24. november 2021
2021-974
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer
(Vejsidesyn af motorcykler m.v.)
Transportministeriet hørte den 2. juli 2021 en række myndigheder
og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretø-
jer. Høringsfristen udløb den 18. august 2021.
Udkastet, som har været i høring, indeholdt i det væsentlige regler
om indførelse af vejsidesyn af motorcykler samt regler om indfø-
relse af en national anmeldelsesordning for individuelle køretøjer.
Ministeriet har bl.a. på baggrund af flere høringssvar besluttet at
give yderligere tid til arbejdet med reglerne om national godken-
delse af individuelle køretøjer. Reglerne herom er derfor blevet ta-
get ud af lovforslaget.
Lovforslaget blev på den baggrund i perioden fra den 27. septem-
ber 2021 til den 1. oktober 2021 sendt i supplerende høring, herun-
der også som følge af, at der er indsat en ny bemyndigelsesregel om
godkendelse, prøvning og dokumentation af komponenter, syste-
mer og separate tekniske enheder, som ikke er EU-typegodkendte,
samt ændring af gebyrbestemmelsen i synsloven således, at gebyr-
taksten fremadrettet vil blive reguleret ved bekendtgørelse.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærk-
ninger til lovforslaget: Autoconsult, Bilbranchen, Bilsynsbranchen,
Dansk Bilbrancheråd, Dansk Metal, Danske MotorCyklister
(DMC), De Danske Bilimportører, DSRA - Danish Street Rod Asso-
ciation, DTL - Danske Vognmænd, Forenede Danske Amerikaner-
bilklubber (FDA), Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtrans-
port, ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport,
Landbrug & Fødevarer
(på vegne af Landbrug & Fødevarer, SE-
GES, Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E), Dansk