalitet. Der henvises i øvrigt til det under

pkt. 3.1.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger anførte om forholdene

omkring udbydernes udvælgelse af master til at dække et givet område. Der

lægges dog med lovforslaget op til, at der fastsættes så klare og objektive

kriterier for udvælgelsen af de områder, der kan iværksættes målrettet geo-

grafisk registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende, i selve loven,

at det ud fra disse kriterier vil være muligt at udlede, i hvilke områder der

f.eks. vil være lav eller høj sandsynlighed for, at der vil blive registreret og

opbevaret oplysninger på baggrund af den foreslåede ordning med målret-

tet registrering og opbevaring af trafikdata.

Det vil være tydeligt, hvornår der sker en generel og udifferentieret regi-

strering og opbevaring på baggrund af en alvorlig trussel mod den natio-

nale sikkerhed, idet dette vil fastsættes ved bekendtgørelse. Det vil efter for-

slaget endvidere gælde, at udbydernes pligt til at registrere oplysninger ge-

nerelt og udifferentieret fastsat i medfør af den foreslåede § 786 e, stk. 1, i

retsplejeloven højst vil kunne fastsættes for en periode på 1 år ad gangen.

Side 75/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det vil desuden være tydeligt, hvornår der sker en generel og udifferentie-

ret registrering og opbevaring af oplysninger om en slutbrugers adgang til

internettet (herunder IP-adresser). Denne pligt vil således efter forslaget

gælde helt generelt.

Herudover vil det være tydeligt, at der vil ske målrettet registrering og op-

bevaring af trafikdata vedrørende personer, som er dømt for grov krimina-

litet, eller som har været genstand for et af de omfattede indgreb i medde-

lelseshemmeligheden, idet der foreslås fastsat objektivt konstaterbare og

klare kriterier for iværksættelse af registrering og opbevaring af trafikdata

for så vidt angår disse dele af den målrettede personbestemte ordning.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ved behandlingen af en anmodning

om aflytning eller teleoplysning vil være en indgrebsadvokat til stede, jf.

retsplejelovens § 784. Der vil desuden som udgangspunkt skulle gives un-

derretning om indgrebet til indehaveren af den pågældende telefon, jf. rets-

plejelovens § 788.

Det vil endvidere være tydeligt, at der vil ske målrettet geografisk registre-

ring og opbevaring af trafikdata fra de dele af udbydernes net, der er nød-

vendigt for at dække nærmere bestemte områder på 3 km gange 3 km, hvor

antallet af anmeldelser om og beboere dømt for grov kriminalitet udgør

mindst 1,5 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit de sidste 3 år.

For så vidt angår de særligt sikringskritiske områder er der oplistet en lang

række eksempler i de specielle bemærkninger til det foreslåede § 786 c, stk.

2, i retsplejeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en prøvelse af, om den foreslåede

ordning er i overensstemmelse med bl.a. EU-retten, mest hensigtsmæssigt

sker inden for de almindelige rammer for domstolenes kontrol med øvrig-

hedsmyndighedens grænser, hvilket normalt vil være et civilt søgsmål anlagt

mod den relevante myndighed – i dette tilfælde Justitsministeriet.

Justitsministeriet bemærker herudover, at det ud fra samme betragtninger

er Justitsministeriets opfattelse, at der for ordningerne med generel og udif-

ferentieret registrering og opbevaring samt for de nævnte dele af ordnin-

gerne med målrettet registrering og opbevaring ikke vil være behov for at

foretage underretning af de pågældende. Der henvises i den forbindelse til

Side 76/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

det ovenfor anførte om, at det – på baggrund af de objektive og klare krite-

rier, der foreslås fastsat i loven for disse ordninger – vil være almindeligt

kendt, at der i de omfattede tilfælde vil kunne foretages registrering og op-

bevaring.

Det bemærkes herudover, at det er Justitsministeriets vurdering, at der som

i dag generelt bør ske domstolskontrol i forbindelse med, at politiet ønsker

adgang til de registrerede og opbevarede oplysninger. Adgangen hertil vil

efter forslaget – som i dag – skulle ske efter retsplejelovens regler om ind-

greb i meddelelseshemmeligheden eller om edition afhængigt af, hvilke op-

lysninger der er tale om. Dog med den forskel, at det for så vidt angår op-

lysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede

§§ 786 a-786 e i retsplejeloven, vil være en betingelse for at få adgang til

sådanne oplysninger, at det sker med henblik på bekæmpelse af grov krimi-

nalitet, herunder beskyttelse af den nationale sikkerhed.

Endvidere bemærker Justitsministeriet, at der ikke med lovforslaget lægges

op til at sætte generelle krav til sikkerhedsmekanismer på internettet m.v.

Lovforslaget har således til formål at revidere de gældende regler om regi-

strering og opbevaring af teletrafik m.v.

Endelig anerkender Justitsministeriet, at der med lovforslaget er tale om en

nyskabelse i forhold til den gældende retstilstand, og at der kan vise sig

behov for at revidere reglerne i takt med, at der indsamles erfaringer med

den foreslåede ordning og administrationen heraf. De nye regler og virk-

ningen heraf vil naturligvis løbende skulle evalueres i takt med, at de – og

den nødvendige systemunderstøttelse – gradvist indfases.

12. Adgang til registrerede og opbevarede oplysninger

Amnesty

anfører, at der efter Amnestys opfattelse ikke er grundlag for ud

fra EU-Domstolens praksis at konkludere, at der må gives adgang til log-

ningsdata under forfølgelsen af et formål, der er mindre tungtvejende end

det formål, som gav adgang til at logge dataet. Amnesty finder det i den

forbindelse bemærkelsesværdigt, at Justitsministeriet selv skriver, at der er

en ”væsentlig proces risiko” for, at disse regler i lovforslaget vil blive un-

derkendt af EU-Domstolen. Amnesty anbefaler, at myndighederne kun har

adgang til logningsdata genereret efter et påbud om generel og udifferenti-

eret logning, hvis det er med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed,

Side 77/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

og at adgang ikke gives til andre mindre tungtvejende formål, såsom krimi-

nalitetsbekæmpelse.

Danske Advokater

mener ikke, at der er kongruens mellem det, der kan

udløse en pligt til at foretage generel og udifferentieret logning, og det der

kan ske udlevering af de pågældende oplysninger for.

Forsikring og Pension

anfører, at forsikrings- og pensionsbranchen for at

afdække potentielle sager om forsikrings- og pensionssvindel under særlige

omstændigheder kan have behov for at undersøge tele- og masteoplysninger

fra de skadelidtes mobiltelefoner, jf. bekendtgørelse om undersøgelser fore-

taget af forsikringsselskaber § 8. Forsikring og Pension er derfor ærgerlige

over, at der i lovforslaget ikke åbnes op for en adgang til en hurtigere og

mere smidig proces, hvor teledata og masteoplysninger med kundens ud-

trykkelige samtykke kan udveksles mellem tele- og forsikrings-/pensions-

selskaberne.

IDA

bemærker, at det foreslås, at der indsættes en skærpet udgave af tele-

lovens § 13 med pligt til udlevering af yderligere oplysninger om en slut-

brugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester uden

kendelse, herunder oplysninger om hvilke mobilabonnementer og kommu-

nikationsenheder en slutbruger er registreret med. Hvis oplysningerne er re-

levante og afgørende for opklaringen af en sag, så kan det være helt reelt og

rimeligt at få udleveret sådanne oplysninger, men det må være op til en dom-

mer at afgøre dette. Denne del af forslaget er ifølge IDA endnu et eksempel

på det skred væk fra proportionalitetsprincippet og mangel på respekt for

borgernes grundlæggende rettigheder, som lovforslaget i sin helhed er ud-

tryk for.

IMR

bemærker, at Justitsministeriet i lovudkastet lægger op til, at politiet –

under en væsentlig procesrisiko – skal kunne få adgang til oplysninger, som

er indsamlet som følge af generel og udifferentieret logning, i sager om ef-

terforskning m.v. af grov kriminalitet. Dette vil medføre, at politiet kan

bruge loggede oplysninger i sager, der ikke i sig selv kunne begrunde gene-

rel og udifferentieret logning, da en sådan logning kræver en alvorlig trussel

mod den nationale sikkerhed. Instituttet finder det problematisk, at skiftende

regeringer siden 2016 har udskudt revisionen af logningsreglerne til trods

for, at de er i strid med EU-retten, bl.a. med den begrundelse at ville sikre,

at revisionen omfatter beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i overens-

stemmelse med EU-retten, for efterfølgende at foreslå en ordning, der går

Side 78/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

imod disse domme og dermed efter instituttets opfattelse med overvejende

sandsynlighed er i strid med EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Instituttet anbefaler, at politiets adgang til oplysninger, som er indsamlet

som følge af generel og udifferentieret logning, begrænses til sager vedrø-

rende beskyttelse af national sikkerhed.

IT-Politisk Forening

anfører for så vidt angår adgang til oplysninger regi-

streret og opbevaret i medfør af regler fastsat efter den foreslåede § 786 e i

retsplejeloven, at når EU-Domstolen med La Quadrature du Net-dommen i

ekstraordinære situationer tillader generel og udifferentieret logning med

henblik på at beskytte den nationale sikkerhed mod alvorlige trusler, må det

være underforstået, at logning til national sikkerhed skal holdes adskilt fra

logning til kriminalitetsbekæmpelse.

Efter IT-Politisk Forenings læsning af dommen er præmis 166 formuleret

som en streng formålsbegrænsning mellem lagring og den efterfølgende ad-

gang. Der er en klar distinktion mellem national sikkerhed og bekæmpelse

af grov kriminalitet, som er særlig vigtig når kun førstnævnte formål giver

mulighed for at fastsætte en generel og udifferentieret lagringspligt. For-

eningen formoder, at en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen om for-

tolkning af præmis 166 vil ske relativt hurtigt.

For så vidt angår adgang til andre registrerede og opbevarede oplysninger,

anfører IT-Politisk Forening, at der er positivt, at Justitsministeriet nu fore-

slår ændringer af retsplejeloven med henblik på at bringe de danske retsreg-

ler i overensstemmelse med EU-retten. De foreslåede ændringer i den fore-

slåede § 804 a i retsplejeloven er imidlertid ikke tilstrækkelige. IT-Politisk

Forening anbefaler, at der i retsplejelovens § 806, stk. 10, indsættes en hen-

visning til § 782, stk. 1, så der foretages en udtrykkelig proportionalitetsvur-

dering direkte i forhold til den berørte person, i stedet for en indirekte vur-

dering via udbyderens interesser og krav om fortrolighed (som § 805, stk. 1

muligvis kan sikre). Derudover bør det præciseres, at der som udgangspunkt

kun kan udleveres data vedrørende en person, som er mistænkt i efterforsk-

ningen. Editionsreglerne i retsplejelovens kapitel 74 bruges på en lang

række meget forskellige indgreb. Edition af trafikdata og lokaliseringsdata

hos teleselskaber (masteoplysninger, IP-adresser m.v.) har generelt større

lighedspunkter med indgreb i meddelelseshemmeligheden efter kapitel 71

end det typiske editionsindgreb (på andre områder). Alene af den grund ville

det være mest logisk at samle alle indgreb, hvor teleselskaber pålægges at

Side 79/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

udlevere personoplysninger beskyttet af e-databeskyttelsesdirektivet, i rets-

plejelovens kapitel 71.

For så vidt angår adgang til oplysninger, der ikke er registrerings- og opbe-

varingspligtige, efter editionsreglerne anfører IT-Politisk Forening, at La

Quadrature du Net-dommens kriminalitetskrav gælder, uanset om data er

lagret på grundlag af en registrerings- og opbevaringspligt (efter artikel 15,

stk. 1) eller af kommercielle årsager (artikel 5, 6 og 9). Lovforslaget bør

derfor ændres, således at den foreslåede § 804 a i retsplejeloven omfatter

enhver adgang til trafikdata og lokaliseringsdata, som udgør et alvorligt ind-

greb efter EU-retten. Det er primært adgang til oplysninger om civil identi-

tet, der ikke udgør et alvorligt indgreb.

For så vidt angår adgang til oplysninger om en bruger af en IP-adresse an-

fører foreningen, at politiets adgang til sådanne oplysninger bør ske via den

foreslåede § 804 a i retsplejeloven med de ændringer, som foreningen fore-

slår ovenfor.

