L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22, Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22, Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 92 Bilag 2, L 92 A Bilag 2, L 92 B Bilag 2
Offentligt

Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Børne- og Undervisningsministeriet

[email protected] og

[email protected]

24. september 2021

Side 1 af 3

Høringssvar til lovforslag om ændring af dagtilbudsloven

(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn

med dagtilbud)

I Aarhus Kommune er tillid og dialog centrale elementer i tilsynet med kvali-

teten af de pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud. Det er gennem tillid, at vi

opnår den højeste grad af åbenhed og dialog, som er forudsætninger for, at

tilsynet får en reel betydning for forbedringer af kvaliteten.

Tillid og dialog som centrale elementer af tilsynet er fraværende i lovforsla-

get, ligesom den lokale ledelse i mindre grad italesættes som en central ak-

tør i at sikre, at tilsynet medfører forbedringer i kvaliteten af læringsmiljøerne

i dagtilbuddet.

Jeg er særligt optaget af følgende elementer i det foreliggende lovforslag:

Tilsyn

Kommunale selvstyre over for nationale retningslinjer i tilsynet

Det er positivt, at lovforslaget fortsat lader den enkelte kommune definere og

beskrive indholdet i de rammer, der udgør tilsynet. Omvendt er minimums-

kravene i de overordnede rammer meget detaljerede, hvilket begrænser de

kommunale betingelser for at udforme tilsynet, så det passer til den enkelte

kommunale kultur og organisering.

I Aarhus Kommune er tilsynet forankret i ledelseslinjen. Denne organisering

har flere fordele. Dels medvirker organiseringen til tillid og dialog i tilsynet,

dels bliver tilsynet koblet til den lokale kvalitetsudvikling, hvilket giver ejer-

skab i organisationen.

Tilsynet i sig selv løfter ikke kvaliteten. Derfor er den ledelsesmæssige op-

følgning og understøttelse afgørende for, at tilsynet har en betydning for ud-

viklingen af kvaliteten og dermed for børnenes udvikling og trivsel.

Med det nye lovforslag er der risiko for, at dokumentationen kommer til at

flytte fokus fra kerneopgaven. Det skyldes, at der med lovforslaget stilles

øgede krav til dokumentationen af tilsynet, herunder observationer i og til-

synsrapporter for hver enkelt enhed. Fokus for det pædagogiske personale

og tilsynet - skal og bør være på børnenes trivsel og udvikling, ikke på doku-

mentation af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

BØRN OG UNGE

Rådmand

Aarhus Kommune

Rådhuset, Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

Direkte telefon: 89 40 23 51

Direkte e-mail:

[email protected]

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Finansiering af tilsynet

På baggrund af lovgivers antagelser om organiseringen af det kommunale

tilsyn konkluderes det, at en lang række opgaver for de kommunale dagtil-

budsledere og forvaltning ikke skal DUT-kompenseres. Foreløbige beregnin-

ger i Aarhus kommune viser, at det vil medføre en væsentlig underfinansie-

ring af den nye tilsynsopgave.

Uvildighed

I Aarhus Kommune er tilsynet forankret i ledelseslinjen. Det er i lovforslagets

ordlyd ikke klart om kommunerne fortsat har mulighed for at forankre tilsynet

i ledelseslinjen. Det er afgørende for den kommunale udmøntning, at kravet

om uvildighed bliver tydeligt.

Niveau for tilsynet

Lovforslaget er ikke konsistent med brugen af afdeling/enhed over for dagtil-

bud/område. Det er afgørende for den kommunale udmøntning, at begre-

berne anvendes konsistent og tydeligt.

24. september 2021

Side 2 af 3

Minimumsnormeringer

Personalebehov og ledernormering

Beregningen af personalebehovet ved lovbundne minimumsnormeringer er

på baggrund af de indskrevne børn i 2019. Prognoserne viser, at der er flere

børn i 2024, hvilket vil give et større behov end beregnet for 2024. Persona-

lebehovet og dermed økonomien bør reguleres for udviklingen i børnetallet.

Samtidig betyder nedvægtningen af lederne i forhold til tidligere opgørelser

merudgifter for Aarhus Kommune. Det ser ikke ud til, at det beregnede blok-

tilskud i 2024 er forhøjet med en kompensation for nedvægtningen af le-

derne.

Nedjusteringen af ledere i normeringsopgørelsen kan betyde, at kommu-

nerne erstatter ledere med andet pædagogisk personale og staten dermed

påvirker ledelsesstrukturen i kommunerne, hvilket ikke anses for hensigts-

mæssigt.

Overhead

Antagelsen om at kommunerne overkompenseres for udgifter til overhead

og den deraf varslede sænkning af overhead vil medføre, at kommunerne

bliver økonomisk straffede for at leve op til det politiske ønske, der udtrykt i

vejledningen.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Afsluttende bemærkninger

I Aarhus Kommune arbejder vi målrettet med at styrke kvaliteten af de pæ-

dagogiske læringsmiljøer. Vi skal politikere og byråd sikre bedre betingelser

for, at de pædagogiske medarbejdere kan løfte deres opgaver med høj kvali-

tet. Mere kontrol giver ikke mere kvalitet for børnene.

Bedre normeringer, mere uddannelse og lokale observationer og dialog om

kvaliteten er de væsentligste elementer i at øge kvaliteten i vores dagtilbud.

24. september 2021

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Thomas Medom

Rådmand

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

(Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected])

22. september 2021

Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket

tilsyn med dagtilbud)

Børne og Kulturchefforeningen (BKF) har ved mail fra Børne- og

Undervisningsministeriet af den 1. september 2021 modtaget forslag til lov om ændring

af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med

dagtilbud) med høringsfrist fredag den 24. september 2021 kl. 15.00.

BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar.

BKF har behandlet lovforslaget og har følgende bemærkninger:

Det følger af lovforslagets bemærkninger, at baggrunden for den foreslåede ændring

er, at der er indgået aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, og at tilsynet på

dagtilbudsområdet skal styrkes. Dette med henblik på en styrkelse af kvaliteten i de

enkelte dagtilbud.

BKF noterer sig, at det med lovforslaget foreslås, at indføre minimumsnormeringer i

daginstitutioner på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk

personale pr. 6 børn i børnehaver som et årligt gennemsnit på kommuneniveau. Det

foreslås endvidere, at normeringen skal følge børns alder, således at børn, der rykkes

tidligt i børnehave, skal sikres en normering på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn frem

til at barnet er fyldt tre år.

Det foreslås herudover, at kommunernes tilsyn med dagtilbud styrkes

gennem nye lovgivningsmæssige minimumskrav til det pædagogiske tilsyn.

BKF støtter en intention om løbende at styrke dagtilbuddenes kvalitet.

For BKF handler arbejdet med at styrke kvaliteten i dagtilbud om at sikre, at ressourcerne

bruges optimalt til gavn for børnene.

Videre anser BKF det for vigtigt, at tilsynet med dagtilbud har en høj kvalitet og anerkender

behovet for at præcisere, hvordan den kommunale tilsynspraksis kan styrkes.

BKF finder, at rette og optimale normeringer sammen med en styrkelse af tilsynet med

dagtilbud vil kunne medvirke til, at dagtilbuddene kan udvikles, styrkes og forbedres.

BKF ser positivt på, at lovforslaget giver kommunerne mulighed for at hæve

normeringerne generelt og samtidig kan prioritere de steder, hvor der er børn med særlige

behov og udfordringer.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det er væsentligt, at det fortsat er et kommunalt ansvar at organisere og tilrettelægge

opgaveløsning på dagtilbudsområdet, ligesom det fortsat er kommunernes ansvar at

organisere dagtilbudsområdet med afsæt i lokale behov, herunder også med

hensyn til institutionernes størrelse og placering.

BKF undrer sig overordnet over den høje grad af detaljering og detailregulering, som

fremgår af lovforslagets bemærkninger.

Dette stemmer ikke overens med regeringens intention om større grad af frisættelse af

institutionerne i deres løsning af velfærdsopgaverne.

De data, der skal indsamles og de forhold, der skal beskrives, i forbindelse med tilsynet og

kvalitetsudviklingen, vurderes af BKF som værende meget omfattende, ligesom der

efterlyses en afgrænsning og præcisering i forhold til, hvilke data der er nødvendige for at

bidrage til kvalitetsudviklingen.

Herudover oplever BKF, at der mangler sammenhæng mellem krav om dataindsamling i

forbindelse med tilsynet og de afsatte ressourcer til det.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår eksempelvis, at der skal ske en løbende

ajourføring af data/indberetninger, normeringer, gennemsnitsalder på medarbejderne, andel

af pædagoger mv. på dagtilbudsområdet. Dagtilbudsområdet og den enkelte daginstitution

undergår konstant forandringer, så hvis disse data skal løbende ajourføres, er det en meget

stor opgave for den enkelte kommune.

Endelig finder BKF tidsrammen for implementeringen af det nye tilsyn urealistisk.

BKF vurderer, at det i praksis ikke vil være muligt at omstille den kommunale

tilsynspraksis, inden loven træder i kraft den 1. januar 2022.

En ikrafttrædelse den 1. januar 2022 vil skulle ske under forudsætning af, at der indgår en

efterfølgende implementeringsperiode, hvor kommunerne kan omlægge tilsynet.

I forhold til tilsynet med det pædagogiske indhold er det for BKF afgørende, at tilsynet fortsat

kan organiseres på en måde, der både understøtter kontrol og kvalitetsudvikling i den

enkelte kommune.

Lovgivningen skal skabe lokalt handlerum, så kommunerne kan prioritere ressourcerne de

steder, hvor der er størst behov, og tilrettelægge tilsynspraksis på en måde, der giver mest

mulig mening lokalt.

Den kommunale tilsynspraksis bør også tage højde for forskellige ejerformer og

dagtilbudsformer, herunder både institutioner og dagpleje. Dette i forhold til forskel i

organisering og behov for understøttelse af kvalitetsudvikling.

BKF noterer sig, at der i lovforslaget opstilles en række minimumskrav til det kommunale

tilsyn med dagtilbud. For BKF er det positivt, at det fremgår af lovforslaget og

bemærkningerne, at der er en vis fleksibilitet i forhold til, hvordan kommunerne udmønter

minimumskrav, herunder antal og type besøg, metoder og hvad angår uvildighed.

BKF finder det videre afgørende, at der sikres uvildighed og habilitet i forbindelse med

tilsynene og tages afsæt i de foreliggende og nødvendige data og en faglig vurdering.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Af lovforslaget fremgår et krav om offentliggørelse af tilsynsrapporter på enhedsniveau.

anvisningsenheder.

Hvis enhedsbegrebet her er udvidet, vil det betyde et betydeligt ressourceforbrug og øgede

omkostninger for den enkelte kommune, der flere steder vil udgøre mere end det dobbelte

af, hvad der er tilfældet ved anvisningsenheder.

BKF foreslår i den forbindelse, at der minimum hvert andet år skal udarbejdes en

tilsynsrapport for hver daginstitution, og at denne tilsynsrapport skal bygge på observationer

fra alle enheder under institutionen.

Af lovforslaget fremgår det af § 5 stk. 5, at der i forbindelse med et skærpet tilsyn skal

udarbejdes en handleplan, og at denne skal udarbejdes i dialog med lederen og

forældrebestyrelsen og beskrive, hvordan der skal arbejdes med at styrke den pædagogiske

kvalitet i læringsmiljøerne, og hvordan der skal følges op herpå.

Af bemærkningerne fremgår det endvidere, at handleplanen vil skulle være et fælles aktivt

styringsværktøj.

BKF gør opmærksom på, at dette er en udvidelse af forældrebestyrelsens opgave og

ansvar. Af dagtilbudsloven fremgår det, at forældrebestyrelsen

i en daginstitution skal

fastsætte principper for daginstitutionens arbejde, for samarbejdet mellem dagtilbud og

forældre.

BKF er helt enig i, at der skal være en dialog med forældrebestyrelsen om handleplanen,

men er bekymret for, hvis det forældrene skal indgå i overvejelserne af,

hvilke handlinger der skal foretages, og hvordan dette skal styres. Dels fordi det kræver

fagligt kendskab, og dels fordi det er en opgave, som påhviler kommunen.

Opgørelse af minimumsnormeringerne

BKF finder det positivt, at det i lovforslaget fremgår, at normeringerne opgøres som et årligt

gennemsnit i kommunen. Derved bliver det også tydeligt for os, at det stadigvæk er den

enkelte kommune, som har det endelige ansvar for at tilrettelægge en dagtilbudsstruktur,

som passer til lige netop dem.

Der er dog et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til lovforslaget, som vi gerne vil bede

jer genoverveje. Det er, at i beregningen af minimumsnormeringerne fremgår det,

at børnene skal tælle som vuggestuebørn til og med den måned, hvor barnet bliver 3 år.

BKF har undersøgt sagen og umiddelbart så ser det ud til, at i langt hovedparten af

kommunerne bliver et barn børnehavebarn i den måned, barnet fylder 3 år.

Så hvis den udregning af minimumsnormeringerne fastholdes, vil det betyde et fald i

kommunernes normeringer, som BKF ikke mener, vi kan være tjent med.

Lovforslaget vil således medføre yderligere merudgifter for kommunerne, hvis de skal leve

op til minimumsnormeringskravet. Hvis kravet medfører en senere overflytning af barnet, vil

det betyde behov for yderligere kapacitet i dagplejen og i vuggestuerne.

Private dagtilbud

BKF finder det naturligt, at private dagtilbud skal følge de samme rammer for tilsyn og

normeringer, som de kommunale. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at

kommunerne ikke automatisk har adgang til private dagtilbuds budgetter, data om

normeringer eller sygefravær mv.

BKF er derfor af den opfattelse, at det tydeligt bør fremgå af loven, at de private dagtilbud

har pligt til at indsende disse data til kommunerne forud for et tilsyn.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Private pasningsordninger

Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne vil få en mulighed for at nedsætte

minimumstilskuddet til de private pasningsordninger fra 75% til 71%. Dette med baggrund i,

at de private pasningsordninger ikke skal leve op til lovkravet om minimumsnormeringer.

Det giver som sådan god mening at frisætte kommunerne. Men BKF vil gerne appellere til,

at denne del af lovforslaget tages ud og fremsættes igen sammen med resten af

lovgivningen omkring ændringer i de private pasningsordninger og deres vilkår fremover.

BKF ønsker, at vi kan foretage en samlet sagsbehandling af ændringerne sammen med

vores politikere og ikke, som det ser ud lige nu, at det bliver i brudstykker.

Afslutningsvis vil BKF henvise til, at det er foreningens klare opfattelse og erfaring, at god

praksis for arbejdet med kvalitet, god praksis for tilsyn og opfølgning og inddragelse af både

ledelse, personale og forældre bidrager til kvalitetsudviklingen.

BKF ser frem til at blive inddraget i udarbejdelse af en eventuel bekendtgørelse og

vejledning.

Med venlig hilsen

På vegne af Børne- og Kulturchefforeningen

Henning Bach Christensen

Formand

Merete Villsen

Formand for Dagtilbudsnetværket

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høring af forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitu-

tioner og styrket tilsyn med dagtilbud)

BUPL takker for invitationen til at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring af dagtilbudsloven.

Følgende høringssvar dækker både BUPL og Lederforeningen i BUPL.

Høringssvaret er inddelt i to afsnit, hvoraf det første omhandler lovforslagets afsnit om minimumsnorme-

ringer, og det andet omhandler lovforslagets afsnit om styrket tilsyn.

Bemærkninger til afsnittet om minimumsnormeringer i daginstitutioner

En historisk milepæl en lovfastsat bund for normeringerne

BUPL vil indledningsvist kvittere for, at der med lovforslaget nu endelig bliver et lovfastsat minimum for,

hvor få pædagogiske personaler, der må være til børnene. Igennem mange år har kommunerne uhindret

kunnet spare og skære på normeringerne i daginstitutionerne. Med loven lægges den bund, som forhindrer

at presset fra et stigende børnetal i de kommende år resulterer i yderligere besparelser. En bund, som de

næste skridt i genopretningen af normeringerne i landets daginstitutioner skal bygge ovenpå.

Kommunerne skal sikre vuggestue-normering frem til barnet er fyldt 3 år

BUPL bifalder også det foreslåede krav om, at vuggestuenormeringen skal følge med børnene, hvis de flyt-

tes i børnehave, inden de er fyldt 3 år. Det vil få stor betydning for børnene, fordi det fremadrettet ikke kan

bruges som sparemanøvre at lave tidlig overflytning af vuggestuebørn til børnehave. Dermed vil eventuel

beslutning om tidlig overflytning alene bero på pædagogiske hensyn - ikke økonomiske.

Den statslige pulje til sociale normeringer kommer OVENI minimum

Med lovforslaget sikres, at de statslige puljepenge til sociale normeringer ligger udover kravet om mini-

mumsnormering, og fortsat skal udmøntes til institutionerne. BUPL ser det som en rigtig og uhyre vigtig be-

slutning. Dermed vil de ca. 500 institutioner med flest børn i udsatte positioner fortsat få ekstra pædagoger

oveni normeringen uden at det regnes med i minimum og risikerer at gå fra normeringen i de øvrige insti-

tutioner.

Der er tre vigtige områder, hvor BUPL vil rejse kritik af lovforslaget:

1) Loven sikrer ikke fagligheden der er ingen garanti for fastholdt pædagogandel

Det er meget bekymrende, at der med loven ikke gives en garanti for, at pædagogandelen som minimum

fastholdes. Faktisk nævnes der INTET i lovforslaget om krav til faglighed eller pædagogandel heller ikke i

bemærkningerne.

Kvalitet handler om tid. Men det handler i særdeleshed også om faglighed. Dén vigtigste faktor for kvalite-

ten er interaktionen mellem barn og voksen, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvem der er sammen med

børnene. Forskningen viser tydeligt betydningen af uddannelse for den pædagogiske kvalitet og dermed for

børnene. Uddannelsesniveau har positiv betydning for et stimulerende pædagogisk miljø, herunder udvik-

lingen af børns sociale kompetencer og sprog. En pædagoguddannelse på bachelorniveau har også indfly-

delse på børnenes evne til at indgå i fællesskaberne, ligesom pædagoger generelt har flere interaktioner

med børnene. Pædagoger er også mere lydhøre, sensitive og imødekommende i samværet med børnene.

Forskningen viser samtidig at erfaring ikke kan erstatte uddannelse (SFI, 2014). Derfor er det dybt bekym-

rende, at lovforslaget ikke sætter hegn om fagligheden, men tværtimod kan medføre en udvanding af den,

fordi en lavere pædagogandel er billigere for kommunerne.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

2) Ledernes tid bør ikke medregnes i normeringen

Lovforslaget lægger op til, at 85 pct. af ledernes tid tælles med i normeringen. Det afspejler på ingen måde

virkeligheden i daginstitutionerne. Det blotlægger måske snarere, at der ikke har været penge nok til indfø-

relsen af minimumsnormeringer. Dermed også sagt, at genopretningen af normeringerne i daginstitutio-

nerne ikke slutter med lovens vedtagelse. Det fremgår da også af lovforslaget, at aftalepartierne senere vil

kunne ændre på leder-andelen i opgørelsen af normeringerne. Udover at lederne slet ikke bør tælles med i

normeringen, så er der brug for en selvstændig målsætning omkring ledelsesspænd i daginstitutionerne.

Der bør sikres pædagogfaglig ledelse tæt på medarbejderne for at styrke og sikre kvaliteten.

