Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22, Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22, Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 92 , L 92 A , L 92 B
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 92) Forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket til-
syn med dagtilbud m.v.) har udvalget i brev af 29. november 2021 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jens Rohde (KD) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at
loven ved ikrafttrædelse ligestiller offentlige og private daginstitutioner?
Med ændringsforslaget er det intentionen, at sikre lige rammevilkår for
private og offentlige institutioner med henblik på at give borgerne størst
mulig valgfrihed.
Svar:
Det er forudsat, at der i spørgsmålet om ligestilling af private og offent-
lige institutioner henvises til de gældende regler for driftstilskud til privat-
institutioner fastsat i dagtilbudslovens § 36.
Med lovforslaget fastholdes de gældende tilskudsregler til privatinstitutio-
ner.
Det følger af dagtilbudslovens § 36, stk. 1 og 2, at kommunalbestyrelsen
skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution.
Driftstilskuddet skal svare til de gennemsnitlige budgetterede nettodrifts-
udgifter eksklusiv støttepædagogudgifter pr. barn i et alderssvarende dag-
tilbud i kommunen.
Da udgifterne pr. barn i dagplejen i hovedparten af kommunerne er la-
vere end udgifterne pr. barn i en daginstitution (vuggestue), kan en kom-
mune efter dagtilbudslovens § 36, stk. 3, vælge at give et driftstilskud, der
svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive
støttepædagogudgifter pr. barn i en alderssvarende daginstitution.
3. december 2021
Sagsnr.: 21/23863