For så vidt angår adgang til udvidet teleoplysning/masteoplysning anfører

IT-Politisk Forening, at udvidet teleoplysning og udvidet masteoplysning

ikke er begrænset til situationer, hvor vitale interesser for den nationale sik-

kerhed, forsvaret eller den offentlige sikkerhed er truet af terrorvirksomhed,

jf. kravene i præmis 119 i Tele2-dommen. Når udvidet masteoplysning sker

efter editionsreglerne, er indgrebet til rådighed for politiet i alle sager uden

noget kriminalitetskrav eller andre materielle betingelser. Efter lovforslaget

vil der være et kriminalitetskrav (i § 804 a), hvis udvidet masteoplysning

sker mod lokaliseringsdata, der er hastesikret efter retsplejelovens § 786 a.

Hvis indgrebet sker inden for 14 dage, kan politiet efter lovforslaget fortsat

bruge § 804 uden kriminalitetskrav og uden beskikkelse af en forsvarer til

at varetage interesserne for de mange berørte personer. Det grundlæggende

problem ved udvidet masteoplysning er dog ikke kriminalitetskravet, men

at politiet efter præmis 119 i Tele2-dommen kun må få adgang til data ved-

rørende mistænkte personer. Det samme problem gælder for udvidet teleop-

lysning.

For så vidt angår underretning af den registrerede, når oplysninger udleveres

til politiet, anfører IT-Politisk Forening, at der efter forslaget fortsat ikke vil

ske underretning af de(n) berørte person(er) ved udvidet teleoplysning og

udlevering af oplysninger via den almindelige editionsbestemmelse i § 804

i retsplejeloven. Det er efter foreningens opfattelse i strid med EU-retten,

Side 80/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

som generelt kræver underretning af de berørte personer, når virksomheder

udleverer personoplysninger om dem til politiet, idet en sådan underretning

er en forudsætning for udøvelsen af retten til effektive retsmidler i Chartrets

artikel 47. Mulighederne for at undlade underretning i retsplejelovens § 788,

stk. 4, er desuden mere omfattende, end hvad præmis 121 i Tele2-dommen

(og EU-retten generelt) synes at tillade. Ud over udsættelse af underretnin-

gen, indtil det ikke længere kan skade en igangværende efterforskning, giver

§ 788, stk. 4 mulighed for helt at undlade underretningen, hvis hensynet til

beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforsknings metoder

eller omstændighederne i øvrigt taler imod underretning. IT-Politisk For-

ening er ikke bekendt med information, om hvor ofte politiet (eller PET) gør

brug af muligheden for helt at undlade underretning, da der ikke findes of-

fentligt tilgængelige statistikker herfor.

Herudover anbefaler IT-Politisk Forening, at der i lovforslaget indføres et

krav om, at anklagemyndigheden skal udarbejde og offentliggøre årlige sta-

tistikker vedrørende politiets adgang til lagrede trafikdata og lokaliserings-

data.

Justitia

mener, at vedtagelse af lovforslaget vil indebære en ikke uvæsentlig

risiko for, at Danmark vil blive dømt ved en eventuel sag for EU-Domstolen.

Justitia finder det ligeledes bemærkelsesværdigt, at Justitsministeriet agter

at vedtage regler under en erkendt ”væsentlig procesrisiko” og med samtidig

henvisning til, at reglerne vil kunne anvendes i hele perioden frem til en

eventuel dom ved EU-Domstolen.

Justitia anfører, at der i lovudkastet lægges op til, at reglerne om adgang til

loggede oplysninger indrettes sådan, at der kan gives adgang til oplysninger

til brug for et formål, der er mindre tungtvejende end det, oplysningerne

oprindeligt blev logget til. Justitia er ikke enig i Justitsministeriets tolkning

af dommen på dette punkt. Ifølge Justitia vil den foreslåede løsning ikke blot

udgøre en væsentlig procesrisiko, men være i direkte strid med EU-Dom-

stolens praksis.

RfDS

bemærker, at det er problematisk, at Justitsministeriet fremlægger et

forslag, hvor de selv medgiver, at der er en væsentlig procesrisiko ved for-

slaget. Derfor bør det afklares nærmere, om og i givet fald under hvilke om-

stændigheder logning, der er opsamlet til beskyttelse af nationens sikkerhed,

kan anvendes til opklaring af grov kriminalitet.

Side 81/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

efterlyser klare og enkle regler om udlevering af trafik- og lokaliserings-

data til politiet og foreslår, at Strafferetsplejeudvalget generelt inddrages i

overvejelserne om revision af reglerne om politiets adgang til data.

TI opfordrer til, at der i retsplejelovens kapitel 71 fastsættes regler, der de-

finerer følgende nye tvangsindgreb og fastsætter de nærmere betingelser for

politiets adgang til at benytte indgrebet – uanset om de pågældende typer af

teledata er omfattet af logningsreglerne eller ej.

Desuden finder TI det besynderligt, at der i lovudkastets forslag til ny § 781

a i retsplejeloven lægges op til, at der skal gælde et anderledes og lempeli-

gere kriminalitetskrav for adgang til teleoplysning og udvidet teleoplysning,

hvis der er tale om loggede trafikdata, end hvis der ikke er tale om loggede

trafikdata. En sådan sondring vil gøre reglerne om udlevering af trafikdata

mere komplekse end i dag.

TI finder det positivt, at der med lovudkastets forslag til ny § 804 a i rets-

plejeloven fastsættes rammer for udlevering af ’masteoplysning’ og ’udvi-

det masteoplysning’, dvs. udlevering af lokaliseringsdata, som teleudby-

derne registrerer til brug for fejlretning. TI finder det dog ærgerligt, at der

lægges op til, at den foreslåede nye § 804 a kun gælder for udlevering af

lokaliseringsdata, der er logget eller hastesikret efter de foreslåede nye reg-

ler i §§ 786 a-786 e i retsplejeloven. Det er TI’s opfattelse, at der bør defi-

neres tvangsindgreb for enhver form for udlevering af trafik- og lokalise-

ringsdata til politiet – uanset om de pågældende typer af trafik- og lokalise-

ringsdata er omfattet af logningsreglerne eller ej.

Det er således TI’s opfattelse, at trafik- og lokaliseringsdata ikke bør kunne

udleveres til politiet alene efter de almindelige regler om edition i retspleje-

lovens § 804. Særligt for så vidt angår lokaliseringsdata bemærker TI, at

lokaliseringsdata kan belyse en persons geografiske færden og derfor efter

TI’s opfattelse er fortrolige data omfattet af principperne om privatlivsbe-

skyttelse. Dette gælder enhver form for lokaliseringsdata, uanset om der er

tale om lokaliseringsdata omfattet af logningsreglerne eller ej. Persondata-

retligt giver det ikke mening, at samme data skal have to forskellige beskyt-

telser, blot fordi EU-Domstolen kun har udtalt sig om, at loggede data kun

må bruge til bekæmpelse af grov kriminalitet. Historiske lokaliseringsdata

bør derfor efter TI’s opfattelse nyde beskyttelse på mindst samme niveau

som lokaliseringsdata, der opsamles til brug for teleobservation.

Side 82/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er i øvrigt TI’s opfattelse, at La Quadrature du Net-dommens præmis

152-156 ikke vedrører sessionslogning. TI finder det overraskende, at lov-

udkastet lægger op til, at loggede kilde-IP-adresser ikke skal være omfattet

af den nye udleveringsregel i ny § 804 a (med særlige kriminalitetskrav),

men ifølge lovudkastet skal kunne udleveres efter de almindelige regler om

edition i retsplejelovens § 804 (dvs. uden særlige kriminalitetskrav). Særligt

i forbindelse med lovovertrædelser, som ikke er grov kriminalitet, finder TI,

at det bør afklares, om det er proportionalt, at politiet får adgang til lagrede

oplysninger om kunder bag en IP-adresse. TI finder det desuden generelt

uafklaret – også i forhold til sager om grov kriminalitet – om det er propor-

tionalt, at der i sager om udlevering af brugeridentiteten bag en mobil dyna-

misk IP-adresse, hvor det ikke er muligt for politiet at fremskaffe både IP-

adresse og portnummer, sker udlevering af oplysninger om tusindvis af bru-

geridentiteter på ikke-mistænkte og helt tilfældige kunder. Set i dette lys

opfordrer TI til, at Justitsministeriet genovervejer fortolkningen af La Qua-

drature du Net-dommens præmis 152-159 med henblik på at afklare, om den

foreslåede nye § 804 a, som sætter rammerne for udlevering af loggede data,

også bør omfatte kilde-IP-adresser logget efter den foreslåede nye § 786 f i

retsplejeloven.

TI anmoder herudover om, at teksten på side 47 i høringsversionen om ka-

tegorisering af IMEI-nummer suppleres med en beskrivelse af de konkrete

tilfælde, hvor IMSI- og IMEI-numre kan udleveres til politiet uden kendelse

efter den foreslåede § 804 b, stk. 1, i retsplejeloven nemlig de situationer,

hvor oplysning om IMSI- og IMEI-nummer findes registreret som kunde-

data i tjenesteudbydernes kundeordresystemer (kundedatabaser og salgssy-

stemer).

TI beder desuden om, at teksten på side 47 præciseres, så det tydeliggøres,

at udlevering af trafikdata, herunder oplysning om IMEI- og IMSI-nummer,

der genereres ifm. trafik, altid sker efter kendelse, uanset om der er tale om

loggede trafikdata eller trafikdata, som ikke er omfattet af krav om logning.

Med udgangspunkt i Ministerio Fiscal-dommen er det TI’s umiddelbare op-

fattelse, at udlevering af ”IMEI-oplysning” kan udleveres efter den almin-

delige regel om edition i retsplejelovens § 804, uanset at der er tale om log-

gede trafikdata. Hvis denne opfattelse lægges til grund, vil det kunne præci-

seres i lovforslagsbemærkninger til de foreslåede nye §§ 804 a og 804 b i

retsplejeloven, at disse regler ikke finder anvendelse for ”IMEI-oplysning”.

Side 83/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Herudover bemærker TI, at det efter TI’s opfattelse ikke er muligt at forstå

indholdet af den foreslåede § 804 b i retsplejeloven. Hvis det er hensigten at

give politiet adgang uden kendelse til oplysning om sammenhængen mellem

IMEI og telefonnummer, som er baseret på trafikdata opsamlet i mobilnet-

tene (såkaldt ’IMEI-oplysning’), opfordrer TI til, at dette præciseres i både

lovtekst og bemærkninger.

TI anmoder om, at det anføres direkte i lovteksten i den foreslåede § 804 b

i retsplejeloven, at bestemmelsen ikke omhandler trafikdata. Den gældende

§ 13 i teleloven, som den foreslåede § 804 b skal afløse, omhandler heller

ikke trafikdata, men teleudbyderne har ofte oplevet, at politiet anmoder om

udlevering af trafikdata med henvisning til telelovens § 13, hvilket teleud-

byderne bruger mange ressourcer på at måtte afvise.

TI anmoder desuden om, at det – i lighed med bemærkningerne til telelovens

§ 13 – præciseres i lovforslagsbemærkningerne til den foreslåede nye § 804

b i retsplejeloven, at bestemmelsen alene omhandler statiske oplysninger om

adresser eller numre, som udbyderen har tildelt slutbrugeren. Bestemmelsen

i telelovens § 13 omhandler således alene oplysning om adresser og numre,

som findes registreret som kundedata i tjenesteudbydernes kundeordresy-

stemer (kundedatabaser og salgssystemer). TI opfordrer til, at bemærknin-

gerne til den gældende telelovens § 13 blot gentages som bemærkninger til

den foreslåede § 804 b i retsplejeloven for derved at tydeliggøre, at der ikke

lægges op til ændring af gældende ret (bortset fra ændringen om, at bestem-

melsen fremover kun kan bruges af politiet i sager, der er undergivet offent-

lig påtale).

Justitsministeriet henviser til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at det efter Justitsministeriets opfattelse må

lægges til grund, at der efter EU-Domstolens opfattelse i princippet kun må

gives adgang til registrerings- og opbevaringspligtig trafikdata med henblik

på at efterforske og retsforfølge en strafbar overtrædelse, hvis den strafbare

overtrædelse vedrører det hensyn, der er baggrunden for, at teleudbyderne

m.v. er pålagt at registrere og opbevare de pågældende data, idet der dog

kan gives adgang til registrerede og opbevarede trafikdata med henblik på

at beskytte den nationale sikkerhed, selv om registrerings- og opbevarings-

forpligtelsen er pålagt med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet.

Side 84/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Som det fremgår af La Quadrature du Net-dommens præmis 166, finder EU-

Domstolen, at hensynet til at efterforske og retsforfølge almindelig krimina-

litet ikke kan begrunde, at politiet og anklagemyndigheden kan få adgang

til registrerings- og opbevaringspligtige trafikdata. EU-Domstolen tager

derimod ikke eksplicit stilling til, om hensynet til at efterforske og retsfor-

følge grov kriminalitet kan begrunde, at politiet og anklagemyndigheden

kan få adgang til trafikdata, der er lagret med henblik på at beskytte den

nationale sikkerhed.