3) Loven sikrer ikke gennemsigtighed i kommunernes planlægning

Loven fastslår, at kommunerne fra 2024 skal sikre en normering, der minimum er 1 til 3 og 1 til 6. Men der

mangler et klart krav om gennemsigtighed i kommunernes planlægning. I forbindelse med vedtagelsen af

de kommunale budgetter, bør kommunerne kunne fremlægge for forældre, pædagoger og andre med inte-

resse for området, hvilken normering og hvilken uddannelsessammensætning, der kan forventes realiseret i

kommunen i det kommende år. Dette er ikke tilgængelig information i dag, men bør være et krav fremad-

rettet. Ikke mindst fordi der ikke er nogen sanktioner indbygget i lovforslaget, hvis en kommune ender med

at ligge under minimum i opgørelsen af normeringen, når året er gået. Og opgørelsen kommer vel at

mærke først med halvandet års forsinkelse. Der bør derfor stilles tydelige krav til gennemsigtighed - og gi-

ves mulighed for demokratisk kontrol med kommunernes planlægning.

Lovforslaget sætter ikke en stopper for alle smuthuller, som kommuner i en økonomisk presset situation

muligvis vil forsøge at benytte sig af og som vil stride imod lovens intention og finansiering. Vi ser netop

nu, at der er kommuner, som i deres budgetforslag for 2022 foreslår en sænket pædagogandel eller anven-

delse af minimumsnormeringspenge til indsatser overfor børn med særlige behov. Af samme grund er det

vigtigt, at kommunerne forpligtes til gennemsigtighed omkring, HVORDAN de sikrer minimumsnormeringer.

BUPL vil også kommentere på de væsentlige næste skridt i arbejdet med at realisere den politiske aftale

om minimumsnormeringer:

Minimumsnormeringer skal lægge en bund i alle institutioner og gælde alle børn.

BUPL ser frem til, at aftalepartierne i 2023 skal se på muligheden for at stille lovkrav om minimumsnorme-

ringer på institutionsniveau. Det bør ske på baggrund af mere virkelighedsnære opgørelser af normerin-

gerne på institutionsniveau. Det er ikke mindst vigtigt, at opgørelser på institutionsniveau fraregner støtte-

pædagoger og særligt visiterede pladser samt specialgrupper i de almene daginstitutioner. Hertil kommer

at de heller ikke bør medtælle det pædagogiske personale, som er fraværende pga. sygdom eller uddan-

nelse.

Minimumsnormeringen for børnehavebørn bør selvfølgelig også gælde for de mange børnehavebørn, der

inden skolestart flyttes til SFO i forårsmånederne. Der er i dag forårs-SFO i ca. 60 kommuner, og i en stor

del af disse er forårs-SFO indført med besparelser (Stanek, 2019). I dag findes der imidlertid ingen opgø-

relse af normeringerne i forårs-SFO. For at komme skridtet videre, så bør den kommende dagtilbudsportal

ikke kun rumme oplysninger om, hvornår børnene overgår til forårs-SFO inden skolestart, men også hvilken

tildelt normering, der er i kommunens forårs-SFO.

Puljen til uddannelsesstillinger til merit-pædagog bør fremrykkes.

BUPL vil opfordre til handling nu, så der sikres pædagoger nok i de kommende år, hvor der kommer 60.000

flere små børn. Der bør laves en national handleplan for styrket rekruttering og fastholdelse af pædagoger.

Første skridt vil helt naturligt være at fremrykke den aftalte opkvalificeringspulje til uddannelsesstillinger,

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

så kommunerne hurtigst muligt kan komme i gang med at videreuddanne erfarne medhjælpere til pædago-

ger.

Særligt om lovens forslag vedrørende privatinstitutioner.

Lovforslaget rummer IKKE de politisk aftalte initiativer ift. at sikre, at privatinstitutioner fremadrettet skal

være non-profit, og heller ikke de aftalte bestemmelser om grænser for børn i privat pasning m.v.

Det fremgår af bemærkningerne, at ændringer i vilkår for privatinstitutioner, udliciterede institutioner og

private pasningsordninger vil blive håndteret i en særskilt proces med aftalepartierne.

For BUPL er det af stor betydning, at der følges op på aftalen om, at det sikres, at daginstitutioner ikke læn-

gere kan trække et overskud ud af driften. Alle driftsmidler bør selvfølgelig gå til børnene. Ligesom det er

afgørende vigtigt, at private pasningsordninger ikke kan etableres som institutionslignende tilbud. Det bør

sikres så hurtigt som muligt.

De manglende udmøntninger af disse dele af den politiske aftale betyder, at de foreslåede betingelser for

privatinstitutioner i dette lovforslag ikke kan ses i konteksten af den samlede foreslåede ordning for privat-

institutioner. Det er uhensigtsmæssigt. BUPL har i den forbindelse en række konkrete kommentarer til det

foreslåede 19a stk. 4, der fremgår længere nede.

Konkrete bemærkninger til de foreslåede lovparagraffer:

19a stk. 1 kommunalbestyrelsen skal sikre minimum

BUPL er tilfreds med formuleringen og kravet om,

ommunalbestyrelsen skal

sikre

en normering i kom-

munale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger efter §§ 102 og

103, som indebærer, at der minimum er ét pædagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstituti-

oner til 0-2-årige og ét pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige og

indtil skolestart . (BUPL s markering)

Det er imidlertid ærgerligt, at udliciterede daginstitutioner indgår i teksten. Aftalepartierne har jo netop

besluttet, at denne drift-form skal udfases. BUPL vil derfor foreslå, at det fjernes.

samtidig indebære krav til, at kommu-

pædagogisk personale pr. hhv. 3 og 6 børn i vuggestuer og børnehaver.

BUPL bemærker desuden, at puljeordninger er medtaget i formuleringen. Det fremgår imidlertid ikke af be-

mærkningerne, hvad dette konkret betyder. Der er heller ingen uddybning af, hvor mange puljeinstitutio-

ner, der fortsat eksisterer, og om alle indgår fuldt i den kommunale forsyningsforpligtelse. Såfremt de sna-

rere drives som privatinstitutioner, så vil BUPL foreslå, at de i stedet omfattes af stk. 4.

19a stk. 2 børn under tre år i normeringen

BUPL er tilfreds med, at denne paragraf så tydeligt har til hensigt at gøre op med besparelsesincitamentet

for kommunerne i tidlig overgang til børnehave for børn, der endnu ikke er fyldt 3 år.

BUPL vil foreslå, at paragraffen ændres til:

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under tre år indgår i normeringen efter stk. 1, så der

mini-

mum

er ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt tre

år.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

BUPL ønsker det herudover tydeliggjort i bemærkningerne,

at:

kommunerne som udgangspunkt forpligtes til at lade vuggestuenormeringen følge med barnet frem til den

1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år, uanset om barnet er flyttet i børnehave .

Med andre ord: Hvis kommunen planlægger en gennemsnitlig vuggestuenormering, som er bedre end lo-

vens minimum på 1 pædagogisk personale til tre børn, så skal kommunerne også lade den bedre normering

følge med de børn, der rykker til børnehave inden de er fyldt 3 år.

Dette også med henblik på, at loven fuldstændigt sikrer, at ingen børn flyttes tidligt i børnehave ud fra kom-

munale sparehensyn.

§ 19a stk. 4 - normeringen i privatinstitutioner

Det foreslås i stk. 4, at normeringen i privatinstitutioner mindst skal svare til den gennemsnitlige normering

i daginstitutioner, der indgår i den kommunale forsyning. Det fremgår af bemærkningerne, at kommunerne

forventes som en del af deres tilsyn at kontrollere, at privatinstitutioner opfylder samme normeringsniveau

som det gennemsnitlige niveau i kommunen.

BUPL kan kun se dette effektueret ved, at kommunerne forpligtes til fra starten af året at melde et forven-

tet gennemsnitligt normeringsniveau ud i daginstitutioner under den kommunale forsyning. Dette bør som

tidligere nævnt være et klart krav i loven. Ellers har privatinstitutioner ingen forudsætninger for at kunne

sikre, at de lever op til den gennemsnitlige normering i kommunen.

BUPL forholder sig imidlertid kritisk til den skærpelse af forpligtelserne alene for de private institutioner,

som ligger i forslaget. BUPL ser gerne, at der på sigt bliver krav om minimumsnormeringer på institutionsni-

veau, men det fremlagte lovforslag kræver alene, at privatinstitutioner skal leve op til minimum på instituti-

onsniveau, mens kommunale institutioner vil kunne ligge dårligere, hvis blot andre kommunale institutio-

ner ligger bedre.

BUPL kan nære en bekymring for, om kombinationen af dette krav til normeringerne i privatinstitutioner

kombineret med manglende krav til pædagogandel, i realiteten vil udhule pædagogandelen i privatinstituti-

onerne.

BUPL vil også nævne, at det driftstilskud som privatinstitutioner får i henhold til loven, ikke rummer udgift

til støttepædagoger m.v. I henhold til lovforslaget vil støttepædagoger m.v. blive medregnet i det kommu-

nale normerings-gennemsnit. Det understreger dels nødvendigheden af at opgøre institutionsnormeringer

uden støtte og visiteret specialindsats. Men det mudrer også sammenhængen mellem betingelser og krav i

forhold til privatinstitutioner.

normeringer i privatinstitutioner, så de matcher det kommunale niveau og den kommunale driftstildeling.

Ligesom det bør sikres, at der stilles krav til at ledere i privatinstitutioner er pædagoguddannet.

BUPL mener imidlertid, at den foreslåede ordning ikke er tydeligt beskrevet, og risikerer at rumme uheldige

incitamenter og krav, som ikke nødvendigvis vil være til gavn for børnene.

§19a stk. 5 Bemyndigelse til ministeren

Det foreslås at børne og undervisningsministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

den specifikke opgørelsesmetode for minimumsnormeringer i daginstitutioner. Dette med henvisning til

opgørelsens detaljeringsgrad.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

BUPL vil anbefale, at bemyndigelsen udvides, så ministeren også kan stille mere præcise krav til, at kommu-

nerne i forlængelse af - eller i forbindelse med - vedtagelsen af det kommunale budget offentliggør og

fremlægger, hvilken normering og hvilken uddannelsessammensætning, der kan forventes realiseret i kom-

munen i det kommende år.

BUPL har desuden følgende kommentarer til de foreslåede elementer i opgørelsesmetoden:

Ift. at støttepersonale indgår i opgørelsen, så bør det præciseres, at det kun er de timer, som støt-

tepersonale anvendes i daginstitutioner og ikke fx i SFO eller skole.

Ift. fuldtids- og helårsomregning af børnene, så finder BUPL det principielt uhensigtsmæssigt at

tælle i andet end maksimalt to kategorier hhv. deltids- (max 30 timer) og fuldtidsindskrevne. Indtil

det ændres, så bør det præciseres, at der tages udgangspunkt i de nuværende intervaller, som an-

vendes i Danmarks statistiks opgørelse.

BUPL er tilfreds med bemærkningen på side 48 om, at der vil kunne fastsættes yderligere regler,

hvis der sker relevante udviklinger. BUPL ser først og fremmest, at dette sikrer, at eventuelle smut-

huller, som ikke var forudset, vil kunne reguleres.

Det bør fremgå og sikres - at opgørelsen korrigeres for medarbejdere på uddannelse, når opkvali-

ficeringspuljen træder i kraft.

§ 2, stk. 3 - Kommuner med velfærdsaftaler

BUPL finder det uheldigt, at de to kommuner, som er en del af frihedsforsøgene fritages for kravet om at

leve op til minimumsnormeringer. Fritagelsen gælder frem til 30. september 2024, altså det første år med

lovkrav om minimumsnormeringer.

BUPL håber og forventer, at det ikke får nogen betydning i praksis, og at disse to kommuner alligevel ønsker

at prioritere normeringer, som en del af arbejdet med forsøgene. Men det er ærgerligt, at der overhovedet

bliver givet dispensation fra lovkravet om minimumsnormeringer til børnene. Endda før det overhovedet er

trådt i kraft.

BUPL vil foreslå, at de to forsøgskommuner konkret får mulighed for frivilligt at tilslutte sig lovens bestem-

melser, herunder mulighed for at sænke tilskudsprocenten til privat pasning.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

BUPL vil gerne kvittere for, at det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan står be-

skrevet som udgangspunktet for tilsynet. Det er væsentligt, at dagtilbuddene oplever, at der er sammen-

hæng og kontinuitet mellem den opgave, de er blevet stillet, og det, tilsynet lægger vægt på. Det vil dels

koncepter, som har et fokus, der fraviger læreplanens.

derstøttelse af pædagogisk dømmekraft og udvikling. Samtidig finder BUPL ikke, at det pædagogiske perso-

nales og ledelsens stemme tilgodeses tilstrækkeligt i lovforslaget.

Forvaltningen står som de centrale aktører ved tilsynet, og det er væsentligt her at huske, at forvaltningen

skal understøtte og bidrage til den egentlige kerneopgave, nemlig det pædagogiske personales arbejde

med børnene. BUPL vil derfor opfordre til, at det pædagogiske personale og lederne inddrages før, under

og efter tilsynet. Inddragelse og ejerskab er en forudsætning for at udvikle kvaliteten ingen bliver dygti-

gere eller mere motiverede af at blive udstillet negativt i offentliggjorte tilsynsrapporter.

I forlængelse heraf har BUPL tre opfordringer:

1. Kommunen bør redegøre for ressourcer til opfølgning regningen må ikke ende hos børn og per-

sonale

BUPL ønsker, at kommunerne forpligtes til at sikre de nødvendige ressourcer til opfølgning på tilsyn

særligt ved realiseringen af handleplan ved skærpet tilsyn. Udvikling og forandring er ikke gratis,

og regningen må ikke alene ende på gul stue hos en presset leder og personalegruppe. Det risikerer

at forstærke en negativ spiral og gå ud over børnenes hverdag.

Det er derfor afgørende, at kommunen forpligtes til skriftlig at redegøre for, hvilke ressourcer der er

til opfølgning og udvikling i den pædagogiske praksis, så tilsyn ender med at blive en støtte til pæ-

dagogisk personale og ledere, fremfor en straf.

2. Der bør være gennemsigtighed med de rammer, daginstitutionerne har for at skabe kvalitet

BUPL foreslår, at det formuleres som et krav, at tilsynet synliggør de rammer og strukturelle fakto-

rer, som ledere og pædagoger skal skabe kvalitet inden for.

Pædagogisk kvalitet sker i mødet mellem børn og pædagoger. Men rammerne for hvilken kvalitet

det pædagogiske personale kan skabe i det møde, afhænger også af kommunens prioriteringer af

ressourcer og uddannelse. Tilsynsrapporten skal derfor ikke alene have fokus på proceskvalitet,

men også på de rammer, som kommunen stiller til rådighed for at institutionen kan lykkes med høj

kvalitet.

Derfor skal pædagogandel, normeringer, ledelsesspænd, omsætning (ledelse, pædagoger, børn)

samt omfang af personalets efter- og videreuddannelse fremgå af tilsynsrapporten.

Medarbejder- og ledelsesperspektivet skal være tydeligt, og rettigheder skal sikres tilsyn må

ikke blive en offentlig gabestok.

BUPL har set eksempler på, hvordan tilsyn og tilsynsrapporter får karakter af en offentlig gabestok.

Det fordrer hverken udvikling eller god kvalitet. Pædagoger og ledere går hver dag på arbejde for at

give børnene den bedste barndom. I tilsynssammenhæng er de den svage part og skal derfor sikres

en tydelig stemme og kunne genkende sig selv og deres praksis i tilsynsrapporten.

Vi har set eksempler på, hvordan tilsynsrapporter kommer til offentligt skue i dagblade, hvor dagin-

stitutioner, ledere og medarbejdere fremstilles. Et eksempel er fra Herlev Bladet d. 08.07.21, hvor

2. Overordnede bemærkninger om styrket tilsyn i dagtilbud

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

der i tre artikler med udgangspunkt i tilsynsrapporter bl.a. er rangordning af kommunens daginsti-

tutioner, direkte citater samt udstillingen af ledelsen i en af daginstitutionerne.

Vi foreslår, at de tre opfordringer omsættes i de følgende konkrete ændringsforslag til lovteksten.

Konkrete ændringsforslag til paragraffer i lovforslagets afsnit om styrket tilsyn samt bemærkningerne til

lovforslaget

§5 stk. 3: Offentliggørelse af tilsynsrapporter

Det bør være et krav, at medarbejderrepræsentanter inddrages under tilsynet og i særdeleshed inden of-

fentliggørelse af tilsynsrapport. Tilsynet bør derfor være forpligtet på, at ledelse og medarbejdere høres og

deres eventuelle kommentarer fremgår af tilsynsrapporten. Der bør ligeledes være en ankemulighed ved

en tilsynsvurdering, hvis leder eller personale finder tilsynet fejlvurderet. Da tilsynet oftest er et øjebliksbil-

lede, er der reel risiko for sådanne fejlvurderinger.

Desuden skal der være krav om, at offentliggjorte tilsynsrapporter, som har medført skærpet tilsyn, skal

overskrives af nye tilsynsrapporter efter eksempelvis 3 måneder. Dette vil styrke kommunens forpligtelse til

opfølgning på tilsynet og modvirke, at dagtilbuddet fastholdes i en negativ fortælling.

Slutteligt skal det sikres, at offentliggjorte tilsynsrapporter ikke bliver en offentlig gabestok med personhen-

førbare oplysninger, fx i lokale medier som tidligere nævnt. Hvis en tilsynsrapport er baseret på enkelte

små enheder, vil risikoen øges ift. at rapporten kan spores til enkelte medarbejdere.

Forslag til tilføjelse til stk. 3

(markeret med kursiv):

(1) Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre en procedure for inddragelse af leder og medar-

bejderrepræsentanter forud for og under tilsyn, samt forud for offentliggørelse af tilsynsrapport. Leder og

medarbejderrepræsentanter skal have mulighed for at afgive kommentarer, som, såfremt respektive leder

eller medarbejderrepræsentanter ønsker det, skal fremgå af eller vedlægges tilsynsrapporten.

(2) Det er et krav, at tilsynsrapporter, som har medført skærpet tilsyn, overskrives af en ny tilsynsrapport

efter 3 måneder.

(3)

§5 stk. 3: Indhold i tilsynsrapporter

Tilsynsrapporten bør indeholde informationer om de rammer, som kommunen stiller til rådighed for at

daginstitutionen kan lykkes med høj kvalitet. Bl.a. pædagogandel, normeringer, ledelsesspænd, omsætning

(ledelse, pædagoger, børn) samt omfang af det pædagogiske personales formelle efter- og videreuddan-

nelse.

Forslag til tilføjelse til stk. 3

(markeret med kursiv):

(4) Kommunalbestyrelsen skal sikre, at daginstitutionens strukturelle rammer fremgår af tilsynsrapporten.

Herunder normeringer, pædagogandel, ledelsesspænd, omsætning af ledelse, pædagoger og børn, samt

omfang af det pædagogiske personales formelle efter- og

§5 a. stk. 4: Kvantitativ og kvalitativ data

BUPL ønsker, at tilsynet skal have fokus på det pædagogiske miljø inden for rammerne af den pædagogiske

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

læreplan, og er således bekymret for, at det brede databegreb i tilsyn vil betyde måling af børns kompeten-

cer. Det er væsentligt, at data holder sig ind

-paragraf , som vi foreslår gentaget

i §5 a stk. 4 og relateret til tilsyn (fremhævet med understregning):

Forslag til tilføjelse til stk. 4

(markeret med kursiv)

dene yderligere dokumentationskrav,

ter, styringsmål eller lignede i relation til det pædagogiske arbejde, der rækker ud over den pædagogiske

læreplan, er som udgangspunkt ikke i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan, hvorfor der i til-

synssammenhæng heller ikke må pålægges leder eller det pædagogiske personale sådanne dokumentati-

onskrav, registreringer eller målinger

§5b stk. 2: Opfølgende tiltag på tilsyn

Kommunerne bør forpligtes til at sikre de nødvendige ressourcer til opfølgning på tilsyn særligt ved reali-

seringen af handleplan ved skærpet tilsyn, jf.

