Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22, Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22, Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 92 Bilag 4, L 92 A Bilag 4, L 92 B Bilag 4
Offentligt
2489867_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal
1220 København K
Att.: fuldmægtig Marie Kolind Christensen
Specialkonsulent Christina Kirkegaard Thalund
København, 25. november 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Minimumsnormeringer i
daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud. Sagsnr. 21/17295
Ved brev af 1. september 2021 har Børne og Undervisningsministeriet fremsendt udkast til forslag til
lov om ændring af dagtilbudsloven og anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger til udka-
stet.
Forbedringer
Den væsentligste ændring vil ifølge udkastet vil være, at der indføres minimumsnormeringer i dagin-
stitutionerne, således at der fremover skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og
1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver som et årligt gennemsnit for kommunen som hel-
hed.
Det foreslås endvidere, at normeringen skal følge børns alder, således at børn, der rykkes tidligt i
børnehave, (dvs. før de er fyldt tre år), skal sikres en normering på 1 pædagogisk personale pr. 3
børn – indtil barnet er fyldt tre år - og dermed kommer under den lavere normering på 1 pædagogisk
personale pr. 6 børn.
Det fremgår, at børnene tæller som vuggestuebørn i minimumsnormeringen, indtil de er fyldt tre år.
Det er en god og hensigtsmæssig ordning, da normeringen følger barnets alder, og ikke afgøres af,
om barnet fysisk rykkes fra vuggestuen til børnehaven, inden det fylder tre år.
Denne ordning kan særligt være med til at forhindre den uheldige praksis, som nogle kommuner har:
At de flytter børn under tre år over i børnehaven, hvor normeringen er væsentligt dårligere end i vug-
gestuen.
Det er vigtigt og positivt, at den statslige pulje til sociale normeringer i daginstitutioner med mange
børn i udsatte positioner ikke tæller med i minimumsnormeringerne.
Red Barnet finder det positivt, at man med forslaget ikke kun vil se på – og arbejde for - at der skal
være flere voksne i daginstitutionerne, men at man også vil se på behovet for at opkvalificere det
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
– altid på børnenes side
L 92b - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om yderligere høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2489867_0002.png
pædagogiske personale, så der samtidig med indfasningen af minimumsnormeringerne sikres mere
uddannet personale.
Der er behov for fokus på de mange pædagogmedhjælpere, der er ansat i daginstitutionerne, som
typisk ikke har nogen pædagogisk uddannelse. Ifølge en undersøgelse foretaget af EVA har kun
hver 10. pædagogmedhjælper en pædagogisk uddannelse. Disse forhold skal ses i lyset af det fak-
tum, at pædagogmedhjælpere udgør ca. halvdelen af det samlede pædagogiske personale i de
kommunale dagtilbud. (https://www.eva.dk/dagtilbud-boern-tredje-medarbejder-vuggestuer-
boernehaver-paedagogisk-uddannelse)
Svagheder ved det fremsendte udkast
Ifølge forslaget vil man styrke bemandingen i de kommunale dagtilbud, lige som man vil styrke det
faglige niveau. Imidlertid modarbejder man samtidig de gode hensigter, da det fremgår, at lederen af
institutionen, studerende og vikartimer tæller med i opgørelsen over bemandingen i den enkelte in-
stitution. (1 personale pr. 3 vuggestuebørn, og 1 personale pr. 6 børnehavebørn).
Det er en uhensigtsmæssig måde at opgøre de personalemæssige ressourcer på, da lederen meget
sjældent har tid sammen med børnene. Vi må opfordre til, at man reelt fastholder, at minimumsnor-
meringen skal være udtryk for et reelt, dagligt billede af den personalemæssige situation og formåen
i den enkelte kommune.
Det fremgår samtidig, at minimumsnormeringen ikke gælder for daginstitutionens fulde åbningstid.
Det bør den, så man undgår den situation, at ansatte er alene i ydertidspunkterne i perioderne med
aflevering/afhentning.
Der er mange krav og opgaver, som personalet må tage på sig for at sikre, at børnene bliver set,
hørt, får opfyldt deres behov og får støtte og hjælp. I ydertidspunkterne risikerer man, at børnene pri-
mært undergives blot og bar opbevaring.
Udsatte børn
Red Barnet er især bekymret for kvaliteten i daginstitutionernes opgaveløsning, når det kommer til
de børn, som er ramt af en eller anden form for omsorgssvigt, og som derfor er i en udsat position.
Efter vores opfattelse er pædagoger i en særlig position, når det drejer sig om at observere børnene
og indhente oplysninger og viden om børnenes behov og livssituation.
Ifølge den viden, som er kommet frem de seneste år, om vigtigheden af den tidligere opsporing og
forebyggende indsats, er det især vigtigt, at det pædagogiske personale for eksempel har tid og lej-
lighed til at se samspillet mellem de primære omsorgspersoner og barnet – og at personalet har mu-
lighed for at indgå i dialog med de primære omsorgspersoner, når de afleverer eller henter deres
børn.
Det er blandt andet det hensyn til observation, som begrunder vores forslag om, at minimumsnorme-
ringen skal gælde i hele daginstitutionens åbningstid.
2/3
L 92b - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om yderligere høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
2489867_0003.png
Pauser, møder, planlægning m.v. i forhold til minimumsnormeringen
Hvis normeringen skal være et reelt udtryk for den bemandingsmæssige situation, bør minimums-
normeringen tage hensyn til – og kompenseres for – det tidsforbrug, som skyldes pauser, møder,
planlægning, forældresamtaler, ferier, afspadsering og sygefravær. Medregner man det tidsforbrug,
der følger af disse forhold, fremgår det klart, at vi er langt fra målet – en reel minimumsnormering.
Det fremgår af bemærkningerne til udkastet, side 47, at der ikke vil blive korrigeret/kompenseret for
det pædagogiske personales fravær, med undtagelse af barsel.
Den kommunale dagpleje
Endelig finder Red Barnet anledning til at bemærke, at vi finder det uheldigt og uhensigtsmæssigt, at
den kommunale dagpleje ikke er omfattet af minimumsnormeringerne. I forhold til den kommunale
dagpleje gælder det stadig, at en dagplejer må have fem børn, hvilket undrer, da børn i dagpleje har
samme behov for voksenkontakt som børnene daginstitutionerne. Ligeledes savner vi, at der afsæt-
tes en pulje til kompetenceudvikling af dagplejerne.
Skærpet tilsyn
Red Barnet tilslutter sig forslagets hensigter om at give bedre muligheder til at skærpe tilsynet med
den pædagogiske praksis og det pædagogiske personales interaktion med børnene.
I forhold til tilsynet vil vi gerne opfordre til, at ordningen tilrettelægges således, at tilsynet ikke alene
sker i samarbejde med lederen, men også med det øvrige personale.
Men venlig hilsen
Janne Tynell
Stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet
3/3