Domstolen henviser dog i præmis 166 til dommens præmis 131, som lyder:

»131. Det fremgår nærmere bestemt af Domstolens praksis, at

medlemsstaternes mulighed for at begrunde en begrænsning af de

rettigheder og forpligtelser, der navnlig er fastsat i artikel 5, 6 og

9 i direktiv 2002/58, skal vurderes ved at bedømme alvoren af det

indgreb, som en sådan begrænsning indebærer, og ved at kon-

trollere, at betydningen af det mål af almen interesse, der forføl-

ges med denne begrænsning, står i forhold til denne alvor (jf. i

denne retning dom af 2.10.2018, Ministerio Fiscal, C-207/16,

EU:C:2018:788, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).«

Når EU-Domstolen henviser til præmis 55 i Ministerio Fiscal-dommen og

det her opstillede proportionalitetskrav, må dette efter Justitsministeriets

opfattelse fortolkes således, at Domstolen herved – fortsat – har den opfat-

telse, at det indgreb i de grundlæggende rettigheder, som teleudbyderes

pligt til at registrere og opbevare trafikdata og offentlige myndigheders ad-

gang hertil udgør, kan begrundes i hensynet til forebyggelse, efterforskning

og retsforfølgning af straffelovsovertrædelser, der har til formål at be-

kæmpe kriminalitet, der på samme måde kan kvalificeres som »grov«, jf.

Ministerio Fiscal-dommens præmis 56.

Justitsministeriet vurderer således – under en væsentlig procesrisiko, som

kan aktualiseres ved de nye reglers ikrafttræden, i lyset af præmis 166 i La

Quadrature du Net-dommen – at dommen ikke er til hinder for, at medlems-

staterne kan give politiet og anklagemyndigheden adgang til trafikdata, der

er registreret og opbevaret med henblik på at beskytte den nationale sikker-

hed, til brug for politiets og anklagemyndighedens bekæmpelse af grov kri-

minalitet. I tilknytning hertil skal det dog bemærkes, at det må antages, at

den grove kriminalitet skal være af en sådan alvorlig karakter, at det vil

være i overensstemmelse med det EU-retlige proportionalitetskrav at give

politiet og anklagemyndigheden adgang til sådanne registrerede og opbe-

varede trafikdata.

Side 85/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

EU-Domstolens dom af 2. marts 2021 i H.K.-sagen, som omtales nærmere

i pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har ikke endeligt afgjort

spørgsmålet om adgang til trafikdata, der er registreret og opbevaret med

henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, til brug for politiets og an-

klagemyndighedens bekæmpelse af grov kriminalitet. På den ene side inde-

holder dommens præmis 31 en gengivelse af dele af den førnævnte præmis

166 i La Quadrature du Net-dommen, idet der udtales følgende:

»31. Hvad angår de formål, der kan begrunde de offentlige myn-

digheders adgang til de data, som udbydere af elektroniske kom-

munikationstjenester lagrer som følge af en foranstaltning, der er

i overensstemmelse med disse bestemmelser, fremgår det af Dom-

stolens praksis, at en sådan adgang kun kan begrundes i det mål

af almen interesse, med henblik på hvilket disse tjenesteudbydere

er blevet pålagt at foretage denne lagring (jf. i denne retning dom

af 6.10.2020, La Quadrature du Net m.fl., C-511/18, C-512/18 og

C-520/18,EU:C:2020:791, præmis 166).«

På den anden side konstaterer EU-Domstolen følgende i præmis 33 i H.K.-

sagen:

»33. Hvad angår det formål om forebyggelse, efterforskning, af-

sløring og retsforfølgning i straffesager, der forfølges med den i

hovedsagen omhandlede lovgivning, er det i overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet kun bekæmpelsen af grov krimi-

nalitet og forebyggelsen af alvorlige trusler mod den offentlige

sikkerhed, der kan begrunde alvorlige indgreb i de grundlæg-

gende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8, såsom

de indgreb, som lagring af trafikdata og lokaliseringsdata inde-

bærer, uanset om der er tale om generel og udifferentieret lagring

eller målrettet lagring. Det er således kun de indgreb i de nævnte

grundlæggende rettigheder, der ikke er alvorlige, som kan be-

grundes i det formål, der forfølges med den i hovedsagen om-

handlede lovgivning, om at foretage forebyggelse, efterforskning,

afsløring og retsforfølgning i straffesager i almindelighed (jf. i

denne retning dom af 6.10.2020, La Quadrature du Net m.fl., C-

511/18, C-512/18 og C-520/18, EU:C:2020:791, præmis 140

og146).«

Herudover skal Justitsministeriet bemærke, at EU-Domstolen ikke forholder

sig generelt til, hvad der kan kvalificeres som henholdsvis »almindelig kri-

minalitet«, »grov kriminalitet« og »beskyttelsen af den nationale sikker-

hed«. Det fremgår imidlertid af præmis 166 i La Quadrature du Net-dom-

Side 86/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

men, at adgangen til registrerede registrerings- og opbevarede opbeva-

ringspligtige data »i princippet kun kan begrundes i det mål af almen inte-

resse med henblik på hvilket disse udbydere er blevet pålagt at foretage

denne lagring«. Justitsministeriet forstår dette således, at der skal foretages

en vurdering af kriminalitetens grovhed i forhold til, hvad der har begrundet

registreringen og opbevaringen af oplysningerne.

Desuden bemærkes det, at den franske Conseil d’État, som er den øverste

administrative domstol i Frankrig, i opfølgning af EU-Domstolens dom i La

Quadrature du Net-sagen, som Conseil d’État havde forelagt præjudicielt

for EU-Domstolen, i sin afgørelse af 21. april 2021 har fastslået, at den

eksisterende trussel mod den nationale sikkerhed i Frankrig kan begrunde

en pligt for teleudbyderne til generel og udfifferentieret at registrere og op-

bevare trafik- og lokaliseringsdata på nuværende tidspunkt, og at de franske

efterforskningsmyndigheder kan få adgang hertil med henblik på bekæm-

pelse af alvorlig kriminalitet.

Conseil d’État er således nået til samme konklusion vedrørende spørgsmå-

let om adgang til trafikdata, der er registreret og opbevaret som følge af en

pligt hertil med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, til brug for

politiets og anklagemyndighedens bekæmpelse af grov kriminalitet, som er

udgangspunktet for lovforslaget på dette punkt.

Justitsministeriet bemærker desuden, at det i medfør af artikel 15, stk. 1, i

direktiv 2002/58, er muligt for medlemsstaterne, under iagttagelse af de i

direktivet fastsatte betingelser, at vedtage »retsforskrifter med henblik på at

indskrænke rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser, der omhandles i

[direktivets] artikel 5, artikel 6, artikel 8, stk. 1, 2, 3 og 4, og artikel 9«.

Dette omfatter bl.a. retsforskrifter, der pålægger udbyderne af elektroniske

kommunikationstjenester at lagre trafik- og lokaliseringsdata.

Som det fremgår af pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har

EU-Domstolen afsagt flere domme, der angår fortolkningen af e-databe-

skyttelsesdirektivets (direktiv 2002/58) artikel 15, stk. 1, sammenholdt med

artikel 7 (om respekt for privatlivet), artikel 8 (om beskyttelse af personop-

lysninger) og artikel 11 (om ytrings- og informationsfrihed) i EU’s Charter

om Grundlæggende Rettigheder (Chartret). Det gælder bl.a. La Quadrature

du Net-dommen.

Side 87/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er Justitsministeriets opfattelse, at bl.a. La Quadrature du Net-dommen

udover for så vidt angår hastesikring (dommens præmis 160 ff.) – alene re-

gulerer data, der gøres registrerings- og opbevaringspligtige i medfør af

regler, der udformes i henhold til artikel 15, stk. 1, i direktiv nr. 2002/58.

Der er med de foreslåede regler i §§ 786 a-786 f tale om sådanne regler.

For oplysninger registreret og opbevaret i medfør af de foreslåede §§ 786

a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf lægges der der-

for også i lovforslaget op til, at der skal gælde et kriminalitetskrav i forbin-

delse med udlevering heraf. Det vil således alene være muligt at få adgang

til oplysninger registreret og opbevaret i medfør af disse bestemmelser m.v.,

hvis det sker med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet.

For så vidt angår den foreslåede § 786 f i retsplejeloven bemærkes det, at

det er Justitsministeriets opfattelse, at oplysninger om, hvilken slutbruger

der på et givet tidspunkt har benyttet en given IP-adresse, eventuelt med et

såkaldt portnummer og andre identificerende oplysninger, som udbyderen

har tildelt slutbrugeren ved adgang til internettet, som efter forslaget skal

registreres og opbevares efter den foreslåede § 786 f i retsplejeloven, ikke

kan tilvejebringe oplysninger om selve kommunikationen mellem personer

eller personers internetaktivitet og dermed heller ikke om disse personers

privatliv. Det vurderes derfor, at det inden for rammerne af EU-retten er

muligt at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af

sådanne oplysninger med henblik på bekæmpelse af al kriminalitet. Da op-

lysningerne således efter Justitsministeriets opfattelse kan registreres og

opbevares med henblik på bekæmpelse af al kriminalitet, vil myndighederne

også efter Justitsministeriets opfattelse kunne få adgang til disse data med

henblik på at bekæmpe al kriminalitet, jf. La Quadrature du Net-dommens

præmis 166. For nærmere om registrering og opbevaring af en slutbruge-

rens adgang til internettet henvises til pkt. 5 i den kommenterede hørings-

oversigt.

Efter Justitsministeriets opfattelse gælder det desuden, at oplysninger, der

ikke gøres registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786

a-786 e i retsplejeloven eller pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, vil

kunne udleveres efter de almindelige editionsregler, jf. retsplejelovens §

804, dvs. uden et krav om, at oplysningerne udleveres med henblik på efter-

forskning eller retsforfølgning af grov kriminalitet.

Endelig bemærker Justitsministeriet, at lovforslaget er koncentreret om-

kring en revision af de gældende regler for registrering og opbevaring af

Side 88/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

teletrafik m.v. Der er derfor ikke med dette lovforslag lagt op til at foretage

ændringer specifikt i relation til forsikrings- og pensionsselskabers mulig-

hed for at foretage særlige undersøgelser i forbindelse med f.eks. forsik-

ringssvindel.

Angående det i høringssvaret fra IT-Politisk Forening anførte om proporti-

onalitetsprincippet skal Justitsministeriet bemærke, at der allerede efter

gældende ret er mulighed for at foretage en afvejning i forhold til den, der

har krav på beskyttelse af sine personoplysninger, jf. navnlig retsplejelovens

§ 804, stk. 4, og henvisningen til reglerne om vidnefritagelse- og vidneude-

lukkelse, jf. lovens §§ 169-172, herunder henvisningen til § 170, stk. 3. Ret-

ten kan således bestemme, at edition ikke skal pålægges om forhold, med

hensyn til hvilke den, som pålægget retter sig mod, i medfør af lovgivningen

har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning. Dette

omfatter den tavshedspligt, som gælder efter lov om elektroniske kommuni-

kationsnet og -tjenester. For nærmere herom kan henvises til pkt. 3.7.4.4.3

i lovforslagets almindelige bemærkninger. Endelig skal det bemærkes, at

der med lovforslaget foreslås indført mulighed for advokatbeskikkelse for

den, som oplysninger, der begæres udleveret efter den foreslåede § 804 a,

angår, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 (det foreslåede nye stk. 10 i § 806). Ad-

vokaten vil i forbindelse med begæringen kunne gøre gældende, at udleve-

ring af oplysninger skal nægtes med henvisning til § 804, stk. 4, jf. § 170,

stk. 3.

Justitsministeriets skal vedrørende det af IT-Politisk Forening anførte om,

at der som udgangspunkt kun bør kunne udleveres oplysninger om mis-

tænkte personer, bemærke, at der med lovforslaget kun ændres på krimina-

litetskravet for udlevering af oplysninger, der er registrerings- og opbeva-

ringspligtige efter §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller

regler udstedt i medfør heraf. Betingelserne for i øvrigt at meddele pålæg

om edition eller for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i form

af teleoplysning og udvidet teleoplysning ændres ikke. Dette indebærer for

så vidt angår indgreb i meddelelseshemmeligheden bl.a., at indgrebet skal

være af afgørende betydning for efterforskningen (§ 781, stk. 1, nr. 2), og

for så vidt angår edition bl.a. at de oplysninger, der pålægges udleveret,

kan tjene som bevis (§ 804, stk. 1, 1. pkt.). Det centrale efter disse bestem-

melser vil fortsat være oplysningernes betydning for efterforskningen af en

lovovertrædelse, ikke om oplysningerne indeholder oplysninger om en mis-

tænkt. Eksempelvis kan det tænkes, at oplysningerne skal bruges til at finde

Side 89/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ud af, hvem der har opholdt sig på et gerningssted på et konkret tidspunkt,

uden at man på dette stadie af efterforskningen har en konkret mistænkt.