Forslag til tilføjelse til stk. 2

(markeret med kursiv):

tiltag, som er drøftet med lederen af dagtilbuddet,

ligesom kommunen skriftligt skal redegøre for, hvilke

ressourc

§5b stk. 3: Handleplan ved skærpet tilsyn

Forslag til tilføjelse til stk. 3

(markeret med kursiv):

og medarbejderrepræsentanter

det enkelte dagtilbud og skal beskrive, hvordan der skal arbejdes med at styrke den pædagogiske kvalitet

det pædagogiske

læringsmiljøerne, og hvordan der skal følges op på de konkrete forhold,

samt hvilke

s. 26. 7. afsnit og s. 36 7. afsnit: Røde flag

samtidig

på et dårligt arbejdsmiljø for både børn og personale. Det vil derfor være et ledelsessvigt fra kommunens

side, hvis der ikke sættes ind med støtte og sparring. I den forbindelse skal kommunen lægge vægt på sam-

arbejde fremfor kontrol, for at sikre udvikling fremfor frygt.

Forslag til tilføjelse

(markeret med kursiv):

, mange ledelsesskift, stort ledelsesspænd,

mange børn der skifter institution før tid, høj personaleomsætning, lav normering, lav pædagogandel mv.,

som kan indikere, a

s. 27 7. afsnit: tilsynsgrundlag

er enig i, at det er vigtigt at sikre, at alle daginstitutioner vurderes ud fra objektive kriterier og et velbeskre-

hvilket kan opfattes entydigt og konceptuelt.

Forslag til justeret formulering

(markeret med kursiv):

især hvis de optræder

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

på baggrund af

systematisk og ensartet

tilsynsgrundlag, som bygger på den styrkede pædagogiske

læreplan

S. 30, 4. afsnit: Data og metodefrihed

satte ramme beslutter, hvilke data, der vil skulle indgå i grundlaget for tilsynet, hvordan data skal indsamles

Det bekymrer BU

tilsyn, som kan sprede sig ud i dagtilbuddene, og dermed udfordre metodefriheden og pædagogers faglige

dømmekraft. Det kan i sidste ende betyde, at der trækkes én bestemt datatype eller metode ned over prak-

sis for at kunne leve op til tilsyn. ECERS er et ærgerligt eksempel på et amerikansk kvalitetsmålingsredskab,

som nogle kommuner benytter i tilsynet, og som får afsmittende virkning på, hvad der betegnes som god

og dårlig kvalitet/pædagogik/pædagogisk læringsmiljø. Dermed er fx ECERS yderst begrænsende for pæda-

gogers metodefrihed og udøvelse af faglig dømmekraft.

Forslag til justeret formulering

(markeret med kursiv):

i dialog med leder- og medarbejderrepræsentanter og

inden for

den lovfastsatte ramme

beslutter, hvilke data, der vil

skulle indgå i grundlaget for tilsynet, hvordan data skal indsamles og sammenfattes, og hvordan de data,

der genereres på et tilsynsbesøg, herunder observationer i

de pædagogiske

læringsmiljøerne, jf. den fore-

slåede §5 a stk. 5, vil skulle indgå i opfølgning på tilsynsbesøg mv.

Kommunens tilsynsgrundlag skal være i fuldstændig overensstemmelse med den pædagogiske læreplan,

hvorfor kommunen ikke må pålægge dagtilbuddene yderligere dokumentations- eller dataindhentningsop-

gaver, ligesom kommunen ikke må benytte tilsynskoncepter, der ikke harmonerer med dansk dagtilbudstra-

dition og den pædagogiske læreplans pædagogiske grundlag, idet det ville være indgribende i det pædago-

giske personales metodefrihed og faglige dømmekraft at skulle arbejde ud fra sådanne afvigende kvalitets-

s. 30 6. afsnit: Observationer ved tilsyn

BUPL foreslår, at der i forl

BUPL er enig i, at tilsynet på en sammenhængende måde skal afdække væsentlige forhold om kvalitet i dag-

tilbud. Det er imidlertid vigtigt, at der anlægges fleksibilitet ift. tilgange til observationer, så både tilsynsfø-

rende, det pædagogiske personale og ledelse kan se mening og relevans af observationerne.

s. 32 5. afsnit: Tilrettelæggelse af tilsyn

Det beskrives, hvordan det er kommunen, der beslutter, hvordan tilsynsbesøgene skal struktureres og inde-

holde.

BUPL foreslår, at der lægges mere vægt på tilsynsbesøgenes udviklende potentiale. På planlagte tilsynsbe-

søg er der en oplagt mulighed for at skabe et større ejerskab og udviklingsfokus hos leder og det pædagogi-

ske personale, hvis disse inddrages i at drøfte og fastsætte tilsynsrammer og -indhold, og sikre fuld gen-

nemsigtighed for ledere og pædagogisk personale.

Forslag til tilføjelse

(markeret med kursiv):

Ved planlagte tilsynsbesøg skal kommunen inddrage leder og pædagogisk

personale i drøftelse og fastsættelse af tilsynsrammer og -indhold forud for tilsynsbesøget. Dette for at

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

s. 33 4. afsnit samt s. 35 5. afsnit: dialog med ledelse og tilsynsførende

Medarbejdere og som minimum medarbejderrepræsentanter - bør ligeledes indtænkes i denne proces.

Slutteligt foreslår BUPL, at dokumentet inkl. lovbemærkningerne konsekvensrettes, så der alle steder skri-

steder, i tråd med betegnelsen i den styrkede pædagogiske læreplan.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Sendt til: [email protected],

[email protected]

Høringssvar vedr. lovforslag om normeringer

Det er dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem normeringsforholdene og personalets mulig-

hed for at sikre børns trivsel og udvikling. De nuværende forhold i danske dagtilbud er kritiseret for at

kunne forårsage, at børn risikerer at få depressioner, angst og andre diagnoser.

Ved ratifikationen af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder (Børnekonventio-

nen) har Danmark forpligtet sig til at indrette nationale retsregler og administrativ praksis i overens-

stemmelse med konventionen

. Således skal Danmark som stat være eksplicit opmærksom på børns

interesser i forhold til al lovgivning herunder også i forhold til dagtilbudsloven.

Børnekonventionens artikel 12 fastslår, at et hvert barn har ret til at give udtryk for en mening, og krav

på at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Børnekonven-

tionens artikel 27 giver børn ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, ånde-

lige og moralske og sociale udvikling.

Hvis vuggestuer og børnehaver skal kunne opfylde disse rettigheder, som også helt små børn har krav

på, er det afgørende med nok voksenkontakt til børnene.

Børns stærke position og ret til ekstra beskyttelse via særlige krav til statens udformning og overhol-

delse af lovgivning er berettiget af børns specielle situation: Børns sårbarhed i form af afhængighed,

modenhed, juridiske status og ofte stemmeløshed. Børn og særligt helt små børn har mindre mu-

lighed end voksne for at gøre deres egne interesser og rettigheder gældende. Hvis ikke børns interes-

ser varetages og fremhæves for dem, kan og vil børn blive overset i samfundet. Børn er lette at spare

på, for de kan ikke selv sige fra.

Overordnet hilser Børnenes bureau derfor forslaget om en forbedring af børns vilkår, når de befinder

sig i vuggestue eller børnehave, velkomment.

***

Bemærkninger til manglende henvisning til Børnekonventionen

Indledningsvist gør Børnenes bureau opmærksom på, at lovforslaget ikke nævner Børnekonventionen.

I Norge anerkendes lovgivning om minimumsnormering som et

og ses ikke som

fordelingspolitik. I Norge er Børnekonventionen dog også modsat i Danmark indarbejdet ved lov,

hvorved hensynet til barnets tarv må formodes at rangere højere på dagsordenen end i Danmark.

Anbefaling: Indsættelse af henvisning til Børnekonventionen i lovtekst og bemærkninger

For at styrke børns anerkendelse som selvstændige rettighedshavere i samfundet, herunder også i

dagtilbud, er det Børnenes bureaus vurdering, at lovforslaget bør illustrere sin overensstemmelse

med Børnekonventionen ved i både lovteksten og i lovtekstens bemærkninger at henvise direkte til

Børnekonventionens relevante bestemmelser.

Høringssvar

24. september 2021

Kontakt:

[email protected]

www.børnenesbureau.dk

Børnekonventionen FN (retsinformation.dk)

Side 1 af 9

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bemærkninger til midler afsat på finanslovene,

Det er Børnenes bureaus overordnede vurdering, at daginstitutioners normering generelt i dag er så

beskåret, at der skal afsættes væsentlig flere ressourcer, end de ressourcer, der løbende afsættes på

finanslovene eller forpligtes via økonomiaftalerne, hvis der skal kunne laves en lovgivning, som reelt

sikrer børnene.

Det er desuden Børnenes bureaus opfattelse, at det generelt bør sikres, at der ikke mellem Christians-

borg, Kommunernes Landsforening og kommunerne laves økonomiske aftaler, som tillader konstrukti-

oner, hvor kommunerne i praksis ikke behøver at honorere essensen af de aftaler, der kommunikeres

ud til offentligheden.

Ifølge Børnekonventionen påhviler det staten, at der prioriteres tilstrækkelige offentlige ressourcer til

fuldt ud at gennemføre lovgivning, som har til formål at sikre, at børns tarv kommer i første række,

. Det gælder også børns tarv i vuggestuer og børnehaver. På linje her-

med har FN s Børnekomité i sine generelle bemærkninger nr. 19 om budgetlægning til realisering af

børns rettigheder uddybet staters forpligtelser i forhold til at indfri børns rettigheder i de offentlige

budgetter på alle niveauer, dvs. både nationalt og kommunalt. Budgetlægningen skal være målrettet,

effektiv og langsigtet og den skal være transparent

Anbefaling: Sikring af at øremærkede midler bruges på børn og ikke er symbolsk

Børnenes bureau foreslår, at en allokering fra staten af øremærkede midler til enhver tid medfører

en sikring af, at midlerne fører til reel forøgelse af kommunens samlede budget til børneområdet, fx

via fastlåsning af kommunens budget- eller regnskabsniveau på dagtilbudsområdet, som derfor ikke

vil kunne reguleres som følge af fx andre lokale politiske prioriteringer. Forslaget skyldes, at midler

ellers vil kunne allokeres til dagtilbudsområdet, hvorefter kommuner fx modregner beløbet i egne

budgetter med den konsekvens, at det politisk markedsførte løft af fx dagtilbudsområdet reelt aldrig

finder sted. Dette kan medføre vildledning af offentligheden til ugunst for børnene.

Når midler udmøntes via bloktilskuddet og ikke øremærkes, er der desuden risiko for, at kommuner

anvender midlerne på andre områder.

Anbefaling: Sikring af at ikke-øremærkede midler bruges på børn og ikke er symbolsk

Børnenes bureau foreslår, at det sikres, at kommuner reelt forpligtes til at anvende enhver tildeling

af ikke-øremærkede midler på dagtilbudsområdet, dersom disse midler formelt tildeles fx mini-

mumsnormeringer. Forslaget skyldes, at en uforpligtende tildeling af midler, som politisk markedsfø-

res afsat til fx minimumsnormeringer, men som de facto anvendes udenfor dagtilbudsområdet, vil

kunne medføre vildledning af offentligheden til ugunst for børnene.

Bemærkninger til forslaget om krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner,

Ad. Fastlæggelsen af antal pædagogisk personale per antal børn

Eksperter i børns psykologi understreger løbende, at børn indskrevet i danske daginstitutioner er i ri-

siko for kognitive funktionsnedsættelser, depression, angst, og stress

. I medfør af

General comment No. 19 (201

Ser hertil bl.a. m.v.: Berlingske, - Haaning, Karen, Førende børneforsker: Børn kan komme til at mangle en vigtig egenskab, hvis de begyn-

der for tidligt i børnehave] (07.01.2020)

artikel,

NetAvisen, - Lykkesbo, Karoline Aya: Ekspert om børnehave-stress: De risikerer selvskade,

Side 2 af 9

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børnekonventionens artikel 3, som bl.a. indeholder det grundlæggende princip om

skal barnets tarv altid komme i første række. I sine generelle bemærkninger nr. 7 om implementering

af barnets rettigheder i den tidlige barndom

fremhæver

, at staten bl.a. skal sikre, at

institutioner ansvarlige for små børn opfylder visse kvalitetskrav. Her tænkes særligt i forhold til sund-

hed og sikkerhed og med henblik på, at personale har de rigtige psykosociale kvaliteter, er egnede, er

tilstrækkelige i antal og besidder de rette kvalifikationer.

Det er Børnenes bureaus vurdering, at der allerede i dag i dagtilbudsloven ligger et krav om tilstrække-

lig og kvalificeret normering, for ellers kan dagtilbudslovens formålsbestemmelse vanskeligt overhol-

des.

Med et lovtiltag er det derfor afgørende reelt at anerkende, at normeringen i dagtilbud til enhver tid

skal være tilstrækkelig til at give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvik-

ling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Ifølge

forudsæt-

ter imødekommelse af helt små børns ret til at sige sin mening, at bl.a. omsorgspersonale kan aner-

kende og respektere ikke-verbale kommunikationsformer, herunder kræves der overskud til at fortolke

leg, kropssprog, ansigtsudtryk og tegning, som små børn bruger til at give udtryk for deres opfattelse,

valg, eller præferencer

Anbefaling: Pligt til individuel og konkret vurdering af aktuelt normeringsbehov for børn

Børnenes bureau anbefaler at dagtilbudslovens forslåede § 19 a suppleres med en generalklausul,

som sætter børnenes trivsel i det enkelte dagtilbud i centrum for vurderingen af, om normeringen er

tilstrækkelig. En sådan generalklausul er er udtryk for, at det til enhver tid skal være børnenes tarv,

der afgør, hvorvidt normeringen i det enkelte dagtilbud er fyldestgørende og ikke blot overholdelsen

af lovens minimumsstandarder.

Bestemmelsen vil betyde, at dagtilbuddet, selvom dagtilbuddet har den normering, der som mini-

mum kræves efter den foreslåede nye § 19 a, til enhver tid er forpligtet til af egen drift at foretage

en konkret vurdering af normeringen med udgangspunkt i de enkelte børns behov.

Danmark er et af de lande i verden, hvor børn kommer tidligst i vuggestue, og hvor børnene er der

flest timer om dagen. I Danmark institutionaliseres således rekordmange spædbørn under 1 år.

I forbindelse med høringen af det norske lovforslag om

67 L (2017 2018) udtalte UNICEF Norge:

(Prop.

depression, ensomhed og mere stress:

artikel,

Juhl, Pernille: Daginstitutioners betydning for børns udvikling 0-14: Pædagogisk tidsskrift for

daginstitutioner og klubber (20017):Dokument, Thorup, Rikke Yde, Sommer, Dion: Coronakrisen har givet minimumsnormeringer med et

snuptag. Lad os holde fast i dem! Information (May 2020):

artikel,

TV2 Dokumentar, Eksperimentet med vores børn (07.11.2019)

General comment No. 7 (2005): Implementing child rights in early childhood

Side 3 af 9

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

(vores oversættelse).

Ligesom UNICEF Norge, mener Børnenes bureau, at denne store gruppe af spædbørn, som i en me-

get tidlig alder kommer i institution, bør sikres tilstrækkelig omsorg.

Anbefaling: Sikring af tilstrækkelig voksenkontakt også til spædbørn

Børnenes bureau anbefaler, at den foreslåede § 19 a udvides, således at dagtilbud skal have

mindst 1 medarbejder pr. 2 børn, når børnene er under 1 år. Den foreslåede normering på 1:3 er

utilstrækkelig, hvor der er tale om spædbørn under 1 år.

Ad. Opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks normeringsstatistik

En undersøgelse,

, viser, at 63 pct. af medarbejderne dagligt eller

flere gange om ugen oplever ikke at kunne yde tilstrækkelig omsorg. 41 pct. oplever dagligt eller flere

gange om ugen ikke at kunne give et barn trøst. 46 pct. oplever dagligt eller flere gange om ugen ikke

at kunne tage sig af et barn med forstyrrende adfærd. 44 pct. oplever dagligt eller flere gange om

ugen ikke at kunne tage sig af et barn, der har svært ved at komme med i legen.

Undersøgelsen illustrerer nødvendigheden af, at der tages udgangspunkt i barnet på gulvet, når opgø-

relsen af 1 voksen pr. 3 vuggestuebørn og 1 voksen pr. 6 børnehavebørn foretages.

Ifølge det norske lovforslag

2018) skal

personale, der er i daginstitutionen i praktik eller arbejdstiltag, lærlinge, specialpædagoger og andre,

der skal betragtes som ekstra personale i daginstitutionen, udelukkes fra beregningen

Børnenes bureau har desuden været i kontakt med Redd Barna i Norge for at få afdækket, hvilke

eventuelle problemer, man oplever i Norge. Det fremføres bl.a., at normeringsopgørelsen ikke tager

højde for planlægningstid, møder, kurser, forældresamtaler, madlavning, de ansattes pauser, hvortil

kommer ferie, afspadsering og sygefravær, og at dette gør, at den opgjorte normering langt fra er reel.

I Danmark lægges der med lovforslaget fx bl.a. op til, at

den syge

vikaren indgår i norme-

ringsopgørelsen.

Opgørelsesmodellen

en arbejdsgruppe nedsat af Børne- og Skoleud-

valget i Fredensborg Kommune (juni 2020)

repræsenteret af bl.a. forældre, BUPL Nordsjælland,

FOA Nordsjælland, samt kommune. Der er således tale om en model, som allerede er forhandlet og

testet mellem flere parter. En af arbejdsgruppen testet institution, hvor omsættertabellen blev anvendt,

afslørede et gennemsnitligt voksenforhold på 1 voksen pr. 5 vuggestuebørn og 1 voksen pr. 10,3

Prop. 67 L (2017 2018) Endringer i barnehageloven mv. (minimumsnorm for grunnbemanning, plikt til å samarbeide om barnas over-

gang fra barnehage til skole og SFO mv.):

Prop. 67 L (2017 2018)

Daginstitutioners hverdag 2020, udarbejdet af Bureau 2000, udgivet af Bureau 2000 og FOA:

Undersøgelse

Prop. 67 L (2017 2018) Endringer i barnehageloven mv. (minimumsnorm for grunnbemanning, plikt til å samarbeide om barnas over-

gang fra barnehage til skole og SFO mv.):

Prop. 67 L (2017 -2018)

Normeringen i dagtilbud, Rapport fra arbejdsgruppe nedsat af Børne- og Skoleudvalget juni 2020, Fredensborg Kommune:

Rapport

Side 4 af 9

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

børnehavebørn. Danmarks Statistiks model viste et gennemsnitligt forhold på 1 voksen pr. 3,1 vugge-

stuebørn og 1 voksen pr. 6,4 børnehavebørn i gennemsnit i den samme kommune.

Tallene fra omsættertabellen og Danmarks Statistik ligger således langt fra hinanden. Med Danmarks

Statistiks model vil der være tale om en normering, som ikke de facto sikrer børns trivsel, simpelthen

fordi den voksne, der på papiret er til stede, reelt ikke er til stede hos børnene, såkaldte

Flere forældre og pædagoger forsøger derfor allerede at anvende omsættertabellen flere ste-

der i landet.