Angående det af IT-Politisk Forening og TI anførte om at samle reglerne i

kapitlet om indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal Justitsministeriet be-

mærke, at retsplejelovens regler sondrer mellem, om der sker indgreb i en

forsendelse m.v. eller ej, jf. herved retsplejelovens § 801, stk. 3, 1. pkt., der

undtager udlevering af breve, telegrammer og lignende under forsendelse

samt oplysninger om forbindelse mellem telefoner m.v. fra reglerne om edi-

tion. Sådanne indgreb skal ske efter reglerne om indgreb i meddelelseshem-

meligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71. Justitsministeriet har ikke i for-

bindelse med revisionen af reglerne om registrering og opbevaring af tele-

trafik m.v. fundet det hensigtsmæssigt at foretage en mere generel ændring

af retsplejelovens systematik på dette punkt.

Med lovforslaget vil der for oplysninger, der er registrerings- og opbeva-

ringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter

pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, gælde samme kriminalitetskrav,

hvad enten oplysningerne udleveres efter reglerne om edition eller reglerne

om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Justitsministeriet skal vedrørende det af IT-Politisk Forening og TI anførte

om kravene til udvidet teleoplysning og til at få udleveret historiske maste-

oplysninger for et bestemt område samt underretning af de berørte be-

mærke, at i det omfang, der anmodes om oplysninger, der er registrerings-

og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven

eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, kan sådanne oplysnin-

ger udleveres, såfremt der er tale om efterforskning af grov kriminalitet, jf.

de foreslåede bestemmelser i hhv. § 781 a og § 804 a. Efter det foreslåede

nye stk. 10 i § 806 vil der skulle ske underretning af de berørte efter reglerne

i § 788. I det omfang, der ikke er pligt til at registrere og opbevare oplys-

ningerne efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg

eller regler udstedt i medfør heraf, kan disse forlanges udleveret efter de

gældende regler om hhv. teleoplysning og edition. Justitsministeriet forstår

EU-Domstolens praksis således, at kravet om efterforskning af grov krimi-

nalitet m.v. kun skal gælde for så vidt angår oplysninger, der registreres og

opbevares efter de foreslåede §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler

udstedt i medfør heraf, jf. også ovenfor. For nærmere herom henvises til pkt.

3.7.2-3.7.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 90/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet skal videre bemærke, at det af La Quadrature du Net-dom-

mens præmis 167 fremgår, at det står medlemsstaterne frit for i deres lov-

givning at fastsætte, at der under overholdelse af samme materielle og pro-

ceduremæssige betingelser kan gives adgang til trafik- og lokaliseringsdata

med henblik på bekæmpelsen af grov kriminalitet eller beskyttelsen af den

nationale sikkerhed, når de nævnte data af en udbyder lagres på en måde,

der er i overensstemmelse med artikel 5, 6 og 9 eller artikel 15, stk. 1, i

direktiv 2002/58. Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer denne udta-

lelse også en mulighed for, at der gives adgang til trafikdata vedrørende

personer, der kan afsløre en forbindelse, i det mindste indirekte, til grov

kriminalitet, bidrage til bekæmpelsen af grov kriminalitet på den ene eller

den anden måde eller forhindre en alvorlig fare for den offentlige sikkerhed

eller endog en risiko for den nationale sikkerhed, jf. dommens præmis 148.

Endelig skal Justitsministeriet bemærke, at udlevering af oplysninger ved

teleoplysning, udvidet teleoplysning eller edition af historiske masteoplys-

ninger ligesom i dag vil være undergivet det almindelige proportionalitets-

princip, der gælder ved foretagelse af straffeprocessuelle tvangsindgreb, jf.

hhv. retsplejelovens § 782, stk. 1, og § 805. Udvidet teleoplysning kan des-

uden kun foretages, når mistanken vedrører en forbrydelse, som har med-

ført, eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for

betydelige samfundsværdier, jf. retsplejelovens § 781, stk. 5, 1. pkt.

Justitsministeriet skal vedrørende det af TI anførte om, at der for teleoplys-

ning vedrørende oplysninger, der ikke er registrerings- og opbevaringsplig-

tige i medfør af retsplejelovens §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler

udstedt i medfør heraf, vil gælde et strengere kriminalitetskrav end for op-

lysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige i medfør af disse be-

stemmelser m.v., bemærke, at dette skyldes, at Justitsministeriet i det væ-

sentlige har begrænset revisionen af reglerne om registrering og opbeva-

ring af teletrafik m.v. til at angå de ændringer, der følger af EU-Domstolens

praksis, herunder at fastsætte et særligt kriminalitetskrav for, at politiet kan

få adgang til oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter

de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler

udstedt i medfør heraf. Justitsministeriet læser EU-Domstolens praksis så-

dan, at der stilles krav om efterforskning af grov kriminalitet, for så vidt

politiet skal have adgang til oplysninger, der er registrerings- og opbeva-

ringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler

udstedt i medfør heraf. For nærmere herom henvises til pkt. 3.7.2-3.7.4 i

Side 91/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er ikke formålet med lov-

forslaget at ændre på reglerne om teleoplysning og edition i almindelighed.

Vedrørende det af TI anførte om at inddrage Strafferetsplejeudvalget skal

Justitsministeriet bemærke, at der i øjeblikket arbejdes på at nedsætte Straf-

feretsplejeudvalget med henblik på at modernisere og fremtidssikre retsple-

jelovens regler om tvangsindgreb, så politiet har et effektivt retligt grundlag

til at foretage f.eks. ransagning af nye kommunikationsformer, jf. herved

udspillet Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum – 16 initiativer for tryg-

hed og sikkerhed af 10. oktober 2019, s. 8. I hvilket omfang udvalgets ar-

bejde vil medføre forslag til ændringer af den foreslåede revision af reglerne

om registrering og opbevaring af trafikdata m.v., kan Justitsministeriet ikke

udtale sig om på nuværende tidspunkt.

Angående det i høringssvaret fra IDA og TI anførte om, at § 804 b i hørings-

versionen af lovforslaget er en udvidelse af telelovens § 13, da det fremgår

mere eller mindre direkte af bemærkningerne til § 804 b, at bestemmelsen

omfatter udlevering af trafikdata, skal Justitsministeriet bemærke, at § 804

b ikke tilsigter en udvidelse af telelovens § 13. Det er ikke formålet med §

804 b, at den skal omfatte trafikdata, herunder trafikdata i form af IMEI- og

IMSI-numre, der generes i forbindelse med trafik. Justitsministeriet bemær-

ker, at lovforslaget siden høringsversionen er ændret, så det klart fremgår

af bemærkningerne, at den foreslåede § 804 b ikke omfatter udlevering af

trafikdata, herunder trafikdata i form af IMEI- og IMSI-numre, der alene er

indhentet som trafikdata opsamlet i mobilnettet.

13. Frafiltrering af registrerings- og opbevaringspligtige data

anmoder om, at det præciseres i lovforslaget, at teleudbydernes lognings-

pligt og pligt til hastesikring af trafik- og lokaliseringsdata først indtræder

på det tidspunkt, hvor teleudbyderen normalt ville slette lokaliseringsdata.

TI anmoder i forlængelse heraf om, at Justitsministeriet sletter afsnittet om

en frafiltreringsmekanisme. Afsnittet knytter sig til, at Justitsministeriet i

lovudkastet lægger op til en logningsmodel, hvor (1) teleudbyderne kun skal

logge en meget begrænset del af den samlede mængde lokaliseringsdata, der

registreres i teleudbydernes net til brug for fejlretningsanalyse, samtidig

med, at der (2) ikke stilles forslag om at ændre politiets adgang til lokalise-

ringsdata fra fejlretningssystemerne efter de almindelige regler om edition

(dvs. ingen særlige kriminalitetskrav), hvis blot politiet hverken anmoder

Side 92/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

om hastesikring eller logning af disse lokaliseringsdata. TI vurderer, at gen-

nemførelsen af forslaget om frafiltrering vil kræve et meget kompliceret tek-

nisk set-up.

Det er TI’s vurdering, at den foreslåede frafiltreringsmekanisme vil kunne

give anledning til omfattende it-problemer, herunder risiko for nedbrud i

søgesystemer, samt risiko for forsinkelser og fejl-meddelelser ved søgning.

Større kompleksitet øger desuden risikoen for fejl både i implementeringen

af systemet, men også i den operationelle drift af systemet – og sådanne fejl

kan medføre, at der logges for meget eller for lidt.

Telebranchen anfører i øvrigt, at branchen ikke anser sig for forpligtet til at

indrette systemer, der understøtter særlige frafiltreringsmekanismer ved ud-

levering af data fra teleudbydernes fejlretningssystemer, som ikke er omfat-

tet af reglerne om logning og hastesikring, og som ikke er omfattet af vel-

definerede indgreb i retsplejeloven, herunder ikke omfattet af reglerne om

indgreb i meddelelseshemmeligheden, og som politiet blot anmoder om at

få udlevereret efter de almindelige regler om edition.

I forhold til spørgsmålet om udlevering af lokaliseringsdata fra teleudbyder-

nes fejlretningssystemer opfordrer TI i øvrigt til, at Justitsministeriet nær-

mere afklarer, hvorvidt det er i overensstemmelse med EU-Charterets krav

om beskyttelse af privatlivets fred m.v., at disse fortrolige lokaliseringsdata

om telekundernes færden kan udleveres til politiet alene efter reglerne om

edition (dvs. uden særlige kriminalitetskrav) henset til EU-Domstolens be-

tragtninger om privatlivsbeskyttelse m.v. i de mange domme om adgang til

trafik- og lokaliseringsdata omfattet af logningspligt.

Justitsministeriet bemærker, at det af pkt. 3.1.3.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger fremgår, at det med den foreslåede model vil påhvile udby-

derne at kunne adskille oplysninger, der er registrerings- og opbevarings-

pligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg

eller regler udstedt i medfør heraf, fra oplysninger, der ikke er registrerings-

og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven

eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf. Det bemærkes desuden,

at muligheden for at adskille oplysninger, der er registrerings- og opbeva-

ringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter

pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, fra oplysninger, der ikke er regi-

strerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i rets-

Side 93/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

plejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, efter det op-

lyste vil kræve et kompliceret teknisk set-up hos udbyderne. I perioden frem

til et sådant set-up er på plads vil adskillelse af oplysninger alene kunne ske

manuelt og på baggrund af eksisterende systemer. På den baggrund må det

forventes, at der i væsentligt færre tilfælde vil blive indhentet oplysninger

efter retsplejelovens § 804 i denne periode. Myndighederne vil gå i dialog

med udbyderne om, hvordan der i videst muligt omfang kan ske adskillelse

samt udlevering efter retsplejelovens § 804 i denne periode, og hvordan ud-

leveringen kan ske mest hensigtsmæssigt.

Kravet om, at udbyderne skal kunne adskille oplysninger, der er registre-

rings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsple-

jeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, fra oplysninger,

der ikke er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786

a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf,

skal ses i lyset af, at udbyderne for en begrænset periode råder over visse

lokaliseringsdata, der ikke i dag er og heller ikke efter lovforslaget gøres

registrerings- og opbevaringspligtige, i egne systemer til brug for fejlret-

ning m.v. Det gælder dels lokaliseringsdata i forbindelse med internetfor-

brug, dels lokaliseringsdata fra tændte telefoner, der ikke anvendes aktivt.

Politiet vil i dag kunne hastesikre og få adgang til disse data efter retsple-

jelovens regler herom. Fordi der med lovforslaget lægges op til, at denne

type data fremover heller ikke skal være registrerings- og opbevaringsplig-

tige, vil politiet fortsat kunne få adgang til sådanne data efter de gældende

regler om edition i det omfang, udbyderne er i besiddelse heraf. Det samme

gælder trafikdata, der ikke gøres registrerings- og opbevaringspligtig efter

den foreslåede ordning med målrettet registrering og opbevaring. Dvs. tra-

fikdata, der ikke vedrører kommunikationsapparater, personer eller områ-

der omfattet af ordningen med målrettet registrering og opbevaring af tra-

fikdata. Det bemærkes i den forbindelse, at udbyderne har oplyst, at de som

udgangspunkt sletter oplysninger, der ikke er registrerings- og opbeva-

ringspligtige, efter ca. 14 dage.

Lovforslaget indebærer, at der efter de gældende regler om edition kan op-

nås adgang til oplysninger, der ikke er registrerings- og opbevaringsplig-

tige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller

regler udstedt i medfør heraf, mens oplysninger, der er registrerings- og

opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller

efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, vil skulle tilgås efter de fo-

reslåede regler i §§ 781 a og 804 a i retsplejeloven, hvorefter der kun vil

Side 94/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

kunne opnås adgang til oplysningerne, hvis anmodningen sker med henblik

på at bekæmpe grov kriminalitet.

Det er derfor afgørende, at udbyderne ved politiets anmodning om udleve-

ring af oplysninger har mulighed for at adskille oplysninger, der ikke er

registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i

retsplejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, for hvilke

der ikke vil gælde et kriminalitetskrav, fra oplysninger, der er registrerings-

og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven

eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf, for hvilke der vil gælde

et kriminalitetskrav.

Forudsættes det ikke i lovforslaget, at udbyderne skal kunne adskille de

nævnte oplysninger fra hinanden, er det Justitsministeriets opfattelse, at der

vil værre større risiko for, at der sker fejl i forbindelse med udlevering af

oplysninger, og at der dermed f.eks. vil kunne opstå situationer, hvor der

udleveres oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter de

foreslåede §§ 786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler ud-

stedt i medfør heraf, uden at kriminalitetskravet er opfyldt. Forudsætningen

om, at udbyderne skal kunne adskille oplysningerne, er således indføjet med

henblik på at begrænse risikoen for fejl.

Justitsministeriet bemærker desuden, at der i lovforslaget lægges op til, at

registrerings- og opbevaringsforpligtelsen efter den foreslåede § 786 f i

retsplejeloven (generel og udifferentieret registrering og opbevaring af op-

lysninger om en slutbrugers adgang til internettet) fastsættes direkte i be-

stemmelsen.

Der lægges desuden op til, at registrerings- og opbevaringsforpligtelsen ef-

ter den foreslåede § 786 e i retsplejeloven (generel og udifferentieret regi-

strering og opbevaring af trafikdata) vil indtræde ved ikrafttræden af de

regler, justitsministeren efter forhandling med erhvervsministeren fastsæt-

ter med hjemmel i den foreslåede bestemmelse.

Lovforslaget er endvidere tilpasset siden høringsversionen, så det nu klart

fremgår, at udbydernes forpligtelse til at foretage målrettet registrering og

opbevaring på baggrund af de foreslåede §§ 786 b-786 d i retsplejeloven

indtræder, når udbyderne modtager pålæg herom fra Rigspolitiet. Der hen-

vises til det under pkt. 10 anførte i den kommenterede høringsoversigt.

Side 95/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Efter Justitsministeriets opfattelse er det mest hensigtsmæssigt, hvis det

klart fremgår af de foreslåede bestemmelser og regler udstedt i medfør

heraf, hvornår forpligtelsen til registrering og opbevaring indtræder. En

løsning, hvorefter man i lovforslaget præciserer, at udbydernes forpligtelse

til registrering og opbevaring først indtræder på det tidspunkt, hvor udby-

derne normalt ville slette de oplysninger, der ikke er registrerings- og op-

bevaringspligtige, vil bl.a. medføre, at registrerings- og opbevaringspligten

ikke nødvendigvis vil indtræde på samme tidspunkt for alle udbydere, idet

udbyderne efter det oplyste ikke har samme praksis for sletning af oplysnin-

ger, der ikke er registrerings- og opbevaringspligtige. Hertil kommer, at der

ikke med en sådan løsning vil være sikkerhed for, at de oplysninger, det

ønskes at gøre registrerings- og opbevaringspligtige, vil forefindes på det

tidspunkt, hvor registrerings- og opbevaringspligten indtræder.

For nærmere om Justitsministeriets overvejelser om adgang til oplysninger,

der ikke er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§ 786

a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør heraf,

henvises til pkt. 12 i den kommenterede høringsoversigt.

14. Forholdet til den redaktionelle kildebeskyttelse og tavshedspligt

Danske Medier

bemærker, at foreningen flere gange i forbindelse med de

gentagne udskydelser af revisionen af logningsreglerne har understreget

vigtigheden af, at eventuelle indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke må

udgøre en risiko for mediernes muligheder for at beskytte deres kilder.

Danske Medier anfører desuden, at den foreslåede revision af logningsreg-

lerne, der fortsat giver en ganske omfattende mulighed for at registrere og

opbevare trafikdata, desværre ikke fjerner foreningens grundlæggende be-

kymring for, at en såvel generel og udifferentieret som en målrettet logning

vil kunne kompromittere mediernes ret til at beskytte deres kilder i overens-

stemmelse med retsplejelovens regler om kildebeskyttelse og vidnefrita-

gelse i retsplejelovens § 172.

Foreningen har noteret, at der i udkastets forslag til § 786 d, stk. 4, i retsple-

jeloven gives mulighed for en hurtig efterprøvelse fra rettens side, såfremt

der er tilfælde, hvor særlige principielle hensyn kan siges at gøre sig gæl-

dende, f.eks. hvor der opstår spørgsmål om registrering og opbevaring af

trafikdata fra kommunikationsapparater, der anvendes af advokater, læger

eller journalister. Foreningen tilslutter sig dette forslag, men mener ikke at

Side 96/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

henvisningen til retsplejelovens § 783, stk. 2, 3. og 5.-7. pkt., om underret-

ning af den beskikkede advokat og det forholdsvis vage udtryk ”særlige for-

hold” i sig selv er tilstrækkelig til at sikre, at indgreb i meddelelseshemme-

ligheden ikke underminerer kildebeskyttelse. Beskikkelsen af en såkaldt

“indgrebsadvokat” vil først og fremmest have fokus på den mistænktes in-

teresser, og en eventuel varetagelse af andres interesser, herunder medi-

ets/journalistens særskilte interesse i at beskytte sine kilder, vil alt andet lige

være sekundær.

Danske Medier anfører i forlængelse heraf, at dette rummer en klar risiko

for, at hensynet til kildebeskyttelsen reelt tildeles en ringere beskyttelse end

den, som lovgiver har tilsigtet ved reglernes udformning. En effektiv dom-

stolsprøvelse fordrer derfor som minimum, at hensynet til kildebeskyttelsen

særskilt fremhæves i bemærkningerne, som ét af de hensyn, som den be-

skikkede advokat skal holde sig for øje.

Herudover mener Danske Medier, at det er bekymrende, at lovforslaget ikke

tager højde for reglerne om kildebeskyttelse. Dette gælder ikke mindst i re-

lation til de bestemmelser, der regulerer politiets adgang til de loggede op-

lysninger. Danske Medier skal derfor opfordre til, at der indsættes en ud-

trykkelig henvisning til retsplejelovens § 172 i retsplejelovens kapitel 71,

der skal inddrages ved spørgsmål om udlevering af oplysninger, der er regi-

strerings- og opbevaringspligtige efter udkastets forslag til §§ 786 b-786 e i

retsplejeloven. Foreningen skal i den anledning i øvrigt henlede opmærk-

somheden på, at retsplejelovens kapitel 73 og 74 allerede indeholder hen-

visninger til retsplejelovens § 172.

bemærker, at den logning, der foregår, ikke bør kunne udgøre en risiko

for mediernes muligheder for at kunne beskytte sine kilder, og at lognings-

reglerne lige så lidt som telefonaflytning eller andre indgreb i meddelelses-

hemmeligheden bør kunne bringe denne kildebeskyttelse i fare. DJ anfører

desuden, at det foreliggende lovudkast ikke indeholder bestemmelser, der

kan sikre denne kildebeskyttelse, og at man i bemærkninger til lovforslaget

har undladt at gøre sig overvejelser om denne problemstilling.

DJ opfordrer derfor til, at den redaktionelle kildebeskyttelse sikres i forbin-

delse med revisionen af logningsreglerne. Det kan eksempelvis ske ved, at

der indsættes en direkte henvisning til retsplejelovens § 172 om kildebeskyt-

telse i de relevante paragraffer om logning. Andre steder i retsplejeloven er

Side 97/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

der allerede henvisninger til § 172 (bestemmelserne om ransagning, beslag-

læggelse og edition), og DJ finder det helt naturligt og meget nødvendigt, at

dette hensyn bliver afspejlet.

IT-Politisk Forening

anfører, at det i Digital Rights-dommen blev proble-

matiseret, at logningsdirektivet ikke fastsatte nogle begrænsninger for per-

soner undergivet nationale regler om tavshedspligt. Det samme gjorde sig

gældende for de nationale logningsregler i Tele2-dommen. I La Quadrature

du Net-dommen nævnes det endvidere i præmis 118, at logning kan have en

afskrækkende virkning på whistleblowere, hvilket i sagens natur vil være

særdeles uheldigt. Justitsministeriet finder imidlertid ikke, at der er behov

for en særlig beskyttelse af personer undergivet tavshedspligt. Det begrun-

des med, at det vil være vanskeligt at undtage disse personer fra logningen,

og at teleoplysning efter gældende ret ikke kan siges at anfægte det særlige

fortrolighedsforhold, som vidneudelukkelsesreglerne i retsplejelovens § 170

skal beskytte. I pkt. 3.10 er dette begrundet med, at teleoplysning ikke giver

adgang til indholdet af kommunikationen.

Hertil bemærker IT-Politisk Forening, at vurderingen af forholdet mellem

metadata og indholdet af kommunikationen har ændret sig ganske væsent-

ligt siden 1984. I dag er det den almindelige opfattelse, at lagring og adgang

til metadata (som trafikdata og lokaliseringsdata) kan udgøre et lige så al-

vorligt indgreb som adgang til indholdet af kommunikationen, hvilket aner-

kendes af EU-Domstolen med præmis 99 i Tele2-dommen.

Justitsministeriet bemærker, at der ikke ved registrering og opbevaring af

teletrafik efter gældende ret sondres mellem, hvilke persongrupper kommu-

nikationen foregår, herunder om kommunikationen foregår mellem en jour-

nalist og dennes kilde. Efter gældende ret kan det således forekomme, at der

registreres og opbevares oplysninger, der vedrører kommunikationen mel-

lem en journalist og dennes kilde. Der lægges ikke med lovforslaget op til

at ændre gældende ret på dette område. Adgangen til registrerede og opbe-

varede oplysninger vedrørende journalisters kommunikation med deres kil-

der vil dog være undergivet begrænsninger.

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at teleoplysning og udvi-

det teleoplysning kun giver adgang til oplysninger om, hvilke kommunikati-

onsapparater, der har været sat i forbindelse med hinanden. Der gives ikke

adgang til indholdet af kommunikationen.

Side 98/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker videre, at der ikke med den foreslåede revision

af reglerne om registrering og opbevaring af teletrafik m.v. er lagt op til

ændringer af den personkreds, der efter gældende ret er undtaget fra ind-

greb i meddelelseshemmeligheden. Adgangen til teleoplysning og udvidet

teleoplysning er således heller ikke efter gældende ret begrænset af retsple-

jelovens § 172 om vidnefritagelse for redaktører og redaktionelle medarbej-

dere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i mediansvarsloven om f.eks.,

hvem der er kilde til en oplysning, jf. retsplejelovens § 786, stk. 2. Der hen-

vises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede § 781

a), hvor det bl.a. fremgår, at bestemmelsen kun medfører et ændret krimi-

nalitetskrav for teleoplysning- og udvidet teleoplysning. De øvrige betingel-

ser for at foretage indgrebet, herunder personkredsen i retsplejelovens §

782, stk. 2, foreslås ikke ændret.

Justitsministeriet bemærker desuden, at de gældende regler om edition be-

grænses af retsplejelovens § 172, jf. retsplejelovens § 804, stk. 4. Dette vil

også være tilfældet for den foreslåede § 804 a vedrørende edition af oplys-

ninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter de foreslåede §§

786 a-786 e i retsplejeloven eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør

heraf. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 804 a i retsple-

jeloven, hvor det bl.a. fremgår, at bestemmelsen alene medfører et ændret

kriminalitetskrav. De øvrige betingelser for at foretage edition, herunder at

pålæg om edition ikke kan meddeles, såfremt der derved vil fremkomme op-

lysninger om forhold, som den pågældende ville være fritaget fra at afgive

forklaring om som vidne, jf. lovens § 172, foreslås ikke ændret.

Endelig skal det vedrørende edition bemærkes, at det med lovforslagets § 1,

nr. 12, foreslås at indsætte et nyt stk. 10 i retsplejelovens § 806, der indfører

beskikkelse af indgrebsadvokat for den, som et pålæg om edition af registre-

rings- og opbevaringspligtig oplysninger efter den foreslåede § 804 a an-

går. Advokaten vil i den forbindelse kunne udtale sig om, hvorvidt begærin-

gen om edition skal afvises, fordi oplysningerne er omfattet af vidnefritagel-

sesreglen i § 172.