Anbefaling: Kun reel voksenkontakt for barnet indgår i beregning af minimumsnormering

Børnenes bureau anbefaler, at det ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen,

sikres, at samtlige aktiviteter, som ikke udgør reel tid hos barnet, og samtlige personaler,

som ikke kan anses for fyldestgørende, holdes ude af normeringsopgørelsen. Det er Børnenes bu-

reaus opfattelse, at parametrene og den behandling af nøgletal, som indgår i den opgørelsesmodel,

som er udviklet af arbejdsgruppen nedsat af Børne- og Skoleudvalget i Fredensborg Kommune (juni

. Det skyldes, at modellen er retvisende. Dette endvidere

legitimeret af, at både kommune, BUPL, FOA og forældre lokalt på kommunalt niveau har kunnet nå

til enighed om modellens retvisende karakter.

Endelig er det derfor Børnenes bureaus overordnede anbefaling, at de af lovforslagets bemærknin-

ger, som skaber rammerne for bekendtgørelsens udformning, udvides til at kunne hjemle en alter-

nativ opgørelse.

I forlængelse heraf anbefaler Børnenes bureau, at der i lovens bemærkninger gives et konkret

eksempel på, hvordan det kan være retvisende, at både den hjemmegående sygemeldte med-

arbejder og den indkaldte vikar tælles med i opgørelsen som om, at begge personaler er til

stede hos børnene i dagtilbuddet (som lovforslaget lægger op til)?

Ad. Opgørelse som årligt gennemsnit i kommunen

Indledningsvist gør Børnenes bureau opmærksom på, at de fleste til enhver tid ville finde det absurd,

hvis et klasseloft var baseret på et kommunalt gennemsnit af alle klasser i alle skoler i en hel kom-

mune, da det åbenlyst aldrig ville sikre kvotienten i den enkelte klasse. På et overordnet plan er Børne-

nes bureau derfor uforstående overfor, at en sådan model overhovedet er på tale på daginstitutions-

området.

Nedenstående eksempel er bekræftet af børne- og undervisningsministeren,

og illustrerer, hvordan Børnehave A, B og C overholder lovens krav

til minimumsnormering på 1 voksen pr. 6 børnehavebørn (i vuggestuer 1 voksen pr. 3 vuggestue-

børn) i både eksempel 1(institutionsniveau) og eksempel 2 (kommunalt gennemsnit).

I eksempel 2, hvor minimumsnormeringen baseres på et kommunalt gennemsnit, sker kommunens

prioritering af normering til andre institutioner dog på bekostning af Børnehave C, der er endt med en

normering på 1 voksen per 10 børn eller per 16 børn hvis en omregningsfaktor,

, bruges (som vil variere fra institution til institution):

svar på spørgsmål 380 (Alm. del) af 31. august 2021:

Svar på spm 380

Side 5 af 9

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børnenes bureau er bekendt med, at der vil blive henvist til, at

kommunerne indfaser de lovbundne minimumsnormeringer, og

hvordan

bl.a.

eventuelt lovbundne mini-

mumsnormeringer på institutionsniveau. Det er dog Børnenes bureaus opfattelse, at der ikke er nogen

form for saglig begrundelse for ikke at implementere normeringen på institutionsniveau med det

samme.

Det fremgår desuden af aftalen om minimumsnormeringer, at den eksisterende dagtilbudsportal skal

udbygges, og at hensigten er, at det skal være gennemskueligt, hvordan aftalen om minimumsnorme-

ringer bliver omsat i den enkelte daginstitution. Børnenes bureau bifalder naturligvis gennemskuelig-

hed, men der bør allerede ved implementeringen af minimumsnormeringer være tale om et krav på

institutionsniveau, som kan kræves opretholdt, og som der kan klages over, hvis kravet ikke er opret-

holdt.

Anbefaling: Normering skal baseres på institutionsniveau ellers er lovgivning illusorisk

Det er Børnenes bureaus anbefaling at den foreslåede § 19 a, stk. 3 justeres, så minimumsnorme-

ringen opgøres på institutionsniveau fra lovens ikrafttrædelse. Der findes ingen saglig begrundelse

for at vente yderligere flere år, tværtimod. Konceptet om et gennemsnitligt niveau er lige så absurd,

som hvis et klasseloft blev opgjort på et gennemsnit af alle klasser i alle skoler i en hel kommune

det vil aldrig sikre kvotienten i den enkelte dagtilbud. At det kommunale gennemsnit reelt ikke sæt-

ter noget loft over normeringen, er bekræftet

, hvor ministeren ikke kan afvise, at det kommunale gennemsnit resulterer i 10 børn per

1 voksen (og 16 børn, hvis omsættertabellen anvendes med udgangspunkt i samme data som i

institutionen i Fredensborg Kommune).

I forlængelse heraf anbefaler Børnenes bureau, at der i lovens bemærkninger gives et konkret

eksempel på, at det kommunale gennemsnit som netop åbner mulighed for, at loven tillader i

hvert fald 1 voksen til 10 børn kan siges, at sikre en bund for alle børn

Side 6 af 9

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Ad. Diverse puljer

Børnenes bureau er er blevet oplyst om, at kommunale PPR-puljer (kommunale budgetter til Pædago-

gisk Psykologisk Rådgivning) til børn med fx diagnoser gennem årene er blevet så voldsomt nedbe-

sparede, at der nu typisk blot er tale om ekstern konsulentvejledning til udarbejdelse af handleplaner,

som der så i praksis ikke afsættes personaleressourcer til faktisk at realisere. Udfaldet er, at børn i be-

hov for ekstraindsatssen, såvel som den normalt fungerende børnegruppe, omsorgssvigtets. Samtidig

er kravene for tildeling af statslige ekstrapuljer (såkaldt social normering) til udsatte børn snævre

der er ikke tale om let adgang til ekstra ressourcer til udsatte børn. Disse problemer retter det nye lov-

tiltag ikke op på, fx fordi eventuelle kommunale puljer ved tildeling i én institution nu kan fratrækkes

en anden institution. Ekstra normering til børn med særlige behov bør selvfølgelig aldrig tælle med i

minimumsnormeringen, uanset hvilken pulje, der er tale om.

Anbefaling:

Børnenes bureau anbefaler på det kraftigste, at det sikres, at enhver tildeling af ekstra ressourcer

på baggrund af, at børn har behov for ekstra voksenkontakt, aldrig mindsker andre børns voksen-

kontakt. Samtlige ekstra ressourcer skal således holdes ude af normeringsopgørelsen.

Ad. Oprykning af børn fra vuggestue til børnehave

Det forekommer vanskeligt at gennemskue, hvordan det sikres, at en normering, som på papiret følger

barnet på baggrund af barnets alder, reelt kommer til at gavne barnet på gulvet.

Anbefaling: Det bør sikres, at børn ikke rykkes fra vuggestue til børnehave for tidligt

Det bør sikres, at børn ikke rykker fra vuggestue til børnehave for tidligt. Børnenes bureau har ikke

kendskab til eksempler, hvor et barn er blevet rykket for sent, og det bør sikres, at enhver rykning

altid er i barnets interesse.

Ad. Om kommuners mulighed for at fravige lovkravet om minimumsnormering

Minimumsnormeringer skal sikre voksenkontakt til små børn, og der er tale om en absolut nedre

bundgrænse for, hvor lidt voksenkontakt små børn generelt kan holde til. I lovforslaget indføres hjem-

desuden bekendt med, at der skal kigges på erfaringer

, der kan være

relevante for andre kommuner. Det er Børnenes bureau vurdering, at disse erfaringer ikke på sigt må

føre til, at lovkravet om minimumsnormeringer på nationalt plan kan fraviges. Der kan henvises til den

daværende norske regerings egne bemærkninger til det norske lovforslag om normeringer

Prop. 67 L (2017 2018) Endringer i barnehageloven mv. (minimumsnorm for grunnbemanning, plikt til å samarbeide om barnas over-

gang fra barnehage til skole og SFO mv.):

Prop. 67 L (2017-2018)

Side 7 af 9

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

(vores oversættelse).

Og videre:

(vores oversættelse).

I Norge har ministeriet således anerkendt, at det kommunale selvstyre må vige for hensynet til barnets

bedste, og at kommunerne ikke bør have handlefrihed, fordi det kan gå udover barnet.

Anbefaling: Enhver mulighed for fravigelse af lovkrav om voksenkontakt skal udelukkes

Børnenes bureaus anbefaler på det kraftigste, at enhver fremtidig mulighed for fravigelse af lovkra-

vet om minimumsnormering allerede nu udelukkes. Vores opfattelse er fuldstændig på linje med det

norske departements tilgang, hvor det kommunale selvstyre må vige for barnets tarv. Det vil være i

strid med Børnekonventionens princip om barnets bedste,

, og det

vil udgøre et regressivt tiltag, hvis lovkravet om minimumsnormering fraviges. Vi mener heller ikke,

I forlængelse heraf anbefaler Børnenes bureau, at der i lovens bemærkninger gives et kon-

kret eksempel på, at en fravigelse af et krav om et minimum af voksenkontakt til børn i en

vuggestue eller i en børnehave er i barnets interesse?

Bemærkninger til afklaring vedrørende klageadgang

Af fx Borger.dk vedr. København Kommune fremgår følgende:

https://www.borger.dk/familie-og-boern/Boernepasning/Regler-for-dagtilbud

Side 8 af 9

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Der kan henvises til førnævnte undersøgelse, Daginstitutioners hverdag 2020

, som bl.a. viser, at 63

pct. af medarbejderne dagligt eller flere gange om ugen oplever ikke at kunne yde tilstrækkelig om-

sorg. I lyset af bl.a. denne undersøgelse efterspørger Børnenes bureau en afklaring af klageadgangen:

Hvor børn ikke modtager tilstrækkelig omsorg, men hvor det samtidig er vurderingen, at det pædago-

giske personales arbejde er forbilledligt, og at den utilstrækkelige omsorg udspringer af manglende

ressourcer/for få hænder. I en sådan situation synes det fornuftsstridigt at klage over personalet, som

jo arbejder under de rammer og med de ressourcer, som er besluttet af kommunen. Således vil det

give mening at klage over serviceniveauet. I relation til serviceniveauet fremgår dog følgende af Køben-

havn Kommunes hjemmeside:

Og videre:

I forlængelse heraf bemærkes i øvrigt, at Ombudsmandens Børnekontor oplyser, at ved behandlingen

af borgerklager er Ombudsmandens Børnekontor forpligtet til at vise hensyn til kommunens lokalpoliti-

ske prioritering,

Overordnet er det Børnenes bureaus vurdering, at det kan opleves som vanskeligt at gennemskue,

hvad man egentlig kan klage over og til hvem. Det pædagogiske personale eller dagtilbuddets leder

bør næppe bære ansvaret for omstændigheder opstået på baggrund af beslutninger om manglende

ressourcer, som de ingen indflydelse har på. Det er Børnenes bureaus opfattelse, at hvor sager vedrø-

rer børn, bør behandlingen af klager have som udgangspunkt, at hensynet til barnets tarv har forrang

ved behandlingen af klagen.

Anbefaling: Oplysning om klageadgang hvor dagtilbud ikke opfylder minimumsnormering

Børnenes bureau anbefaler, at der i loven tages stilling til, hvordan og hvortil der kan klages over

normeringsniveauet i det enkelte dagtilbud, herunder bør der i lovens bemærkninger redegøres

både for gældende ret og retstilstanden som følge af ikrafttrædelsen af den foreslåede § 19 a.

I forbindelse med redegørelsen af retstilstanden er det essentielt, at det oplyses, på hvilket grund-

lag, der kan klages herunder hvordan der kan klages over normeringen i den enkelte vuggestue

eller børnehave, og det bør konkret fremgå, hvordan der opnås kendskab til, om normeringen aktu-

elt overholdes.

***

Daginstitutioners hverdag 2020, udarbejdet af Bureau 2000, udgivet af Bureau 2000 og FOA:

Undersøgelse

https://www.kk.dk/artikel/det-kan-du-klage-over

Side 9 af 9

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

24.09.2021

J.nr. 3.1.6/amc

Kvalitet i dagtilbuddet kræver nærværende voksne

Med lovændringen indføres der minimumsnormeringer i dagtilbud for børn på 3 børn pr.

voksen for de 0-2-årige og 6 børn pr. voksen for de 3-6-årige. Derudover indføres der

detaljerede regler for kommunalbestyrelsens tilsyn med dagsinstitutionerne og dagpleje.

Børnerådet bifalder intentionen bag forslaget om at skabe trygge børnefællesskaber og ønsket

om at sikre høj kvalitet i dagtilbuddene.

Interaktionen og relationen mellem voksne og børn er den enkeltfaktor, der ifølge forskning

har størst betydning for høj pædagogisk kvalitet i daginstitutioner og for børnenes trivsel,

læring og udvikling.

Børnerådets undersøgelse fra 2019

blandt børnehavebørn viser, at de

fleste børn har en yndlingsvoksen i børnehaven, og de fleste af disse børn begrunder valget af

deres yndlingsvoksen med, at vedkommende lytter eller laver ting sammen med barnet.

Børnenes yndlingsvoksne er kendetegnet ved at være nærværende. Børn har nemlig brug for

nærvær. Derfor bakker vi op om at sikre nærværende voksne i dagtilbuddene.

Normeringer har betydning, men det helt afgørende er, at der er den nødvendige kvalitet af

den pædagogiske indsats. Vi mener, der skal rettes en øget opmærksomhed på, om det

enkelte dagtilbud har tilstrækkeligt personale med pædagogisk uddannelse til at kunne

varetage den vigtige opgave, det er at være nærværende og drage omsorg for børn.

Vi mener derudover, at der i implementeringsfasen skal være særlig opmærksomhed på de

udsatte børn, da erfaringen viser, at det er disse børn, der oplever den største negative

virkning, når der ikke er nærværende voksne. Til enhver tid skal der være det antal voksne, der

passer til institutionens behov, så alle børn oplever sig mødt af nærværende voksne.

Hvad angår tilsynet med dagtilbuddene, mener vi, det skal tilstræbes, at tilsynet er ensartet og

uvildigt, så børn, uanset hvor de bor eller hvilket tilbud de modtager, er sikret et trygt

dagtilbud af høj kvalitet.

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund• Tlf. 3378 3300

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Med venlig hilsen

Agi Csonka

Formand

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO

Høffdingsvej 34, 2500 Valby

Tlf.: 7027 5520 /5455 8100

21. september 2021

Børne- og undervisningsministeriet, Departementet, Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler

Att:

Marie Kolind Christensen

[email protected]

Christina Kirkegaard Thalund

[email protected]

Høringssvar fra Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO til Høring

over forslag til lov om ændring

af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud)

DLO finder, at det er en styrke ved lovforslaget, at man i øget grad vægter gennemsigtighed, uvildighed,

styrket fokus på udvikling og opfølgning, samt afsæt i den styrkede læreplan og det fælles pædagogiske

grundlag.

Det fremgår af eksisterende dagtilbudslov og vejledning til samme, at kommunerne skal offentliggøre

rammerne for tilsynet, herunder den valgte tilsynsmodel, metode og frekvens. Vi ved, at det mange steder

ikke forekommer. DLO mener, at det bør kommunikeres tydeligere i lovforslaget for at sikre, at det

forekommer i fremtiden.

I angivelsen af hvilke parter der skal inddrages i tilsynsprocessen, savner vi en forpligtelse til at inddrage

forældre, bestyrelser og børnenes perspektiv.

DLO har ønsket, at tilsynsopgaven gennemføres ved ekstern part. Dels for at sikre uvildighed, dels for at

skille interesser blandt tilsynsmyndighed og tilsynsførte. Vi glæder os på den baggrund over, at man

introducerer et rejsehold. Vi savner til gengæld, at rejseholdets nærmere definerede rolle beskrives i

lovteksten, og vi savner i høj grad, at rejseholdet kan være tilgængeligt for andre parter end kommunen

selv.

Minimumsnormeringer i daginstitutioner

Som interesseorganisation kan DLO kun glæde sig over, at det er tilfældet, at flere børn i højere grad vil få

glæde af øgede normeringer i deres daginstitutioner, og at krav om minimumsnormeringernes niveau nu

fastsættes i dagtilbudsloven.

Vi har dog også en række betænkeligheder at indgive til lovforslaget.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

At indfrielse af kravet om minimumsnormeringer skal opgøres som gennemsnit på kommuneplan,

foreløbigt indtil 2023, mener vi ikke sikrer, at alle børn i daginstitutioner oplever øgede normeringer.

Ligeledes er det betænkeligt, at fraværsmeldte medarbejdere indgår i normeringsopgørelsen. Lovforslaget

sikrer desuden ikke, at en defineret andel af normeringerne anvendes i reel tid med børnene. Derved må

lovforslagets beskrivelse af øgede normeringer ses som en bruttotildeling til kommunens budgetområde,

og kan ikke hverken i praksis eller i sig selv sikre, at børnene oplever øgede normeringer.

DLO stiller derfor spørgsmålstegn ved, om den valgte model kan indfri forventningen om normeringernes

betydning for øget kvalitet i det enkelte dagtilbud, og ser frem til en mere konkret bestemmelse om

normeringskrav på institutionsniveau.

Som i tidligere høringssvar angående tildeling af midler til øgede normeringer vil vi også her vægte den

meget væsentlige problemstilling, at de budgetterede nettodriftsudgifter til dagplejeområdet, som ikke

omfattes af minimumsnormeringerne, forsat indgår i beregningsgrundlaget for driftstilskuddet til de

godkendte private daginstitutioner som optager børn i alderen 0-2 år. Det medfører i lighed med

situationen i indfasningsårene en markant ulighed i muligheden for at imødekomme det gennemsnitlige

normeringsniveau i kommunens daginstitutioner. Det vil som konsekvens over indfasningsårene blive

tiltagende vanskeligere for de private dagtilbud, der optager børn i 0-2 årsalderen, at indfri

normeringskravet, ligesom det vil være en vedblivende udfordring i fremtiden efter fuld indfasning af

minimumsnormeringerne.

Videre for så vidt angår private daginstitutioner er det uhensigtsmæssigt, at omfanget af og karakteren af

de data, som ministeren kan forlange rapporteret, ikke angives i lovforslaget, men alene i senere

bekendtgørelse. Det giver en uvished, og samtidig en bekymring for omfanget og omkostningen af den

administrative belastning for institutionerne. I sammenhæng med øvrige tiltag om dataindberetning vil vi

derfor igen opfordre til, at der indtænkes kompensation for merudgifter, alternativt at

beregningsgrundlaget for administrationstilskuddet gentænkes.

etragter

DLO det som en nødvendighed, at midlerne i lovens tekst sikres tilgængelige for alle institutioner, uanset

ejer- og driftsform, der omfattes af krav om minimumsnormeringer.

Bemærkninger for så vidt angår Ændring i regulering af tilskud til forældre der vælger private

pasningsordninger.

Af lovforslaget fremgår det, at tilskuddet nedsættes til 71 % fremfor de i dag 75 %, af den billigste

budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive støttepædagog i et dagtilbud til samme aldersgruppe i

kommunen,

dette

under henvisning til at en privat pasningsordning ikke er omfattet af kravet til

minimumsnormering. Samtidig nævnes, at en proces med sigte bl.a. på at reducere det tilladte antal af

børn hos en privat pasningsordning, vil blive behandlet senere og særskilt. Indledningsvist bemærker vi, at

de to tiltag vil få indbyrdes effekt, og derfor bør samtænkes.