15. Ikrafttræden og implementering

Dansk Erhverv

IT-Branchen

bemærker, at lovforslagets fortolkning af

målrettet logning – og de deraf følgende nye krav om registrering og indbe-

retning af kundedata (bl.a. CPR) – bliver teknisk og sikkerhedsmæssigt

yderst vanskelig at efterleve. De tekniske udfordringer betyder samtidig, at

Side 99/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

der må regnes med en betydelig risiko for, at der vil opstå alvorlige fejl og

uklarheder i forbindelse med logningen og udleveringen af data.

Dansk Erhverv og IT-Branchen anfører desuden, at en forhastet lovproces

og urealistisk implementeringsfrist markant øger risikoen for nye alvorlige

sager om politiets anvendelse af teledata. Det bemærkes, at det grundlæg-

gende er urealistisk at lade loven træde i kraft den 1. januar 2022. Som mi-

nimum bør der indføres en betydeligt længere implementeringsfrist, hvis

forslaget alligevel træder i kraft 1. januar 2022.

Danske Advokater

anfører, at der er lagt op til at introducere en lognings-

ordning, der tilsyneladende har været på vej i mere end 10 år, jf. de løbende

historiske revisioner, som fremlægges som lovforslag i november og påtæn-

kes (haste) behandlet til ikrafttrædelse 1. januar, men som først kan iværk-

sættes i praksis minimum 1 år efter ikrafttrædelsen. Etablering af målrettet

logning indebærer væsentlige praktiske udfordringer, behandling af person-

oplysninger, sikkerhedsmæssige risici og i øvrigt under en ramme, der be-

rører borgernes grundlæggende rettigheder. I det lys virker det påfaldende,

at nye regler skal hastes igennem, for kun at blive erstattet af en praktisk

overgangsordning af en længere varighed, hvor hverken myndigheder eller

udbydere er klar til at overholde reglerne.

bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at loven træder i

kraft 1. januar 2022. Det vurderes at være meget hurtigt for en sådan kom-

pleks lovgivning som denne, som indebærer en betydelig omstilling for en

branche. Da denne hurtige ikrafttrædelse samtidig kræver en overgangsord-

ning, skaber det en unødig omstilling, der kan undgås ved en senere ikraft-

trædelse. Ydermere anfører Justitsministeriet selv, at der en betydelig pro-

cesrisiko ved forslaget. Dvs. vi kan risikere at gå for langt i forhold til EU-

retten og dermed igen være nødt til at lave om på reglerne. Denne stop and

go-tilgang er uhensigtsmæssig, da erhvervslivet har betydelige omstillings-

omkostninger, hver gang reglerne ændres. Det anbefales samlet, at udskyde

ikrafttrædelsesfristen for at undgå overgangsordningen samt for at få en af-

klaring af EU-retten.

DI anfører, at elementerne om geografisk målretning i lovforslaget vil være

teknisk vanskelige at gennemføre for nogle kommunikationstjenester under

visse omstændigheder, særligt de kommunikationstjenester, der er net-

værksuafhængige, og hvor kendskab til den geografiske placering derfor af-

hænger af brugerens enhed og lokationsindstillinger.

Side 100/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

IDA

bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at it-understøttelsen af den

del af lovforslaget, der vedrører mårlettet personbestemt og geografisk log-

ning, ikke vil være udviklet 1. januar 2022, og at der derfor vil være tale om

en (relativt lang) overgangsperiode, hvor en sådan logning vil skulle foregå

manuelt. Derudover fremgår det også, at et nyt it-system vil skulle basere

sig på ældre, eksisterende it-systemer. Det fremgår af lovforslaget, at der

både i forbindelse med det nye it-system og i perioden med manuel håndte-

ring, vil være risiko for fejl, hvor personer, der burde logges, ikke bliver det,

og omvendt, at personer, der ikke skal logges, bliver det. IDA kan ikke

støtte, at der i en overgangsperiode vil være fejl, som medfører indgreb i

retten til privatliv og beskyttelse af personoplysninger. IDA anbefaler der-

for, at man udskyder ikrafttræden til et sikkert og gennemteste system er på

plads, og at man i den mellemliggende periode stopper alle former for log-

ning.

gør opmærksom på, at teleudbyderne har behov for rimelige implemen-

teringsfrister – regnet fra det tidspunkt, hvor de foreslåede nye regler er en-

deligt vedtaget og endelige krav er udmøntet i bekendtgørelser m.v. TI be-

mærker i den forbindelse, at it-løsninger til understøttelse af nye regler om

målrettet logning vil kunne være klar 15 måneder efter reglernes ikrafttræ-

den. Ændringer i it-systemer og administrative processer til understøttelse

af krav om registrering af unikt ID og bruger vil kunne være klar efter 1�½-

2 år (for de største teleudbydere). Og ændring af 118-databasen med henblik

på at kunne modtage indberetning af CPR/CVR/Unikt ID (EU-baseret data-

base) vil kunne være klar 3-5 år efter reglernes ikrafttræden (for forsynings-

pligtudbyderen). TI bemærker desuden, at en manuel løsning til iværksæt-

telse af målrettet logning også forudsætter implementeringstid hos teleud-

byderne. En manuel løsning vil kun være manuel ift. at iværksætte logning

og nedtage logning for et givet nummer. De underliggende systemer vil sta-

dig skulle kunne håndtere personbestemt og geografisk logning, hvilket

først vil kunne ske efter 15 måneder.

TI anfører desuden for så vidt angår forslaget om registrering og verificering

af unikt ID m.v., at forsyningspligtudbyderen (TDC/Nuuday) har oplyst TI

om, at de gældende forsyningspligtregler og vilkår for TDC’s varetagelse af

forsyningspligt på en udtømmende nummerfortegnelse (118-databasen),

som indtil videre løber til og med 2022, ikke omfatter krav om, at 118-data-

basen skal kunne modtage og registrere hverken oplysning om

CPR/CVR/ID eller oplysning om bruger. Der ses i øvrigt ikke, at der kan

Side 101/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

skabes hjemmel til en ændring af kravene til forsyningspligtudbyderen in-

den for den nuværende forsyningspligtperiode.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget siden høringsversionen er ju-

steret, så det nu fremgår af pkt. 3.1.3.4 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, at den foreslåede ordning med målrettet personbestemt registrering

og opbevaring af trafikdata og den foreslåede ordning med målrettet geo-

grafisk registrering og opbevaring af trafikdata for så vidt angår det fore-

slåede § 786 c, stk. 1, nr. 2 i retsplejeloven (områder med en et højere antal

beboere dømt for grov kriminalitet), vil kræve udvikling af it-systemunder-

støttelse hos bl.a. Rigspolitiet med henblik på en automatiseret proces.

Der vil være behov for at foretage en grundig foranalyse forud for selve

systemudviklingen til understøttelse af den foreslåede målrettede registre-

ring og opbevaring, idet der vil være tale om et komplekst it-projekt. It-sy-

stemudviklingen vil bl.a. skulle bygge oven på it-systemer fra flere forskel-

lige myndigheder (herunder politiet og kriminalforsorg) og telebranchen.

Foranalysen ventes tidligst at foreligge i 2023. Herefter vil Rigspolitiet

kunne levere et skøn over, hvornår it-systemunderstøttelsen vil kunne ventes

etableret og sat i drift.

Den målrettede registrering og opbevaring af trafikdata vil desuden kræve

udvikling af it-systemunderstøttelse hos udbyderne med henblik på en auto-

matiseret proces.

Det forudsættes, at udviklingsarbejdet generelt sker under dialog med tele-

branchen, således at det sikres, at den kommende it-systemunderstøttelse i

Rigspolitiet er kompatibel med den it-systemunderstøttelse, ordningen for-

udsætter for så vidt angår udbyderne.

Da den nødvendige it-systemunderstøttelse ikke vil kunne være færdigudvik-

let på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, foreslås det, jf. lovforslagets §

3, stk. 4, at justitsministeren i en overgangsperiode – dvs. i perioden fra

lovens ikrafttræden og indtil det tidspunkt, hvor den nødvendige it-system-

understøttelse er etableret og klar til at blive sat i drift – vil kunne fastætte

regler om fravigelse af lovens bestemmelser i de foreslåede §§ 786 b-786 d

i retsplejeloven, herunder at reglerne helt eller delvist ikke skal anvendes.

Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, hvilke tjenester og datatyper den

målrettede registrering og opbevaring i en overgangsperiode skal omfatte.

Side 102/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Der vil også eksempelvis kunne fastsættes regler om, at kun dele af den mål-

rettede registrering og opbevaring i en overgangsperiode skal sættes i kraft.

Der lægges i den forbindelse ikke op til at bemyndige justitsministeren til at

fastsætte andre betingelser for iværksættelse af den målrettede registrering

og opbevaring af trafikdata end dem, som fremgår af de foreslåede §§ 786

b-786 d i retsplejeloven.

Hertil bemærkes, at der lægges op til, at loven skal træde i kraft 1. januar

2022, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. Forud for 1. januar 2022 vil der i overens-

stemmelse med den foreslåede § 786 e i retsplejeloven blive foretaget en

vurdering af, hvorvidt der i 2022 vil foreligge en alvorlig trussel mod den

nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsi-

gelig, jf. pkt. 3.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. På det fore-

liggende grundlag, herunder oplysninger om aktuelle straffesager omhand-

lende overtrædelser af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, her-

under både verserende sager og sager, hvori der er sket domfældelse, den

gældende »Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark« (VTD) fra Center

for Terroranalyse og øvrige analyseprodukter, er det Justitsministeriets for-

ventning, at der i 2022 vil foreligge en alvorlig trussel mod den nationale

sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig. Det er

således Justitsministeriets forventning, at der i 2022 med hjemmel i den fo-

reslåede § 786 e i retsplejeloven vil kunne fastsættes regler, der pålægger

udbyderne at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring

af trafikdata.

De relevante myndigheder vil – under dialog med telebranchen – i umiddel-

bar forlængelse af lovens ikrafttræden skulle udarbejde bekendtgørelser,

der fastsætter de nærmere rammer for målrettet registrering og opbevaring

af trafikdata efter de foreslåede §§ 786 b-786 d i retsplejeloven, herunder

regler om understøttelse af målrettet registrering og opbevaring af trafik-

data i overgangsperioden fra lovens ikrafttræden, indtil den nødvendige it-

systemunderstøttelse af målrettet registrering og opbevaring af trafikdata

er på plads. Bekendtgørelserne vil skulle udstedes og træde i kraft hurtigst

muligt efter lovens ikrafttræden. Med bekendtgørelserne vil der kunne tages

højde for den systemunderstøttelse, der er til rådighed på tidspunktet for

udstedelse af bekendtgørelsen.

Side 103/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at det i lovforslaget forudsættes, at udby-

derne med kort varsel kan understøtte en overgang fra generel og udifferen-

tieret registrering og opbevaring til målrettet registrering og opbevaring i

medfør af relevante udstedte bekendtgørelser.

Det bemærkes også, at lovforslaget siden høringsversionen er justeret, så

det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 2, at justitsministeren fastsætter tids-

punktet for ikrafttræden af lovens § 2, stk. 2. Det vil betyde, at udbyderne

først på et tidspunkt nærmere fastsat af justitsministeren skal være klar til

at understøtte og administrere registrering af unikt ID og eventuelle oplys-

ninger om bruger for slutbrugere. Lovforslagets § 2, nr. 2, relaterer sig bl.a.

til den foreslåede ordning med målrettet registrering og opbevaring af tra-

fikdata. Det forudsættes derfor, at lovforslagets § 2, nr. 2, sættes i kraft på

det tidspunkt, der passer i forhold til de relevante regler om målrettet regi-

strering og opbevaring af trafikdata i overgangsperioden. Forslaget skal

således ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, stk. 4, hvor det foreslås,

at justitsministeren i en overgangsperiode kan fastsætte regler om fravigelse

af de foreslåede §§ 786 b-786 d i retsplejeloven, herunder at reglerne helt

eller delvist ikke skal anvendes. Der henvises til de specielle bemærkninger

hertil.

I relation til risikoen for fejl bemærker Justitsministeriet, at indhentelse af

oplysninger om trafikdata, som hører til kategorien teledata, er et centralt

efterforskningsværktøj for politiet i forbindelse med efterforskningen af kri-

minalitet, ligesom det kan være afgørende for anklagemyndighedens mulig-

heder for strafforfølgning ved domstolene. Det gælder i en række sager om

grov kriminalitet, herunder bl.a. i sager om bandekriminalitet, drab, narko-

tikakriminalitet og terrorisme.