For så vidt angår forslaget i nærværende tekst synes grundlaget for 0- 2 årsområdet u proportionelt. Hvor

reduktionen vil få konsekvenser for langt størstedelen af de private pasningsordninger, imødekommer det

alene ganske få reelle situationer hvor henvisning til minimumsnormeringerne har relevans. (Enten hvor en

kommune ikke tilbyder vuggestuepladser, eller hvor den kommunale dagpleje har overkapacitet og derved

en uforholdsmæssig høj omkostning.)

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

I lovforslagets forudsætning sammenholdes således to forskellige afsæt for beregning af tilskuddet, hhv.

den kommunale dagpleje og den kommunale vuggestue. En afdækning af samtlige kommuner på Fyn som

stikprøve viser, at det i 100 % af tilfældene vil være den kommunale dagpleje, der er afsæt for beregning af

tilskuddet. Lovforslagets intention vil derfor som konsekvens alene betyde en reel forringelse, uden i øvrigt

at have sammenhæng til krav om minimumsnormering.

For at opnå større proportionalitet foreslås ændring af nærværende lovforslags tekst, enten:

a) Tilskuddet til forældre, der vælger privat pasningsordning, udgør minimum 75 % af et

alderssvarende tilbud, der ikke er omfattet af minimumsnormeringer. Hvor billigste alderssvarende

kommunale plads er omfattet af minimumsnormeringer, kan kommunen vælge at reducere til 71

eller

b) Tilskuddet til forældre, der vælger privat pasningsordning, udgør minimum 71 % af et

alderssvarende tilbud, der er omfattet af minimumsnormeringer.

Ovenstående bemærket, mens vi fortsat mener, at tiltaget, såfremt det fremtidigt tilladte antal af børn hos

en privat pasningsordning nærmer sig en tilsvarende normering som i et tilbud omfattet af krav til

minimumsnormering, igen bør revideres med henblik på øget proportionalitet.

DLO vil slutteligt igen understrege, at vi som organisation er til rådighed for uddybende, supplerende og

videre drøftelser, både i forhold til det konkrete høringssvar og til den samlede aftale som nærværende

høringssvar må ses i sammenhæng med.

Venligst

Thinne Nielsen-Tjørnfelt

Konstitueret sekretariatschef, DLO

[email protected]

tlf. 5455 8100

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Børne- og Undervisningsministeriet

Att.: [email protected]

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Den 24. september 2021

Svar på

høring af forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnorme-

ringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud)

Dansk Erhverv har modtaget udkast til ny lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnorme-

ringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud) i høring og afgiver hermed svar på hø-

ringen.

Minimumsnormeringer

Dansk Erhverv bakker overordnet set op om loven, der er med til at omsætte en del af intentio-

nerne i den politiske aftale om minimumsnormeringer mellem regeringen, Radikale Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet af 5. december 2020. Det er i Dansk Erhvervs

optik positivt og et vigtigt signal om ligestilling af tilbud på tværs af ejerskabsformer, at privat

ejede daginstitutioner også er omfattet af kravene om minimumsnormeringer og også modtager

en tilsvarende højere takst, så de niveaumæssigt ligger lige med institutionerne, der indgår i kom-

munens forsyning ift. at kunne leve op til kravene om minimumsnormeringer. Dansk Erhverv op-

fordrer til, at dialogen med de private institutioner om dokumentationen af normeringen i institu-

tionen i praksis ikke bliver for administrativ tung og at dokumentationskravene bliver simple og

passende til den driftsmæssige hverdag i en institution.

Minimumskrav til tilsyn

Dansk Erhverv bakker overordnet set op om forslagene om større ensartethed i tilsynene med den

pædagogiske kvalitet rundt omkring i landets kommuner og bakker ligeledes op om at der skabes

en større transparens om informationerne på tværs af daginstitutioner.

Bemærkninger vedr. den øvrige politiske aftale af 5. december 2020

Dansk Erhverv stiller sig, ligesom det også fremgår af tidligere høringssvar, derimod stærkt kri-

tisk til andre dele af den samlede politiske aftale om minimumsnormeringer mv. Her tænkes på

det politiske ønske om at ændre vilkårene for privat ejede daginstitutioners (ikke de privat selv-

ejende institutioners) virke og oplægget til at udfase dem helt som en del af daginstitutionstilbud-

det fremover ved at umuliggøre oprettelsen af nye institutioner med den ejerskabsform. Den del

Side 1/2

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

DANSK ERHVERV

af aftalen er ikke genstand for lovudkastet her, men forhandles i en separat politisk proces, hvilket

også fremgår af lovbemærkningerne. Dansk Erhverv appellerer til, at der i den proces lyttes til de

store bekymringer om deres eksistensgrundlag, som ejerne af private daginstitutioner har fremsat

løbende. Der er behov for en tæt inddragelse af de aktører, der rammes af en potentiel ændring af

vilkårene på dette område, i en kommende politisk proces, hvis resultatet skal være realistisk, an-

vendeligt og have de rette balancer.

Dansk Erhverv mener fortsat at det er dybt problematisk og konkurrenceforvridende at udelukke

en enkelt ejerskabsform, så længe den i øvrigt lever op til de en hver tid af kommunerne fastsatte

krav til kvaliteten. Samtidig mindsker det diversiteten, bredden og også den geografiske dækning

på dagtilbudsområdet, hvilket i sidste ende er til ulempe for børn og familier.

Dansk Erhverv anser det for paradoksalt, at man med dette lovudkast lægger op til at de private

daginstitutioner skal leve op til krav om minimumsnormeringer og får adgang til midlerne på mi-

nimumsnormeringsområdet og dermed anerkender deres virke og bidrag til daginstitutionsområ-

det, samtidig med at man i andre dele af den politiske aftale begrænser netop en del af denne

gruppe institutioner.

Dansk Erhverv appellerer derfor til, at de politiske forslag om at begrænse og fremover forbyde

oprettelsen af de private institutioner genovervejes.

Dansk Erhverv stiller sig som altid gerne til rådighed for uddybende kommentarer, både til den

konkrete bekendtgørelse og til den samlede politiske aftale om minimumsnormeringer mv. fra

den 5. december 2020.

Med venlig hilsen

Troels Yde Toftdahl

Velfærdspolitisk chef

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

24. september 2021

FDAL

Børne- og Undervisningsministeriet

Att.:

Marie Kolind Christensen -

[email protected] og

Christina Kirkegaard Thalund - chris-

[email protected]

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbuds-

loven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dag-

tilbud)

Dansk Industri har den 1. september 2021 modtaget udkast til forslag til lov om ændring

af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dag-

tilbud).

Lovforslaget skal udmønte den politiske aftale indgået af Regeringen den 5. december

2020 med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om mi-

nimumsnormeringer. Som en del af aftalen er det bl.a. besluttet, at der skal indføres mi-

nimumsnormeringer i daginstitutioner, og at tilsynet på dagtilbudsområdet skal styrkes.

Med lovforslaget foreslås, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner på 1

pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i bør-

nehaver som et årligt gennemsnit på kommuneniveau.

Det foreslås endvidere, at normeringen skal følge børns alder, således at børn, der rykkes

tidligt i børnehave, skal sikres en normering på 1 pædagogisk personale pr. 3 børn frem til

at barnet er fyldt tre år.

Det foreslås herudover, at kommunernes tilsyn med dagtilbud styrkes gennem nye lovgiv-

ningsmæssige minimumskrav til det pædagogiske tilsyn.

DI kan generelt ikke støtte forslaget som fremlagt.

klare opfattelse, at forslaget om centralt fastlagte minimumsnormeringer er

udtryk for en forsimplet og ufleksibel tilgang til kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet.

For det første kan antallet af pædagoger pr. barn kun betragtes som én blandt en række

relevante indikatorer for kvaliteten i de enkelte dagtilbud, hvorved et snævert fokus på at

sikre højere normeringer ikke nødvendigvis vil resultere i de størst mulige kvalitetsfor-

bedrende effekter på tværs af dagtilbud og kommuner.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Derudover har udmøntningen af nationalt fastsatte minimumsnormeringer som konse-

kvens, at kommuner, daginstitutionsledere (på tværs af ejerformer) og forældre vil opleve

mindre frirum til selv at tilrettelægge og tilpasse indsatserne i de enkelte institutioner med

udgangspunkt i børnenes behov og lokale forhold.

Det grundlæggende udgangspunkt for DI er, at kommunale og private daginstitutioner

skal behandles ligeværdigt med udgangspunkt i, at pengene skal følge barnet, og at der er

mulighed for at tilvejebringe en tilfredsstillende kvalitet uanset hvilken ejerform, der an-

vendes.

udkastet til lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad skaber tryghed

om, at de ikke-kommunale tilbud behandles på lige fod med de kommunale, særligt mht.

vilkår for tilsyn samt ved opgørelse, administration og udmøntning af midler til mini-

mumsnormeringer.

DI opfordrer generelt regeringen til at anerkende, at familierne er forskellige og derfor har

behov for forskellige valgmuligheder på dagtilbudsområdet. Derfor mener DI, at regerin-

gen bør prioritere ligebehandlingen af forskellige typer daginstitutioner i forbindelse med

den videre implementering af aftalen om minimumsnormeringer, herunder ift. adgangen

til midler til opkvalificering og i vedtagelsen af nye regler om vilkårene for private dagin-

stitutioner og pasningsordninger.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

§1, nr. 1

Det bør eksplicit fremgå, at kommunale såvel som ikke-kommunale dagtilbud får ret til

indsigelser og evt. klage over en tilsynsrapport, da indholdet af rapporterne kan få vidt-

rækkende konsekvenser for de enkelte dagtilbud.

§1, nr. 2

I bemærkningerne til §5 a og §5 b fremgår det, at det som noget nyt præciseres, at der med

kommunalbestyrelsens tilsyn med indholdet i dagtilbuddene forstås det pædagogiske ind-

hold, herunder de fysiske rammer, som understøtter læringsmiljøerne.

Tilsynet med det pædagogiske indhold bør her tilrettelægges på en måde, der tager højde

for de alternative tilgange, fysiske omgivelser og aktiviteter, som ikke-kommunale skov-,

udflytter- og naturbørnehaver typisk benytter sig af. I forlængelse heraf ligger der også et

selvstændigt opmærksomhedspunkt i at sikre lige adgang til dispensationsordninger på

tværs af forskellige typer dagtilbud.

Det skal også bemærkes, at et tilsyn med det pædagogiske indhold, der også omfatter de

fysiske rammer, i udgangspunktet ikke stiller private og kommunale dagtilbud ligeligt. Det

skyldes, at bygningstilskuddet til private dagtilbud er fastsat med udgangspunkt i de selv-

ejende og udliciterede institutioner. Det betyder i praksis, at mange private dagtilbud

modtager et bygningstilskud, der er lavere end de kommunale dagtilbud. Når der ikke med

lovforslaget tages initiativ til justeringer af bygningstilskuddet, bør tilsynet med de fysiske

rammer tage højde for de forskellige vilkår for udvikling af de fysiske rammer, der gælder

for de forskellige ejerformer.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

§1, nr. 3

Det fremgår ikke tydeligt af forslaget, hvilken periode, der tages udgangspunkt i, når pri-

vate dagtilbud skal leve op til det kommunale årlige gennemsnit for normeringer (§19 a

stk. 4). Det er problematisk for ligebehandlingen af tilbud, hvis private institutioner i et

givet år skal leve op til en gennemsnitlig normering, der først kan opgøres, når det pågæl-

dende år er gået.

Dertil bemærkes det, at kravet om at private institutioner som minimum skal leve op til

de gennemsnitlige normeringer i de kommunale institutioner (efter indførelse af mini-

mumsnormeringer) udgør en stramning af kravene til de private institutioner. Derved

indskrænkes private daginstitutioners fleksibilitet ift. at kunne udvikle alternative tilbud

og dermed mangfoldigheden i de valgmuligheder, forældrene har til rådighed. Det står

endvidere ikke klart, hvad konsekvenserne vil være for dagtilbud, der ikke lever op til kra-

vene.

På tilsvarende vis fremstår kravet om, at børn under tre år, der går i et alderssvarende

tilbud for 3-årige inden skolestart, skal modtage en normering på minimum 1 pædagogisk

personale pr. 3 barn, unødigt indskrænkende for den enkelte daginstitutionsleders mulig-

heder for at fordele ressourcerne internt i institutionen. Personalet og forældrene er de

mest kompetente til at vurdere, hvor mange og hvilke ressourcer, der skal afsættes til det

enkelte barn.

Det fremgår af bemærkningerne til udkastet (afsnit 3.1.3), at den specifikke opgørelses-

metode for krav om minimumsnormeringer vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, da

metoden vil have en stor detaljeringsgrad. Hertil skal det bemærkes, at såfremt de private

og øvrige ikke-kommunale påføres yderligere administrative byrder i forbindelse med

disse opgørelser, så skal de også kompenseres herfor via et højere administrationstilskud.

Derudover skal det bemærkes, at der kan identificeres en række uklarheder og uhensigts-

mæssigheder vedr. opgørelsesmetoden (vedr. §19 a, stk. 5), som forhåbentligt vil blive

adresseret i vejledninger fra ministeriet:

Dels fremgår det af bemærkningerne til udkastet, at støttepersoner vil indgå i opgørel-

serne. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at registrere de støttepersoner, der

er tildelt og betalt af kommunen, i opgørelsen hos Danmarks Statistik, mens de støtteti-

mer, som de private dagtilbud selv udfylder med egne medarbejdere, kan indgå. Fremad-

rettet bør disse to typer støttepersonale sidestilles.

Derudover indebærer den foreslåede opgørelsesmetode, at normeringen umiddelbart kan

stige, hvis man som institution har medarbejdere på barsel og ansætter barselsvikarer i

fraværsperioden. Tilsvarende kan normeringen stige som følge af et højt sygefravær, hvis

tilkaldevikartimerne tælles med.

Med venlig hilsen

Jakob Scharff

Branchedirektør, DI

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Dato: 24. september 2021

Familiepolitisk Netværks høringssvar til udkast om lovændring af

dagtilbudsloven

Formålet med lovændringen er at sikre børn adgang til

vigtige voksne, som er nødvendige

for deres udvikling, læring og trivsel og som børnene er helt afhængige af. Intentionen med

loven er, at børnene garanteres den voksenkontakt, som gør dem trygge. En tryghed og

tilknytning, som ifølge alle anerkendte faglige autoriteter på området er helt afgørende for

deres følelsesmæssige og kognitive udvikling og mestring af livet, herunder regulering af

følelser og udvikling af læringskapacitet.

Det er efter vores vurdering dog ikke det, som loven i sin nuværende form sikrer, hvilket vi

vil uddybe i nedenstående høringssvar.

Private pasningsordninger

I lovudkastet fastslås det, at de private pasningsordninger skal have mindre i tilskud, da de

ikke er forpligtet til at overholde kravet om minimumsnormeringer, som i lovudkastet er

beskrevet som et kommunalt gennemsnit baseret på tal fra Danmarks Statistik, der dog ifølge

Omsættertabellen fra Fredensborg, som udregner den reelle normeringer i børnehøjde

(se

bilag) ikke afspejler de reelle normeringer i børnehøjde - altså hvor mange personer der reelt

er omkring børnene.

Normeringerne i de private pasningsordninger er derimod

i børnehøjde , da de private

pasningsordninger overholder reglen om minimum 1 voksen pr. 5 børn (som er til stede

omkring børnene).

De private pasningsordningers normeringer er derfor som hovedregel en del bedre end det

niveau, som loven om minimumsnormeringer fastsætter, hvorfor rationalet virker helt

uforståeligt, når man på baggrund af normeringer vil straffe de private tilbud.

Det virker med andre ord ganske ulogisk at institutioner, der af egen drift har valgt et højere

niveau rent normeringsmæssigt skal straffes med den nye lovgivning. Hvad er rationalt bag

dette?

Pædagogers og andet personales søgning til de ikke-kommunale dagtilbud er også

medvirkende til, at der ofte er en bedre personaledækning og mere omsorg til børnene her.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Vi anbefaler derfor at loven fastslår, at kommunerne ikke får mulighed for at

nedsætte tilskuddet. Argumentet er også, at kommunerne har en stor udfordring

med at rekruttere personale til dagtilbuddene. Da der er en stor søgning til de

alternative tilbud, både fra forældre og personale, vil det ikke være i offentlighedens

og slet ikke i barnets tarv at gøre det sværere at oprette eller drive private tilbud.

Vi har en normerings- og rekrutteringskrise i dagtilbuddene, hvilket også i den grad skaber en

trivselskrise, både hos personalet men ikke mindst hos de helt små børn.

Derfor må det være en bunden opgave, at denne lov tænker de private pasningstilbud ind som

en del af løsningen, i stedet for som i det foreliggende at forringe deres muligheder og

kvalitet.

Gennemsigtighed ift. krav om minimumsnormering

I lovudkastet står flere steder anført, at der stilles krav om minimumsnormeringer som et

kommunalt gennemsnit. Vi mener dog at det er nødvendigt at være meget mere specifik.

I hele debatten om minimumsnormeringer har vi oplevet stor usikkerhed om hvad

minimumsnormeringer reelt betyder. Taler vi om et gennemsnit, taler vi om hvor meget

personale der er ansat på den enkelte institution, eller taler vi om hvor mange voksne der reelt

tager sig af børnene ude på stuerne.

Mange aktører, også politikere, antager, at det der i forhandlingerne omtales som

minimumsnormeringer angiver hvor mange voksne der i det daglige er sammen med børnene

på stuerne. Det er slet ikke tilfældet med denne aftale.

Derfor foreslår vi, at lovteksten er mere specifik på dette område og nøjagtigt angiver, fx i

form af faktabokse eller link til Danmarks Statistik, hvad begrebet minimumsnormeringer

ifølge lovteksten rent faktisk dækker over.

Vi anbefaler derfor, at hele lovdokumentet gennemgås for steder, hvor det giver

anledning til tvivl, hvad der i teksten menes med minimumsnormeringerne 1:3 og

1:6.

Vi forventer, at det i lovteksten gøres klart og tydeligt for alle interessenter og også

for lovgiverne, at minimumsnormeringer som et kommunalt gennemsnit baseret på

tal fra Danmarks Statistik, fratrukket ledere, ikke er ensbetydende med, at der i det

enkelte dagtilbud og på den enkelte stue er minimumsnormeringer. Det fremgår

ikke på nuværende tidspunkt.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Den økonomiske ramme bør justeres ift. Fredensborg-tabellen

Det står i formålet for denne lov, at vi i Danmark ønsker at være det bedste land i verden, at

være barn i. At være barn i Danmark betyder de facto, at rigtig meget tid tilbringes i

institution. Over 90 procent af alle børn under 5 år er i dagtilbud i Danmark det er i

international sammenhæng helt enestående.

Når så mange børns trivsel og velfærd er på spil, er vi efter vores opfattelse moralsk forpligtet

til som samfund at gøre mere, end hvad denne lov lægger op til. Kan vi ikke sikre 9 ud af 10

Med den nuværende økonomiske ramme kan loven sikre normeringer, der nok ser pæne ud

at skabe acceptable rammer for børnene.

Vi anbefaler at Omsættertabellen fra Fredensborg kommune (se bilag), som

udregner den reelle normering i børnehøjde, anvendes som udgangspunkt for

budgettering (se bilag). Dette vil ikke overraskende - kræve en forøgelse af

budgettet med ca. 35 procent. Omsættertabellen afspejler hvor meget tid personalet

bru

Digitaliseringsstyrelsens rapport om kulegravning af dagtilbudsområdet (se bilag).