Det er fortsat vigtigt, at der – for så vidt angår teledata og andre tekniske

beviser helt generelt – er opmærksomhed på, at de underlægges systemati-

ske kvalitetskontroller, og at der gennem hele straffesagskæden er opmærk-

somhed på mulige fejlkilder og usikkerheder ved det pågældende bevis.

Som det fremgår af justitsministerens besvarelse af 10. november 2021 af

spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er der truffet en

række foranstaltninger, ligesom en række initiativer stadig er under imple-

mentering, med henblik på at sikre, at der hersker tillid til behandlingen af

tekniske beviser, herunder teledata. Endvidere bemærkes det, at det fremgår

Side 104/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om anvendelse af teledata i straffesa-

ger, af 25. august 2020, at teledata altid vil indgå som ét blandt flere beviser

i en sag, og betydningen af et bevis i form af teledata vil altid bero på en

konkret vurdering af dels det enkelte bevis, dels sagens samlede omstændig-

heder i øvrigt. Det vil i sidste ende være retten, som afgør, hvilken bevis-

mæssig vægt et bevis i form af teledata skal tillægges i den enkelte sag, jf.

princippet om den fri bevisbedømmelse.

Justitsministeriet bemærker desuden, at der selvfølgelig i forbindelse med

forberedelserne af et nyt udbud af forsyningspligttjenester vil skulle tages

højde for de forpligtelser, som den foreslåede ordning for registrering og

opbevaring af trafikdata m.v. medfører for forsyningspligtsudbyderen.

16. Administrative omkostninger for erhvervet

Dansk Erhverv

IT-Branchen

bemærker, at det bliver omkostningsfuldt

for teleselskaberne at konstruere de nye systemer. Den foreslåede lov inde-

holder dog mange elementer, der ikke indgår i vurderingen af virksomhe-

dernes administrative byrder, og omstillingsomkostningerne må forventes

at blive væsentligt højere end de anslåede 206 mio. kr.

Grundlaget for at påføre så betydelige omstillingsomkostninger på selska-

berne forekommer ifølge Dansk Erhverv og IT-Branchen endvidere spinkelt

i lyset af den nævnte procesrisiko. Dansk Erhverv og IT-Branchen er således

bekymrede ift., om lovforslaget ligger inden for EU-rettens rammer. Måtte

lovforslaget helt eller delvist underkendes som værende uforenelig med EU-

retten, vil teleselskabernes udgifter til nye it-systemer og procedurer være

spildte.

Dansk Erhverv og IT-Branchen mener, at der som minimum bør foretages

en ny byrdevurdering i lyset af det samlede forslag med henblik på en reel

omkostningsdækning for selskaberne.

bemærker, at der lægges op til omstillingsomkostninger for 206 mio. kr.

samt omkostninger til årlig drift på 107 mio. kr. Der er tale om nationale

regler og for så vidt en for telebranchen uvedkommende opgave, der ikke

naturligt ligger i forlængelse af at drive televirksomhed. Da der hermed er

tale om en betydelig byrde for en enkelt branche baseret på nationale regler

og et for branchen uvedkommende hensyn, bør det overvejes, om der skal

Side 105/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

være en kompensationsmulighed i reglerne. En måde at nedbringe omkost-

ningerne er ved at gøre det nemmere for teleselskaberne at efterkomme kra-

vene i reguleringen. I forhold til et ønske om fælles format kan det oplyses,

at det er et omkostningsfuldt krav at stille. Teleselskaberne bruger typisk

forskellige systemer og et eventuelt krav om ensretning kan både skabe ri-

siko for data-tab eller -forvanskning ved omformatering men også øgede

omkostninger. Teleselskaberne kan alene pålægges at udlevere rådata, even-

tuelt på en ensrettet måde.

IT-Politisk Forening

anfører, at forberedelserne til den målrettede logning

vil medføre betydelige udgifter for både staten og teleudbyderne. Der vil

være en overhængende risiko for, at disse udgifter er spildte, hvis EU-Dom-

stolen underkender den danske målrettede logning, fordi den er for omfat-

tende.

RfDS

bemærker, at Justitsministeriet lægger op til, at teleselskaberne skal

opbevare (og formodentlig videregive) de data, der omfattes af den kom-

mende lovgivning, i et fælles opbevaringsformat. Desuden ser det ud til, at

en række af de systemer, som skal understøtte ovenstående forslag, faktisk

ikke findes endnu og derfor skal udvikles særligt til opfyldelse af denne lov-

givning. Det er teleselskaberne, som skal forestå omkostningerne ved at

etablere de foreslåede foranstaltninger. Disse omkostningerne vil blive

overvæltet på borgerne, og at det dermed bliver dyrere at være telekunde.

Den økonomiske byrde for teleselskaberne bør derfor reduceres.

bemærker, at spørgsmålet om økonomisk godtgørelse for teleudbydernes

udgifter forbundet med iværksættelse af personbestemt eller geografisk mål-

rettet logning af trafikdata eller hastesikring af trafik- og lokaliseringsdata,

som politiet rekvirerer i medfør af de foreslåede nye §§ 786 a-786 d i rets-

plejeloven, ikke er omtalt i lovudkastet. TI anmoder om, at spørgsmålet om

betaling afspejles i lovforslaget ved indsættelse af regler svarende til reg-

lerne i retsplejelovens § 786, stk. 8 (betaling for teleudbydernes praktiske

bistand ved indgreb i meddelelseshemmeligheden) og retsplejelovens § 804,

stk. 5 (edition).

TI finder det centralt, at man ifm. de politiske drøftelser af lovforslaget også

drøfter spørgsmålet om dækning af omkostninger, der følger med de æn-

drede logningsforpligtelser. Hvis man politisk vurderer, at det er i national

interesse at sikre målrettet logning, så skal der også sikres en reel omkost-

ningsdækning for de selskaber, som bliver pålagt at foretage logningen. TI

Side 106/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

bemærker, at de foreslåede nye regler om målrettet logning især vil stille

store krav til processorkraft til opsamling, filtrering og udlevering af log-

gede og hastesikrede data. Sådanne it-systemer vil være rene efterforsk-

ningsmæssige værktøjer, som teleselskaberne på ingen måde har egeninte-

resse i at udvikle. Dertil kommer etableringsomkostninger til systemunder-

støttelse af registrering af unikt ID og bruger samt indberetning heraf til 118-

databasen m.v., som alene hos de største udbydere udgør et trecifret milli-

onbeløb. Vedtages lovforslaget i dets nuværende form, vil der således reelt

være tale om, at staten bestiller en endog meget stor it-udviklingsopgave hos

en række private aktører, der på ingen måde har behov for disse it-redskaber.

TI anmoder om, at alle omkostninger til udvikling og drift af sådanne it-

løsninger dækkes af staten.

Justitsministeriet bemærker, at der er foretaget en aktivitetsbaseret måling

af virksomhedernes administrative byrder (AMVAB-måling) af lovforslaget.

Lovforslaget forventes at medføre omstillingsomkostninger på 206 mio. kr.

og løbende administrative byrder på ca. 107 mio. kr. årligt for telebranchen.

Det bemærkes, at den foretagne AMVAB-måling viste, at lovforslaget i sin

daværende form forventeligt ville medføre omstillingsomkostninger på ca.

331 mio. kr., hvoraf 125 mio. kr. kunne henføres til to virksomheders efter-

registrering af unikt ID på eksisterende fastnettelefoniabonnenter, herunder

IP-telefoniabonnenter.

For ikke at pålægge telebranchen unødigt byrdefuld regulering, lægges der

med lovforslaget op til, at der ikke skal stilles krav til efterregistrering af

unikt ID på eksisterende fastnettelefoniabonnenter, herunder IP-telefoni-

abonnenter. Det vil reducere omstillingsomkostningerne fra branchen til de

nævnte 206 mio. kr. Det bemærkes i den forbindelse, at et krav om efterre-

gistrering af unikt ID på eksisterende fastnettelefoniabonnenter, herunder

IP-telefoniabonnenter, vurderes at ville have begrænset efterforsknings-

mæssig værdi sat over for den estimerede omstillingsomkostning for bran-

chen. Det bemærkes desuden, at der fortsat lægges op til, at der vil være

krav om efterregistrering af unikt ID på øvrige abonnenter.

Omstillingsomkostningerne består herefter navnlig i ca. 63,5 mio. kr. til til-

pasning af udbydernes systemer, så de kan indberette unikt ID på abonnen-

terne til den såkaldte 118-datase, samt 53 mio. kr. til varetagelsen af mål-

rettet registrering og opbevaring af trafikdata.

Side 107/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

De løbende administrative byrder vedrører særligt udgifter til målrettet re-

gistrering og opbevaring af trafikdata, byrder i forhold til registrering af

brugere af taletidskort samt løbende drift og vedligehold af de tilpassede it-

systemer. Navnlig registrering og verificering af unikt ID ved salg af tale-

tidskort udgør en stor omkostning med ca. 69 mio. kr. årligt. Derimod vur-

deres der ikke at være væsentlige løbende administrative byrder ved regi-

strering af unikt ID ved ny-oprettelse af abonnenter på mobil- eller fastnet-

telefoni.

Det følger af telelovens § 10, at udbydere af kommunikationsnet eller -tje-

nester til slutbrugere er forpligtede til at indrette det tekniske udstyr og de

tekniske systemer, som udbyderen anvender, så politiet kan få adgang til

registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger. Denne pligt vil også

gælde i relation til lovforslaget om revision af reglerne om registrering og

opbevaring af teletrafik (logning) m.v.

Herudover bemærker Justitsministeriet, at følgende fremgår af lovskitsen af

23. marts 2021:

”Det vil kunne fastsættes nærmere regler om økonomisk godtgø-

relse for udgifter forbundet med et konkret pålæg om personbe-

stemt eller geografisk målrettet logning. De nærmere regler vil

kunne omfatte regler om betingelserne for at yde godtgørelse for

udgifter forbundet med et konkret pålæg mv., om standardtakster

for godtgørelsen og eventuelt om betingelser for at yde godtgø-

relse ud over standardtaksterne. I det omfang sådanne regler

fastsættes, forudsættes det, at der ikke ydes godtgørelse ud over

standardtaksterne, medmindre der ekstraordinært måtte være

tale om, at et konkret pålæg mv. medfører uforholdsmæssige ud-

gifter for en udbyder.”

Der lægges ikke med lovforslaget op til at fastsætte nærmere regler om øko-

nomisk godtgørelse for udgifter forbundet med et konkret pålæg om person-

bestemt eller geografisk målrettet logning. Der lægges heller ikke op til at

fastsætte nærmere regler om godtgørelse for udgifter forbundet med udle-

vering af oplysninger til politiet. Justitsministeriet skal hertil bemærke, at

størstedelen af udgifterne i forbindelse med udlevering af oplysninger i dag

afregnes med teleselskaberne via en såkaldt flatrate-aftale, hvor telebran-

chen kompenseres ud fra på forhånd fastlagte rammer. Hertil kompenseres

telebranchen for særskilte udgifter forbundet med hastesikring af oplysnin-

ger uden for flatrate-aftalerne ud fra faste timegebyrer. Der lægges op til,

at udgifter for telebranchen relateret til udlevering af oplysninger til politiet

Side 108/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

fremadrettet håndteres på lignende vis, idet der kan være behov for visse

tilpasninger.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at formuleringen i de specielle be-

mærkninger til den foreslåede § 786 g i retsplejeloven hvor det anføres, at

der vil kunne fastsættes regler om opbevaringsformat (læsbarhed), foran-

staltninger til beskyttelse mod uautoriseret adgang til og manipulation af

loggen samt opbevaring af kontooplysninger, svarer til den formulering, der

i dag fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 786, stk. 4, jf. bemærk-

ningerne til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 som fremsat, jf. Folketings-

tidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side 879. Der er således alene tale

om videreførelse af en mulighed, som også foreligger i dag. Det er ikke i

lovforslaget forudsat, at bemyndigelsen udnyttes til at fastsætte sådanne

regler i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Som det fremgår af pkt. 3, 4 og 12 i den kommenterede høringsoversigt og

pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Justitsministeriets

vurdering, af lovforslaget ligger inden for rammerne af EU-retten.

17. Forholdet til gældende databeskyttelsesretlige regler

Datatilsynet

anfører, at tilsynet har forstået lovforslaget således, at det er

Justitsministeriets vurdering, at de foreslåede regler om teleudbyderes regi-

strering og opbevaring af oplysninger om trafikdata (logning) er omfattet af

e-databeskyttelsesdirektivets anvendelsesområde, hvorimod de foreslåede

regler om teleudbyderes videregivelse af loggede oplysninger – i det omfang

der er tale om personoplysninger – er omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens anvendelsesområde.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det tidligere i nogle tilfælde har

givet anledning til tvivl, om det er Erhvervsstyrelsen eller Datatilsynet, som

på baggrund af henholdsvis e-databeskyttelsesdirektivet eller databeskyttel-

sesforordningen har kompetence til at føre tilsyn. Det kan derfor overvejes

at præcisere denne kompetencefordeling i lovforslaget.