Der er i juridisk forstand tale om brud på dagtilbudslov

Lovudkastet citerer forskning der peger på, at kontakten mellem voksen og barn er den mest

betydningsfulde faktor for børns udvikling i dagtilbud. Dette bekræftes af talrige

udviklingspsykologer, bl.a. professor Dion Sommer, der siden ca. 2008 talrige gange har

forsøgt at rejse problemet med for få voksne i dagtilbud. Flere af disse faglige autoriteter har

også anført, at institutionerne som de har udviklet sig, ikke overholder dagtilbudsloven, fordi

de ikke kan - selv ikke under optimale ledelsesforhold - sikre børns trivsel, læring og

udvikling.

Små børn har uomtvisteligt behov for tryghed gennem nærværende, omsorgsfulde og

tilgængelige voksne, og det sikres ikke med denne version af loven. Det er i vores optik,

grænsende til offentligt omsorgssvigt af børn.

Vi anbefaler at ministeren snarest muligt fastsætter nærmere regler for den

specifikke opgørelsesmetode (lovudkastet side 9) med det formål gennem denne lov

at garantere, at dagtilbudsloven fremover overholdes.

Klageadgang

Der er i lovudkastet ikke angivet mulighed for klageadgang.

Vi anbefaler at det fremgår hvor og hvordan man som forældre kan rette en klage

over de normeringer, man måtte opleve i sit barns dagtilbud. Det bør i alle

kommuner være klart og tydeligt hvordan og hvor man kan klage.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Tilsyn

I forhold til tilsyn i daginstitutioner bør det fremgå, hvordan normeringerne spiller ind i den

kvalitet, der opleves eller observeres i dagtilbuddet.

Vi anbefaler, at pædagogisk tilsyn i kommunerne pålægges at have fokus på

normeringerne og deres betydning for emnet for tilsynet. Herunder at de ansatte i et

dagtilbud skal høres om hvordan normeringen evt. spiller ind i relation til det

pågældende tilsyns emne.

Præcisering af værdien af omsorg og tilknytning

Til sidst vil vi pege på behovet for, at der generelt er et større fokus på værdien af omsorg og

tryg tilknytning som det helt essentielle fundament, som alt andet udvikler sig fra, når det

gælder små børn (talrige kilder, bl.a. Dion Sommer og Grethe Kragh-Müller).

Vi oplever at lovgivningen på dagtilbudsområdet er på vej ud ad en glidebane - væk fra et

fokus på barnets sunde udvikling og mere og mere i retning af et ensidigt fokus på kognitiv

læring, hvilket ikke fremmer børnenes hele udvikling til stærke, robuste voksne.

Vi anbefaler, at man i lovteksten præciserer vigtigheden af omsorg og tryg

tilknytning ift. børns udvikling, læring og trivsel, også som et afgørende formål med

samværet mellem børn og de ansatte.

Med venlig hilsen for Familiepolitisk Netværk

Nanna Høyrup Andersen

vuggestuepædagog og daglig leder af Familiepolitisk Netværk

Karen Lumholt

medstifter og talsperson for Familiepolitisk Netværk

Familiepolitisk Netværk er et tværfagligt og tværpolitisk netværk grundlagt i 2014, som har 11.000 medlemmer.

Vi er forældre, pædagoger, institutionsledere, sundhedsplejersker, jordemødre, psykologer, forskere, og

kommunalpolitikere, der alle er optaget af at sikre bedre vilkår for danske børnefamilier, se

www.fampol.dk

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børn og Undervisningsministeriet

Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Høringssvar – Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og tilsyn med dagtilbud)

I FOA vil vi gerne indledningsvis takke aftale partierne bag lovforslaget om

minimumsnormering og tilsyn med dagtilbud. Vi forventer, at både aftalen om

minimumsnormeringer og tilsyn vil bidrage til væsentlige kvalitetsløft i

dagtilbuddene.

Lavere normeringer i daginstitutionerne vil i højere grad give personalet

mulighed for at udføre pædagogisk arbejde med børns trivsel, udvikling læring

og dannelse, der tager sit udgangspunkt i børnenes behov. Og en mere udførlig

beskrivelse af tilsynsopgaven vil betyde, at tilsynet i højere grad vil kunne

bidrage til udvikling af kvaliteten i dagtilbuddene.

Vi er især tilfredse med, at der fremover vil være minimumskrav til tilsyn i

dagtilbud, så tilsyn fx altid indeholder observationer. Vi glæder os over, at

kommunen skal sikre uvildighed i tilsynet. Samt, at den vurdering der følger af

tilsyn med det pædagogiske indhold ikke kun drøftes med lederen men også

med medarbejderne. Vi glæder os desuden over etableringen af et statsligt

rejsehold, som vi håber, kan gøre os klogere på, hvad der ligger til grund for lav

kvalitet i det pædagogiske arbejde eller tilsyn, dér hvor den findes.

Vi ønsker imidlertid også at beklage, at der ikke i lovforslaget er lagt et loft over

antallet af børn i den kommunale dagpleje og de private pasningsordninger, så

der højest må være 4 børn indskrevet. Lovgivning om højest 5 børn i den

kommunale dagpleje er fra 1979, hvor ét ud af tre børn i kommunal dagpleje var

mellem tre og syv år gamle. I dag det muligt at indskrive 5 børn i alderen 0-2 år.

Hvilket ikke er i overensstemmelse med børnenes behov jf. den forskning, der

ligger til grund for det nye lovkrav om én pædagogisk medarbejder til højest 3

børn i daginstitution.

Vi frygter desuden, at når der maksimalt må være 1 pædagogisk personale til 3

børn i vuggestue, vil blive skabt et incitament for de kommunale forvaltninger til

at indskrive flere 5. børn i den kommunale dagpleje, fordi der af den vej lettere

kan opnås den ønskede normering i vuggestuerne.

Et loft på 4 børn i den kommunale dagpleje og de private pasningsordninger ville

Dato:

24-09-2021

Dokumentnummer:

21/308132-4

Ref.:

Birgit Stechmann

FOA Fag og Politik

I202

Telefon:

46972506

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

-2-

sidestille tilbuddene med normeringerne for børnene i daginstitutionerne 0-2 år.

Vi håber, derfor, at det vil blive en del af resultatet af de forhandlinger, der

håndteres i en særskilt proces med aftalepartierne.

I §5 a. stk. 4 er det beskrevet, at tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres

med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data. Her kunne vi ønske os,

at det blev tilføjet, at tilsynet kan bidrage til at pege på, hvilke data der er behov

for at indhente.

Vedrørende §20, stk. 2 om godkendelseskriterier ønsker vi en ændring i 3.1.1, så

ordet

pædagogandel

i tredje afsnit ændres til

andel pædagogisk uddannet

personale.

Vi vil gerne rose aftalepartierne for at foreslå, at børn under tre år, der går i et

alderssvarende dagtilbud for 3-årie, skal modtage en normering svarende til

minimum 1 pædagogisk personale per tre børn.

Vi noterer os, at det er aftalt, at ledere vil skulle indgå i normeringsopgørelsen

med en vægt på 0,85. Vi havde ønsket, at lederen skulle indgå med en lavere

vægt idet vores egne undersøgelser, peger på, at lederne gennemsnitligt

tilbringer langt mindre tid sammen med børnene. Vi undrer os over, hvilke

beregninger eller undersøgelser, der ligger til grund for, at lederne skal indgå

med netop 0,85 pct.

I 3.2.1 står der i lovforslaget, at kommunalbestyrelsens løbende tilsyn med

private pasningsordninger skal stå mål med tilsynet i et aldersvarende dagtilbud i

kommunen. Det ønsker vi ændret til, at kommunalbestyrelsens løbende tilsyn

med private pasningsordninger skal have samme omfang og indhold som i den

kommunale dagpleje. Børn i private pasningsordninger har krav på præcis det

samme tilsyn med deres trivsel og udvikling, som børn i den kommunale

dagpleje.

Venlig hilsen

Birgit Stechmann

Chefkonsulent

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

21.09.2021

Høringssvar fra FOLA, Forældrenes Landsorganisation

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

(minimunsnormeringer i daginstitutioner Indsamling af data)

Om minimunsnormeringer i dagtilbud

FOLA bakker op om lov om minimunsnormeringer, og ser frem til at denne indskrives i

dagtilbudsloven. Det er afgørende, at der også for dagtilbud sikres en minimumsstandart for

antallet af børn pr. voksne.

Minimunsnormeringer angiver en hensigtsmæssig normering målt ud fra børns alder på det

ikke-specialiserede område. Minimunsnormeringer angiver således den grundnormering,

som bør være i alle dagtilbud. Derfor vil det også være hensigtsmæssigt at opgøre

minimumsormeringer på institutionsniveau. Vi ser frem til dette behandles i 2023.

FOLA anerkender, at der ikke for nuværende er tilgængeligt data, der gør det muligt at

opgøre minimunsnormeringer på insitutionsniveau.

I forslaget foreslås det, at børne og ungeministeriet vil få bemyndigelse til at fastsætte den

specifikke opgørelsesmetode for minimumsnormeriger.

FOLA anbefaler, at børne- og ungeministeriet sender opgørelsesmetoden i høring

blandt relevante parter. Den nye opgørelsesmetode bør så vidt muligt spejle en

virkelighed, som børn og forældre

finder genkendelig.

FOLA bakker op om følgende elementer i den nye opgørelse af normering:

At pædagogiske personaleressourcer og børn opgøres som

fuldtidsækvivalenter

At pædagogiske medarbejdere finansieret af den statslige pulje til sociale

normeringer i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner ikke tælles med i

opgørelsen.

At børn tælles som vuggestuebørn i normeringshenseende indtil de er fyldt 3 år.

FOLA opfordrer til, at det i denne sammenhæng også anføres at

børn, der fylder 6 år, mens

de går i dagtilbud, fastholder normeringen fastsat til børn i alderen 3-6 år.

FOLA anser følgende for problematisk i den nye opgørelse af normering:

At lovforslaget lægger op til, at lederne skal tælle med 0,85 procent i

normeringsopgørelsen på 1:3 og 1:6.

FOLA mener, at det

kun

er personale, som er sammen med børnene, der bør tælles med i

opgørelsen af normering, som jo i denne sammenhæng angår antal børn pr. ansat.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

21.09.2021

FOLA anbefaler at følgende indskrives i lovteksten:

At fagpersoner med særligt rettede inklusionsopgaver

ikke

tælles med i

normeringsstatistikken.

Der oprettes i stigende grad inklusionspladser på 0-6 års området: NEST-tilbud,

særlige tilbud med mild specialisering etc. Disse pladser reguleres

lovgivningsmæssigt i Dagtilbudsloven enten som behandlingsmæssige fripladser

med 50 % fripladstilskud eller under Serviceloven. De hertil knyttede fagpersoner bør

ikke

indgå i normeringsopgørelsen, da ressourcen er knyttet til børn med særlige

udfordringer, og derfor ikke er en del af grundnormeringen,

At lov om minimunsnormeringer indeholde en passus om, at minimunsnormeringer

ikke

må føre til en udhuling af det gældende uddannelsesniveau i den enkelte

kommune.

FOLA går ind for, at minimum 70% af personalet skal være uddannet.

Tilgængelighed og åbenhed

FOLA anbefaler, at den gældende definition på minimumnormeringer fremgår tydelig af

lovteksten samt i opgørelse ved Dansk Statistik. Det er vigtigt for dialogen om normeringer,

at den føres ud fra samme begrebs-definition.

FOLA insistere på, at normeringstal og normeringsopgørelsesmetode er tilgængelig for alle

forældrebestyrelser i dagtilbud samt for lokale forældreorganisationer. Dette så der bliver

fuld gennemsigtighed for forældre. Dette vil gøre det muligt for forældrebestyrelserne at føre

tilsyn med dagtilbuddene tilsvarende skolebestyrelserne (uddybes i afsnit om tilsyn).

Vedrørende økonomi

Lovforslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Der er afsat

1.567,1 mio. kr.

Med de nye opgørelsesmetoder, som yderligere forventes justeret frem mod 2023 må vi

forvente, at kommunerne bevæger sig væsentligt længere væk fra at kunne opfylde lov om

minimunsnormeringer, da færre ansatte vil indgå i opgørelsen af minimumsnormering.

til

minimunsnormeringer.

FOLA anbefaler, at Lov om minimunsnormeringer fører til at serviceloftet for kommunerne

hæves, så det bliver muligt for kommunerne at finansiere minimunsnormeringer også

fremover, når statistikopgørelsen ændres.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

21.09.2021

Styrket tilsyn i dagtilbud

FOLA bakker op om, at der indføres lovfastsatte minimumskrav til tilsyn.

Vi ser i dag alt for mange forskellige tilgange til tilsynsopgaven og opgaven løses med meget

varierende ambitionsniveau. Derfor ser vi frem til, at der kommer lovfastsatte minimums-

standarder for tilsyn.

Et veltilrettelagt, fagligt og forskningsbaseret tilsyn er afgørende for, at vi forældre kan vide

at tingene fungerer. Tilsynet skal gennemføres af konsulenter med pædagogfagligheden på

plads. Samtidig skal konsulenten have et solidt kendskab til strukturen i den kommune, som

tilsynet gennemføres i. Tilsynet skal være systematisk og så vidt muligt objektivt.

FOLA ønsker at, at forældrebestyrelser og forældreråd skal tildeles en aktiv plads i forhold til

tilsynsopgaven.

endnu

mere styrket kommunalt tilsyn med dagtilbud:

Dagtilbudsbestyrelsernes rolle.

FOLA mener, at tilsynet i kommunen skal udvides, så

også forældrebestyrelserne i dagtilbuddene får en tilsynsforpligtigelse på samme niveau

som skolebestyrelserne.

Med bestyrelsesarbejdet i dagtilbud følger ikke de samme kompetencer og ansvar som på

skoleområdet. Denne skævvridning er med til at sende uheldige signaler om, at

forældreressourcen ikke vurderes afgørende i dagtilbudsregi.

FOLA anbefaler følgende lovændring (svarene til

§ 44. I folkeskoleloven):

Dagtilbuddets bestyrelse

udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som

kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og

fører i øvrigt tilsyn med alle dele af

dagtilbuddets

virksomhed, dog undtagen personale- og

børnesager. Dagtilbudsbestyrelsen

kan fra dagtilbuddets leder indhente enhver oplysning om

dagtilbuddets

virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.

Med tilsynsopgaven følger ret til at få udleveret alle relevante informationer. Normering

indgår som en del af tilsynet, bestyrelsen bør derfor have adgang til alle data desangående.

Der bør for bestyrelserne endvidere være adgang til at få budget og regnskab mv. udleveret

både i henhold til dagtilbuddet, men også i forhold til kommunernes prioriteringer, økonomi-

modeller, normeringsforhold på kommunalt niveau, opgørelsesmetode mv.

Af forslaget fremgår det, at lederen skal orientere bestyrelsen om vurderingen af tilsynet.

FOLA ønsker at bestyrelser/råd på de enkelte matrikler skal involveres

aktivt

tilsynet. Det indbefatter, at bestyrelser/råd skal have mulighed for skriftligt at

kommentere tilsynet. Den skriftlige udtalelse skal indgå i de data, som skal

behandles i det videre tilsynsforløb.

ved at kunne drøfte

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

21.09.2021

FOLA mener, at det i større dagtilbud med mange matrikler, hvor der er nedsat lokale

forældreråd, bør være disse, der involveres i tilsynet. Den lokale kontekst er

afgørende. Det bør være de forældre, som er tættest på dagligdagen, som skal

involveres for at sikre den største mulige kvalitet af vurderingen.

Statsligt rejsehold.

Af forslaget fremgår det, at der etableres et statsligt rejsehold for

sparring og rådgivning.

FOLA mener, at denne funktion skal udvides, så der også er en statslig, telefonisk

tilgængelig klageadgang for forældre. Denne klagefunktion kan først benyttes, når

der dokumenteret er søgt afklaring i egen kommune.

Uvildighed.

Af forslaget fremgår det at tilsynet skal være uvildigt. hvilket indbefatter både

personlige relationer samt metodik.

FOLA finder det afgørende, at tilsynspersonen er uvildig. Vi ser det gerne præciseret,

at tilsynet

ikke

kan tilrettelægges i ledelseslinjen, eller ved at ledere i samme

kommune fører tilsyn med hinandens dagtilbud.

FOLA mener, det skal fremgå eksplicit, og ikke være op til den enkelte kommune, at

den person, der fører tilsynet ikke kan stå for den daglige sparring samt opfølgning

på tilsynet. Dette da

personen

i givet fald vil skulle føre tilsyn med eget arbejde.

FOLA bakker op om, at tilsynet skal være systematisk og ensartet gennemført. FOLA

foreslår, at der tages afsæt i en tilsynsmodel, som f.eks. Kids som er udviklet til en

dansk kontekst.

Observationer.

Af forslaget fremgår, at kommunen skal gennemføre tilsyn i alle DT

FOLA vil gerne fremføre en bekymring vedrørende dagtilbud med mange

afdelinger/matrikler. Mange dagtilbud er spredt ud på flere nogle steder op til 10-12

afdelinger/matrikler. Det er almenkendt, at der kan være stor forskel på kvaliteten på

de enkelte matrikler. Vi ser det som afgørende, at alle matrikler bliver tildelt

tilsynsbesøg.

Klagebehandling.

FOLA anbefaler, at forældreklager kan føre til, at der iværksættes et

tilsyn. Vurderes sagen alvorlig iværksættes skærpet tilsyn. Der skal endvidere sikres en

systematisk klageopsamling samt klageopfølgning.

Skærpet tilsyn.

Af forslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal etablere skærpet

tilsyn, hvis det vurderes, at kvaliteten giver anledning til bekymring (dette kan både være i

forbindelse med tilsyn, men også som en konsekvens af forældreklager).

FOLA bakker op om at, at forældreklager vurderes, og at de afhængig af indhold kan

føre til skærpet tilsyn.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

21.09.2021

Tilsynsrapport.

Det fremgår af forslaget at kommunalbestyrelsen min. hvert andet år skal

udarbejde og offentliggøre tilsynsrapport for de enkelte daginstitutioner, alle enheder i DT og

puljeordninger + dagplejen. Denne skal indeholde strukturelle forhold som normering,

organisering mv., der skal fremgå en vurdering af kvaliteten. Hvert DT skal offentliggøre sin

tilsynsrapport (gennemsigtighed) på hjemmeside el lign.

FOLA ønsker en præcisering af indholdet af tilsynet, og anbefaler derfor at

tilsynet skal

omkring de 2 kvalitetsområder, som EVA har defineret i rapport om kvalitet:

Strukturel kvalitet:

normering, gruppestørrelser - organisering. Fysiske rammer.

Uddannelse, efteruddannelse og personalestabilitet.

Proceskvalitet:

interaktion ml børn og voksne, leg, rutineprægede situationer,

ledelse og forældresamarbejde.

Af forslaget fremgår det, at minimumskravene til tilsyn er fleksible, så kommunen kan

prioritere ressourcerne derhen, hvor behovet er størst.

FOLA finder, at der skal være en garanti for at alle dagtilbud tildeles tilsyn.

Af forslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal angive i hvilket omfang

observationerne anvendes i tilsynet.

FOLA mener, at observationerne altid skal indgå i tilsynet.

Dagplejen.

FOLA er tilfreds med at tilsyn i dagplejen får et særskilt tilsyn, som tager hensyn

til at dagplejeopgaven udføres i private hjem. Samtidig er det afgørende for forældre, at der

laves tilsynsrapporter i den enkelte dagplejeafdeling, og at de orienteres om disse. Når

dagplejen er repræsenteret i en forældrebestyrelse eller et forældreråd, skal denne gives

mulighed for at kommentere tilsynet.

Tilsyn med mellemformer.

FOLA anbefaler, at der udarbejdes

en tilsynsmodel, der

NEST mv.). Vi skal sikre at tilsynet også har blik på de særlige hensyn, der stilles til

interaktion med børn med særlige behov, samt at de fysiske og strukturelle rammer også er

tilpasset denne gruppe. Endvidere skal vi sikre, at der er en struktur, som gør det muligt at

indhente perspektiver formuleret af forældre til børn med handikap, hvis de ikke er

repræsenteret i bestyrelsen, når bestyrelsen skal kommentere på tilsynet.

Økonomi:

Der er afsat 30 mio. kr. til styrkelse af tilsyn fra staten. FOLA anbefaler, at

servicerammen for kommunerne hæves, så de har mulighed for at investere i et tilsyn, som

kan leve op til minimumsbestemmelserne uden at slække på andre kvalitetsparametre på

børne- og ungeområdet. De ekstra udgifter som lovændringen kan I nogle kommuner med

meget utidssvarende tilsynsmodel være en stor ekstra udgift.

Signe Nielsen, Formand for FOLA, Forældrenes Landsorganisation

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar til

Børne- og Undervisningsministeriet

Fremsendt d. 24. september 2021 til

[email protected]

[Ialt 10 sider + bilag]

www.hvorerderenvoksen.dk

Forældrebevægelsen

#HvorErDerEnVoksen

Vedr. lovforslag om ændring af dagtilbudsloven

#Hvorerderenvoksen har tidligere bedt om at være høringspart på daginstitutionsområdet

vedrørende normeringer. Denne forespørgsel gælder stadig og derfor vedlægger vi hermed

vores bekymringer og anbefalinger vedrørende ændringen af dagtilbudsloven, som vedrører

normeringer.

Overordnet går vores bekymringer på, at der i lovpunkterne ikke er indarbejdet et

. Måleparametrene er økonomiske og omkostningsbaseret og ekskluderer

hensynet til, hvilken forskel implementeringen af minimumsnormeringer har for

daginstitutionbørns hverdag. Således, risikeres der en

om kommunernes

gennemsnitlige udgifter på området og ikke en lov der sikrer børn den nødvendige

voksenkontakt i dagtilbud. Således vil loven om minimumsnormeringer love 1 voksen til 3 børn i

vuggestuer og 1 voksen til 6 børn i børnehaver, efter forskningens anbefaling, men det vil

sjældent forekomme i institutionerne i virkeligheden.

#HvorErDerEnVoksens overordnet anbefaling,

er at lovforslagets bemærkninger der

vedrører bekendtgørelsens udformning, udvides til at hjelme en alternativ opgørelse,

som inkluderer børneperspektivet og sikrer 1:3/1:6 for ALLE børn. Hvis ikke dette

efterfølges,

uærligt og resulterer i

misvisende papirsnormeringer, som bør ændres til f.ek

-og

Undervisningsministeriet risikerer at skabe falske forventninger, oplevelse af tillidsbrud i

forældre/personale samarbejdet, når I skaber en proforma lovgivning på papiret

Side 1/10

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Opgørelsesmetoden for 1:3/1:6 jvf. Danmarks Statistik

I lovteksten fremgår det, at minimumsnormeringer opgøres ud fra gældende statistik.

Den gældende statistik fra Danmarks Statistik udregnes kun på kommunegennemsnit og er

baseret på brutto lønudgifter fordelt på antal børn registreret i dagtilbud. Manglende

korrigering for sygdom samt tillæggelse af vikarudgifter skaber en illusion om, hvor mange

voksne der reelt er tilgængelige for børnene. Dertil ved vi, at der er meget af pædagogisk

personales arbejde, som ligger udover børnesamværet som f.eks. administrative opgaver,

sprogtest, møder m.m. I lovteksten fremgår det også, at det foreslås, at ledere regnes med

85%, men dette bidrager blot til illusionen om at ledere i størstedelen af deres arbejdsdag

indgår i arbejdet sammen med børnene. BUPL har anbefalet, at man helt fratrækker ledere.

De nuværende og foreslået beregninger fra Danmarks Statistik, papirsnormeringer, er baseret

på kommunale udgifter på daginstitutionsområdet, men siger intet om samværet med børnene.

Danmarks Statistik fremlægger selv problematikken:

statistik viser kommunernes prioritering af børnepasning, men siger ikke

I den forbindelse, ønsker vi at gøre opmærksom på omsættertabellen. En regnemetode

udarbejdet i en lokaldemokratisk kontekst med fagforeninger, forvaltning og forældre i

Fredensborg, til at beregne de reelle normeringer

. Frivillige i #HvorErDerEnVoksen har jvf.

omsættertabellen beregnet de reelle, nuværende normeringer i 21 af de danske kommuner

#HvorErDerEnVoksens udregninger af reelle normeringer i viser tydeligt at

normeringsopgørelse fra Danmarks Statistik skaber en illusion, hvis vi sammenligner med

børnenes virkelighed. De nuværende minimumsnormeringer med definitionen 1:3 i vuggestuer

og 1:6 i børnehaver,

d på papiret,

men ikke gælder på stuerne i børnehøjde. Papirsnormeringer står i skærende kontrast til den

faktiske virkelighed ude på stuerne i de danske dagtilbud.

Danmarks Statistik, d. 5 april 2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/rigsstat-klumme/2019/2019-04-05-

normeringsstatistik

Omsættertabellen beskrives I

af Børne- og Skoleudvalget i juni 2020

https://www.fredensborg.dk/document/8cc2aab0-7aec-4370-8058-4db179c04413

HvorErDerEnVoksen hjemmeside

https://hvorerderenvoksen.dk/reelle-normeringer-i-din-kommune/

Side 2/10

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Se vedlagte grafer der illustrerer forskellen af normeringer, opgjort med begge

beregningsmetoder. Bemærk, at årsgennemsnittet med Danmarks Statistiks opgørelse for

2020

per voksen er 2,9 vugestuebørn og 5,8 børnehavebørn. Gennemsnittet for reelle

normeringer, på de 21 udregnede kommuner, per voksen er 5,3 vuggestuebørn og 10,5

børnehavebørn.

Kontrasten er synlig og forskellen mærkbar for børn og personale.

På kommuneniveau er er der f.eks. jvf. Danmarks statistiks normeringstal (2020) for Næstved

Kommunes vuggestuer 1:2,8 og børnehaver 1:5,9. Det ser umiddelbart fornuftigt ud, men det

er helt misvisende i forhold til hvad der reelt er at tid sammen med børnene. Den reelle

normering opgjort i børnehøjde jvf. omsættertabellen afslører at der, fratrukket tiden væk fra

børnene, er et gennemsnit i vuggestuerne på 1:5 og i børnehaverne 1:10,3. Knap dobbelt så

mange børn per pædagogisk personale i forhold til Danmarks Statistiks beregninger.

Et andet eksempel er Hjørring kommune, hvor den reelle normering er over 60% højere end

papirsnormeringer på 1:7,5/1:16,4. Det vil sige 1 voksen til 7-8 vugestuebørn og 16-17

børnehavebørn! Yderligere har vi i bilag A, med accept fra pædagogen, vedlagt en beretning fra

en helt almingelig børnehave i Hjørring. I beretningen bekræfter pædagogen, at den udregnet

reelle normering også opleves i praksis i hverdagen, hvor hun er ansat.

Denne diskrepans på lands- og kommuneniveau kræver vi, at I skal forholde jer til og være ærlige

omkring i forhold til, hvad papirsnormeringer reelt

også i

lovgivningen.

Grafoversigterne illustrerer diskrepansen mellem Danmarks Statistiks normeringers tal

(papirsnormeringer) og reelle normeringer udregnet af #HvorErDerEnVoksen jvf. Omsættertabellen.

Endnu vigtigere, så eksemplificerer graferne

, at selv i kommune, som Hjørring der ligger tæt på

papirsnormeringer 1:3/1:6 i 2020, kan der dagligt i praksis være 1 voksen til 7,5 vuggestuebørn og 1

voksen til 16,3 børnehavebørn.

Anbefaling 1:

Opgørelsen for minimumsnormeringer skal beregnes ud fra personalets reelle tid med børnene en

beregning i børnehøjde. #HvorErDerEnVoksen anbefaler derfor, at der i bekendtgørelsen, jvf. den

foreslåede § 19 a, stk. 5, sikres at personaletid, der ikke bruges på samvær med børnegrupperne

fratrækkes den gældende normeringsstatistik. Omsættertabellen er et godt eksempel på at sygdom

og/eller vikarer, ferie og administrativt arbejde kan fratrækkes i en skrivebordsmanøvre. Derudover bør

man også tage hensyn til åbningstiderne i de enkelte institutioner samt antal lukkedage i kommunen.

Danmarks Statistik d.23 Sept 2021, Normeringstal viser færre børn pr. voksen i 2020

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=31993

Side 3/10

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side 4/10

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Minimumsnormeringer opgjort som et årligt gennemsnit for kommunerne

Det forekommer af lovteksten, at kravet om minimumsnormeringer for kommunerne, er

opgjort som et kommunalt gennemsnit per år. Dette anser vi som dybt problematisk, da det

ikke stemmer overens med ambitionerne om at loven skal sikre

alle børn.

Et af formålene med lovændringerne er, at indføre en standard for normeringskrav for

kommunerne. Når den standard indføres på kommunalt niveau, overlades kommunerne til at

fordele (og potentielt forskelsbehandle) imellem deres institutioner. Specielt set i lyset af, at

puljemidlerne umuliggør det for kommunen, at alle institutioner vil kunne omsætte

puljemidlerne til minimumskravet på den enkelte institution.

I vores udregninger af de reelle normeringer jvf. Omsættertabellen, har vi set store variationer

fra institution til institution indenfor den samme kommune, herunder forskelle som ikke kan

forklares eller forsvares af sociale normeringer. En opgørelse på kommunalt niveau skjuler

variationen på institutionsniveau og vil derfor aldrig give et virkelighedsnært billede af den

oplevede normering i den enkelte daginstitution.

For igen at statuere et eksempel fra Næstved kommunes reelle normeringer, så illustrerer

nedenstående grafer variationen imellem institutionerne sammenlignet med

gennemsnitsberegninger jvf. Omsættertabellen og Danmarks Statistiks opgørelse. Variationen

er stor og her vil sociale normeringer være en del af forklaringen da de ikke er fratrukket jvf.

Omsættertabellen, men det er helt uacceptabelt, at ikke alle institutioner i det mindste ligger

over Danmarks Statistiks gennemsnit.

Således illustrerer eksemplet, at der inden for samme kommune kan forekomme store udsving

institutionerne imellem og at der derfor godt kan forekomme børnehaver, hvor der reelt er 1

voksen til (15,6) 16 børn på trods af, at kommunen officielt har indført minimumsnormeringer

på kommunalt niveau jvf Danmarks Statistiks opgørelse. Ligeledes kan der i en kommune, som

officielt overholder loven om minimumsnormeringer på kommunaltniveau, have vuggestuer

hvor der er 1 voksen til (7,5) 8 vuggestuebørn. Dette illustrerer beregningerne fra Næstved helt

tydeligt og denne virkelighed er helt uacceptabel for Danmarks mindste børn!

Side 5/10

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Side 6/10

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

I tilfælde af, at kommunerne efterlever loven om minimumsnormeringer, som den er

udfærdiget i lovforslaget, vil der derfor ikke være 1:3 at finde i vuggestuerne og 1:6 at finde i

børnehaverne, og slet ikke i alle kommunernes institutioner. Således lover man en

minimumsgrænse, som sjældent vil gælde i praksis og i så fald i enkelte institutioner, hvor der

sandsynligvis også er tilført sociale normeringer. Vi frygter af de grunde, at loven om

minimumsnormeringer vil blive

proforma

er for

alle børn. #Hvorerderenvoksen anbefaler derfor omsættertabellen som prototype på modellen

for at udregne normeringer med en opgørelse på institutionsniveau. Dette vil være den eneste

mulighed for at der vil være reelle minimumsnormeringer at finde i alle institutioner i alle

danske kommuner. Hvis der er uenighed i dette, så beder vi jer eksemplificere dette med

eksempler fra virkeligheden. Hvis vælger at ignorere vores anbefalinger, frygter vi at tilliden

mellem pædagogisk personale og forældre vil blive brudt og samarbejdet vanskeliggøres fordi I

har skabt en falsk forventningsafstemning med forældre og kommende forældre.

Anbefaling 2:

Opgørelsen for minimumsnormeringer skal som gennemsnit gælde på institutionsniveau i

kommunerne. Herved effektuerer man formålet med lovgivningen, at minimumsnormeringer

normeringer skal naturligvis komme oveni og dermed sender man et klart signal om forskellen

på minimum og sociale normeringspuljer.

#HvorErDerEnVoksen anbefaler derfor at § 19 a, stk. 3 justeres, så minimumsnormeringen

opgøres på institutionsniveau fra lovens ikrafttrædelse og at det illustreres, hvordan dette

omsættes i børnenes hverdag ved beregninger af reelle normeringer og gennemsigtighed på

disse tal for alle forældre.

Side 7/10

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Minimumsnormeringer som statslig tildelingspulje under den kommunale

serviceramme

Allerede på nuværende tidspunkt har vi bevidnet, at kommuner sparer på

daginstitutionsområdet eller at der spares

kommunen skal holde sig indenfor servicerammen og at puljemidlerne fra indfasning af

minimumsnormeringer tvinger dem til at spare.

Vi har fået bekræftet fra Børne-og Undervistningsministeriet, at tildelingspuljen indgår i

servicerammen og at servicerammen ikke udvides tilsvarende før i 2024, hvor loven træder i

kraft.

Vi mener at denne form for indfasning er skadeligt for udviklingen af området, endda direkte

modarbejder formålet med indførelse af lovbundne minimumsnormeringer, med et

loft der forhindrer eller hæmmer kommuner selv i at investere og dermed

genoprette området hurtigere. Indfasningen og puljemidler bør aldrig tvinge andre

omsorgsområder ud i tvungne besparelser pga minimumsnormeringer. Velfærd i form af

omsorg bør aldrig sættes i denne form for kunstig konkurrence.

Anbefaling 3

I indfasningen af minimumsnormeringer, skal servicerammen udvides, svarende til

puljemidlerne. Modkrav til kommunerne skal stilles i form af, at besparelser på

kommunebudgettet for daginstitutioner, ikke må forekomme.

#HvorErDerEnVoksen anbefaler derfor at Børne- og Undervisningsministeriet foretager de

nødvendige ændringer

tyrkede normeringer i indfasningsårene 2020-2023

servicerammen udvides tilsvarende puljemidler og at modkravet til puljemidler er, at

kommunerne ikke sparer på daginstitutionsområdet i perioden.

Side 8/10

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bemærkninger til at der i loven ikke nævnes klageadgang eller klageproces

#HvorErDerEnVoksen mener at der i loven bør fremgå, hvilke muligheder der er for borgere, at

klage ved lovovertrædelser af minimumsnormeringer og dermed omsorgssvigt af børnene.

Vi er bekendt med flere sager i København, hvor forældre ville klage over serviceniveauet og

ikke den pædagogiske insats. I københavns kommune henvises der til kommunen, hvis man vil

klage over f.eks. normeringen

. Samtidig oplyses det af Københavns Kommune, at normeringer

indgår i serviceniveauet, som vedtages politisk og derfor kan man ikke klage til forvaltningen.

Derfor efterspørger #HvorErDerEnVoksen en afklaring i lovgivningen om klageadgangen i de

tilfælde, hvor man oplever omsorgsvigt ikke på grund af den pædagogiske indsats - men på

grund af dårlige normeringer. Der er brug for en procedure og adgang til at klage over de

ressourcerammer, som er besluttet politisk og forvaltet af kommunen, hvis det går udover

børnene i daginstitutionerne.

#HvorErDerEnVoksen har gentagne gange oplevet forældre, som ikke kan gennemskue, hvad

man egentlig kan klage over og til hvem. De familier står hjælpeløse tilbage i en ulykkelig

situation og sagerne ender på Børne- og Unge Borgmesterens kontor. Der hvor sager vedrører

små børn i daginstiution bør klageadgangen være både tydelig og tilgængelig for de

gennemsnitlige forældre og behandlingen af klager behandles hurtigt, at hensynet til barnets

tarv og familiens hverdag.

Børne- og Unge udvalget i Københavns Kommune har de sidste par år oplevet en eksplosiv

stigning i klager om dagtilbudskvaliteten og Københavns B&U Borgmester Jesper Christensen

har offentligt været ude og kritisere forældrene

. Dette er et rigtig godt eksempel på at

klageadgang of processer er lagt fra optimale og derfor børn man proaktivt inkludere dette i

lovgivningen.

Anbefaling 4

Oplysning om klageadgang og proces, i de tilfælde, hvor dagtilbud svigter pga mangelfuld

normering. #HvorErDerEnVoksen mener, at der i loven ved ikrafttrædelsen af den foreslåede §

19 a skal beskrives proces og adgang til hvordan klager over normeringsniveauet skal håndteres

af forældre. Herunder er det vigtigt at præcisere grundlaget for at der kan klages, hvordan der

klages over normeringen i den enkelte dagtilbud og hvordan der opnås kendskab til den reelle

normeringer og om minimumsnormeringer overholdes.

Borger.dk vedr. København Kommune

https://www.borger.dk/familie-og-boern/Boernepasning/Regler-for-

dagtilbud

Politiken, 12 Marts 2021, Borgmester og forsker: Kritikken af Københavns børnehaver og vuggestuer er skudt

helt over målet

https://politiken.dk/debat/kroniken/art8112570/Kritikken-af-K%C3%B8benhavns-

b%C3%B8rnehaver-og-vuggestuer-er-skudt-helt-over-m%C3%A5let

Side 9/10

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen og støtteforeningen, hvis der ønskes en videre

dialog om ovenstående.

Som nævnt før i vores korrespondance med Børne-og Undervisningsministeriet, så ønsker vi at

blive høringspart i alt hvad der berører daginstitutioner.

Vi ser frem til en forbedret lovgivning og svar på høringsprocessen.

Med venlig hilsen

Styregruppen for Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen

[email protected]

Bestyrelsen i Støtteforening for Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen

[email protected]

Forperson: Marie Blønd kan kontaktes på 61670904

Vedlagt:

Bilag A samt udskrifter af normeringsgrafer i en større opløsning

Side 10/10

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Reelle normeringer i Hjørring

Opslag på Facebook d. 23/9 fra

Henriette Lund, pædagog i en

børnehave i Hjørring

Henriette beretter, at hun som

pædagog flere gange over dagen

oplever normeringer

1 voksen til 17

børn i alderen 3-4 år.

Dette empiriske eksempel svarer til

#HvorErDerEnVoksens beregninger af

gennemsnittet af reelle normeringer i

Hjørring kommune der var 1 voksen til

16,3 børn i børnehaverne.

Bilag A

Side 11/10

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar til lov om ændring af dagtilbudsloven

(minimumsnormeringer og styrket tilsyn)

Regeringen indgik den 5. december 2020 en politisk aftale med Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om indførelse

af lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner fra 2024. KL modtog

den 1. september 2021 lovforslaget i høring med frist den 24. september.

Lovforslaget udmønter de dele af aftalen som vedrører

minimumsnormeringer, tilsyn og nedjustering af minimumstilskuddet til privat

pasning.