Herudover bemærker Datatilsynet, at princippet om formålsbegrænsning i

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, indebærer, at person-

oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og

ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.

Bestemmelsen suppleres af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4,

Side 109/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

som nærmere fastsætter, hvornår der kan ske behandling af personoplysnin-

ger til et andet formål end det, personoplysningerne oprindeligt er indsamlet

til. Behandling til et andet formål kan bl.a. ske, når behandlingen er baseret

på EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som udgør en nødvendig

og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de

mål, der fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1.

Datatilsynet opfordrer på den baggrund til, at det så vidt muligt i lovforsla-

get uddybes, hvorfor teleudbyderes videregivelse af loggede personoplys-

ninger til politiet vurderes at være i overensstemmelse med princippet om

formålsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b,

i de tilfælde, hvor oplysningerne er logget med henblik på at beskytte den

nationale sikkerhed, men videregives til brug for bekæmpelse af grov kri-

minalitet.

PROSA

bemærker, at GDPR giver borgeren krav på at få en kopi af de data,

der er registreret om borgeren, herunder de data, som indsamles i medfør af

logningsbekendtgørelsen. PROSA anfører, at borgeren automatisk bør få en

kopi, når en overvågning indstilles. F.eks. ved, at borgeren modtager en

SMS, hvorigennem borgeren kan hente en kopi af de data, der er registreret

om vedkommende.

anfører, at spørgsmålet om slutbrugernes indsigtsret i trafikdata, som er

logget efter reglerne om målrettet logning, ikke er omtalt i lovudkastet. TI

opfordrer til, at det konkretiseres i bemærkninger til lovforslaget, hvordan

databeskyttelseslovens regler om begrænsninger i den registreredes ind-

sigtsret finder anvendelse på loggede trafikdata.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke vedrører det mere gene-

relle spørgsmål om kompetencefordeling mellem Erhvervsstyrelsen og Da-

tatilsynet i relation til spørgsmål omfattet af henholdsvis e-databeskyttelses-

direktivet og databeskyttelsesforordningen. Lovforslaget har til formål at

revidere de gældende regler om registrering og opbevaring af teletrafik

(logning) m.v. Hertil kommer, at der lægges op til, at lovforslaget skal træde

i kraft 1. januar 2022, så de gældende regler revideres hurtigst muligt. Der

er på den baggrund ikke med dette lovforslag lagt op til at ændre ved eller

præcisere det nævnte mere generelle spørgsmål om kompetencefordeling

mellem Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet.

Side 110/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Desuden bemærker Justitsministeriet, at lovforslaget siden høringsversio-

nen er justeret, så der i retsplejelovens § 786 i indsættes en bestemmelse om

tavshedspligt. Det fremgår således nu af pkt. 3.1.3.4 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger, at det foreslås, at udbyderne pålægges en tavsheds-

pligt for oplysninger om, hvor eller over for hvem der foretages målrettet

registrering og opbevaring af trafikdata på baggrund af pålæg i medfør af

de foreslåede § 786, stk. 3, og §§ 786 c og 786 d i retsplejeloven, som sup-

plerer og præciserer tavshedspligten i telelovens § 7. Den foreslåede sær-

lige tavshedspligt indebærer, at sådanne oplysninger skal hemmeligholdes

af udbyderne, og at de alene må anvendes med henblik på videregivelse til

politiet med henblik på beskyttelse af national sikkerhed og bekæmpelse af

grov kriminalitet. Den foreslåede særlige tavshedspligt er ikke til hinder for

lovbestemt adgang for f.eks. tilsynsmyndigheder i forbindelse med tilsyn.

Herudover foreslås det med den foreslåede § 786 i, stk. 2, i retsplejeloven,

at tavshedspligten også skal finde anvendelse over for de personer, som op-

lysningerne vedrører, uanset en eventuel retlig forpligtelse til at videregive

oplysningerne til den pågældende i henhold til databeskyttelseslovgivnin-

gen.

Derudover foreslås det med den foreslåede § 786 i, stk. 3, at udbydere skal

orientere politiet om brud på persondatasikkerheden, jf. databeskyttelses-

forordningens artikel 4, pkt. 12, der ville udløse en underretningspligt af de

registrerede efter databeskyttelsesforordningens artikel 34.

For nærmere om den foreslåede tavshedspligt henvises til pkt. 3.1.3.4 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet bemærker herudover, at det ikke er hensigten med forsla-

get at etablere en ordning, hvor borgeren automatisk får en kopi af de data,

der er registreret om borgeren, når registrering og opbevaring indstilles.

I lyset af Datatilsynets høringssvar er lovforslagets pkt. 3.7.4.1 også blevet

uddybet, så det nu bl.a. fremgår, at videregivelse af oplysninger, der er re-

gistreret og opbevaret af hensyn til beskyttelsen af national sikkerhed, fra

udbyderne til politiet til brug for politiets bekæmpelse af grov kriminalitet,

ikke vurderes at være uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne op-

rindeligt er indsamlet jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra

b. Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at der er tale om nært

beslægtede formål, og at politiets adgang til oplysninger, der er registreret

Side 111/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

og opbevaret af hensyn til beskyttelsen af national sikkerhed, til brug for

politiets bekæmpelse af grov kriminalitet, som det fremgår under pkt. 3.7.2

og 3.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vurderes at være forene-

lig med EU-retten. Der vurderes dog som anført i lovforslaget at være en

væsentlig procesrisiko forbundet med denne form for adgang.

Efter Justitsministeriets vurdering vil det således være i overensstemmelse

med de grundlæggende behandlingsprincipper i forordningens artikel 5,

herunder principperne om lovlighed og formålsbegrænsning, at udbyderne

videregiver oplysninger, der er registreret og opbevaret af hensyn til beskyt-

telsen af national sikkerhed, til politiet med henblik på bekæmpelse af grov

kriminalitet.

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 27. septem-

ber 2021, indeholder det fremsatte lovforslag følgende mere indholdsmæs-

sige ændringer:

- I forslaget til retsplejelovens § 786 b, stk. 3, nr. 4, er »indgreb« æn-

dret til »pålæg«.

- Det er tydeliggjort, at lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter omfanget af

de oplysninger, der forstås ved nummeroplysningsdata efter telelo-

vens § 31, stk. 2, udvides, ikke gælder for så vidt angår allerede ek-

sisterende taletidskort- og fastnettelefoniabonnenter, jf. § 3, stk. 3, i

det fremsatte lovforslag. Der vil således ikke skulle ske efterregistre-

ring af unikt ID og eventuelle oplysninger om bruger for allerede

eksisterende taletidskort- og fastnettelefoniabonnenter, herunder IP-

telefoniabonnenter.

- Det er tydeliggjort, at der skal kunne fastsættes regler om, at kravene

til registrering og verificering af nummeroplysningsdata også skal

gælde for uregistrerede taletidskort. Det vil indebære, at der fra

ikrafttræden af sådanne regler ikke længere vil kunne købes såkaldte

”anonyme” taletidskort.

- Det er tydeliggjort, at udbyderne alene er forpligtet til at foretage

registrering og opbevaring af data, der genereres eller behandles i

udbyderens net. Det betyder, at oplysninger om trafikdata, der f.eks.

af tekniske grunde ikke generes eller behandles i udbyderens net,

ikke skal registreres og opbevares.

Side 112/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Lovforslaget er justeret, så det for så vidt angår de foreslåede ord-

ninger med målrettet og generel og udifferentieret registrering af tra-

fikdata fremgår klart, hvilke teletjenester de forskellige opremsnin-

ger af omfattede datatyper, der beskrives i lovforslagets almindelige

og specielle bemærkninger, relaterer sig til.

Lovforslaget er justeret, så der alene arbejdes med ét udbyderbegreb,

nemlig ”udbydere”, der skal forstås i overensstemmelse med det til-

svarende begreb i telelovgivningen.

Det er i lovforslagets bemærkninger tydeliggjort, at det forudsættes,

at udbydere, som pålægges at foretage målrettet personbestemt regi-

strering og opbevaring af trafikdata efter de foreslåede §§ 786 b og

786 d i retsplejeloven, i forbindelse med meddelelse af pålæg herom

får oplysninger om, hvilke telefonnumre eller kommunikationsappa-

rater der skal iværksættes registrering og opbevaring af trafikdata

vedrørende.

I lovforslagets bemærkninger er begrebet ”den dataansvarlige udby-

der” ændret til ”den tjenesteproducerende udbyder”.

Det er i lovforslagets bemærkninger tydeliggjort, at den foreslåede §

804 b i retsplejeloven, hvorved telelovens § 13 indholdsmæssigt fo-

reslås videreført i retsplejeloven, ikke omfatter udlevering af trafik-

data.

Lovforslaget er justeret, så det klart fremgår, at hastesikring alene

kan ske med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, jf. bl.a.

lovforslagets § 1, nr. 6, og de specielle bemærkninger hertil.

For så vidt angår de foreslåede §§ 786 b og 786 c i retsplejeloven er

forholdet til forvaltningsloven tydeliggjort. Det har ført til redaktio-

nelle ændringer i lovtekst samt tilføjelser i almindelige og specielle

bemærkninger.

Der er indsat et nyt forslag til en ny § 786 i i retsplejeloven, hvorefter

udbydere, der er pålagt at foretage registrering og opbevaring af tra-

fikdata efter de foreslåede § 786 b, stk. 3, eller §§ 786 c eller 786 d

under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e, er forpligtet til at hem-

meligholde oplysninger, der modtages og behandles i forbindelse

med et sådant pålæg. Tavshedspligten gælder også i forhold til den

person, som oplysningerne vedrører, uanset en eventuel retlig for-

pligtelse til at videregive oplysningerne til den pågældende i henhold

til databeskyttelseslovgivningen. Udbydere, der er pålagt at foretage

registrering og opbevaring af trafikdata efter § 786 b, stk. 3, eller §§

786 c eller 786 d, vil efter forslaget også være forpligtet til at orien-

Side 113/114

L 93 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

tere politiet om brud på persondatasikkerheden, jf. databeskyttelses-

forordningens artikel 4, nr. 12, der kunne udløse en underretnings-

pligt af de pågældende personer efter databeskyttelsesforordningens

artikel 34.

Det er tydeliggjort, at det på det foreliggende grundlag er vurderin-

gen, at der i 2022 vil foreligge en alvorlig trussel mod den nationale

sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig,

og at det således er Justitsministeriets forventning, at der i 2022 med

hjemmel i den foreslåede § 786 e i retsplejeloven vil kunne fastsæt-

tes regler, der pålægger udbyderne at foretage generel og udifferen-

tieret registrering og opbevaring af trafikdata. Det er samtidig tyde-

liggjort, at de relevante myndigheder – under dialog med telebran-

chen – i umiddelbar forlængelse af lovens ikrafttræden vil skulle ud-

arbejde bekendtgørelser, der fastsætter de nærmere rammer for mål-

rettet registrering og opbevaring af trafikdata efter de foreslåede §§

786 b-786 d i retsplejeloven, herunder regler om understøttelse af

målrettet registrering og opbevaring af trafikdata i overgangsperio-

den fra lovens ikrafttræden, indtil den nødvendige it-systemunder-

støttelse af målrettet registrering og opbevaring af trafikdata er på

plads. Bekendtgørelserne vil skulle udstedes hurtigst muligt efter lo-

vens ikrafttræden. Med bekendtgørelserne vil der kunne tages højde

for den systemunderstøttelse, der er til rådighed på tidspunktet for

udstedelse af bekendtgørelsen. Det forudsættes, at udbyderne med

kort varsel kan understøtte en overgang fra generel og udifferentieret

registrering og opbevaring til målrettet registrering og opbevaring i

medfør af relevante udstedte bekendtgørelser.

Der er indsat et nyt § 786 e, stk. 3, i retsplejeloven, hvoraf det frem-

går, at oplysninger registreret og opbevaret i medfør af den foreslå-

ede § 786 e, stk. 1 – ligesom de øvrige registrerings- og opbevarings-

pligtige oplysninger – skal opbevares i 1 år.

Lovforslagets § 3, stk. 4, er affattet, så det nu tydeligt fremgår, at

justitsministeren efter forhandling med erhvervsministeren i en

overgangsperiode kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af

retsplejelovens §§ 786 b-786 d som affattet ved denne lovs § 1, nr.

10, herunder at reglerne helt eller delvist ikke skal anvendes.

Herudover har Justitsministeriet foretaget en række ændringer og præcise-

ringer af lovteknisk og redaktionel karakter.

Side 114/114