Generelle bemærkninger

Overordnet bemærker KL, at det er positivt, at der afsættes midler til at løfte

kvaliteten på dagtilbudsområdet. Arbejdet med at styrke kvaliteten i

dagtilbud handler om at sikre, at ressourcerne bruges bedst til gavn for

børnene. KL noterer sig, at lovforslaget ikke ændrer ved, at

kommunalbestyrelsen fortsat har det fulde ansvar for dagtilbuddet.

Det er positivt, at lovforslaget giver mulighed for, at kommunerne kan hæve

normeringerne generelt og samtidig kan prioritere de steder, hvor der er flest

sårbare børn og udfordringer. Det er fortsat kommunernes ansvar at

organisere dagtilbudsområdet med afsæt i lokale behov, herunder også med

hensyn til institutionernes størrelse og placering.

Det er positivt, at lovforslaget fastholder det kommunale ansvar for at

organisere og tilrettelægge opgaveløsning på dagtilbudsområdet. KL stiller

sig derfor undrende overfor de omfattende detailreguleringer, som fremgår

af lovforslagets bemærkninger, herunder set i lyset af regeringens intention

om at sætte institutionerne og løsningen af velfærdsopgaverne mere fri.

Det vil i praksis ikke være muligt at omstille den kommunale tilsynspraksis,

inden loven træder i kraft den 1. januar 2022. Blandt andet fordi de politiske

processer, det kræver at ændre tilsynet, vil skulle afvente kommunalvalget i

november 2021. En ikrafttrædelse den 1. januar 2022 vil skulle ske

underforudsætning af, at der indgår en efterfølgende

implementeringsperiode, hvor kommunerne kan omlægge tilsynet. Det er

vigtigt, at der kommunikeres tydeligt om dette.

KL ser frem til at blive inddraget i udarbejdelse af evt. bekendtgørelse og

vejledning. Høringssvaret afgives med forbehold for den økonomiske

forhandling, herunder i forhold til bekendtgørelsen som udmønter model for

opgørelse af normeringer.

Derudover har KL følgende kommentarer til lovforslagets enkeltelementer:

Tilsyn med det pædagogiske indhold

KL anerkender vigtigheden af, at tilsynet med dagtilbud har en høj kvalitet.

KL bakker derfor op om behovet for at præcisere, hvordan den kommunale

tilsynspraksis kan styrkes.

Dato: 24. september 2021

Sags ID: SAG-2020-01009

Dok. ID: 3122597

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3889

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det er helt afgørende, at tilsynet fortsat kan organiseres på en måde, der

både understøtter kontrol og kvalitetsudvikling i den enkelte kommune. Det

kræver, at lovgivningen skaber rum og fleksibilitet til, at kommunerne kan

prioritere ressourcerne de steder, hvor der er størst behov, og tilrettelægge

tilsynspraksis på en måde, der giver mest mening lokalt, Ligeledes skal den

kommunale tilsynspraksis tage højde for forskellige ejerformer og

dagtilbudsformer, herunder både institutioner og dagpleje.

Lovforslaget stiller en række minimumskrav til det kommunale tilsyn med

dagtilbud, og KL bemærker, at lovbemærkningerne beskriver forventninger

til det kommunale tilsyn på et meget detaljeret niveau. KL finder det dog

positivt, at lovforslag og lovbemærkninger skaber en fleksibilitet i forhold til,

hvordan kommunerne udmønter minimumskrav, herunder antal og type

besøg, metoder samt veje til at sikre uvildighed. Det er blandt andet vigtigt,

fordi det kræver kendskab til lokale forhold og det enkelte dagtilbud, hvis

tilsynet skal understøtte den løbende faglige kvalitetsudvikling.

KL bemærker, at der ikke afsættes særskilte midler til observationer mv. og

konstaterer på den baggrund, at der ikke lægges op til et ændret niveau,

men at der forudsættes, at tilsynspraksis kan gennemføres inden for

eksisterende ramme.

Lovforslaget indeholder krav om offentliggørelse af tilsynsrapporter på

enhedsniveau. Dette kan udfordre den kommunale organisering og

ledelsesstruktur og vil alt andet lige medføre øgede omkostninger til

dokumentation for kommunerne.

Minimumsnormeringer

Det er positivt, at normeringer opgøres som et årligt gennemsnit i

kommunen. Det er afgørende, at kommunen kan prioritere ressourcerne der,

hvor behovet er størst. Derfor er det helt centralt, at normeringer også

fremadrettet opgøres som et kommunalt årligt gennemsnit. Det er positivt, at

lovbemærkningerne understreger, at det fortsat er den enkelte kommune,

som har ansvaret for at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen.

Det er positivt, at opgørelsesmetoden tager afsæt i den eksisterende

normeringsopgørelse. Opgørelsesmetoden er helt central for kommunernes

mulighed for at overholde kravet om minimumsnormeringer. Hvis metoden

løbende ændres, vil det forskyde kommunernes normeringstal og

vanskeliggøre kommunens mulighed for at styre området. Det er afgørende

for KL, at eventuelle ændringer af opgørelsesmetoden fuldt ud modsvares af

kompensation til kommunale merudgifter.

KL bemærker, at jo mindre lederne indgår i de lovbestemte personalekrav, jo

mindre vil incitamentet til at have mange ledere på området være.

KL finder det afgørende, at der ikke fastsættes et lovkrav om den præcise

medarbejdersammensætning. Det er et anliggende for kommunerne som

arbejdsgiver og for de lokale ledere. Men KL noterer sig, at der er et ønske

blandt forligskredsen om at følge med i udviklingen, og KL indgår gerne i

videre dialog herom.

Dato: 24. september 2021

Sags ID: SAG-2020-01009

Dok. ID: 3122597

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3889

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Det er endvidere centralt, at opgørelsen af normeringerne bygger på valide

data, herunder i dagtilbudsportalen og institutionsregisteret.

Privatinstitutioner og private pasningsordninger

Det fremgår af §19a stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at normering

i privatinstitutioner mindst svarer til den årlige gennemsnitlige normering i

daginstitutioner, som indgår i den kommunale forsyning. Det fremgår

ligeledes af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne skal føre tilsyn i

private tilbud med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data,

herunder fx data om normering og sygefravær. Da kommunalbestyrelsen

ikke har adgang til privatinstitutionens budgetter, data om normeringer eller

sygefravær mv., vil det være ressourcekrævende for kommunerne at leve op

til tilsynsforpligtelsen på dette område. Det bør derfor fremgå tydeligt i loven,

at privat-institutionerne har pligt til at indsende den nødvendige information

til den kommunale forvaltning.

Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at nedsætte

minimumstilskudsprocenten til private pasningsordninger fra 75 pct. til 71.

procent. Denne nedsættelse afspejler, at private pasningsordninger ikke skal

leve op til lovkravet om minimumsnormeringer. Det giver kommunerne frihed

til at fastsætte tilskudsprocenten efter kommunale prioriteringer.

Det fremgår af lovforslaget, at ændringer i vilkår for privatinstitutioner,

udliciterede daginstitutioner og private pasningsordninger vil blive håndteret i

særskilt proces med aftalepartierne. Det omhandler både muligheden for at

trække overskud i privatinstitutioner og nye regler for private

pasningsordninger, herunder antal af tilknyttede børn. Den særskilte proces

betyder fortsat uklarhed i kommunerne i forhold tilkommende nyt

lovgrundlag, som udmønter af den politiske aftale fra december 2020. Det

vanskeliggør praksis og kommunerne må videreføre gældende praksis ud

fra gældende lov. KL bemærker, at kommunerne har stort behov for snarlig

afklaring af eventuelle lovændringer.

Dato: 24. september 2021

Sags ID: SAG-2020-01009

Dok. ID: 3122597

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3889

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Peter Pannula Toft, børn og skolechef

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Aarhus den 24-09-21

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af Dagtilbudsloven

(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med

dagtilbud)

Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige børnepassere vil i vores høringssvar nøjes med at

komme med bemærkninger til det ene område af lovforslaget, som vedrører området for de private

pasningsordninger.

Vi skal dog indledende bemærke, at vi er glade på vegne af de børn, der nu sikres, at der er mere

pædagogisk personale i deres vuggestue eller børnehave.

Vi finder det ligeledes overordentligt vigtigt, at der nu sikres et mere kvalificeret og uvildigt tilsyn med de

kommunale dagtilbud.

Det har været vilkårene i flere år for de private pasningsordninger og sikrer kvalitet i pasningstilbuddet.

I lovforslaget foreslås det i § 1, nr. 4, at tilskudsprocenten til forældre, der vælger pasning i en privat

pasningsordning nedsættes fra 75% til 71%.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at tilskuddet til privat pasning fastsættes på baggrund af

kommunernes udgifter til blandt andet daginstitutioner, og da det foreslåede krav om minimums-

normeringer i daginstitutioner ikke foreslås at skulle omfatte private pasningsordninger, indgår det i den

politiske aftale fra den 5. december 2020, at tilskudsprocenten til private pasningsordninger derfor vil blive

sat ned, så de private pasningsordninger ikke får del i midlerne til minimumsnormeringer.

Det fremgår af den gældende dagtilbudslovs § 83, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til

privat pasning i en privat pasningsordning. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme

aldersgruppe. Det fremgår af stk. 2, at tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den

billigste budgetterede

nettodriftsudgift

pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. § 4 stk. 2, i et dagtilbud

til samme

aldersgruppe

i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter

til den private pasningsordning.

Den billigste budgetterede nettodriftsudgift er til den kommunale dagpleje. Tilskuddet til forældre, der

vælger privat pasningsordning, beregnes altså efter kommunens udgifter til den kommunale dagpleje.

Aftaleparterne har besluttet, at den kommunale dagpleje ikke skal være omfattet af

Minimumnormeringsaftalen, altså er der ingen midler fra Minimumnormeringsaftalen indblandet, når

kommunerne beregner tilskud til forældre, der vælger pasning i en privat pasningsordning.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Forældre, der vælger pasning i en privat pasningsordning får altså ikke del i midlerne fra

Minimumnormeringsaftalen, så det kan ikke bruges som argument for at nedsætte tilskudsprocenten.

Nogle kommuner har fastsat, at børn, der passes i private pasningsordninger, skal passes i minimum 48

timer om ugen. Passes de i færre timer, nedsættes forældrenes tilskud. Andre kommuner har krav om

mindst 40 timers pasning af de børn, der passes i privat pasningsordning, hvis ikke forældrenes tilskud skal

blive nedsat.

En overordnet nedsættelse af tilskuddet fra 75% til 71% rammer altså i særlig høj grad de forældre, der er

bosiddende i disse kommuner, hvis forældrene har den holdning, at deres børn ikke skal tvinges til at være i

pasning mindst 48 timer om ugen.

Det er lovgivningsmæssigt bestemt, at der ikke er mulighed for at få økonomisk friplads til pasning i en

privat pasningsordning.

Dermed er en del forældre i Danmark allerede afskåret fra et reelt frit valg af pasningstilbud. En

nedsættelse af tilskuddets størrelse vil gøre andelen af forældre, der afskæres fra et reelt frit valg endnu

større.

Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige børnepassere opfordrer aftaleparterne til at sikre

en langt højere grad af frit valg for den enkelte familie, så de kan finde det pasningstilbud, der bedst

dækker deres barns og deres families behov for pasning.

Bevar tilskudsprocenten som den er, så ikke endnu flere familier afskæres fra det frie valg af pasningstilbud.

På vegne af Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige børnepassere

Cand. Jur. Anne Troelsen, talskvinde samt formand for Foreningen af selvstændige børnepassere i Aarhus

Kommune og Østjylland

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Att:[email protected] og [email protected]

Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud)

Generelle bemærkninger

Selveje Danmark har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven i høring og

takker herfor.

Overordnet finder Selveje Danmark det positivt, at forslaget udspringer af en stærk ambition om

styrket kvalitet i dagtilbud her gennem et forslag om styrket tilsyn på området samt i form af

minimumsnormeringer. Selveje Danmark deler i høj grad denne ambition.

Bemærkninger vedrørende styrket tilsyn

Som på alle andre store velfærdsområder, så finder vi i Selveje Danmark ikke, at det bør være

landets kommuner, der fører tilsyn med egne samt andre og til tider konkurrerende ikke-offentlige

velfærdstilbud. Transparente, uvildige og centrale tilsyn har åbenlyse fordele og Selveje Danmark

finder, at dagtilbud også bør underlægges et sådant tilsyn med en tilhørende fælles kvalitetsmodel

baseret på ensartede og tydelige regler omkring gennemførelse af tilsyn, afrapportering,

klageadgang med videre.

Dette ønske bliver med dette forslag ikke en realitet og Selveje Danmark vil anbefale, at der sikres

en større inddragelse af forældre, bestyrelse og børn i tilsynsprocessen ligesom det anbefales, at

rejseholdets rolle tydeliggøres. I relation hertil er det et ønske om, at rejseholdets ekspertise

kommer alle relevante parter til gode.

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Bemærkninger vedrørende minimumsnormeringer

Selveje Danmark glæder sig generelt over aftalen om øgede normeringer i dagtilbud. Det er helt

afgørende, at vi kan tilbyde næste generationer styrkede dagtilbud med et relevant antal fagligt

kompetente voksne omkring dem.

Generelt finder Selveje Danmark, at der er en række udfordringer i relation til opgørelsesmetoden i

forhold til minimumsnormeringer. Selveje Danmark finder det ikke hensigtsmæssigt at kravet om

minimumsnormeringer opgøres som et gennemsnit på kommuneplan.

Ydermere finder Seleeje Danmark det relevant, hvis kravet om minimumsnormeringer i højere

grad blev udspecificeret i forhold til konkret pædagogisk arbejde med børnene i reel tid på

institutionen og ikke som en bruttotildeling til kommunens budgetområde.

Selveje Danmark finder ej heller det hensigtsmæssigt, at de budgetterede nettodriftsudgifter til

dagplejeområdet der ikke omfattes af minimumsnormeringer, stadig indgår i beregningsgrundlaget

for driftstilskuddet til private daginstitutioner hvis målgruppe blandt andet er børn fra 0-2 år. Det

vil generere en ulighed i relation til en opfyldelse af det gennemsnitlige normeringsniveau og

institutioner af denne type vil få svært ved at indfri de kommende normeringskrav.

Selveje Danmark vil anbefale, at man med den nye lovgivning sikrer, at institutionerne ikke

belastes økonomisk eksempelvis gennem kompensation for merudgifter eller gennem en revision af

beregningsgrundlaget for administrationstilskuddet.

I relation til nedsættelse af tilskud til forældre, der vælger private pasningsordninger, så vil vi

tillade os at henvise til DLO´s meget fyldestgørende svar herom. Et svar som vi i Selveje Danmark

bakker op omkring.

Sluttelig vil vi naturligvis stille os til rådighed, hvis høringssvaret rejser spørgsmål eller andet,

Venlig hilsen

Gitte Landors

Souschef, Selveje Danmark

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Morten Kyst - Spifo <[email protected]>

24. september 2021 12:58

Marie Kolind Christensen

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven -

Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud

Børne- og Undervisningsministeriet

Afdelingen for Dagtilbud og Grundskoler

Att.: Marie Kolind Christensen

[email protected]

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner

og styrket tilsyn med dagtilbud

SPIFO takker for muligheden for at afgive høringssvar med bemærkninger til lovforslaget, der er en

konsekvens af den politiske aftale fra 5/12-2020.

Hvor bemærkninger er følgende:

§ 5 om tilsyn:

Efter vores opfattelse burde bestemmelser udbygges og gøres mere detaljerede og konkrete. At

hvor disse rammer offentliggøres.

Herunder kunne det overvejes, om ikke offentliggørelsen af tilsynsrapporterne også burde offentliggøres

Tilsynets uvildighed har været genstand for en del debat. Iht. udkastet kan Kommunerne selv beslutte, om

tilsynet udføres af den samme kommunale medarbejder, som også til daglig har den faglige sparring med

daginstitutionen. At tilsynet udføres af en anden person ville styrke tilsynets uvildighed.

Tilsyn med dagtilbud har

selv. Det kan undre, at denne mulighed ikke er beskrevet/reguleret i lovforslaget, da denne fremgangsmåde

også er en vej til en højere grad af uvildighed.

I § 5b stk.1 står, at vurderingen af den pædagogiske kvalitet det skal ske i dialog med lederen, og, at

forældrebestyrelsen skal orienteres. Vi foreslår, at bestyrelsen for en selvejende daginstitution med

driftsaftale og bestyrelsen for en privatinstitution i disse situationer ikke blot orienteres, men inviteres til

en dialog.

§ 19 a om Minimumsnormeringer

SPIFO er enig med de partier, der havde foretrukket, at opgørelsen og dokumentationen af overholdelsen

af minimumsnormeringer burde ske på institutionsniveau og ikke på kommune-niveau.

§ 19a, stk.3 (om minimumsnormeringer).

L 92 - 2021-22 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Normeringen opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen. Det betyder, at:

1) Kommunen kan fordele normeringen, så institutioner med udsatte børn/børn der kræver særlig

støtte får over gennemsnittet, mens andre institutioner får mindre, og dermed mindre end den

lovfæstede minimumsnormering. Dette betyder at minimumsnormeringen ikke kommer til at

gælde for alle institutioner og dermed alle børn. Der er dermed ikke tale om en reel

minimumsnormering for alle børn.

2) De private institutioners tilskud vil blive beregnet ud fra kommunens gennemsnit, mens den

enkelte private institution skal leve op til den lovfæstede minimumsnormering. Dette betyder at

privatinstitutioner med udsatte børn/børn der kræver særlig støtte, vil få mindre end kommunale

institutioner med samme børnesammensætning.

I denne sammenhæng skal man være opmærksom på, at dagtilbudslovens §27 (der ikke ændres) fastslår, at

private institutioner ikke kan afvise at optage et barn, med mindre der ikke er plads.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at det er aftalt, at ledere vil skulle indgå i opgørelsen af

minimumsnormeringerne med en vægt på 0,85. Det svarer til at lederne skulle bruge kun 15% af deres

arbejdstid til møder, administrativt arbejde, etc. En lang række undersøgelser dokumenterer, at ledere

bruger en langt større del af deres arbejdstid på opgaver, der ikke direkte relaterer sig til børnene. Derfor er

denne vægtning af ledernes arbejdstid slet ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

I henhold til bemærkningerne til lovforslaget og den bagvedliggende politiske aftale er der afsat 1.567,1

mio. kr. i 2024 og frem til de lovbundne Minimumsnormeringer. Af den politiske debat og i medierne er det

fremgået at ca. 20% af midlerne vil skulle bruges på administration og kontrol med ordningen. Vi

vi bemærker at administrations-andelen står i skærende kontrast til den adminstrationsprocent på 2,1 %,

som private og selvejende institutioner modtager i administrations-tilskud. Der burde efter Spifo`s

opfattelse sættes fokus på denne problemstilling, og skabes større gennemsigtighed med kommunens

administrative omkostninger, så der sikres lige vilkår.

Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, at det med aftalen er besluttet, at det ikke længere

skal være muligt at trække overskud ud af privatinstitutioner, og det fremgår at dette og øvrige elementer i

aftalen vedr. private tilbud håndteres i særskilt proces med aftalepartierne.

Da ovennævnte del af den politiske aftale ligger os meget på sinde, ser vi frem til at modtage

høringsmateriale, når disse elementer er formuleret i et lovforslag.

Med venlig hilsen

Morten Kyst

Seniorkonsulent

Telefon: 2041 7164

Jernbane Allé 45 G, 1.

2720 Vanløse